Sådan hører du digital radio

Du kan høre digital radio ved at anskaffe dig en DAB-radio, lytte på en computer eller en smartphone. En DAB-radio er ikke sværere at betjene end en FM-radio - tværtimod: den finder selv de forskellige stationer og så er det bare at vælge den kanal du gerne vil høre.

Du kan høre digital radio ved at anskaffe dig en DAB-radio, lytte på en computer eller en smartphone.

Digital radio på din DAB-radio

Første gang du tænder din DAB-radio, skal du sætte den til at søge efter DAB-senderne i dit område. Efter søgningen er afsluttet vises navnene på de udsendte kanaler på radioens display. Du kan nu vælge den kanal, som du gerne vil lytte til. I dag kan du både modtage digital radio fra et DAB og DAB+ signal. Populært sagt er DAB+ den nye version af DAB. DAB+ giver dig mulighed for at lytte til flere digitale kanaler. Har du en radio af DAB+standard, kan du også modtage de nuværende DAB-kanaler, hvorimod en ældre DAB-radio ikke kan modtage DAB+.

Digital radio på dit stereoanlæg

Du kan sagtens høre digital radio på dit stereoanlæg. Det kræver dog at du tilslutter en DAB-adapter og DAB-tuner. Tuneren/adapteren sættes i et strømstik og signalledningen tilsluttes (eks.) AUX-indgangen på anlægget. Mange tunere og adaptere leveres også med fjernbetjening og digital udgang. Har du allerede en FM-tuner til dit stereoanlæg, har du måske mulighed for at modtage kanalerne via din kabeludbyder.

Digital radio i din bil

Flere bilmærker på markedet integrerer allerede digital radio i deres nye modeller eller tilbyder eftermontering. Du kan også gøre brug af en DAB-adaptere, som er en lille anordning som modtager DAB-signalet og videresender det trådløst på FM-båndet til din gamle FM-bilradio. Det eneste du behøver, er strøm fra cigarettænderen og en DAB-antenne. For at få det bedst mulige resultat bør du få udskiftet FM-antennen med en type, der også er optimal til DAB, eller en antenne som klæbes op i bilens forrude.

Digital radio på din computer

På computeren kan du blot bruge DRs netradio, når du vil lytte til digital radio. Du finder og åbner DRs netradio på dr.dk/radio eller ved at klikke her.

 

Digital radio på din smartphone eller tablet

Vil du lytte til digital radio på din smartphone eller tablet, skal du downloade DRs radio app. Du kan hente den nye version af DR Radio i App Store (Apple) eller Google Play Butik (Android) via de direkte links nedenfor.

Hent til iPhone (App Store/Apple) Hent til Android (Google Play butik)

  • Print
  • Del artiklen: