Bogotá
Bogotá - en forunderlig forvandling
Bogotá Change er historien om en bys forvandling fra at have været en af verdens værste byer til at blive smuk og mere fredelig.
I 1990'erne er Columbias hovedstad Bogotá præget af vold, mord og trafikdrab. Men med to borgmestres utrættelige kamp bliver Bogotá forvandlet til en by med mindre kriminalitet og mindre forurening.
Den skøre universitetsrektor Antanes Mockus er kendt for uautoritære metoder, fx at moone sine studerende. Han bliver symbol på ærlighed og valgt til borgmester.
Mockus ændrer befolkningens mentalitet gennem utraditionelle kampagner. Fx opdrager mimikere på folk i trafikken.
Mockus' efterfølger, Enrique Penalosa, fortsætter arbejdet. Han satser stort på offentlig transport. Og et væld af boliger, skoler, parker, biblioteker og cykelstier er med til at skabe en god og miljørigtig by.
Begge borgmestre er politisk uafhængige, og det gør dem fri til at gennemføre radikale ændringer.
Andre megabyer bruger i dag Bogotá som model og kopierer de gode erfaringer, blandt andre New York og Mexico City.