Kunst
Tingatingakunst er malerier i cykellak på masonit, der er blevet internationalt anerkendt afrikansk billedkunst navngivet efter Edward Saudi Tingatinga. Tingatinga-motiver er situationer hentet fra den afrikanske hverdag og Afrikas dyreliv. De udstråler en smittende livsglæde fra en ellers ret kontant dagligdag. Stilarten er karakteristisk ved en farverig og frodig udfyldning af fladerne.
Tingatinga fødtes i 1937 i en lille gruppe lerhytter op af en bjergskråning. Hans tidlige år gik med at passe kvæg, rydde jorden, før den skulle beplantes, samle brænde til det daglige bål, fiske og gå på jagt med bue og pil.
På disse ture blev han fortrolig med at bevæge sig alene i skovene og på savannen, hvor stilheden råder og vinden synger, hvor hvide fugle slår sig ned ved store gnu- og zebraflokke. Hvor løven sover med bugen i vejret i middagsheden.
Som så mange unge mænd drager han som 16-årig fra den lille landsby for at finde arbejde i de store sisalplantager eller i byen. Han får job som havemand og senere rengøringshjælp hos europæere, og en helt ny verden åbner sig. Han oplevede en ufattelig ødselhed i europæeres levevis og måde at indrette sig på.
Ustandselig fik de nye idéer - han så håndværkere fore lofter med masonitplader, og malere i sving med mange forskellige farver. En dag lånte han for morskabs skyld efter arbejdstid en pensel, noget maling og et par tiloversblevne masonitplader. Af lutter vanvare malede han nogle dyrestudier, der ikke blot var genkendelige, men også seværdige for andre end ham selv.
I 1968 mistede han sit job hos en engelsk familie, og efter Tanzanias uafhængighed i 1961 var der ikke længere noget stort udbud af jobs hos europæere. Efter lang tids forsøg på at finde arbejde, huskede han sine tidligere eksperimenter med maling og forsøgte nu desperat at omsætte sin elementære glæde ved at lave billeder til noget, der kunne indbringe ham selv, kone og 2 børn nogle få shillings.
Han greb atter det nærmeste tilgængelige materiale, masonitplader og cykellak, og gik i gang. Han malede med flid og disciplin, og hans kone Agatha solgte billederne i basaren. Underet meldte sig langsomt; en dag blev et billede solgt til 15 shilling, mere end to dages løn!
Trygheden kom dog først den dag, da Tingatinga fik job som rengøringsassistent på et stort hospital, men han fortsætter med at male, selv om det er hårdt, når han kommer træt hjem fra arbejdet.
Arbejdsløse slægtninge kigger indenfor i hans køkkengård, hvor han hver aften står og maler og begynder undrende og nysgerrigt at hjælpe ham med forarbejdet, og langsomt opdager nogle af dem, at de selv har evner og stor glæde ved at skabe billeder.
Tingatinga deler beredvilligt ud af sin erfaring og der opstår en hel lille ”Tingatinga-skole”, hvor hver har deres eget personlige udtryk og motivkreds. Eduardo S. Tingatinga blev i 1972 dræbt af et varselsskud, affyret af politiet i Tanzanias største by Dar-es-Salaam. Men i dag lever og udvikler stilarten sig fortsat, takket været en række dygtige elever af Tingatinga.
|