Gud, frelse og højtider

Først og fremmest tror alevierne på, at alt er en enhed. Det vil sige, at Gud, mennesket og naturen er en enhed. Gud er skaberen, og fra ham er der udgået to lys - et ydre, Muhammed, og et indre, Ali. De betragtes både bogstaveligt, men også symbolsk som guddommelige. Det er det indre lys, der er det vigtigste. Men Gud bekendes altid som HAK-Muhammed-Ali, en enhed af Gud, Muhammed og Ali.

Mennesket når Gud gennem kærlighed. Alevierne lægger vægt på, at man ikke skal nære frygt for Gud og derfor ikke overholde ydre love (som sharia). Det er det indre, der tæller. Det gælder om at elske betingelsesløst. Frelsen, eller den fuldstændige enhed med Gud, sker gennem opøvelse i kærlighed, hvor man går gennem fire porte.

Her går man Guds vej, Hak-yolu, og bliver til sidst kamili insan, det perfekte, guddommelige menneske. Portene er åndelige, moralske stadier, hvor man skal øve sig i bl.a. tro, mådehold, tolerance, lære de mystiske hemmeligheder og til sidst blive ét med Gud, en-el HAK.

Selve ordet HAK betyder også sandhed, retfærdighed og virkelighed.

Derudover ærer man også de 12 imamer, hvoraf den første er Ali. De 12 imamer fungerer som vejvisere gennem de fire porte. Det er især Alis søn Hüseyin, der betragtes som symbol på undertrykkelse. Han blev dræbt ved massakren i Kerbela i 680. I dag fejres hans dødsdag som en højtid.

De tolv imamer, som æres af alevierne.

Hjertets Mekka og Düskün
At man skal arbejde med det indre betyder også, at alevierne ikke regner det geografiske Mekka for noget, men i stedet placerer det inde i menneskets hjerte. "Hjertets Mekka" skal derfor passes på og æres gennem venskaber, kærlighed til medmennesker og alt det skabte.

Den højeste straf inden for alevismen er at dræbe et andet menneske med fuldt overlæg, altså forbryde sig mod kærligheden, Hjertets Mekka. Eftersom alle mennesker betragtes som guddommelige, er dette ikke kun en forbrydelse mod et enkelt menneske, men mod Gud. Hvis man gør det, udstødes man fra menigheden på livstid.

Hermed bliver man düskün, fredløs eller synder.

Højtider
Den allervigtigste ceremoni er cem, den årlige gudstjeneste. Den ligger for det meste i vintermånederne.

Præsten, dedeen, leder cem'en. Han bruger i forkyndelsen en saz, Tyrkiets mest populære strengeinstrument. Saz'en kaldes af alevierne for Telli Kuran, en strenge-koran.

Man kan holde tre dages frivillig faste d. 13-15 februar til minde om profeten Hizir. Hizir var ifølge myterne engang fattig og måtte sulte i tre dage i træk. Hizir hjælper folk i nød på landjorden.

Der fejres nytår på Alis fødselsdag, Sultan Nevruz, den 21. marts. Her markeres samtidig, at foråret er kommet, og alting begynder påny. Festen er overtaget fra den persiske kalender.

En særlig traditionel forårsfest holdes d. 6. maj, nemlig Hidrellez fest. Den fejrer også Hizir og hans profet-kollega, Ilyas, der hjælper folk i nød på havet. Forårsfesten er en afslappet skovtur i det grønne, gerne tæt ved havet, hvor man spiser mad og danser.

Frokost i det grønne. Hidrellez-festen fejres som en skovtur tæt på vand og land.