Ifølge Institut for Fremtidsforskning vil der være særlig stor efterspørgsel på disse folk i fremtiden:
Ansat i servicebranchen
Forsker, især inden for naturvidenskabsfag som bioteknologi
IT-folk
Ingeniør
Kok
Læge
Oplevelsesøkonomien gør, at der stadig vil være brug for folk med manuelle servicejob, side om side med de kreative og videnstunge job. Det vurderer projektleder Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning.
Ifølge Institut for Fremtidsforskning er følgende job under pres i fremtiden:
Bibliotekar
Kassedame
Mellemleder
Pilot
Postbud
Praktiserende læge
Pølsemand
Togkontrollør
Disse job er alle under pres af den teknologiske udvikling, bortset fra de praktiserende læger, som forsvinder, fordi det er noget nær umuligt at besætte stillingerne.
Ifølge Institut for Fremtidsforskning er følgende job allerede forsvundet i Danmark:
Amme
Drager
Guvernante
Mælkemand
Rullekone
Skopudser
Trykker
Sætter
Ammen er delvis genopstået: Nu sælger nybagte mødre deres overskudsmælk til hospitaler, der giver mælken til for tidligt fødte børn. Mælkemanden kan måske opstå igen i en lidt anden form, fx ved at bringe varer ud, som kunder har bestilt på internet. Postbudet kan også tænkes at overtage den opgave. Det vurderer projektleder Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning.