preload loader
 

Mand kommer til at skyde sig i skridtet under politijagt

23. oktober 2014 19:58

Under flugt fra politiet i en landsby på Sydfyn kom en 33-årig mand fra København onsdag aften til at skyde sig i skridtet.

Hvordan det lykkedes manden at komme så uheldigt af sted, har Fyns Politi ikke umiddelbart klarhed over.

Men problemerne slutter ikke her for manden, der torsdag sammen med en 21-årig kvinde og en 57-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er ikke muligt at få oplyst, hvad de sigtede har forklaret, men det endte med, at de alle tre blev fængslet i fire uger. Ingen af dem kærede fængslingen til landsretten, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Affæren begyndte, da en bekymret borger i Hundstrup ved Svendborg hørte skud fra en bestemt adresse.

Stak af med pistol

Politiet rykkede ud for at undersøge sagen, og på Fillipavej traf betjentene de tre personer. Dels den 57-årige mand, der bor på stedet, en 21-årig kvinde fra Åstrup samt en 33-årig mand fra Valby i København.

Pludselig løb den sidstnævnte væk, men han kom ikke langt. Fra nabohaven lød der brag fra et pistolskud.

Det viste sig, at manden åbenbart var stukket af med en pistol, og at han ved et uheld var kommet til at skyde sig selv i skridtet.

Politiet tilkaldte en ambulance til den sårede mand, oplyser Lars Thede fra lokalpolitiet i Svendborg.

- Han blev bragt til OUH, hvor han blev opereret. Han er uden for livsfare, siger Lars Thede til Ritzau.

Betjentene ransagede i øvrigt adressen, og her fandt de yderligere to pistoler og et ladt jagtgevær.

/ritzau/

 

Avis: Justitsministeriet kendte rigtige tal i asyl-brøler

23. oktober 2014 19:54

Embedsmænd i Justitsministeriet kendte alt til de korrekte tal om syriske flygtninge, da selvsamme ministerium 19. september udsendte en pressemeddelelse, hvor daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) gav lodret forkerte oplysninger til offentligheden om syrere, der flygtede fra borgerkrigen i deres hjemland.

Det skriver Politiken.

De fejlagtige oplysninger er blevet brugt af regeringen til at begrunde en stramning af asylreglerne.

Karen Hækkerup udtalte, at størstedelen af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, ikke er individuelt forfulgte.

Det er denne gruppe, som regeringen vil tildele et midlertidigt ophold på ét år. Men i virkeligheden forholder det sig stik modsat.

Gælder kun for et mindretal

Stramningen gælder kun for et mindretal af de syriske flygtninge, idet blot en fjerdedel af dem ikke er individuelt forfulgte, men derimod er flygtet fra de generelle forhold i landet, der gennem tre og et halvt år har været ramt af en borgerkrig, som har kostet over 200.000 mennesker livet.

Men allerede inden pressemeddelelsen blev sendt ud, vidste Justitsministeriets egne embedsmænd på udlændingeområdet udmærket, at langt størstedelen af de syriske flygtninge får ophold i Danmark som konventionsflygtninge i henhold til FNs flygtningekonvention og dermed altså helt går fri af de bebudede stramninger.

Ikke nødvendigt at bede styrelse om hjælp

Med andre ord var det ikke nødvendigt at bede Udlændingestyrelsen om hjælp. Styrelsen har da også oplyst, at den ikke leverede nye tal til ministeriet til brug i pressemeddelelsen.

Ministeriet står sammen med Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bag en publikation, hvor alle de korrekte tal er opgjort, skriver Politiken.

/ritzau/

 

Thorning ser gerne Tyrkiet i EU - men i en anden udgave

23. oktober 2014 19:51

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke tage Hedegaard-sagen op i forbindelse med denne uges topmøde i EU. Men hun understreger torsdag ved ankomsten til mødet i Bruxelles, at sagen vil blive taget op i EU-regi senere i år.

- Det er ikke en sag, jeg tager op på mødet i dag. Det har slet ikke noget med mødets indhold at gøre, så det ville virke meget besynderligt, siger statsministeren.

Men hun bakker op om den besked, udenrigsminister Martin Lidegaard (R) tidligere torsdag har givet til Udenrigspolitisk Nævn om, at løsladelsen af den mand, der mistænkes for at have prøvet at skyde islamkritikeren Lars Hedegaard, vil blive taget op i EU-regi.

- Vi vil rejse den i Europarådet. Og når vi skal til at diskutere tyrkisk medlemskab af EU - det er noget, man diskuterer løbende - så vil vi også gøre opmærksom på, at det her tæller i den forkerte retning.

- Vi har hele tiden sagt, at vi på sigt ønsker, at Tyrkiet skal med i EU. Men når det er sagt, kan man ikke sige andet end, at det er et andet Tyrkiet, vi snakker om.

Sidder i venteværelset

- Det er et Tyrkiet, hvor der er mere styr på retspolitikken. Og herunder en sag som denne her. Når et land beder om udlevering af en mistænkt person, så skal vedkommende udleveres, siger Helle Thorning på vej ind til topmødet.

Tyrkiet er et af i øjeblikket syv lande, der sidder i venteværelset til EU-medlemskabet.

EU-Kommissionen kom for to uger siden med sin årlige vurdering af alle landenes situation.

Flere løftede pegefingre

Der var flere løftede pegefingre til Tyrkiet, blandt andet på grund af den tyrkiske regerings kortvarige forbud mod det sociale medie Twitter tidligere i år.

I rapporten nævnes også bekymringer over lovindgreb mod domstolenes uafhængighed, omfattende rokader og fyringer af dommere og offentlige anklagere, anholdelse af et stort antal politibetjente og de brede forbud mod sociale medier.

Udvidelseskommissær Stefan Füle argumenterede for, at bekymringerne ikke skal betyde, at man lukker ned for tilnærmelserne til Tyrkiet. Snarere at EU skal tage hul på det kapitel i medlemsforhandlingerne, der handler netop om retsstaten og ytringsfrihed.

Tyrkiet har forsøgt at komme med i EU i 27 år, og der er formelt åbnet 14 af de 35 kapitler, der skal forhandles på plads inden et eventuelt medlemskab.

Beslutningen om, hvorvidt der skal åbnes nye forhandlingskapitler med Tyrkiet, skal træffes på næste EU-topmøde 18.-19. december.

/ritzau/

 

Lidegaard: Dansk indsats i Afghanistan tager en fredeligere drejning

23. oktober 2014 19:46

Den danske indsats i Afghanistan tager nu en mere fredelig drejning. De militære kræfter bliver udskiftet med folk, der kan hjælpe afghanerne med rådgivning og uddannelse.

- Den primære indsats de kommende tre år vil ikke være med fokus på militæret, men derimod den civile indsats. Vi er kommet langt med at vinde krigen. Den her strategi går ud på at vinde freden, siger Martin Lidegaard ved et pressemøde om Afghanistan-strategien for de næste år.

- Indsatsen fortsætter med at være vores største bistandsprogram overhovedet. Det kan vi kun gøre, fordi afghanerne selv er blevet i stand til at tage hovedansvaret for deres sikkerhed, siger han.

Træne og rådgive

De danske militærfolk skal ikke længere bruges på kampmissioner, men skal i stedet træne og rådgive afghanske sikkerhedshedsinstitutioner i at styrke sikkerheden i det krigshærgede land.

Indsatsen de næste tre år vil være fokuseret omkring hovedstaden, Kabul, og det nordlige Afghanistan.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) slår på mødet fast, at afghanerne i højere grad selv skal sidde i førersædet.

- Hvor det i en årrække har været danske kamptropper, der har bidraget i Afghanistan, går vi nu over til træning af de afghanske styrke og transportopgaver i Afghanistan. Det er en naturlig følge af, at ansvaret for sikkerheden nu overgår til afghanerne selv, siger forsvarsministeren.

Vil have helikoptere i landet

Han fastslår, at Danmark ind i 2015 fortsat vil have et helikopterbidrag i Afghanistan.

I maj 2014 sluttede otte års krigsdeltagelse i Afghanistan, da de sidste danske kamptropper vendte hjem fra Helmand-provinsen.

Indsats skal evalueres

Foruden den ændrede kurs vil regeringen have den samlede Afghanistan-indsats evaluret.

Som del af den ny strategi for Afghanistan skal der gennemføres en "erfaringsopsamling" på den militære mission i Afghanistan, fastslår udenrigsminister Martin Lidegaard.  

Han ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvordan "erfaringsindsamlingen" konkret skal foregå, hvem der skal lave den, eller hvad den skal indeholde. Det er op til de videre politiske drøftelser, forklarer ministeren.

Bliver formentlig en snæver evaluering

Dog tyder meget på, at evalueringen bliver forholdsvis snæver og ikke kommer til at gå i dybden med hverken den specifikke, militære indsats eller den politiske beslutningsproces.

- Jeg har ikke noget ønske om at lave sådan en meget politisk erfaringsopsamling eller vurdering af, om Danmark skulle eller ikke skulle være gået ind i Afghanistan.

- Jeg har personligt den opfattelse, at enhver kan se, hvor svært det har været. Men jeg ville selv stemme for, og det tror jeg, at alle politiske partier, der er med i dag, også ville den dag i dag, siger Lidegaard.

Regeringen har afsat 530 millioner kroner af udviklingsbistanden til indsatsen frem til 2017. Selvom der bliver skåret dybt i udviklingsbistanden på grund af det stigende asylpres, vil bidraget til Afghanistan ikke blive berørt af nedskæringen.

/ritzau/

 

Mindst 25 piger bortført af islamistisk sekt

23. oktober 2014 19:21

Den militante gruppe Boko Haram har ifølge øjenvidner kidnappet mindst 25 piger fra en fjerntliggende by i det nordøstlige Nigeria.

Det fortæller forældre til nogle af de kidnappede piger til nyhedsbureauet Reuters. Boko Haram, som betyder 'vestlig uddannelse er forbudt', kom for alvor på den internationale dagsorden i april, da de bortførte næsten 300 skolepiger fra en kristen i landsbyen Chibok i det nordlige Nigeria. I dagene efter bortførelsen lykkedes det for 57 piger at flygte, men resten er stadig i Boko Harams fangeskab.

Oplysningerne om bortførelsen af de mindst 25 piger bygger på beretninger fra to øjenvidner, som Reuters har fået. John Kwaghe, der overværede angrebet og mistede tre døtre til bortførerne, og Dorathy Tizhe, som mistede to.

De siger, at gerningsmændene ankom sent om natten og tvang alle pigerne til at følge dem, hvorefter gruppen senere frigav nogle ældre kvinder, der i første omgang også blev bortført.

Intet syn af våbenhvilen

I sidste uge erklærede topfolk i Nigerias regering ellers, at der var indgået en våbenhvile med islamisterne i Boko Haram.

Som en del af våbenhvilen skulle de over 200 skolepiger, der i forvejen holdes til fange af Boko Haram, frigives. Det skabte overskrifter både i Nigeria og resten af verden og gav fornyet håb til de mange forældre, som stadig savner sine børn.

Men efterfølgende har der ikke været noget nyt om våbenhvilen eller de savnede piger.

Misbrugt og tvunget til at konvertere

Den amerikanske førstedame Michelle Obama har sammen med en række kendte deltaget i en kampagne ved navn Bring Back Our Girls, som gennem blandt andet sociale medier har forsøgt at lægge pres på Boko Haram med henblik på at udlevere pigerne.

De skal i fangenskabet være blevet misbrugt og tvunget til at konvertere til islam.

I sidste uge var der meldinger om, at gidslerne ville blive frigivet tirsdag i denne uge, men det er altså ikke sket.

De forskellige fløje i Nigerias regering har før givet modstridende udtalelser om større nationale beslutninger, da konkurrerende dagsordener ofte fører til forvirrende og modstridende standpunkter.

Hverken det nigerianske præsidentkontor eller landets militær har kommenteret de nye oplysninger om de forestående frigivelser.

Boko Haram har heller ikke kommenteret den angivelige våbenhvile, men har fortsat sine angreb i den nordlige del af Nigeria, hvor gruppen fører en væbnet kamp for oprettelsen af en islamistisk stat.

/ritzau/Reuters

 

ANALYSE Regeringens efterårsoffensiv er kørt fast

23. oktober 2014 18:01

Historien er rig på krigsherrer, der har iværksat storslåede angreb - for blot at se dem køre fast i mudder og søle, når (års)tiderne skiftede, og modstanden var større end ventet.

Det samme er sket med SR-regeringens efterårsoffensiv på det udlændingepolitiske område. Forklaringen skal findes både på de ydre og de indre linjer. Resultatet er formentlig, at regeringen får endnu sværere ved at vinde det kommende valg.

Modangreb
I månedsvis havde regeringen været under angreb, som især gjorde ondt på Socialdemokraterne i toppen af den - Thorning, Sass, Hækkerup. Udlændingepolitikken er et socialdemokratisk smertensbarn og dertil et område, hvor de to regeringspartier historisk er langt fra hinanden.

De borgerlige havde regnet sig frem til 31 lempelser til en samlet pris på en rund milliard kroner. Tallene skal ikke vurderes her - men angrebene gjorde ondt. Og 19. september, dagen før Socialdemokratiets kongres, blev modangrebet sat ind. Efterårsoffensiven var i gang.

Størstedelen - eller..
Den daværende justitsminister præsenterede en stramning af asylreglerne - en andel af asylsøgerne skulle nu nøjes med 12 måneders foreløbig opholdstilladelse, når de kom til Danmark.

Ja, faktisk "størstedelen" af dem, som der stod i en skæbnesvanger pressemeddelelse.

Der blev med andre ord strammet. I regeringens navn. Hvad der i sig selv var en sejr for Socialdemokraterne, der så ofte havde danset efter den radikale pibe, for eksempel i dagpengesagen. Oven i købet accepteret og loyalt forsvaret af en ny radikal leder.

Åbningstalen
Og da statsministeren holdt åbningstale i Folketinget første tirsdag i oktober, blev der sat trumf på.

Helle Thorning-Schmidt redegjorde først for de store flygtningestrømme i verden - men tilføjede også, at regeringen vil begrænse adgangen til familiesammenføring. "I lyset af den ekstraordinære situation".

En stramning, som ingen borgerlige partier eller regeringer havde lagt frem - hvad den nuværende regering ikke forsømte at gøre opmærksom på.

Og så en stramning, som både Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard har forsvaret siden - men mildest talt på hver sin måde.  

Stramninger i forskelligt lys
Østergaard har præciseret, at mange fortsat vil være omfattet af de gældende regler. Han har så at sige lagt vægten på, hvad der ikke sker. Af mange socialdemokrater opfattet som nærmest illoyalt.

Omvendt har Helle Thorning-Schmidt betonet stramnings-elementet. Hun har betonet, hvad der sker.

Alt sammen til et bagtæppe af kritik fra alle sider. Fra borgerlig side og fra regeringens to røde støttepartier.

Pludseligt ministerskift
Svære forhold for en efterårsoffensiv. Især hvis man skifter ansvarlig minister undervejs, som det skete, da Karen Hækkerup pludselig skiftede job til direktør for landets landsmænd.

Og især hvis man så omhyggeligt sigter på egen fod - og rammer. Som det skete, da samme ministerium på klassisk Sovjet-manér begyndte at rette i allerede udsendte pressemeddelelser.

Senest melder regeringen så, at de meget voldsomt stigende asyludgifter skal finansieres fra ulandsbudgetterne. Ikke en ny praksis - men en praksis, som regeringspartierne tidligere har fundet ganske usympatisk. Og nu skal forsvare, mens der mugges i mindst ét bagland, det radikale.

Offensiven blev væk
De næste måneders meningsmålinger vil vise, hvordan vælgerne reagerer. Umiddelbart ser der ikke ud til at være meget tilbage af regeringens efterårsoffensiv på udlændingeområdet.

Den er kørt fast. Uden for alvor at skade hverken Venstre - der endnu har præsenteret egne forslag til asylstramninger - eller DF, der har præsteret at bringe Kenya i spil som Syriens nærområde. Hvad kenyanerne og mange andre ikke helt forstår.

 

Statsadvokat går efter hård straf til "Boghandleren fra Brønshøj"

23. oktober 2014 17:23

Endnu engang risikerer en 54-årig dansk-marokkaner at få en ny terrordom på nakken. 

Anklagemyndigheden tiltaler nemlig Sam Mansour, der er kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", for at have hyldet terrororganisationer og opfordret til terror.

Det skulle han især have brugt internettet og blandt andet sin Facebook-side til.

Han har siddet varetægtsfængslet siden februar, og han bliver nu tiltalt efter bestemmelsen 114e i straffeloven, der drejer sig om netop fremme af terrorvirksomhed.

- Vi mener, at han har stået bag forskellige typer udgivelser, bøger og videoer, som efter vores opfattelse er til fremme for terrorvirksomheder som for eksempel Al-Qaeda, fortæller Statsadvokaten i København, Lise-Lotte Nilas.

Har mange terrorforbindelser og en tidligere dom

Det er ikke første gang, at Sam Mansour bliver forbundet med terrorhyldester. Han har tidligere talt varmt om Osama bin Laden og haft tætte forbindelser til udenlandske ekstremister som for eksempel Ayman al-Zawahiri, der i dag er leder af Al-Qaeda.

Han har også haft besøg i Danmark af Omar Abdel-Rahman, der i dag afsoner en dom på 240 års fængsel i USA for at have medvirket til det første terrorangreb mod World Trade Center i 1993.

I 2007 blev den 54-årige dømt efter netop terrorparagraffen for at have opildnet til terror. Han fik dengang tre år og seks måneder bag tremmer. Dengang blev han kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", fordi han gennem nogle år havde drevet sit eget forlag i netop Brønshøj.

De 3,5 år i fængsel har dog altså tilsyneladende ikke afskrækket Mansour fra igen at udsende opfordringer til væbnet jihad og denne gang ved brug af intettet og sociale netværk.

- Det er så omfattende og systematisk, at vi mener, det har karakter af propaganda, siger Lise-Lotte Nilas.

Vil smide ham ud af Danmark

Den tidligere dom medvirker til, at straffen denne gang kan blive særligt hård. Anklagemyndigheden går efter at gå ud over strafferamme på seks år og måske få ham bag tremmer i op til ni år, fortæller Lise-Lotte Nilas.

Desuden risikerer den 54-årige marokkaner at blive smidt ud af Danmark. Også selvom Sam Mansour, der kom til Danmark fra Marokko i 1983, er dansk statsborger. Han har tidligere været dansk gift, men det danske pas skal ikke frede ham, mener Statsadvokaten i København.

- Sagens grovhed bliver vurderet i forhold til hans tilknytning til Danmark. Og vores opfattelse er, at sagen er så grov, at der faktisk er grundlag for at udvise ham, siger Lise-Lotte Nilas.

 

Radikal utilfredshed med regeringens brug af ulandsbistand

23. oktober 2014 17:10

Ulandsbistanden skal bruges i ulandene og ikke i Danmark. Så klart lyder budskabet fra dele af det radikale bagland til regeringen, som netop har besluttet at reservere yderligere 2,5 milliarder kroner af ulandsbistanden til det voksende antal asylansøgere, der i øjeblikket kommer til Danmark.

- Det er brandærgerligt – de penge er jo tiltænkt de hårdest ramte i udlandet. Det radikale mål er at hæve ulandsbistanden, men med det her er vi faktisk med til at sænke bistanden. Det er altså ikke radikal politik, siger formanden for Radikal Ungdom, Christopher Røhl til DR.

Han bakkes op af den radikale formand på Fyn og medlem af forretningsudvalget Thorkild K. Maarbjerg.

-Det er jeg bestemt ikke glad for, det kommer til at gøre ondt, siger han

Fordi I giver køb på jeres egen politik på det her?

Ja.

Thorkild K. Maarbjerg medgiver, at situationen med de mange flygtninge er special, og derfor accepterer han, at der bliver taget penge fra ulandsbistanden, så længe det er en engangsforestilling.

Ikke første gang
Men faktisk er der langtfra tale om en engangsforestilling. For selvom både Socialdemokraterne og de radikale stemte imod, da den borgerlige regering i 2010 brugte bistandsmidler til hjemlige asylansøgere, har SR-regeringen selv benyttet sig af dette i både 2012 og 2013.

Sidste år var det således en milliard kroner af den samlede ulandsbistand på 16 milliarder, der gik til hjemlige asylansøgere.  

- Men det er klart, at skalaen er en anden nu, og det er fordi, vi står i en ekstraordinær situation, siger den radikale leder Morten Østergaard med henvisning til, at regeringen nu er oppe på at bruge 3,5 milliarder kroner, svarende til 22 procent, af bistandsmidlerne på hjemlig jord.

- Vi holder et meget højt niveau i udviklingsbistanden, og det gør selvfølgelig, at når vi får en ekstraordinær situation som den her, så er vi nødt til at sadle lidt om, lyder begrundelsen fra Morten Østergaard til spørgsmålet om, hvorfor de radikale kan støtte den øvelse i dag, som de stemte imod i 2010.

Lever skidt med det
Og den begrundelse bliver modstræbende slugt i det radikale bagland.

Jeg lever med det, men jeg lever dårligt med det. Jeg bryder mig ikke om, at vi overtager VK-regeringens dårlige ideer, siger folketingskandidat i Holstebro Johannes Lebech, der mener at pengene burde findes et andet sted.

- De penge, man tager fra nærområderne og bruger i Danmark, de går jo fra nogen andre, det siger sig selv. Så jeg håber og tror på, at de arbejder på at finde en anden løsning, siger Daniel Nyboe Andersen, viceborgmester i Aalborg.

Skør mekanisme
Også på Christiansborg bliver det mødt med rynkede bryn, at 22 procent af ulandsbistanden nu skal gå til hjemlige asylansøgere.

- Vi må se nærmere på regeringens forslag, men vi vil fastholde at bruge 0,8 procent af BNP på ulandsbistanden, siger udenrigsordfører Lars Barfoed fra de konservative.

- Vi synes, det er en skør mekanisme, at man finansierer flygtninge her i landet med ulandsbistanden. Jeg synes det er rigtig kortsigtet, siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

 

Nu prøver vi at redde verden med et 'like' på Facebook

23. oktober 2014 17:04

Har du trykket 'synes godt om' til et budskab på Facebook i dag? Og har du doneret penge til formålet?

Mange danske hjælpeorganisationer har længe været til stede på de sociale medier - særligt Facebook - men lige så længe har det for mange været svært at omsætte danskernes 'likes' til reelle penge-donationer.

Men nu melder flere danske NGO'er  om, at koden måske er knækket. Danskerne 'liker' og deler ikke længere kun organisationernes budskaber med deres venner på Facebook, de donerer nu også penge til NGO'ernes kampagner.

- Vi kan se, at når vi smider vores opfordringer til donationer på Facebook, kommer størstedelen af donationerne med det samme. Der er blevet kortere fra tanke til handling, fortæller Christian Sophus Ehlers, som er ansvarlig for arbejdet med sociale medier hos Folkekirkens Nødhjælp.

100.000 kr. på bare en uge

Hos Folkekirkens Nødhjælp opfordrer de brugerne på deres Facebook til at donere penge via SMS.

Men fordi organisationen bruger en unik SMS-kode til kampagner på Facebook, kan de ifølge Christian Sophus Ehlers registrere, når de modtager donationer som en reaktion på de opfordringer.

Da organisationen over sommeren lavede en Gaza-indsamling, kunne de derfor registrere, at flere hundredtusinde kroner blev doneret bare via Facebook-opfordringerne.

- Og i forbindelse med den nuværende indsamling til konflikten i Kobane, er der på bare en uge kommet over 100.000 kroner ind, når man alene ser på, hvad der er samlet ind på Facebook, siger Christian Sophus Ehlers.

Danskerne vil have fortællinger og ikke ordrer

Ifølge Astrid Haug, digital rådgiver og formand for Dansk Kommunikationsforening, er de danske hjælpeorganisationer ganske enkelt blevet bedre til at forstå, hvordan de kan overbevise danskerne om at donere penge til de budskaber, organisationerne deler på de sociale medier.

 - I stedet for bare at bede brugerne om at give dem nogle penge, bygger organisationerne nu en fortælling op, hvor de fortæller historier, der taler til vores følelser og dårlige samvittighed. Men efter noget tid med gode fortællinger kommer deres call-to-action. Nu skal der også ske noget, nu skal der falde nogle donationer, fortæller Astrid Haug.

Private indsamlinger er populære

Også hos nogle af Danmarks øvrige hjælpeorganisationer melder de om samme tendens hos danskerne.

Både hos Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse har de set en stigning i indsamlinger via Facebook.

Særligt Facebook-brugernes muligheder for at oprette en privat indsamling i eget navn, men til fordel for organisationen, er en succes til at få brugerne til ikke kun at give 'likes' men også i sidste ende at donere penge, lyder det.

- Facebook er et iscenesættelses-medie, hvor danskerne gerne vil vise, at de støtter op om en god sag. De private indsamlinger giver folk mulighed for at vise deres støtte, samtidigt med, at de deler vores budskab og skaffer os donationer, fortæller Claes Amundsen, fundraising- og kommunikationschef i Red Barnet:

- Det er ikke, fordi det er blevet nemmere at samle penge ind via Facebook, men vi er begyndt at se en stigende aktivitet, når vi laver kampagner via den kanal.

 

Pas på! Stress kan give gråt hår

23. oktober 2014 16:52

Hvis man er meget stresset, kan selv den fineste manke på kort tid blive erstattet af tynde, hvide lokker.

Hvis ens hår i forvejen er en blanding af hvide og farvede hår, kan stress eller bekymringer nemlig betyde, at man taber de farvede hår, så der kun er de hvide tilbage. Det fortæller speciallæge i hudsygdomme og cheflæge på privathospitalet Mølholm Peter Bjerring til DR's Detektor.

- Hvis man kommer ud for stress, kan der ske det, at de farvede hår - der er mere følsomme for en skade - falder af, mens de hvide bliver siddende. Og så ser det ud som om, man skifter hårfarve, siger han.

Stresset arbejde giver ikke grå hår

Det er ikke et almindeligt stressende arbejde, der pludselig får hårfarven til at skifte til grå. Der skal en alvorlig livskrise til - for eksempel sygdom eller dødsfald i familien, påpeger Peter Bjerring.

- Men så kan det ske på kort tid, siger han. 

I virkeligheden findes der ikke grå hår. Når håret kommer til at se gråt ud, er det fordi, der kommer hvide hår mellem de farvede.  

Hår går i dvale

De enkelte hårsække har deres egen cyklus. Håret vokser i omkring tre år, inden det går i dvale og falder ud, og så begynder hårsækken forfra med at producere et nyt hår. Efter omkring 10 cyklusser er der ikke mere farve i hårsækken, og så kommer der et hvidt hår.

De fleste danskere begynder at blive grå i toppen, når de er i begyndelsen af 40'erne.  Men der kan være store individuelle forskelle.

- Nogle har måske 10 cyklusser i sig, før farven forsvinder. Nogle har måske 12 eller 20 cyklusser. Det er også racebestemt. I Asien har man for eksempel flere cyklusser, og dermed varer det længere, før man bliver gråhåret eller hvidhåret, siger Peter Bjerring.

Hør mere om sammenhængen mellem grå hår og stress i  Detektor på P1.

 

Sverigesdemokraterne truer med at vælte regeringen

23. oktober 2014 16:29

Sverigedemokraterne vender tommelfingeren nedad til den rød-grønne regerings finanslovsforslag med blandt andet en skattestigning på syv milliarder svenske kroner.

Og partiet vil heller ikke udelukke, at det kan ende med at stemme for de borgerlige partier Alliancens finanslovsforlag i stedet - og dermed vælte regeringen.

Det sagde Sverigesdemokraternes økonomisk-politiske talsmand i dag på en pressekonference, efter statsminister Löfven havde fremlagt sit finanslovsforslag.

- Man forhøjer indkomstskatten, men det er vi ikke gået til valg på. Hvis man gør det, leder det automatisk til færre job, sagde Oscar Sjöstedt fra Sverigesdemokraterne i et klip fra SVT.

Den svenske regering kan kollapse

Om mindre end to uger fremlægger Sverigesdemokraterne derfor deres eget finanslovsforslag, som sandsynligvis ender med at blive stemt ned.

Men hvordan partiet derefter stiller sig i finanslovsforhandlingerne i begyndelsen af december er stadig et "i højeste grad levende spørgsmål", sagde Sjöden.

- Vi overvejer spørgsmålet. Nu har vi set regeringens alternativ, og vi vil granske det mere og derefter afvente alliancens forslag og sammenligne dem og derefter tage en beslutning.

Korrespondent: Rasler med sablerne

Men det er alt sammen bare en raslen med sablen, vurderer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

- Hvis man gerne vil se voksne og ansvarlige ud, er det en dum idé at vælte regeringen, mener hun.

Desuden er et nyt valg en farlig strategi for Sverigesdemokraterne, der er underdrejet af, at deres klart største stemmesluger og partileder, Jimmie Åkesson, er sygemeldt på ubestemt tid.

Kan sagtens overleve

Derudover kan regeringen sagtens overleve, at partiet stemmer i mod. Det kræver blot, at borgerlige partier i Alliancen undlader at stemme imod, da finansloven først falder, det øjeblik den har et flertal imod sig.

Men for Löfvens regering er finanslovsforhandlingerne ikke desto mindre som at sejle i et farvand med hajer hele vejen rundt.

- Det bliver en nervekrig, og den kommer til at køre et stykke tid, vurderer Anna Gaarslev.

 

Morten Østergaard: Danmark skal finde plads til alle asylansøgere

23. oktober 2014 15:45

Selvom der kommer flere flygtninge til Danmark, end man havde regnet med, så får alle flygtninge, der kommer til Danmark, husly. Det lover økonomi- og indenrigsminister og formand for Radikale Venstre, Morten Østergaard.

- Vi ønsker at sikre tag over hovedet til alle dem, der kommer og søger om asyl i Danmark, fastslog den radikale leder Morten Østergaard onsdag aften i Vi ses hos Clement.

- Det kommer til at betyde en kraftig udvidelse af det asylsystem vi har, konstaterede vært Clement Kjersgaard.

- Jamen, as we speak, så foregår det. For alene i september kom der 3.000, og vi havde regnet med 7.500 samlet i år. Så ja, det danske asylsystem har da vokseværk, svarede Morten Østergaard.

- Står regeringen samlet om det mål, at alle, der søger asyl, skal have tag over hovedet? spurgte Clement Kjersgaard.

- Ja, det kan jeg garantere dig, svarede Morten Østergaard.

Familiesammenføringerne er udskudt - ikke droppet

Ministeren ville ikke bekræfte, at regeringens stramninger har til formål at reducere antallet af flygtninge:

- Det afgørende for, hvor mange, der kommer til Danmark, det er jo, hvor mange der er på flugt og finder vej hertil, sagde Morten Østergaard.

Det er familierne til de flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, der bliver ramt af stramningerne af asylpolitikken, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede i sin åbningstale i Folketinget.

Det betyder, at flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, må vente i et år på at få vurderet, om de har lov til at få asyl i Danmark, og om de kan få deres familier bragt til Danmark.

- Der kommer færre familier, eller rettere: De kommer på et senere tidspunkt, sagde Morten Østergaard.

- Så det vil sige, at hvis der ikke bliver fred i Syrien, så er det, regeringen har gjort, ikke at stoppe familierne i at komme til Danmark - man har bare udskudt den dato, hvor de kommer til Danmark? spurgte Clement Kjersgaard.

- Ja. For så kan vi håndtere situationen.

Asylansøgerne er individuelt forfulgte, hvis de er forfulgte i deres hjemland på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til social gruppe eller politiske overbevisninger.

 

Ekspert: Danmark viser tænder med Hedegaard-sag i EU

23. oktober 2014 15:35

Danmark spiller et stærkt kort, når regeringen nu vil lade Tyrkiets gøren og laden i Hedegaard-sagen indgå i EUs vurdering af, om landet lever op til EUs standarder for medlemskab i unionen.

Det siger professor og leder af Center for europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind.

- Det her er virkelig en meget klar markering fra Danmarks side, siger hun.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, at Danmark allerede i denne måned vil tage Tyrkiets løsladelse af den mand, som Københavns Politi har sigtet for at forsøge at likvidere den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard, op i EU-regi.

Har ikke mange reele muligheder

Derudover vil man forsøge at tage sagen op i Europarådet, der håndterer sager om udleveringer.

- Europarådet har ikke rigtig nogen magt ud over, at man kan give Tyrkiet en skideballe. Men kommer sagen først på EU-dagsordnen i forhold til optagelse, så er det virkelig noget, der kan gøre ondt, siger Marlene Wind.

Hun mener samtidig, at Danmark ikke har mange andre reelle muligheder end at gå gennem EU, når det gælder om at sætte tommelskruerne på Tyrkiet.

Kan intet gøre alene

- Danmark kan intet gøre alene. Det er jo et meget godt eksempel på, at Danmark er fundamentalt afhængig af EU for at kunne agere i forhold til store magter, som Tyrkiet jo er.

- Hvis vi overhovedet vil have et ben til jorden, så er det gennem EU, og det er regeringen udmærket klar over, siger Marlene Wind.

/ritzau/

 

DF om Hedegaard-reaktioner: Det er en slatten regering

23. oktober 2014 15:18

Dansk Folkeparti er langt fra tilfredse med regeringens planer om at tage Lars Hedegaard-sagen op i EU-sammenhæng og understrege, at deres ageren trækker i "en negativ retning" i forhold til diskussionen om medlemskab.

Gruppeformand Peter Skaarup kalder det "en slatten regering og en slatten reaktion" over for Tyrkiet.

- Vi er nødt til at gøre op, hvad tyrkerne reelt har respekt for. De har respekt for, hvis vi sætter deres EU-kandidatur på spil.

- Dansk Folkeparti mener, at vi skal sige til tyrkerne, at med sådanne sager i bagagen kan I ikke blive medlem af EU, under nogen omstændigheder. Det skal Danmark sige åbent, siger Peter Skaarup i forbindelse med et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

DF: Tyrkiet lyver

Det tyrkiske udenrigsministerium oplyste onsdag i en redegørelse, at det ikke var med de tyrkiske myndigheders gode vilje, at den mand, der er mistænkt for at stå attentatforsøget på islamkritiker Lars Hedegaard i februar 2013, blev sat på fri fod.

Der har været udbredte spekulationer om, hvordan den danske statsborger kunne blive sat på fri fod, når der var et dansk ønske om udlevering til retsforfølgelse i Danmark for drabsforsøget på Hedegaard.

Peter Skaarup er ikke i tvivl om, at de tyrkiske myndigheder har løjet i sagen.

- Jeg kan ikke se det anderledes. Det er manglende svar og skiftende forklaringer fra tyrkernes side, der gør, at jeg tror, at de lyver, siger gruppeformanden.

Kalder justitsminister i samråd

Dansk Folkeparti vil som konsekvens kalde justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd i Folketingets retsudvalg.

- Regeringen har ikke svar på en række spørgsmål, og derfor er vi nødt til det. Vi vil have klarhed over det, der er sket, siger Peter Skaarup.

Fredag vil udenrigsminister Martin Lidegaard (R) indkalde den tyrkiske ambassadør i Danmark til møde i Udenrigsministeriet.

 

Nordjysk skifergas kan starte europæisk gaseventyr

23. oktober 2014 15:15

Bliver den nordjyske skifergasudvinding en succes, så åbner det et europæisk skifergaseventyr.

For kan det lade sig gøre at udvinde skifergas under strenge danske miljø- og sikkerhedskrav - og er det det teknisk muligt - så kan det også lade sig gøre andre steder, forudser det franske energiselskab Total.

Total har fået lov til at lave en efterforskningsboring for at hente en kerneprøve op fra cirka 3.500 meter til 4.000 meters dybde.

Forbudt i USA

Også i Polen og England bores efter skifergas, men endnu ikke kommercielt.

Modsat har Tyskland, Bulgarien og Frankrig afvist jagt på skifergas, fordi udvinding i USA flere steder har forurenet drikkevand og ødelagt natur.

Kritikere herhjemme undrer sig da også over, at politikerne tillader efterforskning af skifergas, når både den nuværende og tidligere regering har besluttet, at Danmark fra 2050 skal være 100 procent forsynet med vedvarende energi.

- Det strider mod regeringens målsætning om at blive fri for brugen af fossile energier, og så strider det mod FN's klimapanels anbefaling af, at to tredjedele af de fossile energier skal blive i jorden, siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

I protest mod efterforskningen i Dybvad har demonstranter lavet 'Camp Total Protest', hvor de hver dag stiller sig sammen med beboere i området ved hegnet til borepladsen og synger protestsange.

Vil ikke love noget

For at få den endelige tilladelse til at hente gassen op fra undergrunden, skal Total overbevise Miljøministeriet om, at det kan ske uden at forurene grundvandet eller på anden vis ødelægge miljø og natur.

Miljøministeriet vil ikke på forhånd love noget. Ministeriet er ved at få lavet en videnskabelig undersøgelse af de mulige miljøricisi, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

- Det er afgørende for mig, at vi har et fuldt oplyst grundlag, at træffe den her beslutning på baggrund af, siger hun.

Totals koordinator Henrik Nicolaisen er sikker på, at Total kan leve op til de danske miljøkrav:

- Det er vores faste overbevisning, at vi kan gøre det her på en miljømæssigt acceptabel måde. Og er det økonomisk rentabelt, så er det et vigtigt skridt i retning af at starte decideret udvinding ikke bare i Danmark, men i hele Europa, siger han.

Total forventer at sætte boret i jorden ved Dybvad i starten af det nye år, og er resultaterne lovende, så håber Total at kunne starte en testudvinding næste efterår.

 

Weekenden: Efteråret tager blidt fat

23. oktober 2014 15:00

Det er en frisk vind, som blæser den sidste  weekend i oktober i gang. Vinden, der kommer fra syd og sydvest, vil generelt være frisk, siger DR Nyheders vejrvært Mikael Jarnvig:

- Vinden vil kunne mærkes, men du bliver ikke blæst omkuld. Den kan dog give muligheder for at sætte drager op i åbne områder ved kysten. Det gælder især lørdag.

Meget grå fredag

Fredagen bliver grå i grå og  med lidt regn. Ellers ser dagen ud til holde tørt, og den giver måske også solen en chance for at hilse på. Og igen en lun dag med temperaturer omkring 13 grader.

Natten til lørdag bliver våd, det er især nordjyderne, som vil kunne høre regnen tromme på vinduer og tage. Nordjyderne kan forvente mellem 10 og 20 millimeter regn.

Vinden kan blive hård

Den kommer fra en front fra Nordsøen, som trækker ind over Danmark sent fredag:

- Fronten, der har regn med sig, forlader os først lørdag. Her kan vi forvente forbigående regn på nogle få millimeter, siger Mikael Jarnvig.

Lørdagen giver også mulighed for lidt sol fordelt ud over dagen. De østlige egne får kig til sol først på lørdagen, og de vestlige egne kan se frem til solbesøg sidst på dagen.

Blæsten vil igen kunne mærkes, den vil være jævn til hård.

Går til vintertid

Husk at natten mellem lørdag og søndag, går vi tilbage til vintertid. Det betyder, at klokken to om natten, skal vi sætte urene en time tilbage, til klokken et.


Som prognosen ser ud nu, ser søndagen ud til at blive hæderlig, forklarer Mikael Jarnvig:

- Dagen bliver mest af alt skyet og med kun lidt småregn til enkelte steder.

 

El-forbund dropper økonomisk støtte til venstrefløjen

23. oktober 2014 14:39

Et enstemmigt Dansk El-Forbund har netop vedtaget, at man ikke længere økonomisk vil støtte venstrefløjen.

- Vi vil fortsat være en politisk forening, men vi vil ikke give penge til partierne mere, siger Jørgen Juul Rasmussen, der er formand i Dansk El-Forbund.

El-forbundet er blandt andet utilfredse med regeringens politik på dagpengeområdet. Han sender også en kritik af regeringens autorisationslov, der tidligere i år blev vedtaget.

- Regeringen laver noget, hvor de tror, de får mere konkurrence, men i virkeligheden laver de noget, der er rigtig farligt. Det er dér, vi er frustreret. Vi har hjulpet dem i valgkampen, vi har givet dem penge, og så laver de noget, der i den grad træder på elektrikerne og på vores fag, siger formanden.

Støttede ved sidste valg

Dansk El-Forbund har siden deres sidste kongres for fire år siden støttet de tre venstrefløjspartier, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten med i alt én million kroner. Pengene er blevet fordelt efter, hvor mange der har stemt på partierne ved de foregående valg.

Socialdemokraterne vil, som det største af de tre partier, miste flest penge på El-forbundets pengestop.

I løbet af det seneste år har flere fagforeninger været ude og betvivle om de fortsat vil støtte Socialdemokraterne økonomisk.

Det drejer sig blandt andet om Serviceforbundet, Malerforbundet, BAT-kartellet, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund og Blik og Rørarbejderforbundet.

Kan godt kende forskel på Helle og Lars

Formanden for El-forbundet mener dog ikke, at det helt er et brud mellem de klassiske arbejderpartier og fagforeningen.

- Vi arbejder gerne sammen med partierne. Vi vil stadig være politiske og understøtte de synspunkter, som er til gavn for elektrikerne. Det vil langt hen ad vejen være identisk med det Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten går ud og siger.

- Vi kan godt kende forskel på en rød og blå regering, og vi ønsker ikke Lars Løkke tilbage, siger Jørgen Juul Rasmussen. 

 

Britiske militærledere revser Afghanistan-mission

23. oktober 2014 14:00

Britiske soldater sloges i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan med for få ressourcer. Der var for lidt vand, for lidt mad og for få kugler at sende mod talibanerne.

Ofte befandt enheder sig langt fra deres base - i landsbyer eller langt fra alting og med meget lange forsyningslinjer, der var nær bristepunktet.

Det er nogle af de oplysninger, der kommer frem i to tv-programmer fra BBC om missionen i Helmand, hvor briterne havde et meget tæt samarbejde med den danske styrke.

Det første program sendes søndag, og ifølge BBC stiller flere af de tidligere øverstkommanderende for den britiske styrke op og retter en klar kritik af missionen.

Mere besværligt end forventet

I sommeren 2006 var den helt gal. Da var flere enheder i realiteten strandet i et antal udposter i den nordlige del af Helmand-provinsen.

Deres forsyninger kørte på det sidste. De var under konstant beskydning fra Taliban-militsen, og soldaterne var nede på såvel ammunition som mad og vand.

Storbritannien overtog sikkerhedsansvaret i Helmand i 2006, og der viste det sig at være en mere besværlig opgave end først antaget.

General lord Dannatt, der var stabschef fra 2006 til 2009, siger, at det egentlig var mere, end militæret kunne magte:

- Vi vidste, at vi havde to betydelige konflikter, og at vi i realiteten kun havde organisation og mandskab til én. Når det gælder Irak og Afghanistan, så kunne vi klare én af konflikterne på ubestemt tid, men en sideløbende konflikt ville vi kun kunne klare i et halvt år, siger han.

Planlagde efter det bedste

General lord Richards, der også er tidligere stabschef, fortæller, at hæren traditionelt håber på det bedste, men planlægger efter det værste. I Afghanistan var det anderledes.

- Vi håbede på det bedste og planlagde efter det bedste, siger han og tilføjer:

- Jeg havde ikke de ressourcer, jeg skulle bruge. Vi var bare ikke i den virkelige verden.

/ritzau/

 

Pris til DR-reporter

23. oktober 2014 13:55

Man kan stikke sig på den, den giftige fjæsing-fisk, og sådan kan det også være med politisk journalistik.

Derfor uddeler Folketingets Presseloge hvert år sin Fjæsingpris for et stykke politisk journalistik, en politiker har stukket sig på. Skarpt, men fair.

Torsdag gik prisen til DRs politiske reporter Mette Mayli Albæk, der forleden havde fat i Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Han skulle forklare partiets ideer om at oprette lejre til syriske asylsøgere .. i Kenya.

Læs selv interviewet ved at følge linket her.

Prisen består af en flaske bitter. I motivationen hedder det blandt andet:

- Mette Mayli Albæk viser at politisk journalistik på skrift kan være ligeså underholdende som det er på tv :-). Og hun klæder Martin Henriksen helt af, fordi hun netop har styr på udspillet og har lavet en anderledes research inden hun laver interviewet. 

 

Redaktør: Presset stiger på tyrkerne efter redegørelse

23. oktober 2014 13:30

Onsdagens redegørelse fra den tyrkiske regering i sagen om løsladelsen af den sigtede i Hedegaard-sagen kan ende som en belastning for den.

For nu har den tyrkiske regering forpligtet sig til at udlevere den formodede gerningsmand, der i februar skød og ramte forbi islamkritikeren Lars Hedegaard foran hans hjem i København.

Det mener redaktøren for den dansk-tyrkiske avis Haber, Sadi Tekelioglu.

- Nu stiger presset på tyrkerne. De siger, at der er intet, der tyder på, at han har forladt landet. Og er han det, bør det ikke tage lang tid at finde ham og udlevere ham, siger Sadi Tekelioglu.

Redegørelse sår tvivl om fangeudveksling

Onsdag aften kom Tyrkiet med en redegørelse i sagen om løsladelsen af den formodede gerningsmand i drabsforsøget på Lars Hedegaard.

I den skriver tyrkerne, at en domstol traf afgørelsen.

Dermed sås der tvivl om, at manden er blevet sat fri som følge af en politisk beslutning om en fangeudvekslingen med Islamisk Stat, som der tidligere har været spekuleret i.

- Det eneste, der kan løfte sløret for, om den redegørelse holder vand, er, at tyrkerne finder ham og udleverer ham til Danmark, mener Sadi Tekelioglu.

Men netop nu afventer de Danmarks næste skridt i sagen, vurderer han.

Enhedslisten: Redegørelse er en 'Røverhistorie'

I dag klokken 10 satte Udenrigspolitisk Nævn sig sammen for at drøfte, hvordan man skal tackle Tyrkiet efter redegørelsen kom onsdag aften.

Regeringen og Venstre hilser redegørelsen velkommen, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten kalder den for en 'røverhistorie' og har forlangt sanktioner over Tyrkiet.

Redaktøren siger, at sagen stadig er en stor del af de tyrkiske avisspalter og tv-udsendelser. 

- Alle aviser har bragt den historie. Undtagen de regeringsvenlige, men det er på grund af påstanden om fangeudvekslingen med Islamisk Stat. Den bryder de sig ikke om, forklarer Sadi Tekelioglu.

 

PORTRÆT Hård hund er Obamas værste hovedpine

23. oktober 2014 13:15

Du kan godt vænne dig til at høre navnet Mitch McConnell fra tid til anden. Hvis du ikke allerede kender det.

Den 72-årige senator med det tandløse smil fra Kentucky er en central skikkelse i amerikansk politik, og de kommende to år bliver han endnu mere magtfuld.


 
Benhård

Mitch McConnell er måske mest berømt - og berygtet - for noget, han sagde kort før midtvejsvalget for fire år siden.
 
- Det vigtigste at opnå for os, er at gøre Præsident Obama til en én-periodes præsident, sagde han til magasinet National Journal.


 
Han opnåede som bekendt ikke sit mål. Men citatet fortæller os en del om manden, som formentlig bliver Obamas værste hovedpine de sidste to år af hans præsidentperiode.

Mitch McConnell vil gøre meget for at opnå sine politiske mål, og amerikanerne har ofte været vidner til hans benhårde sammenstød med politiske modstandere overalt - fra sundhedsreformen Obamacare til våbendebatten.
 
Krig mod kul

Hans magt kan ingen komme udenom. Han er Republikanernes leder og bliver med stor sandsynlighed leder af Senatet - Senate Majority Leader - efter midtvejsvalget 4. november Dermed bliver han Obamas direkte modstander de sidste to år af præsidentens embedsperiode.

Se reportage fra valgkampen i Kentucky i afspilleren:



 
Jeg møder ham i en fabrikshal i det centrale Kentucky. Han skal genvælges, og arbejderne i kulindustrien er vigtige for ham.

- Regeringen fører en krig mod kul, vi oplever et massivt tab af job i kulindustrien, så Obama og hans politik er yderst upopulære hernede, siger Mitch McConnell til DR Nyheder.

Mitch McConnell ved godt, at Obama ikke er på valg. Men han minder konstant vælgerne om, at hans demokratiske modstander ved midtvejsvalget er medlem af præsidentens parti.

Fra praktikant til øverstbefalende

Mitch McConnell står for alt det, der gør, at amerikanerne afskyr Washington og politik. Han har været senator i 30 år, og han er en frygtløs og kynisk magtpolitiker. Han har haft sin gang i hovedstaden, siden han var praktikant i Senatet i 1964.

Og Demokraterne er ikke sene til at udnytte hans ry som en kyniker. Han har stået i spidsen for alle sammenstød mellem præsidenten og Republikanerne i Obamas embedsperiode. Det har givet ham tilnavnet "Dr. Gridlock" - opkaldt efter den politiske trafikprop, som har præget Washington siden seneste midtvejsvalg.

Darth Vader

Han er ikke kendt for at være rar, og han gør sig ikke umage for at være venner med sine modstandere. Kritikere sammenligner ham med Darth Vader.

McConnell selv afviser præmissen om, at han blokerer Obamas politik. I hans optik forsøger han blot at præge præsidentens politik i en mere fornuftig retning.

Men alt tyder på, at McConnells konfrontatoriske stil over for Obama vil fortsætte med uformindsket styrke efter 4. november. Avisen Washington Post forudsiger, at Republikanerne med 77 procents sikkerhed får et flertal i Senatet.

Men først skal han lige genvælges. Og i de fleste målinger ser Mitch McConnell ud til at forsvare sit sæde. Det gør ham formentlig til Obamas værste hovedpine.

 

54-årig københavner anklages for terrorpropaganda

23. oktober 2014 13:07

En mand fra København anklages nu for at have støttet al-Qaeda og andre terrororganisationer ved at fremme terror med propaganda.

Det oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Manden, som er 54 år, er tidligere blevet idømt fængsel i tre et halvt år for lignende forbrydelser, og nu tiltales han altså igen ved et nævneting på Frederiksberg.

Opfordrer til væbnet jihad

I bøger, tekster, videoer og på andre måder skal manden angiveligt have opfordret til væbnet jihad og forherliget terrorhandlinger, lyder påstanden.

Anklagemyndigheden kræver, at manden som led i straffen frakendes sit danske statsborgerskab. Desuden skal han udvises af Danmark.

Den 54-årige dansker har siddet varetægtsfængslet siden 12. februar i år, og hvis han kendes skyldig, kræves en straf på minimum fires års fængsel.

Retten på Frederiksberg behandler sagen fra 4. november og en måned frem.

/Ritzau/

 

Lidegaard bringer tyrkisk EU-medlemskab ind i Hedegaard-sag

23. oktober 2014 12:56

Den danske regering har besluttet at rejse sagen om Tyrkiets løsladelse af den sigtede for attentatforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard i EU.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i en pause af et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Lidegaard slår fast, at Hedegaard-sagen trækker i en "negativ retning" i forhold til diskussionen om Tyrkiets medlemskab af EU.

- Vi vil tage det op i EU-sammenhæng, når talen falder på, om Tyrkiet lever op til de standarder, man skal leve op til for at blive medlem af EU. Det sker i slutningen af oktober.

- Vores holdning er fortsat, at Tyrkiet først skal blive medlem, når Tyrkiet er klar til det. Det vil sige, når de lever op til de standarder, der er for et retssamfund, siger udenrigsministeren.

Møde om retstilstand

Det er helt præcist den 31. oktober, at der er møde i optagelseskomiteen i EU, hvor man gennemgår de forskellige ting, landene skal leve op til for at kunne blive medlem af EU.

- Det møde handler blandt andet om de retstilstande, der er i Tyrkiet. I den sammenhæng vil Danmark nævne den her sag som et eksempel på, at vi altså ikke er på plads, hvad det angår i forhold til Tyrkiet og EU-optagelsen, siger Martin Lidegaard.

Den danske regering lægger samtidig an til at tage sagen op i Europa-rådet.

Ambassadør indkaldes til møde

De tyrkiske myndigheder har i en redegørelse til den danske regering oplyst, at det var mod Tyrkiets regerings ønske, at Lars Hedegaards formodede attentatmand blev sat fri.

De tyrkiske myndigheder forklarer, at afgørelsen om at løslade manden blev truffet af en domstol og dermed ikke var et ønske fra regeringens side.

Fredag vil udenrigsministeren indkalde den tyrkiske ambassadør i Danmark til møde i Udenrigsministeriet.

- Der vil jeg meddele ham, at den danske regering kvitterer for den melding, vi fik i går, men stadigvæk gøre det krystalklart, at vi ser meget alvorligt på denne sag, siger Martin Lidegaard.

Venstre: Sagen er åben

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, bakker op om regeringens initiativer.

- I forhold til de oplysninger, vi har, lyder det meget forstandigt. Sagen er jo den, at vi ikke har ret mange oplysninger, udover det der blev lagt ud i går aftes, siger han.

Søren Pind mener fortsat, at sagen er meget åben og understreger, at der skal mere fakta på bordet, før det kan besluttes, hvad den danske reaktion over for Tyrkiet skal være. 

 

Medie: 11 banker står til at dumpe europæisk eksamen

23. oktober 2014 12:35

På søndag klokken 12 bliver temperaturen på de største 130 europæiske banker offentliggjort.

Det sker, når Den Europæiske Centralbank offentliggør sin stresstest af de europæiske banker.

Men allerede nu skriver det spanske nyhedsbureau Efe, at mindst 11 banker er dumpet stresstesten.

Sydeuropa halter bagefter

Ifølge nyhedsbureauet, der er verdens fjerdestørste, drejer det sig blandt andet om den østrigske bank Erste Bank. 

Derudover er banker fra Italien, Belgien, Cypern, Portugal og Grækenland angiveligt på den sorte liste.

Efe skriver, at tre af bankerne er græske, tre er italienske, to er fra Østrig, en er fra Belgien, en er fra Cypern og en bank er fra Portugal.

Konklusionen af centralbankens stresstest er ventet med stor spænding, fordi den kan give et fingerpeg om, hvordan bankerne vil være rustet, hvis der skulle komme en ny finanskrise eller en periode med recession.

En del af bankunionen

Erste Bank har meldt ud, at banken ikke har nogen grund til at tro, at den skulle dumpe stresstesten. Den Europæiske Centralbank vil ikke kommentere på oplysningerne.

Bankerne får oplysninger om resultaterne af stresstesten torsdag, og de bliver offentliggjort af centralbanken på søndag klokken tolv.

Stresstesten af de europæiske banker er en del af forberedelserne forud for bankunionen, der omfatter eurolandenes banker.

Som et led i bankunionen vil der blive indført et europæiske tilsyn med bankerne.

Fem danske banker er en del af stresstesten. Det drejer sig om Danske Bank, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og Nordea, der dog bliver undersøgt i puljen af svenske banker.

 

Erdogan: 200 irakiske kurdere er på vej til Kobane

23. oktober 2014 12:12

De trængte kurdiske styrker i den strategisk vigtige by Kobane, der ligger på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, ser ud til at få tiltrængte forstærkninger.

Således siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på et pressemøde i den lettiske hovedstad, Riga, at han er blevet oplyst om en aftale, der giver 200 irakiske kurdere adgang til Kobane via Tyrkiet. Her skal de såkaldte peshmerga-soldater kæmpe mod jihadisterne fra Islamisk Stat (IS).

Islamisterne har belejret den vigtige grænseby siden midten af september, men luftangreb fra den amerikansk-ledede koalition har trængt IS i defensiven.

Irakiske kurdere hjælper stykerne i Kobane

Allerede onsdag kunne formanden for det kurdiske selvstyreparlament i den irakiske by Erbil, Yusef Mohammed Sadeq, ifølge nyhedsbureauet AFP fortælle, at kurdiske soldater fra Irak skal hjælpe styrkerne i Kobane.

Kobane er blevet en vigtig slagmark i kampen mod IS, der også kontrollerer store dele af Irak.

Kurdiske styrker har således spillet en ledende rolle i bekæmpelsen af IS i det nordlige Irak, efter at den irakiske hær nærmest kollapsede under gruppens offensiv i juni, hvor store dele af Irak blev indtaget af jihadisterne.

Irakisk Kurdistan har sine egne sikkerhedsstyrker, regering, grænser og flag, men er afhængig af økonomisk støtte fra Bagdad.

/ritzau/Reuters

 

Varm oktober kan give 2014-varmerekord i Danmark

23. oktober 2014 12:00

Selv om oktober måned endnu ikke er slut, så ender denne efterårsmåned som en af de luneste af sin slags. Det kan være med til, at 2014 kan blive rekordvarm, skriver DMI.

Fra den 1. til og med den 20. oktober lå gennemsnitstemperaturen på 12,7 grader. 

Hvis måneden sluttede nu, vil det være rekord.

Et godt bud på temperaturen i den sidste del af måneden er omkring 10 grader.

Hvis det bliver tallet, så lander oktober mellem 11,6 og 11,9 grader og dermed en 3. plads på listen over de varmeste udgaver af måneden, siden DMI begyndte målingerne i 1874.

Oktober hjælper godt til

En lun oktober giver bedre chancer for, at 2014 bliver Danmarks varmeste år i 140 år.

Med 11,6 grader som gennemsnit i oktober, så har årets første 10 måneder nu et gennemsnit på 10,8 grader.

Den nuværende års-rekord blev sat i 2007,  hvor gennemsnitstemperaturen for årets første 10 måneder landede på 10,4 grader.

Rekordåret 2007 endte med et samlet gennemsnit for alle 12 måneder på 9,5 grader.

 

SAS-mand bliver ny topchef i DSB

23. oktober 2014 11:06

Efter godt to måneders jagt har DSB fundet deres nye topchef.

Koncerndirektør og talsmand for SAS i Danmark, Flemming Jensen, bliver således ny administrerende direktør i det statslige trafikselskab DSB fra 1. maj.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

Han afløser Jesper Lok, der forlader posten efter kun to år for at vende tilbage til shippingindustrien, hvor han kom fra.

Ny topchef: Ingen nem beslutning

Flemming Jensen har dog haft mange overvejelser om sit jobskifte, oplyser han:

- Det har ikke været en nem beslutning. Jeg er utrolig glad for jobbet i SAS, og det er også årsagen til, at jeg har været her i selskabet så længe. Men jobbet i DSB er en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til, siger Flemming Jensen om sit nye job.

Den 55-årige Flemming Jensen har været ansat i SAS siden 1989, da han begyndte som pilot. Siden 2008 har han haft en række ledende stillinger, heraf de seneste tre år som koncerndirektør og talsmand for SAS i Danmark.

DSB oplyser til Ritzau, at den nye topchef får en årsløn på 4,5 millioner kroner.

Jesper Lok, som har været den femte frontfigur i DSB på fem år, skal fremover stå for "ledelsen af en virksomhed med globale aktiviteter". Hvilken, er endnu ikke offentliggjort.

/Ritzau/

 

WHO: Antallet af ebola-smittede nærmer sig 10.000

23. oktober 2014 11:04

Onsdag og torsdag mødes et ekspertudvalg under verdenssundhedsorganisationen WHO for at drøfte det omfattende ebola-udbrud, og hvordan man skal håndtere krisen.

Samtidig fortsætter antallet af mennesker, der er smittet med den dødelige sygdom, med at stige.

WHO oplyser således, at 9.936 mennesker i Guinea, Liberia og Sierra Leone, der er hårdest ramt af ebola-udbruddet, er smittede. Indtil videre er 4.877 døde af ebola.

Mindst fire måneder før ebola er bekæmpet

Doser af den eksperimentale ebola-vaccine rVSV er ankommet fra Canada til Universitetshospitalet i den schweiziske by Geneve, hvor WHO har sit hovedsæde. Den canadiske vaccine har vist lovende testresultater på aber, og håbet er, at den kan være med til at stoppe smitten af ebola.

Verdenssundhedsorganisationen vil koordinere tests af vaccinen sammen med tests af andre vacciner i blandt andet Tyskland, Kenya og Gabon.

Røde Kors anslog onsdag, at det vil tage mindst fire måneder, før ebola-epidemien er bekæmpet. Og det er vel at mærke, hvis alle nødvendige skridt blive taget.

En international folkesundhedskrise

Ekspertudvalget under WHO består af 20 uafhængige eksperter. Den 8. august slog komitéen fast, at udbruddet i Vestafrika udgør en international folkesundhedskrise. Udvalget kan blandt andet komme med anbefalinger af restriktioner på rejser og handel.

WHO holder senere torsdag pressemøde om ekspertudvalget anbefalinger.

/ritzau/

 

Venstre: Verdens fattigste må betale for lempelig udlændingepolitik

23. oktober 2014 10:50

Det bliver verdens fattigste, der kommer til at betale for regeringens lempelige udlændingepolitik.

Så kontant er udmeldingen fra Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, om regeringens omlægning af udviklingsbistanden.

Det stigende antal asylansøgere, der kommer til Danmark, vil ifølge regeringen koste staten og kommunerne 4,5 milliarder kroner ekstra næste år. 2,5 milliarder kroner af den ekstraudgift vil regeringen hente ved at omlægge udviklingsbistanden, skriver Politiken.

Normal praksis

Ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) er det ikke første gang, man tager penge fra ulandsbistanden og bruger dem på asylansøgere.

- Det er helt i overensstemmelse med den praksis, der har været anvendt igennem mange år, både af tidligere regeringer og af vores, at en del af de udgifter betales af ulandsbistanden, og at vi dermed bruger penge, som vi ellers hjælper folk med ude i verden, siger han til DR Nyheder.

Regeringen vil i 2014 afsætte yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til de såkaldte præ-asyludgifter i Danmark, hvilket blandt andet indbefatter udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere. Det tal vil stige til 2,5 milliarder kroner i 2015.

Magnet for asylansøgere

Hos Venstre er det ikke omlægningen af ulandsbistanden, man anser som et problem. Det er de mange lempelser på udlændingeområdet.

- Jeg mener, det er helt korrekt, at pengene bliver taget fra ulandsbistanden, men det, der er forkert ved det her, er, at regeringen har lempet reglerne så meget, som de har, fortæller Inger Støjberg.

Grundet de mange konflikter verden over er over 50 millioner mennesker på flugt fra deres hjem. Det skønnes, at der vil komme omkring 20.000 asylansøgere til Danmark i år, hvilket er langt flere end de forgange.

Og den tendens skal ændres, siger Inger Støjberg.

- Vi er blevet en magnet for asylansøgere i Danmark. Det, at man har gjort forholdene væsentligt bedre i Danmark end i nabolandene, betyder, at pilen kommer til at pege på os, og det er her, menneskeligsmuglerne får flygtningene med hen, siger hun.

Mogens Jensen giver dog ikke meget for Venstres kritik. Han mener, partiet i stedet burde forklare, hvordan man vil finde pengene til de ekstraudgifter, de mange asylansøgere skaber.

- Det vil også klæde Venstre at forsvare, hvordan de vil afholde de her udgifter, når de oven i ønsker at spare 2,5 milliarder kroner på ulandsbistanden. Det, synes jeg, Venstre skulle svare på i stedet for at vrænge på næsen og kritisere.

Kurven er - måske - knækket

Den store stigning i flygtninge, der søger asyl i Danmark, ser dog ud til at blive mindre i oktober. Det skriver Berlingske.

Op mod 11.000 flygtninge har i år søgt om asyl i Danmark. I august søgte 2312. Et tal der steg til 2959 i september. Ifølge Berlingske er tallet dog faldet i oktober måned. Det menes, der er kommet 50-60 asylansøgere til Danmark i oktober i forhold til omkring 120 i sommermånederne.

Claus Birelyng, vicepolitiinspektør fra Rigspolitiets Nationalt Udlændinge Center (NUC), vil ikke kommentere antallet, men bekræfter udviklingen.

- De seneste tre uger kan vi mærke, at antallet af nyankomne asylansøgere til Danmark er mærkbart mindre end i september, selvom tallet fortsat er højt sammenlignet med 2013, oplyser han i en mail til avisen.

 

Observatorium: Koalitions bomber har dræbt 32 civile

23. oktober 2014 10:48

32 civile, heriblandt seks børn og fem kvinder, skal have mistet livet, siden den amerikansk-ledede koalition indledte sine luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Syrien for en måned siden.

I alt skal 553 mennesker være blevet dræbt. 464 militante fra Islamisk Stat samt 57 oprørere fra gruppen al-Nusra Front, der har tilknytning til al-Qaeda.

Sådan lyder vurderingen fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der følger krigens gang i Syrien, og som baserer sine rapporter på et bredt kildenetværk i Syrien.

Størstedelen af de dræbte er udenlandske krigere

Den amerikansk-ledede koalition indledte sine luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien den 23. september, da man udvidede den militære aktion, der hidtil kun havde omfattet Islamisk Stat i Irak.

Observatoriets direktør Rami Abdel Rahman siger til nyhedsbureauet AFP, at størstedelen af de dræbte jihadister, der er blevet dræbt, er udenlandske krigere, der har sluttet sig til IS og al-Nusra Front.

Washington ser med alvor på civile tab

Talsmand for den amerikanske centralkommando Patrick Ryder sagde i weekenden, at Washington tog alle rapporter om civile tab eller skader på civile bebyggelser meget alvorligt.

Det skete efter meldinger om, at syv civile var blevet dræbt, da et luftangreb ramte et gasanlæg fredag i nærheden af byen al-Khasham, der ligger i provinsen Deir al-Zor i det østlige Syrien.

Torsdag blev tre civile angiveligt dræbt, da et luftangreb slog ned i den nordøstlige provins al-Hassakah.

Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder har den amerikansk-ledede koalition udført luftangreb i de syriske provinser Aleppo, Deir al-Zor, Idlib, Raqqa og al-Hassakah.

Omkring 200.000 mennesker er blevet dræbt under den syriske borgerkrig, der har stået på siden marts 2011.

/ritzau/AFP

 

Danskere har tillid til økonomien men holder på pengene

23. oktober 2014 10:33

I september stivnede smilet noget hos danske forbrugere. Men i oktober er humøret overraskende vendt tilbage.

Det viser tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, hvor indikatoren kom ud med på 8,2 mod 7,1 i september.

Men selv om vi har mere tillid til både egen og landets økonomiske situation, har det ikke fået os til at bruge flere penge til gavn for den økonomiske vækst.

Detailhandlen skuffer gevaldigt

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen siger, at den stigende tillid ikke har afspejlet sig i forbrug.

- I går (onsdag, red.) fik vi tal for detailhandlen i september, som var en gevaldig skuffelse, selv om såvel betalingsindikatorer som forbrugertilliden havde indikeret, at der trods alt ikke var grund til at vente en fremgang over måneden, siger han.

- For dem, der håber, at der måske var tale om en enlig svale, er det derfor en glædelig overraskelse, at forbrugertillidstallene for oktober på ny vendte næsen opad, siger Helge J. Pedersen.

Med andre ord lader danskerne sig ikke gå på af den internationale uro, som kan påvirke økonomien. Der er alvorlige og uløste konflikter i både Ukraine og Mellemøsten.

Danskernes tillid overrasker

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard er overrasket over udviklingen.

- Der er ikke spor af bekymring at spore hos danskerne for den aktieuro, der begyndte i starten af oktober og fik det danske aktiemarked til at dykke mere end 10 procent på 14 dage.

- Det er umiddelbart en overraskelse. Det kan hænge sammen med, at målingen er foretaget over de første 14 dage af oktober. Det er således kun nogle af de adspurgte, der er spurgt i slutningen af perioden, hvor faldet på aktiemarkedet havde vokset sig stort, siger Lone Kjærgaard.

Vi får flere penge i pungen

Danskernes humør er på et niveau nu, som bør få dem til at bruge penge til gavn for den økonomiske vækst, mener cheføkonomen

- Danskerne har tiltro til økonomisk fremgang og er klar til at bruge lidt flere penge. Dermed er der udsigt til en stigning i det private forbrug. Den er ikke prangende, men den er der.

- Danskernes forventninger har god gang på jorden. Renterne er historisk lave, og lønningerne stiger mere end forbrugerpriserne, så der er tale om reallønsfremgang, siger Lone Kjærgaard.

/ritzau/

 

Ekspert: Tyrkiet køber sig tid med redegørelse i Hedegaard-sag

23. oktober 2014 10:20

Det var mod den tyrkiske regerings ønske, at islamkritikeren Lars Hedegaards formodede attentatmand blev sat fri. Sådan lyder det i en redegørelse fra den tyrkiske regering til den danske.

De tyrkiske myndigheder forklarer, at afgørelsen om at løslade manden blev truffet af en domstol og dermed ikke var et ønske fra regeringens side.

Men det skal man ikke nødvendigvis tage for gode varer, lyder det fra en ekspert.

Rapporter fra EU har nemlig gang på gang påpeget, at der fremover skal ske en skarpere adskillelse mellem regering og det retslige system i Tyrkiet. Den findes nemlig ikke endnu.

- Derfor skal onsdagens melding, hvor netop den adskillelse understreges, ikke nødvendigvis tages for gode varer, vurderer Daniella Kuzmanovic, der er Tyrkiet-kender og lektor ved Københavns Universitet.

Dansk reaktion skal afvejes efter redegørelse

Men alene det, at der nu er en redegørelse, gør, at Danmark skal afveje sin reaktion.

- Det var jo ikke fordi, aftenens svar gav en masse opklaring. Hvad er baggrunden for eksempel for løsladelsen? Og hvorfor løslader man en fange, der er en international efterlysning på?, spørger hun retorisk.

- Men tyrkerne har åbenbart en dialog i sinde, og det bliver den danske regering nødt til at tage til efterretning og svare derefter, siger hun.

Derfor kan Tyrkiet forvente en mindre skarp reaktion, end hvis man havde dukket sig for de danske henvendelser.

IS truer mere end sanktioner

Men det er ikke godt nok, mener flere af Folketingets partier.

Mens formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov (S), afventer dagens drøftelse i nævnet, har Enhedslisten, DF og Konservative allerede forlangt, at sagen tages op internationalt, og DF forlanger Tyrkiets optagelse i EU genovervejet.

Derfor forventer Daniella Kuzmanovic, at der snart falder en mere detaljerert forklaring af.

- Der er ingen i Tyrkiet, der ønsker at eskalere den diplomatiske krise, forklarer hun.

Alene truslen fra Islamisk Stat gør, at tyrkerne gerne vil have et godt samarbejde med Danmark.

Det diplomatiske spil

De manglende svar og drypvise forklaringer kan skyldes, at Tyrkiet køber sig tid og prøver at forhale eventuelle danske sanktioner, lyder det.

- Nu rakte Tyrkiet en hånd ud i aftes og sagde: Det er ikke vores ansvar. Det er sket i en retslig kontekst, og vi har intet med det at gøre. Men vi er villige til at arbejde sammen med jer, forklarer Tyrkiet-kenderen og lektor ved Københavns Universitet, Daniella Kuzmanovic.

Og det er det diplomatiske spil. Derudover er der ikke meget, Danmark kan gøre.

- Tyrkerne tager det relativt roligt i forhold til, hvad Danmark kan, og hvordan det internationale samfund forholder sig til Tyrkiet, vurderer hun.

Udenrigspolitisk Nævn mødes torsdag for at drøfte, hvordan Danmark skal tackle Tyrkiet i sagen om løsladelsen af Lars Hedegaards formodede gerningsmand.

 

DF's Jørn Dohrmann vinder over vraget Messerschmidt

23. oktober 2014 09:57

Der var ikke engang brug for en afstemning, da Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann torsdag morgen blev valgt til formand for Euroapaparlamentets delegation for forholdet til Schweiz, Norge og Island.

Dermed tog han formandsposten lige for næsen af Morten Messerschmidt, som torsdag aften blev tvunget til at trække sig som kandidat efter hård kritik fra de store grupper, de borgerlige i EPP og socialdemokraterne i S&D.

De kritiserer hans politiske profil.

Dohrmann blev valgt til tillidsposten efter at være blevet udspurgt om sin holdning til EU's Schengensamarbejde og bedt om at forsikre, at han vil give udtryk for flertallets holdning, når han taler på vegne af delegationen.

Ville ikke give køb på holdninger

Morten Messerschmidt skriver på Facebook, at han er godt tilfreds med valget af Jørn Dohrmann, og med at det er lykkedes Dansk Folkeparti at holde fast i formandsposten.

 - Den seneste måned har jeg kæmpet hårdt for at fastholde Dansk Folkepartis formandspost (...). Det har været et speget spil, som har udstillet en splittelse i den store EU-gruppe EPP. Omdrejningspunktet har været landenes ret til grænsekontrol.

 - Jeg har ikke villet give køb på mine holdninger og valgte derfor i går aftes at træde ud af SINEEA-delegationen for at give plads til min gode kollega Jørn Dohrmann, skriver han.

/Ritzau/

 

Korrespondent: EU's status som klimaduks er på spil ved topmøde

23. oktober 2014 09:32

Hvad skal der til for at redde klimaet - og hvordan får man det til at hænge sammen med statskasser, der ofte er ganske tomme? EU's 28 stats- og regeringsledere samles i dag i Bruxelles for at diskutere klimamålene frem til 2030.

DR's EU-korrespondent Niels Kvale giver her svar på, hvorfor det bliver alt andet end let.

Hvad er der på spil?

- Skal man trække de helt store linjer, så er det jo et spørgsmål om planetens velbefindende. Men for EU er der ikke mindst rollen som klimafrontløber, der er på spil. Vil EU forsat høre til dem, der er mest ambitiøse på området?

- Eller vil man presset af økonomisk krise og store udfordringer på energiområdet slække på nogle af områderne - eksempelvis på kravene til, hvor stor en del af energien, der skal komme fra vindmøller, solceller og andre vedvarende kilder. 

- Det gælder kravene om, hvor meget bedre landene skal blive til at forbruge mindre energi - eksempelvis ved at isolere huse og bygninger bedre.

Hvorfor er det så besværligt?

- Fordi det handler om penge og politik. Der har været heftigt mødeaktivitet her i byen hele ugen, for der er en lang række nationale interesser på spil. Vi ved eksempelvis, at Polen "har en pris".

- Polen ser nemlig gerne, at det får lidt plads til at udlede CO2, fordi det har en meget stor kulindustri. Enhver omstilling vil være meget dyr for dem.

- Vi ved også, at Storbritannien gerne ser, at man helt undlader at komme med et mål for energieffektivitet, da det er meget upopulært derhjemme. Det skyldes blandt andet et EU-forbud mod kraftige støvsugere, som er blevet en stor mediesag. Men samtidig ønsker briterne frihed til at reducere CO2-udslip blandt andet ved hjælp af atomkraft.

Er vi sikre på, at man når frem til en aftale?

- Nej, det er vi ikke. Det her er, som nævnt, sårbart for mange lande. Ikke bare de nævnte - også Danmark - har meget på spil. Vi hører til blandt de lande, der ønsker faste mål for både reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet.

- Derudover har vi også et klart ønske om en vis fleksibilitet. Eksempelvis kan Danmark, for at reducere CO2-udslippet, satse på energisektoren. Vi kan bygge vindmøller i stedet for at skulle reducere udslippet i andre sektorer som transport og landbrug, hvor det er dyrere og mere besværligt at lave besparelser.

- Men mange af de her nationale interesser er altså ikke faldet på plads endnu, og derfor er det usikkert, om man bliver enige.

Hvad sker der hvis man ikke når frem til en aftale?

- Ja, så vil man mødes senere for at få enderne til at mødes. Men det vil være et klima-nederlag for EU. I forvejen har man skudt det her møde fra foråret, hvor den danske klimakommissær, Connie Hedegaard, i januar fremlagde kommissionens bud på EU's fælles mål. Og der er to grunde til, at det haster:

- Den ene er, at de internationale forhandlinger om klimaforandringer finder sted til næste år, og en lang række lande afventer EU's træk - og hvor ambitiøst det er - før de selv melder ud.

- Den anden grund er simpelthen, at alle eksperter advarer om, at det haster med at gøre noget. Vi har netop været igennem en september, der er målt til at være den varmeste, siden man begyndte at måle i 1880, så det i sig selv giver et vist tidspres.

 

Det mener partierne om Hedegaard-sagen

23. oktober 2014 09:30

Den socialdemokratiske formand for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov, understreger, at Tyrkiet mangler at svare på rigtig mange spørgsmål.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det har taget så utroligt lang tid for Tyrkiet at komme med denne udmelding, siger Mette Gjerskov og slår fast, at Tyrkiets handlinger har været totalt uacceptable i denne situation.

Mette Gjerskov vil ikke forholde sig til mulige sanktioner mod Tyrkiet i denne sag og afventer, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) klokken 10 skal forklare medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn, hvordan regeringen vil forholde sig til Tyrkiets forklaring.

DF: kan umuligt komme med i EU

I Dansk Folkeparti vil retsordfører Peter Skaarup dog gerne forholde sig til de mulige sanktioner.

- Vores opfordring til regeringen er, at vi nu definitivt afskriver Tyrkiet som kandidat til EU-medlemskab. Man kan altså ikke komme med i EU, når ens land har så lidt styr på retssystemet, siger han.

Han siger, at det er en skærpende omstændighed, at den mistænkte for attentatet kunne have hjulpet det danske politi, hvis han var blevet udleveret til Danmark.

EL: Det er en røverhistorie

Nikolaj Villumsen (EL) tvivler på den tyrkiske regerings forklaring på, at de ikke har vidst noget om løsladelsen af den terrormistænkte.

- Tyrkiet er ikke en demokratisk retsstat, så derfor er der ingen sikkerhed for, at en dom ved en af domstolene ikke er udført efter politisk ordre, siger han. 

Nikolaj Villumsen vil have Danmark til at trække det militære bidrag hjem fra Tyrkiet, for vi bliver nødt til at vise vores utilfredshed med Tyrkiets handling i denne situation.

V: Ingen stor konspiration

I Venstre er Søren Pind glad for, at de spekulationer, der har været om, at manden var blevet udvekslet med Islamisk Stat, nu kan blive lagt på hylden.

- Det lader til, at der ikke er nogen stor konspiration, hvor Islamisk Stat er blandet ind, og det lader også til, at manden stadig opholder sig i Tyrkiet. Samtidig er det angiveligt gjort klart, at det ikke er med de tyrkiske myndigheders gode vilje, at det her har fundet sted, siger Søren Pind til DR Nyheder.

Konservative: Tyrkiet må vise vilje

Den konservative udenrigsordfører, Lars Barfoed, er tilfreds med, at Tyrkiet signalerer samarbejdsvilje, men nu skal de også vise handling.  

- Det er positivt, at Tyrkiet nu viser, at de vil samarbejde og kan oplyse, at den mistænkte angiveligt stadig er i Tyrkiet. Nu må de så vise, at de også vil samarbejde. Der skal lægges fuldt pres på Tyrkiet for, at vi får opsporet den pågældende og straks får ham ekspederet til Danmark.

SF: Det skal undersøges nærmere

Den tyrkiske regering skriver, at det var en tyrkisk domstol, der løslod den mistænkte, BH, selvom de tyrkiske myndigheder var imod løsladelsen.

- Vi kan ikke tage udtalelsen for gode varer. Vi er nødt til at få det undersøgt nærmere. Der må være nogle papirer på det, hvis der har været en domstol inde over, så det er regeringen nødt til at få klarhed over, siger SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, til Ritzau.

 

Messerschmidt sætter reserven ind efter hård kritik

23. oktober 2014 09:20

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt trækker sig som formandskandidat i parlamentsdelegation efter store partiers kritik af hans politiske profil.

Ritzau erfarer, at Dansk Folkepartis konservative gruppe, ECR, i stedet vil indstille den nyvalgte europaparlamentariker Jørn Dohrmann til posten som leder af parlamentets delegation for forholdet til Schweiz, Norge og Island.

Udskiftningen sker efter halvanden uges intenst lobbyarbejde, hvor Messerschmidt forgæves har forsøgt at få de to store grupper - de borgerlige i EPP og socialdemokraterne i S&D - til at omgøre deres beslutning fra sidste uge om at vrage ham til posten.

Delegationen holder møde igen torsdag morgen med henblik på at få valgt en formand.

Ingen vil lægge navn til kritikken

Ingen af de delegationsmedlemmer, Ritzau har talt med forud for mødet, har haft lyst til at lægge navn til deres kritik af Messerschmidt.

Men EPPs Carlos Coelho henviste i sidste uge i en mail til sine partifæller til, at Messerschmidt i sin kampagne op til europaparlamentsvalget argumenterede for, at nationalstaterne skal genvinde kontrol over de nationale grænser inden for EU og for at begrænse udbetalingen af velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande.

"Fremmedfjendske holdninger"

Kilder i de to store grupper siger, at Messerschmidt tidligere har haft "fremmedfjendske" holdninger.

Flere nævner også, og at man efter schweizernes beslutning sidste år om at begrænse indvandring fra EU finder det upassende at lade netop Messerschmidt repræsentere Europaparlamentet over for Schweiz.

Onsdag aften var det stadig forventningen, at Messerschmidt ville stille op til formandsvalget igen på mødet torsdag morgen.

Men ved et gruppemøde hos de borgerlige i EPP onsdag tog flere medlemmer ordet og talte kraftigt imod Messerschmidt og gjorde det klart, at de havde i sinde at stemme imod den danske kandidat igen.

Bad om en anden kandidat end DF'eren

Gruppeformand Manfred Weber skal ifølge Ritzaus oplysninger have opsummeret, at det var klart, EPP ikke kunne stemme for Messerschmidt. Weber ville derfor tage en snak med ECR's gruppeformand, Syed Kamall, for igen at bede om en anden kandidat.

Weber har ikke ønsket at kommentere forløbet over for Ritzau.

/ritzau/

 

Gjerskov til Tyrkiet: Fine ord - men hvor er manden?

23. oktober 2014 08:59

- Jeg oplever det som et første skridt, hvor de siger, at de gerne vil samarbejde, og at det her ikke var deres hensigt. Det er meget fine ord, men de skal følges op af handling. For hvor er manden henne? Og kan vi få ham udleveret?

Sådan lyder meldingen fra formand Mette Gjerskov (S), før Folketingets partier i dag mødes i Udenrigspolitisk Nævn for at drøfte, hvordan Danmark skal reagere på, at Tyrkiet har løsladt en mand, der er sigtet i en dansk straffesag.

Onsdag aften kom Tyrkiets regering med en redegørelse i sagen om løsladelsen af den formodede attentatmand bag drabsforsøget mod islamkritikeren Lars Hedegaard sidste år. Heraf fremgik det, at det var en "retslig afgørelse" at løslade den 27-årige mand.

Det er dog langt fra alle, der er så positive som Mette Gjerskov.

Gjerskov: Sanktioner er ikke svaret

Allerede onsdag aften lød det fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at redegørelsen er en 'røverhistorie', og 'Danmark bliver holdt for nar'. Og begge partier forlanger, at sagen får konsekvenser for Tyrkiet.

- Vores klare opfordring til regeringen er at sætte det tyrkiske medlemsskab af EU på spil, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Men det er ikke vejen frem at true med at standse Tyrkiet i at blive en del af EU eller kalde vores ambassdør og Nato-soldater hjem, mener Mette Gjerskov (S).

- Nu er de kommet med en udstrakt hånd, og den skal vi selvfølgelig tage, mener hun.

Hvad sagen da skal have af konsekvenser for Tyrkiet, vil hun ikke tage stilling til.

Respekterer en domstols afgørelse

Men Mette Gjerskov (S) understreger, at hun som udgangspunkt respekterer afgørelsen om at løslade den formodede gerningsmand, da den er truffet af en domstol.

- Vi er utroligt utilfredse med Tyrkiets ageren i den her sag. Først fik vi at vide, at han var forsvundet. Nu ved vi så, at han er løsladt, og at det er en domstol, der har gjort det, siger hun.

- Vi repekterer enhver domstols afgørelse, men hvorfor har de ikke bare sagt det fra starten?

Om kort tid orienterer udenrigsminister Martin Lidegaard (R) Udenrigspolitisk Nævn om sagen.

Sammen med Venstre og De Konservative hilser han den tyrkiske redegørelse velkommen. Omvendt er DF og Enhedslisten meget kritiske før mødet.

 

SF kræver fuldstændig klarhed i Hedegaard-sag

23. oktober 2014 08:51

Danmark er nødt til at få fuldstændig klarhed over, hvordan løsladelsen af forfatteren Lars Hedegaards formodede attentatmand fra et tyrkisk fængsel er foregået.

Indtil da er det svært at gøre mere i sagen.

Sådan lyder det fra SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen. Sent tirsdag lagde det tyrkiske udenrigsministerium en officiel forklaring om forløbet af løsladelsen af Lars Hedegaards formodede attentatmand, BH, på deres hjemmeside.

I udtalelsen lyder forklaringen, at det var en tyrkisk domstol, der løslod BH, hvilket de tyrkiske myndigheder var imod.

- Vi kan ikke tage udtalelsen for gode varer. Vi er nødt til at få det undersøgt nærmere. Der må være nogle papirer på det, hvis der har været en domstol inde over, så det er regeringen nødt til at få klarhed over, siger Holger K. Nielsen.

Realiteter fremfor formodninger

Han vil have regeringen til at presse tyrkerne til at udlevere den fornødne dokumentation. Enhedslisten har foreslået, at Danmark trækker Nato-styrker hjem fra Tyrkiet for at lægge pres på, men det er for tidligt, mener Holger K. Nielsen.

- Der er så meget forvirring omkring sagen, så man ikke kan begynde lave tiltag, når man ikke har mere klarhed. Man kan ikke føre udenrigspolitik på formodninger. Man er nødt til at have nogle realiteter, siger han.

Klokken 10 torsdag er der møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigsminister Martin Lidegaard vil komme med en redegørelse af sagens forløb fra regeringens side.

Konservative tilfredse med Tyrkiets forklaring

Hos De Konservative er man modsat SF indtil videre tilfredse med den forklaring, som de tyrkiske myndigheder er kommet med.

- Det er positivt, at vi har fået en forklaring, selvom den godt nok kunne være kommet for længe siden. Vi noterer os, at Tyrkiet erklærer sig parat til at samarbejde, siger partiets udenrigsordfører, Lars Barfoed.

Lars Barfoed mener, at EU nu skal på banen for at sætte skub fart på sagen.

- Vi skal forsøge at få EU til at bakke om Danmark, for det vil give nogle større muskler, hvis Kommissionen bidrager. Det skal sikre os, at tyrkerne arbejder aktivt for at få ham pågrebet, siger han.

/ritzau/

 

Malala må vente: Canadisk skyderi udskyder æresborger-udnævnelse

23. oktober 2014 08:13

Den nykårede modtager af Nobels fredspris, den 17-årige Malala Yousafzai, skulle torsdag være blevet udnævnt til æresborger i Canada. Men på grund af skyderiet i Canadas hovedstad Ottawa er ceremonien blevet udsat.

Den canadiske premierminister Stephen Harper skulle oprindeligt have tildelt æresborgerskabet til den unge pakistanske aktivist, der i år får Nobels fredspris for sin kamp for pigers ret til skolegang i det fattige land.

Men Harper har aflyst alle aftaler efter skudepisoden i Ottawa, da en mand først skød en soldat ved et krigsmonument for derefter at affyre 30 skud inde i det canadiske parlament.

Soldaten døde senere af sine sår, og også gerningsmanden blev efterfølgende dræbt.

Ifølge det canadiske medie CBC News har flere myndighedskilder bekræftet, at gerningsmanden er canadisk statsborger og har siddet i fængsel i 2012 for trusler. Oplysningerne er imidlertid ikke blevet bekræftet af politiet.

/ritzau/NTB

 

DR i Canada: Spekulationerne går på terror

23. oktober 2014 08:10

Onsdag blev en canadisk soldat skudt og dræbt af en mand ved et krigsmonument tæt på parlamentet i hovedstaden Ottawa. Kort tid efter blev der affyret omkring 30 skud inde i parlamentet, før den formodede gerningsmand blev dræbt af politiet.

Unavngivne regerings- og politikilder oplyser til canadiske medier, at gerningsmanden angiveligt er en 32-årig mand, som skulle være konverteret til islam for nylig. Men DR's korrespondent Johannes Langkilde understreger, at det fortsat ikke er bekræftet af de canadiske myndigheder. 


 
- De canadiske medier forbinder det nu helt åbenlyst med en eller anden form for islamistisk inspireret terror, og det kan der muligvis være noget om, men det er ikke noget, vi kan bekræfte, indtil det er slået fast fra officielt hold, siger Johannes Langkilde.

Premierministeren taler om terror
Det er anden gang i denne uge, at canadiske soldater bliver angrebet i Canada. Mandag blev to soldater kørt ned på en parkeringsplads i Quebec-provinsen. Den ene af soldaterne blev dræbt ved påkørslen.



Canadas premierminister, Stephen Harper, har kaldt angrebene for terror.

- Denne uges hændelser er en grim påmindelse om, at Canada ikke er immun over for denne type terrorangreb, som vi har set andre steder i verden, siger Stephen Harper.

Hvorfor premierministeren kalder hændelserne terror, er torsdag morgen usikkert.

- Når premierministeren kan kalde det terror, så er det fortsat uvist, om det er fordi, han har fået oplysninger fra politiet, der gør, at han kan belægge sine ord, som han gør, eller om det her angreb helt åbenlyst er sat i værk for at terrorisere befolkningen uanset motivet, siger Johannes Langkilde og fortsætter:

- Sikkert er det, at denne mand har haft onde hensigter, da han skød soldaten ved krigsmindesmærket og efterfølgende løsnede skud i parlamentet.

Forbindelse ikke fastslået
Identiteten på den mand, som mandag påkørte de to soldater, er slået fast. Der er tale om en 25-årig canadisk mand, der er radikaliseret islamisk konvertit. Han blev efter angrebet skudt og dræbt af politiet.

Om mandagens hændelse har forbindelse til onsdagens skyderi er også for tidligt at slå fast.



- Om de to hændelser er forbundet, ved vi ikke endnu, men det er tydeligt, at det er det, de spekulerer i her i Canada, siger Johannes Langkilde.

I løbet af torsdagen vil de canadiske myndigheder afholde et pressemøde, hvor de vil komme med flere informationer om sagen.

Tirsdag hævede Canada sit trusselsniveau fra "lavt" til "middel" på grund af en stigning i aktiviteten blandt radikale grupper som eksempelvis Islamisk Stat og al-Qaeda.

 

Fremtidsfuldmagt skal styrke dementes rettigheder

23. oktober 2014 08:08

Regeringen vil gøre det lettere for pårørende at få en fuldmagt fra deres familiemedlemmer, som er ved at blive ramt af demens.

Det glæder Dorte Wallin, som har demens helt inde på livet.

Det begyndte med en række overtræk på hendes mand Kim Stevn Kristensens konto. Overtræk, som Dorte Wallin ikke kunne få en forklaring på.

Tiltagende demens
- Hver gang han mødte en sælger nede i centret, så skrev han under. Han købte alverdens ting og sager, og der var et kæmpe overtræk på hans konto, som han ikke anede, hvordan var kommet, fortæller Dorte Wallin.

Kim Stevn Kristensens frontallap svinder lige så stille ind, og derfor mister han blandt andet evnen til at holde overblik over sin økonomi.

Ægteparret blev sammen enige om, at Dorte Wallin skulle overtage ansvaret for sin mands økonomi, men som reglerne er nu, så er det en længere proces.

Hård proces
Hvis man gerne vil overtage styringen med eksempelvis en dement pårørendes økonomi, så kan man gøre det med en fuldmagt, eller man kan gøre det ved at blive værge for den pårørende gennem Statsforvaltningen.

Dorte Wallin valgte at blive værge for sin mand, som på det tidspunkt var midt i fyrrerne. Og det var en lang proces, som kom oven i en følelsesmæssig skrøbelig periode for Dorte Wallin.

- Der er rigeligt at tænke på i forvejen. Det er noget med en førtidspension, børn, som bliver skubbet til side, og venner som ikke vil se en mere, fordi han er blevet underlig, forklarer Dorte Wallin.

Fuldmagt eller
Som reglerne er i dag, havde en fuldmagt ikke nødvendigvis været en løsning for Dorte Wallin. Loven gør det nemlig svært at få en dækkende fuldmagt, forklarer direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

- Vi har længe oplevet problemer og uklarhed med det, som hedder en generel fuldmagt. Der er for eksempel en række banker, som ikke vil godkende og acceptere fuldmagten, fortæller Nis Peter Nissen.

Og det er netop den uklarhed og forvirring, processen kan forårsage, som regeringen reagerer på. Det forklarer retsordfører for socialdemokraterne Trine Bramsen.

- Det handler om, at man forholdsvis simpelt kan træffe beslutninger om, hvem det er, der skal kunne hæve i banken, hvem som skal kunne henvende sig til kommunen på vegne af én selv, hvis man bliver reduceret, siger hun.

Støtte fra Venstre
Trine Bramsen understreger, at loven særligt skal hjælpe demente.

Hos Venstre bakker medlem af retsudvalget Preben Bang Henriksen op om regeringens forslag.

- De fuldmagter, vi kender i dag, er tit meget indviklede, og accepteres ofte ikke af tingslysningskontoret og af bankerne, så det lyder fornuftigt, hvis vi kan få en simpel og overskuelig løsning, siger han.

Dorte Wallin er sikker på, at lovændringen vil hjælpe pårørende som hende.

- Det vil være en stor støtte for de pårørende, at det kører glat og roligt. Det er ikke en kamp, vi skal tage. Der er så mange andre kampe, som man kan bruge sine kræfter på, siger hun.

 

VIDEO Crashtest: Sådan reagerer lavpris-autostol i trafikuheld

23. oktober 2014 07:41

FDM advarer mod køb af lavprisstole på internettet, efter kun én ud af 11 autostole til omkring 500 kroner klarer en sikkerhedstest godt.

Sikkerhedstesten er lavet af FDM i samarbejde med en række europæiske bilklubber.

Her har man testet 11 autostole i et prisleje fra 298-899 kroner, og resultaterne viste, at kun én klarede sig godt, fire bestod lige akkurat, mens seks dumpede testen.

En af de stole, der dumpede, var modellen 'Kidstar' fra United Kids, og årsagen her til kan ses i videoen i toppen af artiklen, som viser sikkerhedstesten af netop denne lavprisstol.

 

Lidt sol på Bornholm - gråvejr og finregn til resten af Danmark

23. oktober 2014 07:40

Langt de fleste steder bliver torsdagen med udsigt til en grå himmel og senere også regn.

Regnen kommer fra Nordsøen og trækker dermed ind over Danmark fra vest, siger DR Nyheders vejrvært Mikael Jarnvig:

- Sidst på formiddagen og i eftermiddag vil regnen bevæge sig fra vest og øst over og også mod nordøst. Det vil være få millimeter regn, nogle steder i form af finregn.

Solen kommer dog frem længst mod øst. Bornholmerne kan forvente tørt vejr og ud på dagen også lidt solskin.

Oktober-lunen giver ikke op. Termometeret viser fortsat temperaturer lidt under 15 grader. I dag vil de ligge mellem 10 og 12 grader.

Luften er fugtig

Vinden, der er let til frisk, kommer mest fra syd og sydøst.

Forklaringen på torsdagens gråvejr til det meste af Danmark skyldes et lavtryk ved Island samtidig med, at der blæser lun efterårsluft fra syd og sydvest.

- Og fugtig luft giver mange skyer, som vi netop har i øjeblikket, siger Mikael Jarnvig.

 

Jesper Theilgaard: Derfor er det vigtigt for EU med klima-aftale

23. oktober 2014 07:30

Når EU's statsoverhoveder mødes i Bruxelles torsdag eftermiddag, er det klimaet, der er på dagsordenen. Det er nemlig i eftermiddag, at ambitionsniveauet for EUs klimapolitik frem mod 2030 bliver afgjort.

- EU skal fastlægge, hvad de vil spille ud med i forhold til reduktionsmål, effektivisering og finansiering af CO2 reduktionen, forklarer Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert i DR.

EU's stats- og regeringschefer skal blandt andet blive enige om målene for drivhusgasser, handel med kvoter, vedvarende energikilder og energisikkerhed. Det er et vigtigt møde for klimaet.

EU er fyrtårn

- EU står som et fyrtårn for andre lande i verden. Det kommer til at betyde noget, fordi EU kan tale med én stemme til klimatopmødet i Lima i december, som igen leder frem til det globale topmøde i Paris i december 2015, siger Jesper Theilgaard.

Det bliver dog ikke nogen nem opgave at blive enige, da der er åbenbare konflikter, vurderer Jesper Theilgaard:

- Det er åbenlyst, at der er forskel på de vestlige og de østlige EU-lande, hvor især Polen har været modstander af at slippe kullene som energileverandør.

- Men det tidligere Østeuropa har et efterhæng fra tidligere tider, så de har også bedre mulighed for at effektivisere. Det er svært at forudsige, hvordan det ender i Bruxelles, men jeg tror, de når til enighed om en aftale om, hvordan vi skal nå 2030-målene, siger han.

Vigtigt for industrien

Ifølge Jesper Theilgaard er det vigtigt, ikke bare for miljøet, men også for industrien, at EU-cheferne når til enighed på EU-topmødet. Det er sidste gang, at et møde ledes af Herman Van Rompuy som formand, inden den nyvalgte formand, Donald Tusk, tiltræder.

- Virksomhederne vil gerne vide, hvad vej vinden blæser og kende EU's mål, så de ikke står i limbo, hvor der ikke er nogen aftaler. Da COP15 faldt fra hinanden i København i 2009, var virksomhederne frustrerede over, at de ikke vidste, i hvilken retning klimaaftalerne gik.

- De havde svært ved at nyinvestere, når de ikke vidste, hvilken vej de skulle gå. Den danske eksport af grønne teknologier er steget betydeligt de senere år, så her er man stærkt interesseret i en ambitiøs aftale, siger Theilgaard.

Samlet mål

Målene, som EU-cheferne skal blive enige om, er EU-mål. Det vil sige ikke nationale mål, men et samlet mål for EU. Kun det rene reduktionsmål vil måske blive et nationalt mål.

- Det afføder nok en del diskussion om, hvem der skal gøre hvad. Hvis man ikke har nationale mål, kan enhver skyde sig ind under, at det må de andre tage sig af. Det er et problem, når 28 lande skal lave et samlet mål og ikke definerer, hvem der skal gøre hvad, vurderer Jesper Theilgaard.

Hedegaards eftermæle

Topmødet i dag bliver også et punktum for klimakommissær Connie Hedegaard, der har sat store aftryk på dokumentet, der skal forhandles ud fra. Hvad der kommer ud af EU's klimaudspil, kommer derfor også til at stå som et slags eftermæle for den danske klimakommissær.

EU's klimaudspil bliver dog også vigtigt for de danske forbrugere:

- Hvis man bliver enig, kan det betyde noget for prisniveauet. En udvikling af mængden af vedvarende energi kan betyde noget for virksomheder, der fremstiller grøn energi. Hvis der skal investeres meget, kan det betyde højere priser for forbrugerne, mener Jesper Theilgaard.

Mange kritiserer, at EU's klimamål ikke er ambitiøse nok. Der er både bindende - og ikke-bindende mål. For eksempel er målet om 30 procent energi-effektivisering ikke bindende. Jesper Theilgaard håber, at EU-lederne når til enighed.

- En aftale betyder meget for EU's fremtidige klima- og energipolitik. Der vil med en aftale være skabt nogle retningslinjer for de kommende års investeringer, uanset om man er enig i beslutningerne eller ej.

- EU vil med en aftale kunne sige, at man har vist, hvorhen man helst ser verdens klimapolitik bevæge sig. Det store spørgsmål er derfor, om verden vil lytte, eller om EU vil stå alene med de vedtagne målsætninger, siger han.

 

Hedegaard: Jeg ved ikke, om det er løgn eller bedrag

23. oktober 2014 07:20

De tyrkiske myndigheders har i en officiel udtalelse forklaret, at de var imod løsladelsen af Lars Hedegaards formodede attentatmand, og at det var en domstol, som stod for frigivelsen.

Den forklaring køber Lars Hedegaard dog ikke. Han tror, at kravet om løsladelse kom fra "højeste sted".

 - Jeg tror ikke meget på, at der findes nogen skarp deling mellem den politiske statsmagt og domstolene. Det har vi i en retsstat, og Tyrkiet er ikke en retsstat. Den her slags sker efter min vurdering ikke uden, at Erdogan (præsident, red.) er inde over, siger Lars Hedegaard.

Hedegaard: Lidt af et cirkus

Den formodede attentatmand "BH" blev løsladt for omkring to uger siden, og de tyrkiske myndigheder tror, at han fortsat er i Tyrkiet.

 Det har Lars Hedegaard heller ikke den store tiltro til.

 - Jeg ved jo ikke, om det er løgn eller bedrag. Det er lidt af et cirkus. Hvis han er i Tyrkiet, så må de jo vide, hvor han er, men det tvivler jeg på, siger Lars Hedegaard.

Det formodede drabsforsøg skete den 5. februar sidste år, hvor Lars Hedegaard blev forsøgt skudt uden for sit hjem på Frederiksberg.

 "BH" blev dog først tilbageholdt og anholdt i Tyrkiet i slutningen af april i år, hvorefter de danske myndigheder krævede udlevering.

Måske nyt krav om udlevering

Da det ifølge den officielle udtalelse var en domstol, som stod for løsladelsen, ser Lars Hedegaard frem til at høre, om de danske myndigheder vil kræve en ny udlevering af "BH".

 - Jeg tror dog ikke, at der sker mere i den her sag. Jeg ville gerne, at han blev udleveret til retsforfølgelse i Danmark, men det er der ingen udsigt til. Han er over alle bjerge, siger Lars Hedegaard.

 Torsdag klokken 10 er der møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigsminister Martin Lidegaard vil komme med en redegørelse omkring forløbet.

 /ritzau/

 

Thorning nedtoner udsigt til EU-aftale om klima

23. oktober 2014 07:09

Selvom både erhvervslivet og miljøorganisationer højlydt opfordrer EU-landene til at nå til enighed om nye klima- og energimål, så er det langtfra sikkert, at det lykkes.

Forud for at EU-landendes stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag samles til topmøde i Bruxelles, betoner statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at der venter svære forhandlinger om EUs vigtige klima- og energipakke for perioden 2020-2030:

- Det er et meget vigtigt topmøde, vi står over for. Fra dansk side har vi længe arbejdet hårdt for, at EU fastlægger ambitiøse klima- og energimål for 2030.

- Vi har brug for en aftale af hensyn til vores klima, men også, så vores virksomheder tør foretage de nødvendige langsigtede investeringer, siger Helle Thorning-Schmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

En gyser af et topmøde

Stats- og regeringscheferne vedtog på topmødet i marts 2014, at de senest i oktober ville træffe beslutning om EUs klima- og energimål for 2030.

EU-Kommissionen har foreslået et CO2-reduktionsmål på 40 procent, et bindende EU-mål for vedvarende energi på 27 procent og et vejledende EU-mål for energieffektivitet på 30 procent.

- Ambitiøse EU-mål vil være med til at mindske vores afhængighed af energi udefra. Det er et behov, som Ukraine-krisen tydeligt har illustreret. Det er ikke en opgave, vi kan udskyde, siger Helle Thorning-Schmidt.

Alligevel ligner EU-topmødet en gyser.

Truer med blokering

Selvom der er bred opbakning til ønsket om at mindske afhængigheden af importeret energi fra Rusland, der koster EU-landene 140 milliarder euro om året, truer otte-ni central- og østeuropæiske lande med Polen i spidsen med at blokere for energi- og klimapakken.

Polen er stærkt afhængig af de mange tusinde arbejdspladser i landets enorme kulindustri, og her afviser man på forhånd yderligere økonomiske byrder.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi står over for meget vanskelige forhandlinger, og at det er usikkert, om vi kan nå til enighed, siger Thorning og fortsætter:

Det er tydeligt, at den økonomiske krise lægger en dæmper på landenes ønsker om at sætte høje mål. Mange lande deler simpelthen ikke Danmarks ønske om, at EU skal gå foran i klimapolitikken.

Meget vanskelig fordeling

Hun fastslår, at der venter en meget vanskelig diskussion om, hvordan byrderne skal fordeles:

- Der skal både tages hensyn til, at mere velstående lande skal hjælpe mindre velstående lande med at nå målene, og til, at de lande, som går forrest, skal have mulighed for at mindske deres CO2-udslip på de områder, hvor det er smartest og billigst. Det er en svær balance.

/ritzau/

 

19-årig dansker fængslet i Libanon mistænkt for terror

23. oktober 2014 06:36

En 19-årig dansk statsborger fra København har siden juni siddet fængslet i Libanon mistænkt for at være en del af Islamisk Stats netværk.

Det skriver Berlingske, der har fået fængslingen bekræftet fra flere uafhængige kilder.

Manden sidder bag tremmer i Roumieh-fængslet nord for Beirut i Libanon, og myndighederne mistænker ham for at have kæmpet sammen med de militante krigere i Islamisk Stat (IS).

Ingen formel anklage

Ifølge Berlingske er der endnu ingen formel anklage mod den 19-årige, men han har modtaget flere besøg fra de danske myndigheder i fængslet.

 - Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger har været tilbageholdt i Libanon siden juni. Vi yder almindelig konsulær bistand som normalt i den slags sager med kontakt til familien og besøg i fængslet, siger Ole Egberg Mikkelsen, chef for Borgerservice, til Berlingske.

Avisen har yderligere været i kontakt med faderen til den unge dansker. Han bekræfter, at hans søn er fængslet i Libanon, men han afviser, at sønnen har kæmpet for Islamisk Stat.

Libanon: Dansker aktiv i Islamisk Stat

Den anholdte teenager er født i Danmark. Han er af libanesisk oprindelse og har familie i både Danmark og Sverige. I hans familie er der ifølge Berlingske både selvmordsbombere og formodede terrorbagmænd.

To medlemmer af den 19-åriges familie fra Sverige mistede i sommeren 2013 livet i kampe for organisationen Jund al-Islam (Islams Soldater).

Ifølge myndighederne i Libanon har danskeren angiveligt været en aktiv del af Islamisk Stat i Libanon og Syrien og har opholdt sig i regionen i længere tid.

Kidnappet af Ahrar al-Sham

 Ifølge lokale kilder blev han på et tidspunkt kidnappet af den syriske oprørsgruppe Ahrar al-Sham, der har bekriget Islamisk Stat. Ahrar al-Shams ledelse i Syrien har svoret troskab til al-Qaeda og er en del af paraplyorganisationen Islamisk Front i Syrien.

 - Han blev kidnappet af Ahrar al-Sham i Hama. De tog kontakt til hans familie i Tripoli, og hans far sørgede for, at han blev bragt til Libanon. Her genoptog han sine forbindelser til IS-netværket, siger en libanesisk sikkerhedskilde til Berlingske.

 Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ikke ønsket at kommentere sagen.

 /ritzau/

 

Billige autostole dumper i sikkerhedstest

23. oktober 2014 06:34

Nettet bugner med billige autostole til de små poder, og kan man ikke lige så godt vælge en billig frem for en dyr? Og gerne en, der kan justeres, så den kan følge med barnets alder?

- Nej, er det klokkeklare svar fra Søren W. Rasmussen, der er biltekniskredaktør på FDM's bilblad 'Motor'.

- Det er falsk tryghed, man køber. Hvis man kører galt, så kan de billige autostole altså ikke give den sikkerhed for børnene, som er nødvendig, siger han.

Billige autostole giver dårlig støtte 

FDM har i samarbejde med en række europæiske bilklubber testet 11 autostole i et prisleje fra 298-899 kroner. Kun én ud af de 11 autostole klarer sig godt, fire bestod lige akkurat, og seks dumpede testen med et brag.

- Problemet er, at stolene er dårligt udformede. De er skabt til at vokse med barnet, så man kan fjerne dele af stolen, jo ældre barnet bliver. Det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, fordi det ikke giver den støtte, der er brug for i tilfælde af, at man kører galt, forklarer Søren W. Rasmussen.

Skadelige stoffer i stolene

Ud over den manglende sikkerhedsevne, så halter det også med skadelige stoffer.

Otte ud af de 11 stole indeholder nemlig så mange skadelige stoffer, at de ikke består testen. Kun tre af stolene kan med nød og næppe godkendes.

- Det er meget problematisk, for børnene har jo direkte kontakt med stolene i måske flere timer under en køretur, når de sidder i dem. Stofferne kan være kræftfremkaldende og have andre skadelige virkninger på barnets udvikling, siger Søren W. Rasmussen.

En god stol koster

Hvis man vil have en sikker stol, er der ifølge FDM kun en ting at gøre: Man må til lommerne.

- Man skal gå en stor bue uden om de her billige stole, og så skal man købe en stol, der passer til barnets alder og til bilen, råder Søren W. Rasmussen.

- Så er man sikkerhedsmæssigt dækket ind.

 

SF: Ingen finanslov før klimaaftale er på plads

23. oktober 2014 06:30

Regeringen skal ikke regne med SF's opbakning til næste års finanslov, før der bliver fundet en løsning på det hul i Danmarks klimaplan, som forsommerens vækstaftale efterlod.

- Vi vil have, at Danmark lever op til sin klimaforpligtelse og leverer 40 procents CO2-reduktion i 2020. Det er vi nødt til at gøre noget ved nu. Regeringen forpligtede sig i forsommeren til, at vi leverede noget i september måned. Det er for længst overskredet.

Sådan siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr til dr.dk, før partiets indledende møder med regeringen om finansloven for 2015.

- Vi har ikke engang fået tallene endnu, og nu er vi i slutningen af oktober, så jeg synes, at regeringen skal skynde sig en smule, siger SF-formanden. 

De uofficielle forhandlinger begyndte onsdag aften og fortsætter i dag. SF og Enhedslisten går i år samlet gennem Finansministeriets berømte glasdør med fælles krav om forbedringer for dagpengemodtagerne.

Men før de når så langt, kræver SF, at der bliver rettet op på den forringelse, som forsommerens vækstplan betød for klimaplanen med udskydelse af havvindemølleparken Krigers Flak og sænkelse af PSO-afgiften til grøn energi med 13 mia. kroner.

Klimaminiisteren: Min dør står åben

- Det er helt afgørende, at vi kommer videre med at levere på vores klimaforpligtigelse. Det handler om alt fra energieffektive vinduer, til at vi får omlagt den offentlige bilpark til at bestå af energivenlige biler. Og det skal leveres nu, siger Pia Olsen Dyhr.

Så der bliver ingen finanslovaftale med SF, før klimaspørgsmålet er på plads?

- Vi går jo til forhandlingerne. Men vi mener, at det her er et problem, der skal løses, før vi går i gang med den endelige finanslov. Det har regeringen forpligtet sig til. De lovede, de ville komme med det i september, de er fortsat ikke kommet med det, og vi er langt over september.

Vi har brug for en grøn regering, ikke en sort, som Pia Olsen Dyhr udtrykker det.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) kan ikke stille konkrete finanslovsløfter i udsigt, men siger til dr.dk, at hans dør står åben:

- Jeg vil forfærdelig gerne mødes med SF. Det er virkelig en misforståelse, hvis de er blevet lovet et møde, de ikke har fået. Det er rigtigt, at vi skal finde løsninger på den skade, som vækstplanen vil påføre klimaplanen i 2017 og 2018. Men der er stadig tid.

I dag og i morgen mødes EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles for enes om fælles klimamål for 2030. 

 

Organisationer om beskåret ulandsbistand: Urimeligt

23. oktober 2014 06:15

Regeringens beslutning om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere ekstraregningen for det høje antal asylansøgere, der kommer til landet, får en hård medfart fra flere organisationer, der arbejder med udviklingsbistand.

Blandt andet fra Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, Frans Mikael Jansen:

- Vi er fuldstændig enige i, at Danmark skal støtte de mennesker, der flygter fra krigens rædsler i Mellemøsten. Men det er forkert og kortsigtet af regeringen at sende regningen til verdens fattigste, skriver han i en mail til Ritzau.

MFS: Uigennemtænkt

Ifølge Udenrigsministeriet afsættes der i år yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark - det vil sige for eksempel udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere, mens der i 2015 afsættes 2,5 milliarder kroner.

Læs også Omlægning af udviklingsbistand skal betale for asylansøgere

Pengene findes blandt andet ved at udskyde visse udviklingsprogrammer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at regeringen bør prioritere at hjælpe i verdens brændpunkter, før det går galt.

- I det lys virker regeringens valg om at tage fra den langsigtede bistand for at løse akutte problemer her og nu meget uigennemtænkt, siger Frans Mikael Jansen.

Fattige betaler prisen

Samme besked lyder fra ulandsorganisationen Ibis.

- Det er dybt urimeligt, at de fattige i Afrika skal betale regningen for flygtningekrisen i Syrien. Der er tale om en helt ekstraordinær situation.

- Vores egne problemer blegner i forhold til de udfordringer, som en lang række udviklingslande slås med. Det kan ikke passe, at vi tager pengene fra projekter for de fattigste og mest nødlidende i Afrika for at rydde op efter en fejlslagen politik i Mellemøsten, siger formand Mette Müller i en skriftlig kommentar.

Konsekvenser for den internationale udvikling

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at beslutningen kan få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling.

Udviklingsbistanden i 2014 er på cirka 16 milliarder kroner. Justitsministeriet regner med, at der både i år og til næste år vil komme 20.000 asylansøgere til Danmark blandt andet som følge af konflikten i Syrien.

/ritzau/

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > AlleNyheder

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.