preload loader
 

Sverige lukker jule-terrorsag: Bombemand handlede alene

22. oktober 2014 11:15

Den svenske 28-årige attentatmand, der i december 2010 sprængte sig selv i luften midt i julehandlen i den svenske hovedstad, Stockholm, handlede på egen hånd og havde ingen medhjælpere.

Sådan lyder konklusion i en rapport fra det svenske sikkerhedspoliti Säpo, der har efterforsket sagen de seneste fire år.

Gerningsmanden Taimour Abdulwahab ankom til Sverige som flygtning fra Irak i 1990'erne og blev svensk statsborger. Efter opvæksten i Småland flyttede han til Luton i Storbritannien for at studere. Det var under dette ophold, at han blev radikaliseret, hedder det i rapporten.

Gerningsmand det eneste offer

11. december 2010 sprængte faren til tre først en bil i luften i Olof Palmes Gata i centrum af Stockholm, og nogle minutter senere udløste han en bombe nogle gader derfra. Ingen kom til skade ved eksplosionerne undtagen Abdulwahab selv, der døde kort efter den sidste eksplosion.

Kort ført terroraktionen sendte den 28-årige attentatmand en e-mail med trusler til Säpo og det svenske nyhedsbureau TT. Her henviste han blandt andet til Sveriges militære indsats i Afghanistan og den svenske kunstner Lars Vilks karikaturtegninger af profeten Muhammed.

En nær ven til Abdulwahab er fundet skyldig i have givet attentatmanden 60.000 svenske kroner. Ifølge dommen burde han have vidst, at pengene skulle bruges til en terroraktion.

Omkring 100 politifolk har deltaget i efterforskningen, der nu er blevet lukket.

/ritzau/TT

 

'Her i Kentucky er vi ikke vant til al den opmærksomhed'

22. oktober 2014 10:30

Det er sjældent, at nogen interesserer sig for, hvad der sker i den lille by Owensboro i Kentucky. Men hele landets opmærksomhed er rettet mod sydstaten og den politiske duel, der foregår her i disse uger.

For Demokraterne håber, at de kan vælte USAs højest rangerende Republikaner: Senator Mitch McConnell.

Clinton af stalden
I dag er det byen Owensboro, der er rammen om Demokraternes forhåbninger. Det lokale for-samlingshus er fyldt til bristepunktet. 3000 tilhængere af udfordreren Alison Lundergan Grimes er samlet. For der er fint besøg: Præsident Bill Clinton er til vælgermøde.

- Jeg har det som en gammel travhest, der har fået lidt halm og er trukket af stalden, siger Clin-ton til stor begejstring.

Han skal begejstre og overtale de demokratiske vælgere til at gå ned og stemme på den lokale udfordrer.

Den store hanhund
De kalder ham Big Dog på de her kanter, for han er stadig den største hanhund i amerikansk politik.

Og han kaster sin energi ind i den lokale valgkamp her i Kentucky, fordi demokraterne ser deres snit til at vælte en af de mest magtfulde Republikanere.

På trods af, at Clinton er demokrat, så er han yderst populær her i Kentucky, som ellers er en relativt konservativ stat. Clinton vandt staten med komfortable flertal begge gange, han stillede op til præsidentposten. Det betyder meget for Alison Lundergan Grimes, at han kommer forbi.

Bourbon og hestevæddeløb
Men det er sjældent, at hele landet følger med i statens valgkamp. Medier fra hele USA - og verden - følger kampen, fortæller en lokal journalist:

- Det er den tættest fulgte kampagne i landet lige nu. Her i Kentucky er vi ikke vant til al den opmærksomhed. Vi er bedst kendt for bourbon, hestevæddeløb og basketball, siger politisk kommentator på avisen Lexington Herald, Sam Youngman.

Seks sæder på vippen
For demokraterne og præsident Barack Obama er der meget på spil. De kan miste deres flertal i Senatet, hvis Republikanerne vinder seks sæder. Og det ser ud til at blive tæt. Ikke mindst her i Kentucky.

Og i Kentucky som i næsten alle andre stater er der ét spøgelse, og det er den nuværende præsident. Reublikanerne gør, hvad de kan, for at kæde de lokale Demokrater sammen med Obama, som har elendig opbakning på de her kanter.

Men så er det jo godt, at man kan hive en eks-præsident af stalden.

 

Politiet advarer: MobilePay kan udnyttes af svindlere

22. oktober 2014 10:11

Blandt de 1,6 millioner brugere af Danske Banks betalingsprogram til mobiltelefoner, Mobilepay, findes kriminelle, som har opdaget, hvordan de kan svindle.

Det skriver metroxpress.

De kriminelle aflurer eller køber de oplysninger, der står på ethvert kreditkort. Herefter køber de anonyme taletidskort til smartphones og opretter Mobilepay-konti med de stjålne kort-oplysninger.

Svindlerne kan nu med appen anonymt handle i butikker og med private - eller med de tilknyttede kreditkort hæve penge i automater, indtil kortet bliver spærret.

Intet NemID

Mobilepay, der ellers er blevet betegnet som "sikkert", stiller nemlig ikke krav om, at brugerne identificerer sig med NemID.

- De udnytter den sårbarhed, der er i Mobilepay, siger politikommissær Martin Kofoed fra Rigspolitiets Cyber Crime Center til metroxpress.

- Der er aktuelt en håndfuld igangværende sager mod organiserede herboende kriminelle, der stjæler, franarrer eller køber kreditkortoplysninger, som de tilknytter et højt antal Mobilepay-konti, som typisk er på telefoner med taletidskort. De overfører så pengene til en række medgerningsmænds Mobilepay-konti og går ned og hæver pengene i hæveautomater, uddyber han.

Organiseret og systematisk svindel

Martin Kofoed fortæller, at udbyttet kan være stort, fordi svindlen foregår "organiseret og systematisk". Derudover er kriminaliteten vanskeligere at opklare, end når svindlerne hæver penge på et stjålet kort i en automat.

I hver sag er der "mindst fire eller fem sigtede" og på nuværende tidspunkt er der ude i politikredsene et ukendt antal af den slags sager, hvor folk handler anonymt med stjålne penge i butikker.

Danske Bank understreger, at man trygt kan bruge MobilePay.

- Svindlen på MobilePay måles i promiller og er i øvrigt langt lavere end den svindel, der foregår på dankort generelt, så vi mener ikke, at det er noget stort problem. Vi kender godt den håndfuld sager, og vi er ret hårde med at anmelde til politiet, lige så snart vi i overvågningen finder mærkelige transaktioner, siger Chef for Forretningsudvikling i Danske Bank, Jesper Nielsen, til tv2.dk.

/ritzau/

 

VIDEO Islamisk Stat kaprer amerikanske våben: 'Tak til USA'

22. oktober 2014 10:01

Kasser fyldt med amerikanske håndgranater, raketter og ammunition, der skulle bruges til at bekæmpe terrorister fra Islamisk Stat (IS), er angiveligt havnet i de forkerte hænder.

Den ekstreme gruppe IS har, ifølge en aktivistvideo, kapret mindst én af de pakker med våbenforsyninger, som den USA-ledede koalition har kastet ned til militante kurdere. Nyhedsbureauet AP mener at vide, at videoen er ægte.

En britisk menneskerettighedsgruppe i Syrien oplyser, at våbnene blev kastet ned nær den syriske by Kobane, der ligger tæt ved den tyrkiske grænse. Islamisk Stat har i mere end en måned forsøgt at få kontrollen i byen, hvorfra omkring 200.000 civile er flygtet ind i Tyrkiet.

Tak til amerikanerne
Islamisk Stat-sympatisører hånede tirsdag USA på de sociale medier ved at takke amerikanerne for våbenleverancen. På et billede skrev islamisterne således 'Team USA'.

På et pressemøde sagde en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, at der rigtig nok er en våbenleverance, der ikke er havnet i de rigtige hænder, men at eksperter fortsat undersøger, om videoen er ægte.

- Vi ved helt ærligt ikke, om denne pakke var en af dem, vi kastede ned, og om indholdet rent faktisk er havnet i hænderne på Islamisk Stat. Vi ser stadig på det, siger pressesekretær John Kirkby.

Han mener dog, at langt de fleste våbenleverancer er endt hos de kurdiske militante som planlagt.

Hvis optagelserne er ægte, er det dog langt fra de eneste amerikanske våben, der bliver brugt af IS. Gruppen er allerede i besiddelse af våben for millioner af dollar, som de har stjålet fra irakiske tropper, der flygtede, da gruppen indtog flere store områder i Irak i sommer.

Se videoen hvor IS angiveligt har fat i de amerikanske våben over artiklen.

 

WHO: Ebola-serum kan være klar om få uger

22. oktober 2014 09:47

Læger og andet sundhedspersonale kan snart få et nyt, vigtigt våben i kampen mod ebola i Vestafrika.

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser ifølge BBC, at en serum baseret på blod fra overlevende ebola-patienter kun er uger fra at være klar.

Amerikanske patienter er tidligere blevet behandlet med blod fra den overlevende læge Kent Brantly, og det har medført gode resultater.

Kampvant blod

Meningen med at bruge blod fra overlevende er, at deres immunsystem har vist sig at være i stand til at bekæmpe den dødelige virus. De har derfor antistoffer i deres blod.

Serummet laves ved at fjerne de røde blodlegemer fra blodet, men beholde de hvide, som rummer antistofferne.

Udviklingen af serummet og systemerne omkring distributionen går hurtigst i Liberia, så her regner WHO med at kunne have serummet klar til behandling af patienter om få uger. Også i Guinea og Sierra Leone er den på vej.

Vaccine på vej

Udviklingen af en vaccine går også hastigt fremad. Den håber WHO at have klar til januar.

Et af firmaerne, der skal være med til at udvikle vaccinen, er danske Bavarian Nordic, der har fået positive resultater.

Der har aldrig hidtil eksisteret hverken en kur eller en vaccine mod ebola. Det igangværende udbrud har siden marts kostet flere end 4500 mennesker livet.

 

Kunderne finder nye måder at se tv på

22. oktober 2014 09:30

Stadig flere TV-seere slukker for de traditionelle tv-kanaler og tænder for de nye teknologiske streaming-tjenester som for eksempel Netflix, Viaplay eller HBO Nordic.

En helt ny undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør i dag, viser, at 57 procent af danskerne streamer TV-programmer – enten gratis, gennem abonnement, pay-per-view eller video on demand.


Et paradigmeskift for TV
Og den udvikling er ikke gået ubemærket hen hos DR Medieforskning, som netop forsker i danskernes TV-vaner.

- Det er jo gået uhyggeligt stærkt for en tjeneste som Netflix i Danmark, der er gået fra det rene ingenting til næsten 400.000 husstande på et halvt år. Det tegner et vist paradigmeskift inden for tv-branchen i Danmark, siger Dennis Christensen, stedfortrædende forskningschef hos DR Medieforskning.

Mange vil gerne slukke for TV-pakken
Samtidig med at streaming-tjenesterne har oplevet stor fremgang herhjemme, ville hele 38 procent af TV-seerne gerne skifte til en billigere TV-pakke eller helt opsige deres abonnement til en af de traditionelle TV-pakker. 

Men færre af os gør det rent faktisk – kun 13 procent har skiftet til en billigere TV-pakke, og fire procent har opsagt deres pakke.

Kim Stensdal er en af de TV-seere, der har gjort alvor af sagen. Han har sagt sit kabel-TV op og bruger nu udelukkende streaming-tjenester på sit TV.

- Jeg var træt af, at man betaler en høj månedlig pris til en kabel TV-udbyder og får adgang til et hav kanaler, hvor man måske i virkeligheden kun bruger en lille del af dem. Og der bliver man jo fri af den månedlige udgift ved gå streaming-vejen i stedet, siger Kim Stensdal.

Det er blevet nemt at streame

Og streaming appellerer efterhånden til alle.

- Det er ikke længere et lille nichefænomen, der bliver gjort på kollegieværelser af unge mennesker - det er ganske almindelige normale danskere, som også ser tv på den her måde, siger Dennis Christensen, stedfortrædende forskningschef hos DR Medieforskning.

I dag igangsætter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kampagne, som skal hjælpe TV-seerne til at finde de bedste TV-løsninger. Du kan læse mere og finde gode råd på forbrug.dk

Se med på DR1 i aften kl. 21.55, når MAGASINET PENGE undersøger, hvor billigt du kan se TV.

 

Forstå det amerikanske midtvejsvalg på fem minutter

22. oktober 2014 09:18

Midtvejsvalget i USA tirsdag 4. november kan bedst sammenlignes med et folketingsvalg.

Ligesom Folketinget vedtager lovene, gælder det også for den amerikanske Kongres, der består af to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

Repræsentanternes Hus

Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, og de er alle på valg tirsdag 4. november.

I øjeblikket sidder der 233 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus og 199 demokratiske. Tre medlemmer er uafhængige.

Ifølge meningsmålinger vil Republikanerne beholde flertallet i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget.

Senatet

Det andet kammer i Kongressen er Senatet. Her sidder 100 senatorer, men det er kun 33 af Senatets pladser, der skal stemmes om. Demokraterne har lige nu flertal i Senatet med 53 medlemmer, mens Republikanerne har 45. To er uafhængige. Meningsmålingerne spår, at Republikanerne vil få flere medlemmer end i øjeblikket, og at de kan få flertal.

Senatorerne vælges for seks år, og hvert andet år stemmes der om en tredjedel af pladserne. Medlemmerne af Repræsentanternes Hus bliver derimod kun valgt for to år, og her er hele huset altså på valg.

Systemet skal skabe balance

Systemet med de to kamre i Kongressen skal sikre en rimelig fordeling mellem de 50 delstater i USA og befolkningen.

Hver delstat har to senatorer, mens pladserne i Repræsentanternes Hus bliver besat efter, hvor mange der bor i delstaten. Det vil sige, at en folkerig delstat som Californien har flere medlemmer af Repræsentanternes Hus end en tyndt befolket som Alaska.

Præsidentens valg

Præsident Obama har siden midtvejsvalget i 2010 haft et flertal mod sig i Repræsentanternes Hus, samtidig med at Demokraterne og Republikanerne har stået stejlt over for hinanden. Det har medført, at der ikke er blevet gennemført ret meget politik.

Præsidenten kan vælge at blokere love, som Republikanerne foreslår, og han er også i stand til at lovgive uden om Kongressen med såkaldte executive orders.

Midtvejsvalget indebærer også, at der skal vælges ledere - eller guvernører - i 38 delstater. Der er desuden valg til de lokale kongresser i delstaterne. Midtvejsvalget rummer også en række folkeafstemninger om alle mulige forskellige emner i delstaterne.

 

Dansk selskab skal være med til at udvikle ebola-vaccine

22. oktober 2014 09:17

Det danske selskab Bavarian Nordic har indgået en aftale med selskabet Janssen om udvikling af en ebolavaccine.

Et nyligt dyreforsøg har vist, at en kombination af Bavarian Nordics vaccine MVA-BN og Janssens Advac har 100 procent beskyttelse mod ebola, og derfor ønsker Janssen at fremskynde arbejdet med forsøg på mennesker.

Kalder på øjeblikkelig handling

- Situationen i Vestafrika kalder på øjeblikkelig handling fra såvel myndighedernes som medicinalindustriens side, og vi er meget glade for at kunne indgå i partnerskab med Janssen om udvikling og produktion af en vaccine, der kan indsættes mod ebola-epidemien, siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør i Bavarian Nordic.

- Janssen fortjener stor anerkendelse for, at de har vist lederskab ved at forpligte sig til at få en ebola-vaccine ud til de, der har brug for den, så hurtigt som overhovedet muligt, siger Paul Chaplin.

Kontrakten har en samlet værdi af omkring 1,1 milliarder kroner.

/ritzau/

 

Ekspert om ressourcestærke forløb: Tror fanden at man når resultater

22. oktober 2014 09:15

Resultater fra intensive forløb viser, at det på kort tid kan lade sig gøre for børn, der ellers har det vanskeligt i skolen, at gøre markante faglige fremskridt.

Det skyldes, at disse forløb - som Drengeakademiet og Lær for Livet - individuelt tilrettelægger undervisningen til børnene.

For ekspert i uddannelsesforskning og professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, Lars Qvortrup, kommer det ikke som nogen overraskelse.

- Hvis man bruger så mange ressourcer, som man har brugt her, så når man nogle helt særlige resultater. Her har man jo en normering, som nogenlunde svarer til én lærer til fire elever eller sådan noget, og så tror fanden, at man når resultater, forklarer han.

Crash-kursus

Et andet forbehold, som Lars Qvortrup har til de intensive forløb, er, at der er tale om forløb, han kalder crash-kurser.

Det kan sammenlignes med at læse op til en eksamen, mener han.

- Hvis du virkelig arbejder med stoffet, kan du det forhåbentligt, når du skal op dagen efter, men om to uger har du glemt det, siger han.

Derfor er det heller ikke de faglige resultater, som han hænger sig i, når han ser på resultaterne. I stedet er det det som resultaterne er et udtryk for, der bliver brugbart for børnene.

- Først og fremmest har de skabt højere selvforventninger til sig selv. Det er nogle andre børn, der kommer tilbage i skolen efter det her forløb, mener han.

Noget at lære

Selvom Lars Qvortrup tager de faglige spring med et gran salt, og ressourcerne er nogle helt andre end i folkeskolen, så er der alligevel noget at lære for de klassiske folkeskoler, mener han.

Folkeskolerne kan blandt andet bruge de gode eksempler til at lære at tænke undervisningen på en anden måde end traditionel skolebænksundervisning. For eksempel ved at indtænke en større differentiering af hvert enkelt barn.

- Det her kan simpelthen være et inspirationsprojekt for alle de muligheder, der principielt ligger i skolen, forklarer han.

 

Michael Brown-sagen: Nye oplysninger støtter politiet

22. oktober 2014 08:57

Det er nu omkring 70 dage siden, at den sorte teenager Michael Brown blev skudt af en hvid politibetjent i byen Ferguson i den amerikanske stat Missouri.

Episoden blev med det samme fortolket som et udtryk for racisme og flere vidner sagde, at Brown havde haft hænderne oppe, da betjenten skød ham.

Men nu støtter nye oplysninger politiets påstand om, at Michael Brown angreb betjenten og forsøgte at tage hans pistol. St. Louis Post-Dispatch skriver nemlig, at obduktionen af Michael Brown viser, at han blev skudt i hånden på meget nært hold.

Støtter betjenten

Det stemmer overens med betjentens udlægning af historien. Han har ifølge avisens kilder hele tiden sagt, at han affyrede sin pistol to gange, mens Brown forsøgte at vriste den fra ham, og ramte i teenageren i hånden med et af skuddene.

Derfor bliver obduktionens resultater tolket som et vigtigt bevis for betjenten. Især sammen med oplysninger, der kom for fire dage siden, som viste, at Browns blod var fundet i politibilen.

- Hvis han (Michael Brown, red.) havde sin hånd nær ved betjentens pistol, så var det fordi, han forsøgte at tage den fra ham, siger retsmediciner Judy Melinek til St. Louis Post-Dispatch.

Sammen med obduktionen kom også en toksologi-rapport, der viste, at Brown havde røget marihuana.

Protester fortsætter

Selvom urolighederne i Ferguson er stilnet noget af i forhold til, hvordan situationen var i dagene efter skyderiet, fortsætter protesterne.

Dagligt er der mindst en håndfuld, somme tider hundreder, af demonstranter foran politistationen i Ferguson, som forlanger, at den pågældende betjent bliver straffet. Det skriver CNN.

 

DR-korrespondent: Midtvejsvalget er et valg for eller imod Obama

22. oktober 2014 08:51

Valgtrommerne buldrer i USA, hvor der er midtvejsvalg 4. november.

Valget ligger midt i præsidentens fire-årige embedsperiode, og selvom præsident Barack Obama ikke selv er på valg, spiller han en hovedrolle i valgkampen, forklarer DR's korrespondent i USA, Oliver Routhe Skov, fra staten Kentucky.

- På mange måder er det her en valgkamp, der handler om Obama eller ikke Obama. Det handler om, at i en række stater, blandt andet Kentucky, er Obama ikke særligt populær. Det er konservative stater, hvor man af og til stemmer på en demokrat. Alligevel har de demokratiske kandidater travlt med at lægge luft til præsidenten, siger Oliver Routhe Skov.

Vælgerne svigter
Ifølge DR's korrespondent er det både præsidentens politik og person, som gør, at demokratiske kandidater visse steder tager afstand fra ham. Og for Obama og Demokraterne er der særligt ét problem, fortæller Oliver Routhe Skov.

- De vælgere, som stemte Obama ind, sidder hjemme på deres sofaer, og de går med stor sandsynlighed ikke ned og stemmer. Det er ikke, fordi republikanerne har fået fat i nye vælgergrupper, som kan ophæve demokraternes flertal, men demokraternes vælgere er svære at mobilisere ved et midtvejsvalg, som ikke har samme wauw-effekt, som et præsidentvalg, siger DR's korrespondent.

Demokraterne bruger derfor mange kræfter på at appellere til blandt andet kvinderne og minoritetsgrupperne i USA, som er to af de vælgergrupper, der tidligere har sat kryds ved Obama.

Vingeskudt præsident
Ved midtvejsvalget er alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus, en tredjedel af de 100 sæder i Senatet samt guvernørposterne i 36 stater på spil.

Lykkes det ikke for demokraterne at mobilisere deres vante støtter, kan konsekvenserne blive store for Barack Obama.



- Han er afhængig af Senatet de næste to år, og han kan gå hen og blive en præsident, der ikke kan stille ret meget op. Han er i forvejen hæmmet af, at republikanerne har magten i Repræsentanternes Hus, og hvis de også får flertal i Senatet, kan præsidenten få meget svært ved at gennemføre sin politik, forklarer Oliver Routhe Skov.

Når præsident Barack Obama vil have gennemført sin politik, skal han bruge et flertal i Kongressen, som består af de to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

Forskellig længde på valgperioder

I USA er der valg til Kongressen hvert andet år. Grunden til, at alle pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, mens det kun er en tredjedel af senatorerne, skyldes, at man sidder fem år i Senatet og kun to i Repræsentanternes Hus.

I de år, hvor der ikke er præsidentvalg, kaldes valget for midtvejsvalg, fordi man er midt mellem to præsidentvalg.

 

12-årige Aksel om skoledage: Man rører sig næsten ikke

22. oktober 2014 08:45

12-årige Aksel Winther er en af de danske skoleelever, der har været på en såkaldt learning camp, der sammenlagt varer tre uger.

Tre ugers ekstra undervisning muligvis lyder afskrækkende for mange folkeskoleelever, men for 12-årige Aksel Winther, der bor lidt uden for Grindsted sammen med sin moster og onkel, var det slet ikke så slemt.

Snarere tværtimod - for den traditionelle skoledag i en 6. klasse er ikke altid så motiverende.

- Man rører sig næsten ikke, kun i frikvartererne, og man kender vanerne, så når man kommer ind, tænker man: åh nej, nu skal man have dansk eller matematik igen, fortæller han.

- På learning camp tænker man: yes, vi skal lave noget sjovt i dag, og vi skal ud og bevæge os.

85 procent af et årsværk

Learning campen er et initiativ, som læringsprogrammet Lær for Livet står bag.

Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt, og har siden 2013 arbejdet for at sikre en omsorgsfuld læring til anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner.

Resultaterne fra campen viser, at de deltagende børn på 14 dage lærer, hvad der svarer til 85 procent af et årsværk. Årsagen er blandt andet, at undervisningen tilrettelægges til det individuelle barn.

Kaster 7-tabellen

For Aksel Winther har bevægelse været med til at lære ham en masse. For eksempel har han tidligere haft svært ved 7-tabellen.

På learning camp kunne en fysisk aktivitet hjælpe ham med netop at blive bedre til tabellerne.

For eksempel kunne læreren tegne et hus med alle tallene fra for eksempel 7-tabellen, hvorefter eleverne så blevet stillet over for hinanden to og to med én bold.

- Så skal man skyde den ned på det første tal, så den ryger over i hånden på den anden, og så skiftes man sådan til at skyde, fortæller Aksel Winther.

Tænker tilbage

Lejren har dog ikke bare været sjov, ballade og frisk luft. Det har også gjort Aksel Winther bedre til både matematik og dansk.

Det han har lært på learning camp, har han også været i stand til at tage med tilbage i folkeskolen.

- Hvis man nu har svært ved at stave ordene, så kan man tænke tilbage og sige: det var sådan der, jeg gjorde på learning camp. Så skal jeg prøve at gøre det igen nu. Også i matematik, hvis man har fået en ny måde at lære det på, så kan man lige tænke tilbage.

Inspireret af traktorer

Den traktor-interesserede Aksel Winther har villet være landmand, siden han var to år.

Derfor ved han også godt, at han er nødt til at gøre det godt i skolen, hvis drømmejobbet skal blive en realitet en dag.

- Man skal have gode karakterer for at være landmand, ved jeg, for man skal regne hektarer og alt sådan noget ud. Det, synes jeg, også er lidt svært. Jeg har prøvet det engang, men det gik bare ikke så godt, siger han.

Skulle det ikke lykkedes at blive landmand, har Aksel Winther dog allerede udtænkt en plan b.

- Så vil jeg gerne være cross-kører, siger han.

 

Solen får det svært i dag

22. oktober 2014 07:38

Efter flere dage med regn, er der i dag chance for at se solen i den sydvestlige del af Danmark. Men først skal morgentågen passere.

Anderledes ser det ud i de nordøstlige egne, hvor der bliver brug for paraplyen. Her vil der på en grå og skyet dag komme regn af og til.

Solen kan titte frem

Men jo længere vi bevæger os mod syd og vest, des større er chancerne for tørvejr, siger DR Nyheders vejrvært Morten Lynge.

- Både i Midtjylland og i de sydvestlige dele af Danmark er der i dag chancer for at hilse på solen.

Temperaturerne er stabile og vil igen ligge mellem 12 og 15 grader.

Det seneste døgn er der ikke faldet så meget regn, der var forventet efter den tidligere tropiske orkan Gonzalos indblanden i det danske vejr.

- Det seneste døgn er der ikke faldet over 15 millimeter regn. Og de største mængder faldt tirsdag, fortæller Morten Lynge.

Lun nat

Vinden, der er svag til frisk, vil især kunne mærkes ved vestkysten, hvor den vil være hård - måske med vindstød af kulingstyrke.

Natten til torsdag bliver skyet og diset og kan også byde på lidt lokal regn. Nattemperaturen ligger mellem 7-10 grader.

 

Nye kunder og få nedskrivninger i Nordea-regnskab

22. oktober 2014 07:33

Bankkoncernen Nordea får et overskud i tredje kvartal på 1093 millioner euro svarende til 8,1 milliarder kroner i tredje kvartal, viser bankens regnskab.

Samtidig ligger nedskrivningerne meget lavt, oplyser bankens koncernchef Christian Clausen.

- På trods af fortsat økonomisk modvind ligger indtægterne på et pænt niveau, og vi er godt på vej til at nå vores omkostningsmål. Kreditkvaliteten er endnu en gang forbedret, og nedskrivninger på udlån ligger under det gennemsnitlige niveau for de seneste 10 år, siger han i en kommentar til regnskabet.

Mange nye kunder

Samlet er nedskrivningerne fra andet til tredje kvartal faldet med 17 procent til minus 833 millioner kroner, viser bankens regnskab.

Nordea har ligeledes fået flere folk ind i butikken:

- Vi har igen i tredje kvartal budt mange nye kunder velkommen. Samtidig betror stadig flere kunder os deres opsparing, og vi har nu passeret en milepæl på 250 milliarder euro i kapital under forvaltning, siger Christian Clausen.

/ritzau/

 

Fem gode råd til at se billigere tv

22. oktober 2014 07:16

Grundpakke, mellempakke, fuldpakke, Smart-tv eller bland-selv-kanaler – der er nok at tage stilling til, når man skal finde den helt rigtige tv-løsning til familiens stuealter.

I dag søsætter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kampagne, som skal hjælpe forbrugerne med at finde vej gennem tv-pakke-junglen - og der kan være god grund til at overveje, om man betaler til den rigtige tv-løsning.

- Jeg tror, rigtig mange forbrugere føler, at de betaler for meget mere, end de reelt har brug for, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Søren Bo Rasmussen.

Læs her en række råd til at få billigst mulig tv.

1.  Undersøg, om du allerede er bundet af en aftale med en tv-leverandør, og om du kan komme ud af aftalen igen.

2. Tjek, om din nuværende tv-pakke passer til dine behov. Lav en liste over, hvilke kanaler du sagtens kan undvære, og hvilke du absolut ikke kan undvære.

3. Få styr på, hvor mange penge du bruger på tv, serier og film lige nu.

4. Overvej, om du har behov for betalingskanaler, eller om du kan nøjes med de licensfinansierede kanaler.

5. Vurdér, om du kan erstatte en del af dit tv-forbrug med et abonnement på streaming. Det kan være, at du for eksempel kun er interesseret i at se bestemte tv-serier og film.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Du kan finde flere gode råd til at gå dit tv-forbrug efter i sømmene på forbrug.dk.

Se med på DR1 i aften kl. 21.55, når MAGASINET PENGE undersøger, hvor billigt du kan se tv.

 

Flere speciallæger tilbyder hurtige tider hvis du selv betaler

22. oktober 2014 07:00

Du må vente i flere måneder på en tid. Eller også kan du betale og springe ventetiden over.

Det scenarie gælder ikke kun hos flere af landets øjenlæger, som DR Nyheder kunne fortælle i går, men også hos andre praktiserende speciallæger.

En gennemgang af speciallægernes hjemmesider viser, at enkelte praktiserende gynækologer, reumatologer, en psykiater og en neurolog tilbyder hurtigere tider til patienter, der betaler selv eller betaler gennem en privat sygeforsikring frem for den offentlige sygesikring.

Dokumentation

Her kan du se et udpluk af ordlyden på hjemmesiderne:

Forening: Intet problem

Næstformand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Peter Kofoed Tingsgaard, ser ikke noget opsigtsvækkende i, at speciallæger tilbyder korte ventetider ved at tilbyde private konsultationer.

- Så længe de overholder retningslinjerne, så synes jeg, at det er okay, at de vil bruge deres fritid på at behandle patienter, forklarer han.

Speciallægerne skal oplyse om de gratis behandlingsmuligheder, der er, inden de tilbyder hurtigere behandling mod betaling, og derudover må det ikke gå ud over de normale sygesikringspatienter.

Overholdes det ikke, vil det blive taget op og påtalt, forklarer Peter Kofoed Tingsgaard.

Danske Patienter

Hos Danske Patienter blev meldingen om øjenlægernes private konsultationer ikke modtaget med klapsalver.

Formand Lars Engberg beskrev det som stærkt ulighedsskabende, hvis øjenlægerne brugte arbejdstid på at behandle privatbetalende patienter.

Han så derfor gerne, at Danske Regioner øgede kontrollen med øjenlægerne for at sikre, at deres fulde arbejdstid bliver brugt på patienterne.

 

Tv-pakker stiger i pris selv om vi ser mindre fjernsyn

22. oktober 2014 07:00

Mette Richter fra Varde sidder i tv-saksen. Hun og hendes tre børn på 5, 9 og 16 år elsker at se tv, derfor har de både har købt en tv-pakke og ekstra børnekanaler.

- Jeg har valgt at købe seks ekstra kanaler ud over min tv-pakke, for ungerne elsker de børnekanaler, som ikke er en del af tv-pakken, fortæller Mette Richter.

Men tv-pakkerne står ikke alene, for familien betaler også til et abonnement til Netflix, en af de streamingtjenester, der tilbyder serier og film via internettet. Og sådan et mix af tv-tilbud er der flere og flere, der benytter sig af.



Stor stigning i streaming
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 57 procent af danskerne streamer tv-programmer fra tjenester på nettet.

- Jeg tror, en stor del af forklaringen skal findes i, at omkring 90 procent af danskerne betaler for flere tv-kanaler, end de rent faktisk bruger. Hvis danskerne fik mere frit valg til at vælge de kanaler, de rent faktisk ser, så mener jeg, de ville være mere tilfredse med deres tv-pakker, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søren Bo Rasmussen.

Stort fald i tv-kiggeri

Så de tider, hvor det kun var tv-udbyderne, der bestemte, hvad du kunne se i fjernsynet, er for længst forbi. Det mærker de også hos DR Medieforskning, som forsker i danskernes tv-vaner.

Alene fra 2012 til 2013 valgte otte procent færre danskere at tænde for tv'et på traditionel vis, fortæller stedfortrædende forskningschef hos DR Medieforskning Dennis Christensen.

- Det er det største enkeltstående fald, vi har målt i tv-meter-målingens historie, siger Dennis Christensen.

Og der er god grund til at kæde faldet i traditionelt tv-kiggeri sammen med de nye streaming-tjenester, mener han.

- Det mest oplagte at forestille sig spille ind her er selvfølgelig de nye streaming-tjenester, som er et alternativ til danskernes almindelige tv-sening, siger Dennis Christensen fra DR Medieforskning.



Tv-pakker bliver dyrere
Den stigende konkurrence fra streamingtjenesterne får dog ikke tv-udbyderne til at ryste på hænderne, for her stiger priserne på tv-pakkerne.

To af landets største kommercielle udbydere af tv-pakker sætter ved årsskiftet prisen yderligere op. YouSee's store tv-pakke stiger med 6,3 procent og Stofas store tv-pakke stiger med 4,2 procent i 2015. Og flere af Boxers pakker stiger i pris.

YouSee's direktør, René Brøchner, forklarer prisstigningen med tre faktorer.

- Den ene er stigende ophavsrettigheder, den anden er stigende omkostninger til sportsrettighederne, og så er der TV2, der også stiger med 17 procent første januar, siger René Brøchner.

Elendige konkurrencevilkår
Men Søren Bo Rasmussen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, prisstigningerne er udtryk for, at den er helt gal med konkurrencen på tv-pakke-markedet.

- Tv-distributørerne skal give forbrugerne større valgfrihed. Politikerne skal sørge for, at alle forbrugere reelt har frit valg og ikke er tvunget til at betale til en særlig pakke, og så skal forbrugerne også komme op af sofaen og sige fra over for de høje priser, siger Søren Bo Rasmussen.

Det overvejer Mette Richter også, men:

-  Vi var inde og prøve og se, hvad, hvordan og hvorledes. Men jeg synes simpelthen, det var så uoverskueligt, så det tænker jeg, det gider jeg simpelthen ikke, siger hun.

I dag skyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kampagne i gang, der skal gøre forbrugerne klogere på, hvordan de får styr på streaming.

Se mere på forbrug.dk

Magasinet Penge undersøger i aften kl. 21.55 på DR1, hvordan du får tv billigst muligt.

 

Ny bibeloversættelse: 'Noahs ark' bliver til 'Noahs båd'

22. oktober 2014 06:41

Mange vil nok nikke genkendende til historien om Noahs ark, som Noah byggede, og hvor han samlede sin familie samt en han og en hun af hvert dyr, som skulle overleve syndfloden, som Gud ifølge Biblen straffede menneskene med.

I fremtiden vil vi måske i lige så høj grad nikke genkendende til historien om Noahs båd.

For ordet 'ark' er nemlig et af de ord, der er blevet ofret på sprogets alter for i stedet at hedde 'båd' i en ny oversættelse af dele af Det Gamle Testamente, som udkommer i morgen.

- Der sidder rigtig mange mennesker, som synes, at Biblens verden er spændende, men som har svært ved at forstå teksterne. Det kan blive meget indforstået, så der er meget mere brug for enkel forklaring. Derfor har vi lavet oversættelserne, siger Søren Holm, som har været med til oversættelsen.

Ikke en erstatning for Biblen

'Begyndelsen og tænkeren' er en ny oversættelse af 'Første Mosebog' og 'Prædikerens Bog', som i morgen udkommer i et mere nutidigt og lidt friskere sprog end den oprindelige oversættelse.

Det var det danske bibelselskab, der ville lave en ny oversættelse af bogen, og til den lejlighed spurgte de blandt andre teologen Søren Holst, der sagde ja til at deltage i oversættelse fra hebraisk til dansk.

- Vi håber, at rigtig mange vil læse den. Måske siddende hjemme i lænestolen med en kop kaffe eller et glas rødvin, og vi kunne også forestille os, at den ville gøre gavn i folkeskolen, siger teologen.

Drengen fra Herlev

Faktisk har holdet bag oversættelserne fundet en slags inspiration i folkeskolen. For når de har siddet og oversat ordene fra hebraisk til nudansk, så har de søgt hjælp hos en fiktiv dreng: 14-årige Patrick fra Herlev.

- Så har vi spurgt "kender Patrick det her ord? Ved Patrick, hvad en træl er? Eller er det bedre at kalde det slave?"

- Patrick skal kunne læse den. Om han så læser den, det ved jeg ikke, men vi har gjort det muligt for ham, siger Søren Holst.

En hovedpine at oversætte

At Patrick skal kunne forstå alle ordene har dog allerede før bogens udgivelse givet en smule hovedpine med at oversætte. Især ordet 'velsignelse' har givet problemer.

- Egentlig tror jeg ikke, at Patrick kender ordet 'velsignelse'. Men måske tror han, det betyder, at du har min velsignelse til at gøre sådan og sådan, og det betyder, at gerne du må. Men det er overhovedet ikke det, som det betyder i Biblen.

- Når der står 'Gud velsigner mennesker', så betyder det, at han giver dem livsmuligheder og livskraft, samt mulighed for at få mad og formere sig. Han gør menneskelivet muligt. Derfor har vi valgt at kalde det 'livsstyrke'.

Debat om oversættelser

Ændringen af ordet 'velsignelse' har også givet anledning til en smule postyr, for en gruppe præster på Fyn bryder sig ikke om oversættelsen til 'livsstyrke'.

- De har været ude og sige, at de er lidt kede af, at vi har ændret på ordet 'velsignelse'.  At dømme ud fra deres reaktion er det, fordi det har en en dyb religiøs betydning, og de mener, at det er forkert at ændre.

På trods af utilfredshed fra nogle er Søren Holst fortrøstningsfuld i forhold til nye oversættelser.

- Om nogle år ligger der sikkert en stor tyk bog i boghandlen, der hedder 'Biblen på nudansk'.

 

Norge holder kampfly hjemme af frygt for Rusland

22. oktober 2014 06:41

Ruslands øgede militære aktivitet tæt ved Norges grænser er én af flere grunde til, at Norge ikke har sendt kampfly til Irak i kampen mod Islamisk Stat.

Det siger Norges statsminister, Erna Solberg, til avisen Verdens Gang.

- For det første har USA ikke spurgt, om vi ville sende kampfly til Irak. For det andet har vi nogle tekniske udfordringer, som gør, at det nok er bedst at holde kapaciteten herhjemme. Den tredje grund er, at der er en noget mere spændt situation i vores nærområder, siger Erna Solberg, der repræsenterer partiet Høyre.

En anden situation end Danmarks

Hun understreger dog, at den aktuelle ubådsjagt i Sverige ikke er årsag til spændingerne.

- Jeg tænker på det generelle billede med øget russisk aktivitet både i luften og til havs samt forflytning af styrker og andet, som gør det nødvendigt at følge godt med herhjemme, siger hun.

Solberg tror, at Norges allierede i Nato har stor forståelse for, at Norge må bruge flere ressourcer i de nordlige egne af landet på grænsen til Rusland.

- Med en fælles grænse med Rusland er Norge i en anden situation end lande som Danmark, Holland og Belgien, siger hun til avisen.

Har været i dialog med USA om koalition

Formand for Arbeiderpartiet i Norge, Jonas Gahr Støre, er enig med statsministeren.

- Det er vigtigt at få frem, at Norge er i en anden sikkerhedspolitisk situation end mange af vores nære allierede i Nordeuropa. Vi har ikke bare en lang kyst, som skal patruljeres, men vi har også påtaget os ansvaret for store havområder, som har strategisk betydning for hele Nato, siger han.

Norge sendte for en måned siden officerer til USA for at høre, hvordan Norge kunne bidrage til den internationale koalition mod Islamisk Stat, men der er endnu ikke kommet noget svar.

Onsdag formiddag skal statsministeren svare på spørgsmål om sagen i Stortingets spørgetime.

/ritzau/NTB

 

Næsten halvdelen af de danske EU-parlamentarikere stemmer mod Junckers kommission

22. oktober 2014 06:24

Når der i eftermiddag skal trykkes på stemmeknapperne i Strasbourg, så har seks af de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet tænkt sig at trykke på den røde knap.

Det vil sige, at de ikke kan godkende den nye Europa-Kommission, som formand for kommissionen Jean-Claude Juncker har sammensat.

- Jean-Claude Junckers kommission står for mere af det samme - mere magt til Brusseles, fælles asylpolitik, fælles hær og så videre, og det vil vi ikke acceptere, siger medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

Ikke grøn nok

Udover de fire medlemmer fra Dansk Folkeparti har Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU og SF's Margrethe Auken også tilkendegivet over for DR Nyheder, at de heller ikke agter at stemme for en godkendelse.

Sidstnævnte mener, at den nye kommission er et kæmpe skridt baglæns på særligt det grønne område.

- Vi får en klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, som i sin ministertid i Spanien kraftigt nedprioriterede vedvarende energi. Vi er nødt til at signalere over for kommission og vælgere, at det ikke er tilfredsstillende, siger Margrethe Auken.

Syv stemmer for

Men trods en stor dansk modstand vil et flertal af de danske parlamentarikere godkende den nye kommission. Det gælder De Radikales medlem, De Konservatives, de to medlemmer fra Venstre og Socialdemokraternes tre medlemmer. Heriblandt Christel Schaldemose, som dog gerne havde set en kommission med mere fokus på miljø og skabelse af arbejdspladser.

- Når jeg alligevel stemmer for, så er det, fordi jeg erkender den politiske virkelighed i Europa. Vi har et borgerligt Europa, og selv om jeg stemte imod, så ville vi få den her kommission. Derfor vil jeg hellere være pragmatisk, stemme for, og dermed have ret til løbende at påvirke den, siger Christel Schaldemose.

Den endelige afstemning om godkendelse sker efter knap en måneds høringer med de 27 kommissærkandidater i Europa-Parlamentet. Et flertal i Europa-Parlamentet forventes senere onsdag i Strasbourg at godkende den nye Europa-Kommission.

 

Sommerskole gav drenge to års læring på to uger

22. oktober 2014 06:20

Næsten tre skoleår har 99 drenge i snit løftet deres læsefærdigheder på bare to ugers intensiv sommercamp.

Det viser en rapport, som udkommer i dag, og som gennemgår resultaterne af årets 'Drengeakademi' i sommeren 2014.

De 99 drenge i alderen 14-16 år, som gennemførte de to ugers camp, har desuden forbedret deres resultater i matematik med, hvad der svarer til 2,17 læringsår og 1,13 i stavning.

Succes for anbragte børn

Akademiet, som drives af LøkkeFonden, har altså succes med at hjælpe drenge, som er tabt i skolen. Opskriften lyder på faste rammer, sund kost, masser af motion, regelmæssig søvn og et minimum af mobiltelefoner, computere og tv.

Også et andet intensivt skole-projekt har succes med at løfte børns faglige niveau med raketfart. Lær for Livets 'Learning Camp', som drives af Egmont Fonden i samarbejde med landets kommuner, sendte i sommer 100 anbragte børn på to ugers træningslejr.

En gennemgang af årets testresultater viser, at de 100 børn i alderen 10-13 år i gennemsnit har taget et tigerspring på mere end et halvt skoleår på de to uger. Alene i matematik har børnene flyttet sig 0,86 skoleår.

Skoleleder-formand: Bør give resultater

Resultaterne vækker interesse hos Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen. Han kalder de intensive camp-forløb 'et godt supplement til folkeskolen', men han afviser, at konceptet kan kopieres til resten af skoleåret.

- Konceptet er, at man får motiverede børn med, som er villige til at gøre en ekstra indsats, og at den bedste eksperthjælp er tilgængelig 24 timer i døgnet. Det bør give resultater. Men det er også omkostningstungt, siger han.

Bevægelse er vigtigt

- Det, der er interessant for os at se på, er, om der er nogle af deres tilgange, som ser ud til at have en langtidsvirkning, og som vi kan lære af i folkeskolen. De har for eksempel nogle tilgange til, hvordan man skaber tillid til og tro på sig selv, og dem kan vi godt arbejde med.

Claus Hjortdal mener, at der i skolereformen allerede er taget hul på nogle af de metoder, som sommer-kurserne har succes med.

- De arbejder for eksempel meget med bevægelse, og det er også nogle af de tanker, der ligger i folkeskolereformen, siger han.

Første afsnit af programserien 'Drengeakademiet', hvor man følger en gruppe drenges kamp for at blive bedre til at læse, skrive og regne, sendes i aften klokken 21 på DR1.

 

Canada hæver terrorberedskab

22. oktober 2014 06:18

Canada har tirsdag hævet sit terrorberedskab fra "lavt" til "middel" på grund af en stigning i aktiviteten blandt radikale grupper som eksempelvis Islamisk Stat og al-Qaeda, oplyser en talsmand for regeringen.

- Det er ikke et udtryk for en specifik trussel, siger Jean-Christophe de Le Rue på vegne af minister for offentlig sikkerhed, Steven Blaney.

Formodet islamist dræbte to soldater

Alligevel hæves terrorberedskabet, dagen efter at en person, som de canadiske myndigheder har mistænkt for at være en radikaliseret islamist, kørte to canadiske soldater ned på en parkeringsplads i Quebec-provinsen.

Den ene af soldaterne døde, og gerningsmanden blev efter en biljagt skudt af politiet og døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

Drabet på den 53-årige canadiske soldat skete knap en måned efter, at landets parlament stemte for at gå med i den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat i Irak.

Premierminister Stephen Harper sagde i den forbindelse, at landet muligvis også ville øge den nationale antiterrorindsats efter konkrete trusler fra Islamisk Stat.

50 canadiske jihadister

Ifølge regeringens talsmand betyder det nye trusselsniveau, at den canadiske efterretningstjeneste har "indikationer på, at en person eller gruppe i Canada eller i udlandet har intentioner om og evne til at gennemføre terror".

Den 25-årige mand, der mandag kørte de to soldater ned, var blandt 90 personer, som myndighederne overvåger. Han forsøgte i januar at forlade Canada for at drage i hellig krig, men blev stoppet i lufthavnen.

- Vi kan ikke anholde folk for at have radikale tanker. Det var meget svært at forhindre det, han gjorde. Selv hvis han havde været under overvågning i går (mandag, red.) morges, kunne vi ikke have vidst, at han ville bruge bilen som våben, siger Martine Fontaine, sikkerhedsansvarlig hos politiet i Canada.

Ifølge den canadiske efterretningstjeneste CSIS har mindst 50 canadiske statsborgere tilsluttet sig militante islamistiske grupper i Mellemøsten.

/ritzau/Reuters

 

Amerikansk tv-fotograf er erklæret ebolafri

22. oktober 2014 06:10

En fotograf, der i forbindelse med sit arbejde for den amerikanske tv-station NBC blev smittet med ebola i Liberia, er blevet erklæret rask.

Det oplyser hospitalet i den amerikanske delstat Nebraska, hvor han har modtaget behandling, skriver tv-stationen på Twitter.

Ashoka Mukpo, som den 33-årige fotograf hedder, blev indlagt på hospitalet 6. oktober, efter at han var blevet fløjet hjem fra Afrika. Han er en ud af otte amerikanere, der er blevet smittet med ebola under det nuværende udbrud.

Føler sig velsignet

Samtidig er han den anden patient, der med succes er blevet behandlet og kureret for ebola på Nebraska Medical Center.

- Har lige fået mine svar. Tre dage i træk var de (testresultaterne, red.) negative. Ebolafri og føler mig velsignet. Jeg kæmpede og vandt med masser af hjælp. Fantastisk følelse, skriver Ashoka Mukpo på Twitter.

- At vide, at der ikke længere er virus i mit blod, er en stor lettelse. Jeg er så heldig. Ville ønske, at alle andre smittede kunne mærke denne følelse, fortsætter han.

Mukpo har arbejdet som freelancer i Liberia i tre år og var hyret af NBC til at arbejde for stationens sundhedsredaktør og -korrespondent, der var i Liberia for at rapportere om sygdommens udbredelse og konsekvenser.

Sygeplejerske også i bedring

Ebola-udbruddet har indtil videre kostet mindst 4500 personer livet i Vestafrika i år, og det frygtes, at antallet af tilfælde vil stige eksponentielt året ud, hvilket har skabt frygt for en global epidemi.

Samtidig med nyheden om Ashoka Mukpo er der også gode nyheder for en anden ebola-ramt amerikaner.

Tilstanden hos den første af to smittede sygeplejersker, der var med til at behandle den liberiske mand Thomas Eric Duncan på et hospital i Dallas, beskrives nu som "god" af de amerikanske sundhedsmyndigheder, hvilket er en opgradering i forhold til tirsdag.

/ritzau/

 

’At voldtage en kvinde anses ikke for noget særligt’

22. oktober 2014 06:00

De var fulde, da de ankom til landsbyen.

Flere hundrede soldater fra den congolesiske hær havde lige tabt et slag til militsgruppen M23.

De var vrede. Trætte. Forslåede og berusede.

Det var den 22. november 2012, og soldaterne lod nederlaget gå ud over landsbyen Minova.  

I en artikel i The Guardian beskriver ofre og overfaldsmænd, hvad der skete den dag.

60-årige Nzigire Chibalonza fortæller til avisen:

- De slog os og slog os, og så begyndte de at voldtage. Tre mænd voldtog mig – to forfra og en bagfra.

Hun fortæller, at hendes mand efterfølgende har udstødt hende og kalder hende ’soldaterhustru’.

Hendes historie er kun en af mange. Helt ufatteligt mange. Ubegribeligt mange i det østlige DR Congo, hvor der hverken er krig eller fred, men hvor voldtægt er et udbredt våben blandt både regeringssoldater og de oprørsmilitser, som kæmper mod dem.

Nødvendig kamp

Her er gynækologen Denis Mukwege et særsyn, fordi han kæmper for ofrene. Det modtager han nu Europa-Parlamentets Sakharov-pris for.

Og der er virkelig brug for hans stemme, fortæller Bettina Ravn Skaarup, som er programkoordinator for DR Congo i den danske udviklingsorganisation ADRA.

- I DR Congo er der ekstremt meget kvindeundertrykkelse. Rigtig mange kvinder har ikke nogle rettigheder, og de bliver ikke anset for at være ligeværdige med mænd. Så det at voldtage en kvinde bliver ikke anset for noget særligt.

- Der er heller ikke mange mænd i samfundet, som ser voldtægt som et problem. ’Det er jo bare en kvinde, og et eller andet sted har man jo også ret til, og så slemt kan det jo ikke være at være voldtaget’, fortæller hun om den almene holdning til kvinder.

Om Denis Mukwege siger hun:

- Det er virkelig sjældent, at en mand går ind og kæmper for kvinder og hjælper dem, der har været ofre for voldtægt. Det er noget helt exceptionelt.

’Det gav os masser af nydelse’

Tilbage i Minova den 22. november 2012.

Til The Guardian fortæller en ung, congolesisk regeringssoldat om, hvad der skete.

- 25 af os (soldaterne, red.) samlede os og besluttede, at vi hver skulle voldtage ti kvinder. Jeg har voldtaget 53 kvinder - og børn på en fem eller seks år.

- Jeg voldtog ikke, fordi jeg er vred, men fordi det gav os en masse nydelse, fortæller den 22-årige soldat, der optræder anonymt i avisen.

  

Mod på niveau med kvinderne ønskes

I det østlige DR Congo er der mere eller mindre straffrihed for voldtægt - noget som Denis Mukwege igen og igen har forsøgt at råbe både den congolesiske regering og det internationale samfund op om. 

I en tale, da han modtog en menneskerettighedspris i 2013, spurgte han: 

- Vi har set, at når et land bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, så går det over den røde streg. Men hvor er stregen for Congos kvinder? Congos kvinder har brug for, at I står sammen med dem og kæmper for dem og er deres stemme.

Her fortæller han også, at han på møder med ledere i USA og FN vil fortælle dem, at:

- Jeg håber, at I vil være lige så modige som Congos kvinder.

Samme budskab vil han helt sikkert medbringe til Europa-Parlamentet i Strasbourg, når prisen overrækkes den 10. december.

Ingen fred i sigte

Det østlige DR Congo har været præget og plaget af uro, krige og kampe siden folkemordet i nabolandet Rwanda i 1994, og selvom den seneste Congo-krig officielt sluttede i 2003, er der desværre ikke fred i sigte, fortæller Bettina Ravn Skaarup.

- Man lever i daglig frygt. Nu er der kommet nye rebeller i det nordlige Congo, og vi oplever jævnligt, at vi ikke kan komme ud i vores projektområde, fordi at der nu igen er en rebelgruppe på krigsstien. Der er ikke fred og stabilitet i Congo. Der er ikke krig, men der er heller ikke fred, siger hun.

Hun forklarer, at der hverken er et rigtigt retssamfund eller en stærk stat i DR Congo, som kan få kontrol med den østlige del af landet. Derudover har rigtig mange af DR Congos naboer store økonomiske interesser i det fattige land fyldt med rigdomme.

- Congo kunne være verdens rigeste land, når man kigger på, hvad de har af råstoffer, og hvad de har af landbrugsjord. Men det er de bare ikke, og så længe der er så mange modstridende interesser, og så længe rebeller får lov til at gøre, hvad de vil, så bliver der ikke fred, siger Bettina Ravn Skaarup. 

Lys i mørke

Selvom Denis Mukwege ikke egenhændigt kan skabe fred og fordragelighed i DR Congo, så gør hans arbejde en helt enorm forskel, siger Bettina Ravn Skaarup.

- Han kan vise, at det nytter at have respekt og mod og at kæmpe for og hjælpe andre. Jeg er sikker på, at det betyder rigtig meget for de kvinder, han har hjulpet. Men derudover er han også en stor inspirationskilde for mange i landet.

- Det er ikke normalt at se mænd, der går ind og hjælper kvinderne. Så at have nogle gode, mandlige rollemodeller betyder enormt meget.

 

Legendarisk avisredaktør bag Watergate-sagen er død

22. oktober 2014 04:18

Den legendariske Washington Post-redaktør Ben Bradlee er død, 93 år, oplyser avisen tirsdag.

Ben Bradlee, der var chefredaktør på avisen fra 1968 frem til 1991, døde i sit hjem i Washington af naturlige årsager. Han har dog de seneste år lidt af Alzheimers.

Det var Ben Bradlee, som stod i spidsen for Washington Post, da avisen afslørede den såkaldte Watergate-sag, der førte til præsident Richard Nixons afgang i 1974.

Trodsede politisk pres
Bradlee valgte på trods af et stort pres fra Nixon-administrationen at offentliggøre de såkaldte Pentagon-papirer.

Papirerne dannede grundlag for en lang række artikler af journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein. Artiklerne førte i sidste ende til, at Richard Nixon som den eneste præsident i USAs historie fratrådte sit embede.

Ben Bradlees rolle i sagen blev udødeliggjort i filmen Alle præsidentens mænd af skuespilleren Jason Robards, der modtog en Oscar-statuette for præstationen. Her spillede han over for Dustin Hoffman og Robert Redford, der spillede henholdsvis Bernstein og Woodward.

Fik æresudmærkelse
USAs præsident, Barack Obama, overrakte sidste år æresudmærkelsen Medal of Freedom til Ben Bradlee. Det er en af de højeste udmærkelser, som civile i USA kan modtage.

I en udtalelse efter Bradlees død, siger Obama:

- For Benjamin Bradlee var journalistik mere end et arbejde. Det var et offentligt gode af vital betydning for vores demokrati.

Under Ben Bradlee vandt Washington Post 17 Pulitzer-priser, der er den største journalistiske anerkendelse i USA.

Han efterlader sig en hustru og to voksne børn.

/ritzau/Reuters

 

Amerikanske våben er havnet hos IS-krigere

22. oktober 2014 03:37

Våben og militært udstyr skulle leveres fra amerikanske fly til kurdiske soldater i Kobane i kampen mod jihadister fra Islamisk Stat (IS). Men en del af våbenforsyningen er angiveligt endt hos fjenden.

Det er Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der får sine oplysninger fra et bredt netværk af kilder inde i Syrien, som oplyser, at en del af våbenpakkerne blev opsnappet af Islamisk Stat, før kurderne fik fingre i dem.

Fremgår af video
I en video fra IS åbner en maskeret mand en pakke og holder en granat frem mod kameraet og kalder det udbytte for de hellige krigere. Flere IS-soldater gennemgår andre bokse.

Pentagon erkender, at mindst én våbenpakke fra amerikanerne er endt hos Islamisk Stat, og USA er nu gået i gang med at efterforske, om der er flere tilfælde.

Kontreadmiral John Kirby, der er talsmand for USAs forsvarsministerium, siger således, at eksperter analyserer videoen for at fastslå autenticiteten af den og for at få vished for, om yderligere pakker med våben ikke er endt hos kurderne som planlagt.

- Vi er i gang med at undersøge oplysningen og validiteten af videoen, siger han.

- Vi er meget sikre på, at størstedelen af våbenforsyningerne er endt i de rette hænder. Faktisk har vi kun oplysninger om, at en enkelt pakke ikke er, tilføjer Kirby.

Admiral: - Metoden er ok
John Kirby forsvarer metoden med at kaste våben ned fra fly, selv om der er risiko for, at ikke alle våben når frem til de tiltænkte modtagere.

- Det er en meget effektiv måde til hurtigt at få forsyninger til en befolkning. Vi gjorde det på Sinjar-bjerget. Vi gjorde det i Amerli af humanitære årsager. Vi gjorde det i Kobani for at hjælpe disse soldater med at fortsætte kampen, siger talsmanden.

De kurdiske styrker kæmper mod Islamisk Stat, der i midten af september indledte en offensiv mod Kobani, der ligger tæt på den syrisk-tyrkiske grænse.

/ritzau/Reuters

 

Provinsborgmestre vil hive penge ud af hovedstaden

21. oktober 2014 23:40

Det økonomiske oprør fra det vestlige Danmark mod hovedstadsområdet breder sig, skriver Jyllands-Posten.

Midt i september gik otte provinsborgmestre med Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen til regeringen med et krav om at fjerne den såkaldte hovedstadsudligning, og i stedet øge udligningen på tværs af landet tilsvarende.

De otte borgmestre rettede derefter henvendelse til kolleger uden for hovedstaden, og de kan nu konstatere, at de har fået opbakning fra stort set hele provinsen. 61 af 64 provinskommuner står bag oprøret mod det, som nogle har kaldt "De riges klub". De sidste tre mangler endnu at svare.

Regning til København på 500 mio.
Gennemføres det, vil der blive taget 2,4 mia. kr. om året fra de 34 kommuner i hovedstadsområdet til fordeling i resten af landet. Alene for København ville regningen lyde på over 500 mio. kr.

Blandt støtterne er Kalundborg, hvor kommuneforeningen KL’s formand Martin Damm (V) er borgmester. KL holder typisk lav profil i udligningsspørgsmål, fordi man skal være 'fagforening' for alle 98 kommuner og Martin Damm har da også tidligere sagt, at han forholder sig neutralt til kravet fra de otte borgmestre. Men som borgmester i Kalundborg støtter han initiativet.

Opdeling mellem fattige og rige kommuner
Hovedstadsudligningen stammer fra 1930’erne, da København var nødlidende og havde brug for et tilskud, påpeger Aarhusborgmesteren. I dag er pengekassen bugnende, men København modtager alligevel 900 mio. kr. årligt fra hovedstadsudligningen.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) mener, at en aflivning af hovedstadsudligningen ville skabe en ghettodannelse i hovedstaden med en opdeling mellem fattige og rige kommuner, som vi ikke tidligere har set i Danmark.

/ritzau/

 

VIDEO Ebola i Danmark - alvor eller hysteri?

21. oktober 2014 23:30

Ebola-epidemien spreder sig, og de første tilfælde er begyndt at dukke op uden for Afrika.

Men hvordan skal vi forholde os til de mange beretninger om smitten, og hvad gør vi, hvis sygdommen når dansk grund?

Det gav DR svar på med en live-høring fra Hvidovre Hospital med deltagelse af sundhedsministeren, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Læger uden Grænser, Red Barnet og Røde Kors.

Se hele høringen og bliv klogere på ebola i videoen i toppen af artiklen.

 

Danmark er hurtigere til familiesammenføring end Sverige og Norge

21. oktober 2014 23:25

Trods regeringens meget omstridte stramning af asylpolitikken vil asylansøgere i Danmark fortsat kunne genforenes med deres familie hurtigere eller omtrent lige så hurtigt, som det er tilfældet i Norge eller Sverige, skriver Berlingske.

Det viser aktuelle tal for den danske sagsbehandling fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, og et notat fra Justitsministeriet om situationen i vores nabolande, som avisen er kommet i besiddelse af.

Trækker ud i Sverige
Lige nu går der i gennemsnit 5,5-7,5 måned, fra flygtninge ankommer til Danmark, til de kan blive forenet med deres familier. For flygtninge i Norge tager det i bedste fald 14 måneder, mens flygtninge i Sverige på nuværende tidspunkt må vente 15 måneder på at se deres familie igen.

I Sverige er der endda udsigt til, at sagsbehandlingen vil trække ud på grund af det stigende antal flygtninge, fremgår det af ministeriets notat, og det svenske Migrationsverket bekræfter over for Berlingske, at ventetiden for familiesammenføring i Sverige er hastigt stigende.

Regeringens stramning betyder, at de syriske flygtninge, som ikke er personligt forfulgt, i fremtiden først vil kunne opnå familiesammenføring, når deres midlertidige opholdstilladelse på et år bliver forlænget.

Samme ventetid som i Norge og Sverige
De vil dog kunne søge om at få familien til Danmark allerede efter ti måneder, så for denne gruppe vil ventetiden med stramningerne blive forlænget til i alt 15,5-17,5 måned eller omtrent samme ventetid som i Norge og Sverige.

Ifølge Camilla Hersom, der er gruppeformand for de Radikale, har det været afgørende for partiet forud for beslutningen om at stramme reglerne.

- Når vi har været med til at træffe den her beslutning, så er det jo på et bagtæppe af, at Danmark fortsat er et rigtig godt sted at være flygtning. Også sammenlignet med vores nabolande, herunder Sverige, som jo af mange rigtige grunde bliver rost, fordi de tager så mange flygtninge, som de gør, siger Camilla Hersom til Berlingske.

/ritzau/

 

Dr.dk's brugere: Kommer ebola til Danmark?

21. oktober 2014 23:07

Kan man dræbe ebola med hånddesinfektion? Hvorfor flyver man smittet sundhedspersonale hjem til Vesten? Og er virussen på vej til Danmark?

Det er blot nogle få af de mange gode spørgsmål, som et ekspertpanel tirsdag aften svarede på under aftenens ebola-høring på DR2 "Ebola i Danmark - alvor eller hysteri".

Her havde DR2 inviteret læger, virologer, myndigheder, velgørenhedsorganisationer og sundhedsministeren til en timelang live-udsendelse fra Hvidovre Hospital. Under udsendelsen fik danskerne mulighed for at stille deres mest presserende spørgsmål i en livechat med otte eksperter.

Herunder kan du læse spørgsmål og svar.

Kommer ebola til Danmark?

Det, der lå danskerne allermest på sinde under dagens livechat, var spørgsmålet om, hvorvidt ebola er på vej til Danmark.

Selvom man ikke kan udelukke, at ebola kommer til Danmark, anser eksperterne risikoen for det som værende meget lille.

Kim Peter David, overlæge ved Hvidovre Hospital, mener samtidig ikke, at der er noget at frygte - selv hvis en dansker tager ebola-smitten med hjem.

- I modsætning til Vestafrika har vi ikke grund til at frygte, at smitten breder sig. Vi bor sammenlignet med afrikanerne under meget bedre forhold, siger han og fortsætter:

- Der er rent vand og sæbe til alle; vi sover ikke fire i en seng; vi har en infrastruktur, der gør, at vi har ressourcer til at behandle og isolere patienter; og vi har 100 gange flere læger og andet sundhedspersonale per indbygger end i Liberia og Sierra Leone.

Hvad smitter og hvornår?

En patient smitter ifølge eksperterne fra, at de får symptomer som feber, men i endnu højere grad, hvis de får diarré og opkastninger. 

Man skal være i kontakt med kropsvæsker fra en smittet person og "nærmest have fået dem ind i sig", lyder det fra Kåre Mølbak, som er afdelingschef i epidemiologisk afdeling ved Statens Serum Institut.

I værste fald kan dette godt ske gennem håndtryk, siger Tyra Grove Krause.

- Hvis patienten har ebola og har symptomer som feber, diarré og opkast, kan der være sekreter med ebolavirus på hænderne, og hvis man efter håndtrykket rører ved sine egne slimhinder som mund og øjne, kan man blive smittet, siger hun.

Virussen dør efter få dage udenfor kroppen, og overlever man den type ebola, der lige nu er i udbrud, lader det ikke til, at man kan blive smittet igen.

Hvordan kan sundhedspersonale i beskyttelsesdragter blive smittet?

Det er først og fremmest på grund af menneskelige fejl i forbindelse med håndteringen af det omfattende sundhedsudstyr, som er påkrævet, at sundhedspersonale i Vesten bliver smittet, siger Tyra Grove Krause.

- Det er faktisk svært at anvende sikkerhedsudstyr og særligt at tage det af igen uden at komme i kontakt med overfladen. Så det skal trænes grundigt, og det er der også stor fokus på i Danmark, skriver hun til seerne.

Har man fundet en kur?

Der er på nuværende tidspunkt ingen kendt kur mod ebola, selvom man har haft held med at behandle patienter med den eksperimentelle medicin Zmapp. Lige nu er man løbet tør for Zmapp og i færd med at lave mere.

Kim Peter David, overlæge ved Hvidovre Hospital, tror ikke på, at det vil lykkes at finde en kur mod den nuværende epidemi, selvom der lige nu arbejdes aktivt på at finde en vaccine.

Til gengæld kan epidemien nedkæmpes, hvis man lykkes med at inddæmme smitten, siger han.

Han tror til gengæld på, at det på lang sigt vil lykkes, blandt andet på grund af helbredte patienters evne til at udvikle antistoffer mod sygdommen.

- Så vi har gode håb om at kunne fremstille en vaccine mod ebola på lang sigt og at fremstille lægemidler, der kan bekæmpe virussen, siger han.

Hvorfor sender man smittet vestligt sundhedspersonale hjem til behandling?

Ifølge Læger Uden Grænser er det primære fokus, når en af deres udsatte bliver smittet, at få dem hjem til familien så hurtigt som muligt. Det er for at sikre, at de får den bedst mulige pleje og behandling - noget der desværre ikke er en mulighed i Vestafrika lige nu.

- Vi håber med tiden at kunne hjælpe med samme kvalitet i behandling og pleje som i den vestlige verden, men der er stadig lang vej. Som en ansvarlig arbejdsgiver må vi sikre vores medarbejdere den bedst mulige behandling, når netop de vælger at tage ud og hjælpe med at bekæmpe sygdommen, siger Merete Engell, HR field manager hos Læger uden Grænser.

Læger Uden Grænser fortæller samtidig, at deres udsendte, når de vender hjem fra de berørte lande, bliver isoleret i 21 dage og skal tage deres temperatur to gange om dagen, inden de kan vende tilbage til deres normale liv.

Kan ebola blive luftbåren?

Flere frygter, at virussen kan mutere og blive luftbåren, men den frygt er ubegrundet, lyder det enstemmigt fra ekspertpanelet,

- Ebola-virus har efter alle tegn at dømme altid været i naturen uden at blive luftbåren. Så der er ingen grund til at tro, at den nuværende epidemi i en primat skal ændre på dette, siger Kim Peter David, overlæge, infektions-medicin ved Hvidovre Hospital.

- Hollywood kan sagtens forestille sig, at ebola-virussen ændrer karakter, men Statens Serum Institut kan ikke forestille sig det, siger afdelingsleder ved epidemiologi på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

En seer spørger om virussen kan dræbes med desinfektionsmiddel.

- Ja, virus kan fjernes med håndvask med sæbe, sprit og med rengøring med klor, siger Tyra Krause Grove fra Statens Serum Institut.

Hvordan håndterer de danske lufthavne truslen om ebola?

Mange spurgte i livechatten til, hvordan de danske lufthavne forholder sig til ebola, og hvorfor man ikke har valgt at lukke helt ned for flytrafikken fra Afrika. Men som situationen ser ud nu, er der ingen grund til at afvise rejsende fra Guinea, Liberia og Sierra Leone, siger Niels Henrik Hansen og Stine Jacobsen fra Sundhedsstyrelsen.

Der er ingen direkte fly fra de påvirkede lande til Danmark, og derfor giver det ikke mening at screene i de danske lufthavne, siger eksperterne.

De forklarer samtidig proceduren i lufthavnene, hvis en potentielt smittet person er med på et fly:

- Hvis en passager på et fly udviser symptomer på ebola, og vedkommende angiver at kunne have været udsat for smitte, træder der et beredskab i kraft, som sikrer, at passageren afhentes i flyet, og de resterende passagerer registreres og informeres om symptomer, og hvordan de skal forholde sig de kommende uger, siger Niels Henrik Nielsen, embedslæge ved Sundhedsstyrelsen. 

Her kan du læse alle spørgsmål og svar fra livechatten med de otte eksperter. 

 

Kenya afviser blankt DF-forslag om dansk flygtningelejr i landet

21. oktober 2014 22:36

Idéen om en dansk flygtningelejr i Kenya bliver blankt afvist af det kenyanske indenrigsministerium, som har ansvaret for de mange primært somaliske flygtninge, der opholder sig i landet. Det skriver Politiken.

- Forslaget lyder nedladende og uvederhæftigt over for befolkningen i Kenya. Hvorfor Kenya? Hvorfor kan Danmark ikke beholde sine flygtninge eller bringe dem til nabolande i Europa?, spørger Mwenda Njoka, talsmand for det kenyanske indenrigsministerium, til avisen.

Dansk Folkeparti foreslog i forrige uge, at flygtninge, som opnår asylstatus i Danmark, straks bør sendes til nærområder i dansk drevne flygtningelejre. Partiet nævner specifikt Kenya som et land, der kan huse de mange flygtninge fra eksempelvis Somalia.

DF lader sig ikke slå ud
Trods kritikken fra Kenya tror Dansk Folkeparti fortsat på danske asyllejre i eksempelvis Kenya.

- En skarp reaktion lader jeg mig ikke slå ud af, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Debatten om at begrænse antallet af flygtninge i landet skyldes en prognose, der forudsiger, at der kommer 20.000 flygtninge til Danmark i 2014. Et meget lille tal set med kenyanske øjne.

Statsminister  har afvist forslag
- Vi har over 800.000 flygtninge fra Somalia og Sydsudan i vores lejre i Dadaab og Kakuma. Det er åbenlyst, at Danmark ikke har grund til at begræde blot 20.000 flygtninge, siger Mwenda Njoka.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har afvist forslagene om danske lejre i udlandet, og et ekspertudvalg under VK-regeringen konkluderede i 2009, at det ville være juridisk problematisk og dyrt at oprette lejre i ansøgernes nærområder.

/ritzau/

 

Nye russiske sanktioner koster danske landmænd 30 millioner

21. oktober 2014 22:04

Den årlige eksport til Rusland af slagtebiprodukter fra kvæg og svin, spiseligt mel og pulver af kød, fedt, spæk samt talg fra kvæg udgør cirka 30 millioner kroner. Det er cirka 26 procent af den samlede eksport fra Danmark af de omtalte produkter.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer.

Desværre for danske producenter af de nævnte produkter har Rusland tirsdag indført restriktioner mod import af netop disse varer med øjeblikkelig virkning.

Det tvinger et presset EU-marked til at kigge på alternative købere til produkterne, siger sektordirektør for Kødbranchens Fællesråd, Allan Munch Mortensen, til Ritzau.

- Når det gælder biprodukter er det svært at finde en afløser for Rusland. Vi skal finde andre markeder. Afrika er for eksempel ikke villige til at betale det for produkterne, som vi kunne tænke os.

- Vi arbejder meget med at komme ind i Kina og Japan med vores produkter, men det har vi ikke adgang til i øjeblikket. Det er svært at sige, hvad der sker, men Japan står til at åbne tidligere op for os end Kina, siger Allan Munch Mortensen.

Kødbiprodukter omfatter blandt andet lever, hjerter, tunger og nyrer. Det er særligt lever, som bliver eksporteret fra Danmark til Rusland.

Talg indgår blandt andet i produktionen af pølser.

Fødevarestyrelsen oplyser, at de nye produkter, som er ramt af restriktioner, ikke vil fremgå af listen over de produkter, der er omfattet af det generelle russiske importforbud som følge af de politiske sanktioner i forbindelse med krisen i Ukraine.

Årsagen er, at russerne begrunder de nye restriktioner i veterinære mangler i forbindelse med importen af kødprodukter fra EU-lande.

Russerne påstår, at der har været fund af tungmetaller og stoffet kloramfenikol i de importerede produkter, der nu er indført restriktioner mod.

Den russiske påstand ønsker Allan Munch Mortensen ikke at kommentere.

/ritzau/

 

Eksperter maner til ro i ebola-høring

21. oktober 2014 21:08

I Vestafrika er tusindvis døde og endnu flere smittede i det største udbrud af ebola nogensinde.

Men i Danmark bør man ikke bekymre sig om sygdommen, som ikke er særligt smitsom - til trods for at være farlig, når man først får den.

Man skal nemlig være virkelig tæt på en smittet person, som har symptomer, før man bliver smittet, lyder det fra et enigt ekspertpanel.

- Det en meget alvorlig infektion, hvis man får den, men den er ikke særlig smitsom, siger Else Smith, der er administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, og tilføjer, at danskerne ikke skal holde op med at tage bussen eller give fremmede hånden, fordi de er bange for virussen.

- Der er ikke nogen grund til ellers at ændre sin adfærd, siger hun.

Slå koldt vand i blodet

Virussen smitter gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra syge ebola-patienter. Det vil sige sæd, sved, spyt, blod, opkast og diarré, og det er sandsynligvis den måde, som virussen vil fortsætte med at smitte på.

Ifølge Kåre Mølbak, der er afdelingschef i epidemologi ved Statens Serum Institut, er det nemlig ikke sandsynligt, at virussen på noget tidspunkt muterer og bliver luftbåren.

- Hollywood kan sagtens forestille sig, at ebola-virussen ændrer karakter, men Statens Serum Institut kan ikke forestille sig det, siger han og tilføjer, at det er helt uden for et realistisk scenarie, at virussen bliver en pandemi (en verdensomspændende epidemi, red.).

- Den enkelte dansker skal bestemt ikke være bekymret for ebola, men derfor kan man jo godt have Afrika i sine tanker, siger han.

Høringen er live på DR2 og dr.dk fra klokken 20.30 til og med klokken 21.40.

 

Messerschmidt bliver næstformand i sin gruppe

21. oktober 2014 20:41

Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt er blevet valgt til næstformand i Europaparlamentets tredjestørste gruppe, den konservative og euroskeptiske ECR-gruppe.

Her bliver danskeren en af fem næstformand, hvoraf tre næstformænd var valgt fra mandatperioden før europaparlamentsvalget i maj. I alt sidder ECR-gruppen på 71 af Europaparlamentets 751 mandater.

Kronen på værket
- Jeg gjorde det klart for en måneds tid siden, at vi var interesserede i at gå efter næstformandsposten. Det er lykkedes os at samle opbakning til det fra de øvrige delegationer, og jeg ser det som kronen på værket i forhold til den konstituering, som Dansk Folkeparti har fået i ECR-gruppen.

- Nu har vi en næstformandspost og kan derved påvirke ECR's politiske linje i parlamentet meget mere og mere direkte. Så uanset hvilke politiske sager, der måtte komme op, så er det her en styrkelse af Dansk Folkepartis synspunkter, mener Morten Messerschmidt.

Syed Kamall fra det britiske konservative regeringsparti er formand for ECR.

Spørgsmål om Tyrkiet
Gruppen har tidligere ytret, at den støtter tyrkisk optagelse i EU, hvilket Dansk Folkeparti er imod. Messerschmidt er dog ikke sikker på, at Dansk Folkeparti og resten af gruppen stadig er uenige i det spørgsmål.

Mandag i sidste uge blev Morten Messerschmidt stemt ned som ny formand for en delegation for parlamentets forhold til Schweiz, Norge og Island.

Den formandspost bliver der stadig forhandlet om, og der bliver gjort et nyt forsøg på at enes på et møde torsdag morgen. Næstformandsposten i ECR-gruppen får ikke Messerschmidt til at trække sig fra den kamp.

/ritzau/

 

Portræt: Prisvinder er et lyspunkt i Congos mørke

21. oktober 2014 20:31

Over 30.000 kvinder har fået deres underliv tilbage på grund af Denis Mukwege.

Han er gynækolog og har grundlagt hospitalet Panzi i den østcongolesiske by Bukavu. I hjertet af den del af DR Congo, hvor massevoldtægter er et krigsvåben lige så normalt som et gevær. Det har det været i årevis, og det fortsætter.

Men Denis Mukwege har ikke holdt sig til operationsstuen. Han er en af verdens mest fremtrædende kritikere af både det internationale samfund og den congolesiske regerings manglende handling for at stoppe de omfattende voldtægter.

Det arbejde modtager han nu Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed for.

VIDEO: I 2012 holdt Denis Mukweges en berømt tale til FN’s generalforsamling om voldtægt som våben. Den kan ses her (obs på fransk og tolket til engelsk) 

En del af en strategi

Den østlige del af DR Congo har de seneste tyve år været præget af krig og skiftende militsers hærgen.

Men først med den anden congolesiske krigs udbrud i 1998 begyndte den omfattende brug af voldtægt som et våben. Begået af både hære og militser. Til BBC har Denis Mukwege beskrevet, hvordan han måtte flygte fra sit oprindelige hospital, efter at 35 patienter blev slået ihjel i deres senge. Han oprettede et nyt hospital i Bukava i telte – det, der senere blev til Panzi-hospitalet.

- Det var det år (1998, red.), vores første voldtægtsoffer blev bragt ind på hospitalet. Efter at være blevet voldtaget, var hun blevet skudt i kønsdelene og lårene.

- Jeg så det som en barbarisk krigsforbrydelse, men det virkelige chok kom først tre måneder senere. 45 kvinder kom til os med lignende historier. De sagde alle: ’Folk kom til vores landsby og voldtog mig, torturerede mig’.

- Disse var ikke kun voldelige krigshandlinger, men en del af en strategi, har Mukwege fortalt BBC.

En af verdens værste konflikter

Efter folkemordet i Rwanda i 1994 flygtede en stor del af landets hutu-befolkning, der stod bag folkemordet, til DR Congo, der dengang hed Zaire. Her fulgte Rwandas nye hær efter og fortsatte hele vejen til hovedstaden Kinshasa og afsatte landets diktator Mobuto. Det var den første congolesiske krig.

Den anden begyndte i 1998, knapt et år efter, at den første endte. Det var egentlig en forlængelse, men andre afrikanske lande så sit snit til at få fingre i nogle af DR Congos massive mineralrigdomme og invaderede. Fem millioner mennesker menes at være døde som følge af krigen.

Verdens mest dødbringende konflikt siden Anden Verdenskrig.

Det var denne krig, Mukwege pludselig var en del af og behandlede effekterne og ofrene af. Den anden congolesiske krig sluttede officielt i 2003, men i den østlige del af landet, hvor Denis Mukwege bor, er krigen fortsat mellem diverse krigsherrer og militser.

- Konflikten i DR Congo er ikke mellem religiøse fanatikere. Det er heller ikke en krig mellem stater. Det er en konflikt, som har rod i økonomiske interesser – og den bliver udkæmpet ved at ødelægge Congos kvinder, har Denis Mukwege sagt til BBC. 

Se en kort film om Mukweges arbejde her (på engelsk).

Ikke alle er glade

Selvom Denis Mukwege får hædersbevisninger verden over, så er det ikke alle, der priser hans arbejde. 

I 2012 forsøgte ukendte gerningsmænd at slå ham ihjel i hans hjem i Bukavu. Han flygtede med sin hustru og deres to døtre til Europa.

Det er stadig uklart, hvem der stod bag angrebet. Men som Denis Mukwege har fortalt til et tv-hold fra FN.

- Når man gør opmærksom på menneskerettighedsovertrædelser, så bliver man sjældent hædret for det af dem, der har begået dem.

Sidste år vendte Mukwege tilbage til Bukavu og sit hospital. Ifølge New York Times blev han mødt af tusinder af glade congolesere.

- Mørkets kræfter vil blive nedkæmpet, råbte han til stor jubel i den forsamlede menneskemængde og fortsatte.

- Vi må besvare volden med kærlighed.

 

Ingen ubådsafsløringer i Sverige - men jagten fortsætter

21. oktober 2014 20:08

Det svenske forsvar har modtaget flere hundrede tip om en formodet ubåd i Stockholms skærgård. Men det er småt med interessante observationer, og kun to nye er kommet til, som vil blive undersøgt.

Det fortæller kontreadmiral Anders Grenstad på et pressemøde, efter den svenske marine dagen igennem har været på jagt i skærgården.

Det er fem dage siden, at den svenske flåde indledte eftersøgningen i skærgården.

Fortsætter et stykke tid
- I søndags var der tre observationer. I dag var der yderligere to, der bedømmes som tilstrækkeligt interessante for at fortsætte arbejdet, fortæller han.

Grenstad siger, at det svenske militær vil fortsætte et stykke tid endnu med at lede. Men den svenske overkommando har på intet tidspunkt bekræftet, at det er en russisk ubåd, som man leder efter. Det er ellers det, de svenske medier skriver.

- Det er virkelig alvorligt, at vi søger efter noget, som har krænket Sveriges territoriale integritet, nøjes Grenstad med at sige.

Sejlede en russisk sender
Han vil ikke oplyse, hvad de to nye observationer handler om.

Der er der mange spekulationer i de svenske medier, og Aftonbladet kunne blandt andet fortælle, at et svensk marinefartøj fredag påsejlede en russisk sender i skærgården.

Objektet skal have vist sig at være en undervandsinstallation, som havde revet sig løs og drevet op til overfladen. En kilde siger til avisen, at man nu leder efter flere russiske sendere i farvandet.

Men historien plaffes ned af forsvarschef Sverker Göranson.

/ritzau/TT

 

Nordkorea frigiver amerikansk turist

21. oktober 2014 20:06

Den amerikanske turist, Jeffrey Fowle, der har siddet fængslet i Nordkorea, er blevet frigivet og er på vej hjem, oplyser Det Hvide Hus.

En talsmand hilser løsladelsen velkommen, men opfordrer samtidig Nordkorea til at frigive to andre amerikanske fanger.

Efterlod en bibel i en klub
- Selv om dette er en positiv beslutning, så forbliver vi fokuseret på den fortsatte tilbageholdelse af Kenneth Bae og Matthew Miller, og vi opfordrer på ny Nordkorea til øjeblikkeligt at løslade dem, siger talsmanden.

56-årige Fowle blev anholdt i maj for at have efterladt en bibel i en klub for udenlandske sejlere i den nordkoreanske by Chongjin.

/ritzau/Reuters

 

Pernille fik klar besked af øjenklinik: Vent tre måneder eller betal selv

21. oktober 2014 20:03

For knap fem måneder siden blev Pernille Winther, der er mor til en 16 måneder gammel datter - Ida, anbefalet af sundhedsplejersken at få tjekket datterens skelen hos en øjenlæge.

Da hun derefter kontaktede en øjenklinik i København fik hun et valg. Enten kunne hun vente de tre måneder, som ventetiden lød på for de offentlige sygesikringspatienter, eller også kunne hun vælge selv at betale de 950 kroner og få en tid allerede ugen efter.

- Jeg blev gal. Jeg synes ikke, at det var rimeligt. Det var ikke en særligt rar prioritering af patienterne, fortæller Pernille Winther, der til daglig arbejder som socialrådgiver.

- Jeg oplevede det som; hvis man havde penge, kunne man få, og hvis ikke man havde nogen, så måtte man gå.

Fandt anden øjenlæge

Pernille Winther valgte at takke nej til begge tilbud fra klinikken.

I stedet begyndte hun at ringe rundt til andre øjenlæger i et forsøg på at finde en klinik, der kunne tilbyde en hurtigere tid uden behov for egenbetaling.

Valget bar heldigvis frugt, og Pernille Winther var så heldig at finde en øjenlæge, der havde fået et afbud, hvilket gjorde, at hun kunne komme til allerede dage efter.

- Jeg har fået at vide, det er bedst at få tjekket sådan nogle ting rigtigt hurtigt, og jeg har selv et dårligt øje, og hvis min datter havde arvet det, var det vigtigt at finde det rigtigt tidligt for at kunne gøre noget ved det, siger hun.

Det viste sig dog, at der ikke var noget unormalt ved datteren Idas skelen.

Ikke lige adgang længere

Selvom Pernille Winther valgte at finde en konsultation andet steds, så kan hun sagtens forestille sig, at man andre patienter ville vælge den dyre løsning.

- Hvis man ikke har tid og overskud til at ringe til en masse, så er det løsningen, man tager, hvis man har de penge, siger hun.

For socialrådgiveren har oplevelsen efterladt hende med særligt ét indtryk - at samfundet går i den forkerte retning, og at der ikke er lige adgang til sundhedsydelser længere.

- Jeg synes ikke, at jeg har oplevet det sådan tidligere, at der var en prioritering af betalende patienter og patienter på den offentlige sygesikring, siger hun.

Ventetiderne hos øjenlægerne er siden 2011 steget med omkring 13 procent, hvilket betyder at den gennemsnitlige ventetid nu er omkring fem måneder. Værst står det til i Region Nordjylland, hvor ikke-akutte patienter i gennemsnit må vente 50 uger på en tid hos øjenlægen.

 

Danske Patienter: Voldsomt ulighedsskabende at tilbyde hurtige tider til private patienter

21. oktober 2014 20:01

Voldsomt ulighedsskabende. Sådan beskriver formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, muligheden for at betale sig til en hurtigere tid hos flere øjenlæger.

- Jeg har svært ved at acceptere det, siger han.

- Der er nogen, der har råd til at betale og gerne vil betale, selvom det burde være gratis over skatten, men andre har ikke råd - så det giver en ulighed, der ikke er acceptabel.

Flertal tilbyder privatkonsultationer

DR Nyheder har lavet en rundspørge blandt 147 danske øjenlæger. 37 har meldt tilbage, og ud af dem svarer 20, at de tilbyder privatkonsultationer.

Dermed kan patienter i et flertal af de adspurgte klinikker komme til hurtigere, hvis de betaler af egen lomme eller har en privat sygesikring, mens patienter med den offentlige sygesikring pænt må vente. 

Grundet nye loftregler

Ifølge Jens Lundberg Andresen, der er formand for Danske Øjenlægers Organisation, vælger nogle praktiserende øjenlæger at behandle private patienter uden for normal åbningstid, fordi det bedre kan betale sig end at holde længere åbent for sygesikringspatienterne.

Sådan har det været siden 2011, hvor Danske Regioner indførte nye regler for at sætte et loft for udgifterne til speciallægeområdet.

De nye regler betyder, at øjenlægernes årlige indtjening ikke må overskride deres indtjening i 2010 plus én procent for hvert efterfølgende år. Overskrider de grænsen rammer det den samlede honorarpulje til øjenlægerne året efter.

Derfor vil flere af øjenlægerne have større økonomisk incitament til at bruge tiden på at behandle private patienter, hvor de kan få fuldt honorar, i stedet.

Hos Danske Regioner er man ikke enig i, at den økonomiske ramme øger ventetiderne. Den årlige stigning på én procent har nemlig betydet, at der er kommet 100 mio. kroner ekstra til øjenlægerne siden 2011.

Brud på overenskomst

Lars Engberg ser øjenlægernes "forspringstilbud" som et brud på den overenskomst, som er indgået mellem det offentlige og de praktiserende øjenlæger.

- Det må være sådan, at når man som øjenlæge har fået et ydernummer af regionen, så forudsættes det, at man arbejder fuldtid i sit ydernummer med sygesikringspatienter. Så kan det ikke nytte noget, at man bruger arbejdstid på private patienter, som man tager betaling for, siger han.

En løsning kunne ifølge Lars Engberg være, at Danske Regioner øgede kontrollen med øjenlægerne for at sikre, at deres fulde arbejdstid bliver brugt på patienterne.

Hos Danske Regioner forklarer formand for Lønnings- og Takstnævnet Anders Kühnau (S), at han ikke ser noget problem i de private konsultationer, så længe det foregår i øjenlægernes fritid og ikke går ud over den offentlige praksis.

Har du oplevet lange ventetider hos en øjenlæge eller andre praktiserende speciallæger, eller har du oplevelser med speciallæger du gerne vil dele med os, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til speciallaeger@dr.dk.

 

Øjenklinik til Kim: Betal 950 kroner og spring ventetiden over

21. oktober 2014 19:17

Da Kim Nørgaard tidligere på året tog kontakt til en praktiserende øjenlæge for at blive undersøgt for grå stær, fik han at vide, at der først var tid et halvt år efter.

Han var ikke meget for at skulle vente så længe. Den grå stær betyder, at Kim Nørgaard har svært ved at se tv og ikke længere kan køre bil om aftenen, når det mørkt.

- Jeg kan ikke besøge venner og bekendte eller tage ud og spille fodbold, som jeg plejede at gøre om aftenen - medmindre at jeg får andre til at køre mig, siger han.

Betal 950 kr. og få tid i næste uge

Alligevel tog Kim Nørgaard det ikke som en god nyhed, da sekretæren på øjenlægeklinikken i København sagde, at der faktisk var en mulighed for, at han allerede kunne blive undersøgt ugen efter inden for almindelig arbejdstid.

Klinikken, der er en af de største i landet, krævede nemlig, at hvis han skulle springe den lange ventetid over, skulle han betale 950 kroner for behandlingen, der ellers ville være gratis gennem sygesikringen.

- Det var imod mine principper at betale 950 kroner, da jeg har betalt min skat og har gjort det med glæde i mange år. Jeg følte umiddelbart, at de gik for langt ved pludselig at forlange 950 kroner, siger han.

Udbredt fænomen

Den omtalte klinik er langt fra den eneste, der tilbyder patienter, der selv betaler, at komme foran i køen.

DR Nyheder har været i kontakt med 37 praktiserende øjenlæger, og 20 af dem oplyser, at de udover at behandle patienter gennem sygesikringen også tilbyder private konsultationer. 

På nogle af de klinikker kan patienterne komme hurtigere til, hvis de selv betaler for en undersøgelse, eller hvis udgiften dækkes af en privat sundhedsforsikring.

A- og B-hold

Kim Nørgaard blev forarget over, at den øjenklinik, han henvendte sig til, forskelsbehandler sygesikringspatienter og patienter, der betaler af egen lomme.

- Nu var der noget, der pludselig hed A- og B-patienter, hvor man kunne købe sig til en bedre tid. Det følte jeg ubehag ved. Hvis jeg skulle lægge 950 kroner for at få en tid i næste uge, så måtte der være en tid næste uge, siger Kim Nørgaard.

Ifølge øjenlægernes overenskomst skal en øjenlæge oplyse sine patienter om andre behandlingsmuligheder i det offentlige sundhedssystem, hvis der er lang ventetid hos ham selv.

I overenskomsten står der desuden, at "speciallægen ikke udelukkende må henlede patientens opmærksomhed på muligheden for at få en tid hos speciallægen selv uden for praksissektoren".

Den omtalte klinik oplyste imidlertid ikke Kim Nørgaard om andre muligheder for hurtigere, gratis behandling, fortæller han.

- Jeg spurgte umiddelbart, om jeg så kunne blive anbefalet en anden øjenlæge, og det kunne de ikke, siger Kim Nørgaard.

- Ikke i orden

Hos Danske Øjenlægers Organisation slår formand Jens Lundberg Andresen fast, at de praktiserende øjenlæger ikke må behandle sygesikringspatienter på den måde, som Kim Nørgaard er blevet.

- Det er ikke i orden og er imod de aftaler, vi har. Man må ikke proaktivt tilbyde en patient en privat tid hurtigt. Det skal patienten selv efterspørge, siger han. 

Samtidig understreger formanden, at sygesikringspatienter skal stå i første række hos de praktiserende øjenlæger.

- Vi har en aftale med Danske Regioner om, at vores hovedbeskæftigelse er at behandle sygesikringspatienter. Derfor må det ikke gå ud over dem, hvis vi tager privatpatienter, siger Jens Lundberg Andresen.

Kim tog sagen i egen hånd

Frem for at betale for en hurtig tid valgte Kim Nørgaard en anden vej. Han fandt selv en anden praktiserende øjenlæge på internettet, og her kunne han komme til inden for to uger.

- Her fik jeg konstateret, at jeg havde grå stær, og nu får jeg forhåbentlig en operation inden for seks uger, siger han.

Hvis du har oplevet, at speciallæger har tilbudt dig at springe ventetiden over mod betaling, eller hvis du har en anden oplevelse med en speciallæge, du gerne vil dele med os, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til speciallaeger@dr.dk

 

Øjenlæger tilbyder patienter at springe ventetid over mod betaling

21. oktober 2014 18:59

Du kan vente flere måneder på en tid. Eller også kan du betale af egen lomme og springe noget af ventetiden over. Det scenarie folder sig ud hos flere af landets praktiserende øjenlæger.

DR Nyheder har kontaktet 147 praktiserende øjenlæger. Af dem har 37 valgt at svare på en rundspørge omkring ventetiderne.

Resultatet af rundspørgen viser, at 20 ud af 37 tilbyder private konsultationer til patienter, som derved kan få en hurtigere tid, hvis de selv betaler eller har en privat sygeforsikring.

Et par af eksemplerne kan du se her:

Sygesikringspatienter i første række

De praktiserende øjenlæger må gerne tilbyde konsultationer og behandling til patienter udenom sygesikringen, men sygesikringspatienterne må ikke lades i stikken. Det fastslår formand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau (S).

Danske Øjenlægers Organisation er enig i, at sygesikringspatienter skal stå i første række.

- Vi har en aftale med Danske Regioner om, at vores hovedbeskæftigelse er at behandle sygesikringspatienter. Derfor må det ikke gå ud over dem, hvis vi tager privatpatienter ind, siger formand for organisationen, Jens Lundberg Andresen.

Nye regler

Ifølge Jens Lundberg Andresen vælger nogle praktiserende øjenlæger at behandle private patienter uden for normal åbningstid, fordi det bedre kan betale sig end at holde længere åbent for sygesikringspatienterne.

Sådan har det været siden 2011, hvor Danske Regioner indførte nye regler på speciallægeområdet.

De nye regler betyder, at øjenlægernes årlige indtjening ikke må overskride deres indtjening for 2010 plus én procent for hvert efterfølgende år. Overskrider de grænsen rammer det den samlede honorarpulje til øjenlægerne året efter.

Derfor vil flere af dem have større økonomisk incitament til at bruge tiden på at behandle private patienter i stedet.

100 mio. kroner ekstra

Men Danske Regioner er ikke enige, når øjenlægerne bruger den økonomiske ramme som forklaring på de stigende ventetider.

- Den årlige stigning på 1 procent har betydet 100 mio. kroner ekstra til øjenlægerne siden 2011, og derfor kan jeg ikke forstå, når øjenlægerne kalder den økonomiske ramme for en besparelse, siger formand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau (S).

Selvbetaling ind af bagdøren

Jens Lundberg Andresen mener, at der er en risiko for, at indtjeningsloftet er med til at skabe et A- og et B-hold af patienter. Nogle der kan betale sig til en hurtig tid, og nogle der ikke har råd.

- Det er da en klar risiko. Det er jo selvbetaling ind af bagdøren. Og man kan jo mistænke politikerne for at presse patienter over i at benytte deres sundhedsforsikring og på den måde udnytte den reservekapacitet, som de ved eksisterer. Men det er spekulationer, siger han.

Skal oplyse om gratis alternativer

Anders Kühnau (S) fra Danske Regioner står imidlertid ved loftet og mener umiddelbart ikke, at regionerne skal gribe ind over for øjenlægernes private konsultationer.

- Så længe det, de laver i deres fritid, ikke har betydning for aktiviteterne i det offentlige, som skal være deres fuldtidsarbejde, anser vi det ikke som noget problem. Vi kan jo ikke blande os i, hvad de laver i deres fritid, siger Anders Kühnau.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at øjenlægerne oplyser om de gratis behandlingsmuligheder, der er, inden de tilbyder hurtigere behandling mod betaling. En regel, der også står nedskrevet i øjenlægernes overenskomst.

Hvis du har oplevelser med en praktiserende øjenlæge eller en anden speciallæge, du gerne vil dele med os, så skriv til speciallaeger@dr.dk

 

Sakharov-pris til congolesisk gynækolog

21. oktober 2014 18:45

Den congolesiske gynækolog Denis Mukwege modtager årets Sakharov-pris for tankefrihed, meddeler EU-parlamentsformand Martin Schulz efter et møde mellem formændene for parlamentets politiske grupper i Strasbourg.

Mukwege har i årevis hjulpet voldtægtsofre og kæmpet en stædig kamp mod seksuel vold.

Med EU-prisen følger 50.000 euro.

Prisen i 2013 gik til Malala
De øvrige finalister var den ukrainske EuroMaidan-bevægelse og menneskerettighedsaktivisten Leyla Yunus fra Aserbajdsjan.

Sidste års vinder blev den pakistanske skolepige Malala Yousafzai, der er blevet verdenskendt for sin kamp for pigers ret til uddannelse.

Finalisterne blev udvalgt af Udenrigs- og Udviklingsudvalget 7. oktober.

/ritzau/

 

DIN MENING Er det ok at patienter kan betale sig fra ventetid hos øjenlægen?

21. oktober 2014 18:33

Flere øjenlæger er begyndt at tilbyde deres patienter en hurtigere konsultation, hvis de betaler selv eller har en privat sygeforsikring.

Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har gennemført blandt 147 øjenlæger. 37 meldte tilbage og 20 af dem svarede, at de tilbyder patienterne en privat konsultation.

Patienter, der blot støtter sig op af den offentlige sygesikring, må derimod vente til der bliver plads i køen.

Må ikke ramme almindelige patienter

Ifølge Danske Regioners formand for Lønnings- og takstnævn, Anders Kühnau (S), er der ikke noget problem i, at øjenlægerne også tilbyder private konsultationer, så længe det sker uden for normal arbejdstid og ikke går ud over de normale sygesikringspatienter.

Men hvad synes du - er det fair, at nogen kan komme til hurtigere ved selv at betale, mens andre må vente på en konsultation i mange uger? Er det med til at øge uligheden i sundhedssystemet? Deltag i debatten herunder.

 

Østergaard afviser intern uenighed om effekt af asylregler

21. oktober 2014 18:30

De er strammere, men hvor stramme er de egentlig, regeringens bebudede regler på asylområdet?

Mandag aften måtte Justitsministeriet rette i en pressemeddelelse, fordi man oprindeligt overvurderede, hvor mange asylansøgere der vil blive ramt af de nye regler.

Den radikale Zenia Stampe har tidligere sagt, at ændringerne ikke vil ramme "så hårdt", mens  justitsminister Mette Frederiksen (S) holder fast i, at reglerne er en stramning.

Men hvad mener den radikale leder egentlig om reglerne?

Morten Østergaard, er det en meget stram asylpolitik, I fører?

Tage hånd om situationen

- Vores asylpolitik gør, at vi kan tage hånd om en ekstraordinær situation med flere flygtninge, end vi har set i 20 år, og det berettiger til ekstraordinære tiltag, og derfor er regeringens lovforslag skruet sammen, som det er, siger Morten Østergaard.

- De tiltag, vi lægger frem, gør, at vi beskytter dem, der kommer hertil. Vi giver dem en ordentlig behandling og en vished for, at hvis de skal blive her, kan de være sammen med deres familier. Det, synes jeg, er en god og ordentlig måde at gøre det på.

Der er nogle, der vil mene, at socialdemokrater har nemmere ved at tage ordet stram i deres mund end radikale, når man spørger til asylpolitik. Har det noget på sig?

Helt ved siden af

- Det er sådan, at vi med det her lovforslag ændrer reglerne for den gruppe, der ikke er individuelt forfulgte, men er på flugt fra generelle krigslignende vilkår, og det står vi gerne ved, fordi det er en ekstraordinær situation.

Hvad siger du til dem, der mener, at regeringen er internt uenige om, hvor stramme reglerne er?

- Det, synes jeg, er helt ved siden af i den forstand, at vi har fremlagt et forslag, og vi er fuldstændig enige om, hvad det forslag handler om.

Regeringens bebudede regler gælder de flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte.

Oprindeligt oplyste Justitsministeriet, at det gælder størstedelen af de syriske flygtninge, men ser man på dem, der i øjeblikket kommer hertil, vurderes det, at to tredjedele af syrerne er individuelt forfulgte.

 

VIDEO Lam mand kan gå igen: Fik næse-celler sprøjtet i ryggen

21. oktober 2014 18:27

Et barskt knivoverfald tvang ham til et liv i kørestol. Men takket være banebrydende celleforskning er en bulgarsk mand atter på benene.

40-årige Darek Fidyka blev stukket i ryggen adskillige gange med en kniv i 2010. Dele af hans rygmarv blev flået itu, og overfaldet gjorde ham lam fra brystet og ned.

Men det er nu lykkedes polske kirurger at transplantere celler fra Darek Fidykas næse til hans ryg. På den måde har de forbundet rask væv med det ødelagte, og det har fået den lamme mand til at rejse sig igen. Darek Fidyka kan nu selv gå med hjælp fra et stativ.

- Det er en fantastisk følelse at kunne gå igen. Når du ikke kan føle halvdelen af din egen krop er du hjælpeløs, men når følelsen kommer tilbage, er det som at være genfødt, siger Darek Fidyka ifølge BBC.

Vildere end at kunne gå på månen
Resultatet bliver beskrevet som banebrydende indenfor forskningen på området. Den britiske professor Geoff Raismann, der har stået i spidsen for dele af projektet er begejstret for resultatet:

- At du nu kan gå, er mere imponerende end at en mand kan gå på månen, siger han til patienten.

Darek Fidyka bliver hurtigt udmattet af at gå, men tror på, at han en dag vil gå helt på egen hånd igen.

- Det, jeg har lært, er, at du aldrig må give op, men altid blive ved med at kæmpe, for der vil åbne sig døre i dit liv, siger han.

Se, hvor godt Darek Fidyka kan gå igen i videoen over artiklen.

 

Spansk ebola-smittet sygeplejerske er rask

21. oktober 2014 18:08

En spansk sygeplejerske, der var den første til at blive smittet med ebola uden for Afrika, er helbredt, siger lægerne.

Den sidste test viste, at hun ikke længere er ramt af den dødelige virus.

- De kriterier, som er sat af Verdenssundhedsorganisationen til at kurere ebola, er blevet fulgt. Hun er nu kureret, siger Jose Ramon Arribas, der leder infektionsafdelingen på Carlos den IIIs hospital i Madrid.

Behandlede missionær
Sygeplejersken havde behandlet en missionær, der var blevet smittet med ebola i Vestafrika og fløjet til behandling i Spanien.

Her skal hun angiveligt være kommet i kontakt med den livsfarlige virus, der smitter via kropsvæsker.

15 holdes under observation
Sygeplejersken havde haft kontakt med sin mand og 14 andre mennesker, inden hun fik konstateret ebola. De holdes alle under observation på hospitalet, men ingen af dem har vist tegn på sygdommen.

I går kunne en norsk 30-årig kvinde, der havde arbejdet for Læger uden Grænser i Sierra Leone, meldes rask. Hun havde siden 7. oktober været under behandling på Ullevål hospital i Oslo for ebola.

/ritzau/AFP

 

Ukraine vil undersøge om der er brugt klyngebomber

21. oktober 2014 18:02

Ukraines myndigheder lover at undersøge påstanden om, at den ukrainske hær har anvendt forbudte klyngebomber under en offensiv mod prorussiske oprørere i den østlige del af landet.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har i samarbejde med avisen New York Times kortlagt 12 episoder, hvor de meget upræcise klyngebomber har været anvendt og dræbt seks mennesker, heriblandt en schweizisk nødhjælpsarbejder.

Det skal være sket i omegnen af storbyen Donetsk.

Brug er ikke bemyndiget
Præsident Petro Porosjenkos vicestabschef er overrasket og peger på, at brugen af klyngebomber - hvis de har været brugt - ikke er blevet bemyndiget af de politiske ledere i Kijev.

Over for nyhedsbureauet AFP benægter to officerer i hæren, at denne type våben har været brugt, og en talsmand for det ukrainske forsvarsministerium afviser beskyldningerne.

Det fremgår af Human Rights Watch, at også de prorussiske oprørere kan have været skyldige i at bruge klyngebomber.

Flere små sprængladninger
Hvis brugen af klyngebomber bliver bekræftet, kan det gøre forholdet mellem styret i Kijev og borgerne i Østukraine endnu mere anstrengt. I forvejen er mange østukrainere frustrerede over den ukrainske hærs strategi i kampen mod prorussiske separatister.

Det kan også belaste forholdet mellem EU og Ukraine, for de europæiske lande har i modsætning til Ukraine underskrevet konventionen, der forbyder brugen af klyngebomber.

En klyngebombe indeholder snesevis eller hundredvis af små sprængladninger, der bliver spredt og eksploderer, når granaten rammer jorden.

/ritzau/AFP

 

Hundelufter finder kongeboaer og tæppepytoner ved Præstø

21. oktober 2014 17:20

En mand fik sig en overraskelse, da han opdagede en pose og en papkasse, som bevægede sig i Vesterskov ved Præstø på Sydsjælland.

I posen og kassen fandt han nemlig seks store slanger. Heraf tre kongeboaer og tre tæppepytoner. De tre tæppepytoner er over to meter lange.

Vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger til Ritzau, at slangerne nu er på vej i trygge omgivelser.

Kan ikke leve i dansk natur
- De kan ikke leve i den danske natur, så de kommer ned i ordentlige omgivelser. De er lige nu på vej til Krokodille Zoo ved Eskildstrup på Falster, så vi er heldigvis ikke kommet i besiddelse af dem.

Politiet har endnu ikke hørt fra nogen, der savner slangerne.

- Hvis vi ikke finder frem til en ejer, så må vi yderste konsekvens aflive dem, men vi håber på, at vi kan give dem til nogen, siger Søren Østervig.

Han mener ikke, at der er flere slanger, for det ser ud som om, at de har hørt sammen i papkassen og posen.

/ritzau/

 

Aarhus-borgmester sigtet for at have læst sms'er fra kranførere

21. oktober 2014 17:19

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen bliver nu sigtet af statsadvokaten i en sag om overtrædelser af loven om brevhemmelighed.

Det fremgår af en afgørelse fra statsadvokaten, som TV2 Østjylland er i besiddelse af.

Statsadvokaten går dermed imod Østjyllands Politi, der tidligere valgte at henlægge sagen, hvor Jacob Bundsgaard som formand for Aarhus Havn og den daværende havnedirektør Bjarne Mathiesen anklages af en gruppe kranførere for uberettiget læsning af sms-beskeder.

Tre kranførere blev fyret
Tre kranførere blev fyret på baggrund af en sms-korrespondance med de øvrige kranførere om en konflikt mellem kranførerne på Aarhus Havn og havnens ledelse tilbage i 2012. Blandt de fyrede var to arbejdsmiljørepræsentanter.

Dengang var Bjarne Mathiesen direktør på Aarhus Havn, og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard var - og er stadig - formand for havnebestyrelsen. Ledelsen i Aarhus Havn havde angiveligt i hemmelighed ransaget en kranførers arbejdsmobil.

Det fik 28 kranførere til at melde Jacob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen til politiet, men 7. februar 2013 standsede Østjyllands Politi efterforskningen i sagen.

Sigtelse om genoptagelse af efterforskning
Sagen har efterfølgende været forbi Statsadvokaten et par gange, og hver gang har Statsadvokaten anmodet politiet om at fortsætte sagen.

Senest valgte Østjyllands Politi 9. oktober at standse efterforskningen, hvilket havnearbejderne igen klagede over.

Statsadvokaten skriver i sin afgørelse, at han anmoder Østjyllands Politi om at genoptage efterforskningen, ligesom statsadvokaten har besluttet at sigte Jacob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen.

Borgmester Jacob Bundsgaard skriver til TV2 Østjylland, at politiet skal have ro til den videre efterforskning, og han har derfor ikke yderligere kommentar.

/ritzau/

 

Sådan tackler du sexchikane på arbejdspladsen

21. oktober 2014 17:15

En kvindelig parkeringsvagt har fået tre millioner kroner i erstatning efter at være gået psykisk ned som følge af langvarig sexchikane fra en mandlig kollega.

Kvindens chef vendte ifølge hendes fagforbund FOA det døve øre til og fortsatte med at vagtsætte de to sammen.

Konsekvensen blev, at kvinden fik angst og depression og er i dag førtidspensionist og ude af stand til at arbejde.

Ifølge professor i arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen burde chikanen dog være stoppet af arbejdspladsen, inden kvinden, der er i 40'erne, endte med at blive uarbejdsdygtig.

- Det er et svigt, at man lader hende sejle sin egen sø. Man har ikke gjort noget for at gøre hende rask igen. Hun kan nu se frem til 20 år, hvor hun kunne have været på arbejdsmarkedet, men nu skal hun leve af sin erstatning og førtidspension. Det er ikke noget værdigt liv, siger han.

Nødvendig med klar politik på området

Sexchikane er en form for mobning og handler om at manifestere magt og ikke seksuel tiltrækning. Det er ulovligt ifølge Ligestillingsloven.

Alligevel er der arbejdspladser, som ikke tager emnet alvorligt, lyder det fra fagforeningen 3F.

Fagforeningens næstformand, Jane Korczak, opfordrer arbejdspladserne til at sætte mere fokus på sexchikane, så tillidsrepræsentanter og ledere laver klare regler på området.

- Først og fremmest er det her et ansvar på arbejdspladserne, hvor man er nødt til arbejdsgiver og tillidsrepræsentanter imellem at lave nogle personalepolitikker, der duer. Man skal lave sine regler i fredstid. Og det er vigtigt, at personalet kender reglerne i sådanne situationer, så man ikke efterlader den chikanerede alene i ingenmandsland, hvor man synes, det er vedkommendes eget problem. Det er bare ikke i orden, siger hun til DR Nyheder.

Stor psykisk belastning

Videnscenter for Arbejdsmiljø har tidligere nedfældet en række råd til at forebygge sexchikane.

Her slår man fast, at sexchikane kan være en stor psykisk belastning for den enkelte.

Det kan i yderste konsekvens give søvnbesvær, koncentrationsbesvær, depression og symptomer på posttraumatisk stress.

Det vigtigste for at bekæmpe sexchikane er, at der på arbejdspladsen er en tydelig politik, som forbyder chikanen.

Det skal stå sort på hvidt, hvad arbejdspladsen vil gøre, hvis tilfælde af chikane finder sted.

Sig fra med det samme

Bliver man som ansat forulempet, er det vigtigt at sige fra med det samme, selvom det kræver mod.

Man bør under ingen omstændigheder give efter for en kollegas seksuelle krænkelser.

Hvis det ikke hjælper, lyder rådet, at man skal søge hjælp hos en anden kollega, hos en tillidsrepræsentant eller hos chefen.

Opdager man som kollega, at en anden medarbejder er udsat for sexchikane, skal man støtte den forulempede fremfor at være ligeglad.

Leder skal tage chikane alvorligt

Som leder skal man tage anklager om sexchikane alvorligt fra begyndelsen og udtrykke holdninger, der klart tager afstand fra sexchikane.

Ifølge 3F's egen undersøgelse har 20 procent af de kvindelige 3F'ere været udsat for seksuel chikane.

I fagforbundet FOA, som har ført sagen for den kvindelige parkeringsvagt, er det 17 procent af medlemmerne, der ifølge eget udsagn har oplevet den uønskede krænkelse.

Hos HK er det op mod hver tredje medlem, der har oplevet det.

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > AlleNyheder

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.