Sundhed i Tanzania
I Tanzania dør hvert niende barn, inden det når at fylde fem år. I Danmark dør kun et ud af 170 børn inden fem-års-fødselsdagen. Problemet er først og fremmest, at Tanzania er et fattigt land, og befolkningen ikke har mulighed for at leve så sundt, som vi danske kan gøre.
Fattigdommen betyder også, at Tanzania ikke kan bruge ret mange penge på sit sundhedsvæsen. De offentlige udgifter til sundhed pr. indbygger er på omkring 35 kr. om året og skal dække alle udgifter til medicin, lønninger til læger, sygeplejersker og andre ansatte, vedligeholdelse af hospitaler, klinikker og udstyr med mere.
I Danmark er de offentlige udgifter til sundhed pr. indbygger ca. 14.000 kr. om året – eller 400 gange større.
Et af de største problemer for sundhedsvæsenet i Tanzania er manglen på uddannet personale, læger, jordemødre, sygeplejersker mm. I Danmark har vi én læge for hver 300 danskere – og alligevel har også vi i Danmark lægemangel og må importere læger fra andre lande.
En tanzaniansk læge skal i gennemsnit tage sig af ca. 45.000 – eller 150 gange så mange som sin danske kollega.
Trods de mange problemer er det gået fremad for sundheden og sundhedsvæsnet i Tanzania de seneste år, bl.a. på grund af mere effektiv bistand. I 1999 døde mellem hvert sjette og hvert syvende barn i Tanzania, inden det nåede at fylde fem år. I 2004 døde som nævnt ”kun” hvert niende barn inden de fem år.
Det skyldes bl.a. effektive vaccinationsprogrammer – bl.a. mod mæslinger – og bedre malariabehandling og forebyggelse.
Rygraden i Tanzanias sundhedssystem er de små sundhedsklinikker – ofte langt ude på landet, som den i Mtombozi. Langt fra byer og ofte uden elforsyning og telefon – for slet ikke at tale om internetforbindelse. |
Dansk bistand til sundhed i Tanzania
Sundhed er en af de sektorer, Danmark har støttet længst og mest vedholdende i Tanzania. Den nuværende fase af sundhedsstøtten varer fra 2004 til 2009, og i den periode vil den danske bistand løbe op i 605 mio. kr. i alt.
Danmark er en af de største donorer til sundhed og spiller en aktiv rolle i dialogen med Tanzania om landets sundhedspolitik. Den danske støtte går ikke – længere – til ”danske” projekter, f.eks. nye klinikker og hospitaler. Langt det meste af den danske bistand bidrager til at finansiere og gennemføre Tanzanias egen nationale sundhedsplan. Men en betydelig del af den danske bistand er øremærket særlige formål. Mest går til at øge kvaliteten af sundhedsydelserne ude omkring på de mange, små klinikker. Danmark giver bistand til at forbedre distriktssundhedsvæsenets evne til at levere kvalitetsydelser, herunder planlægning, styring, tilsyn, personalepleje og specifikke sundhedstiltag (f.eks. AIDS-forebyggelse), samt forsyning og brug af medicin og reform af distrikts- og regionshospitaler. |
Dansk støtte til Tanzanias medicinforsyning
Danmark har været med til at opbygge en landsdækkende forsyning af billig medicin af god kvalitet i Tanzania.
Danmark har støttet medicinforsyningen i Tanzania siden 1981. På det tidspunkt havde Tanzania enorme valutaproblemer, og eftersom 95 pct. af landets medicin blev importeret, var manglen på medicin overvældende. Kun omkring halvdelen af den allermest basale medicin var til rådighed. Og på landet var den helt gal: Selv om 85 pct. af befolkningen lever på landet, nåede kun 15 pct. af medicinen uden for byerne.
Tanzanias sundhedsministerium nedsatte en arbejdsgruppe, der – med støtte fra Danida og WHO – skulle komme med en strategi for medicinforsyningen i landet. Den fokuserede på de mest basale og billige lægemidler inspireret af WHO’s ”Essential drugs”-strategi.
Fra 1983 og frem til 1997 bidrog Danida med næsten 700 mio. kr. til indkøb, oplagring og distribution af medicin. Støtten er siden videreført som en del af den danske støtte til sundhedssektoren. Her bliver midlerne givet som budgetstøtte, så det er Tanzanias sundhedsministerium, der selv står for indkøb af medicinen og for at levere den – via Medical Stores Department – til hospitaler og sundhedsklinikker i hele Tanzania.
|