Kom i gang
Hvordan kommer I selv i gang?
Interview med Ulla Kjærvang som er arkitekt på tv-programmet Projekt Klasseværelset
Skal man søge hjælp hos en arkitekt, hvis man vil forbedre sit klasseværelse?
Nej, man kan godt selv gå i gang og gøre brug af de ressourcer der er på skolen og i nærmiljøet. Der er også flere steder, hvor man kan få gratis rådgivning. Meget af det der kan gøres er jo små ting, som alle kan lave. Der er tale om små løsninger og ændringer i hverdagens vaner. Det er klart, at skal man til at købe nye stole eller lave større projekter i forbindelse med indretning eller renovering, så vil jeg anbefale, at man søger professionel hjælp.
Var det dig eller eleverne der fandt på ideerne?
Jeg lyttede til elevernes og lærernes ønsker og kom så med konkrete forslag til hvordan de kunne realiseres. Disse forslag snakkede vi så igennem sammen. Eleverne arbejdede også med konkrete forslag, som fungerede som input til mig. Eleverne vidste hele tiden at jeg sammen med læreren skulle bestemme endeligt, hvordan det skulle se ud.
Kan man lade eleverne bestemme?
Det er nok vigtigt at skelne mellem at bestemme og få indflydelse. Eleverne vidste hele tiden, at jeg og læreren havde det sidste ord. Men det vigtige var, at de fik reel indflydelse, og der handler det om at lytte til eleverne, snakke med dem om deres ideer, og se på på hvilke måder deres ønsker kunne komme med i den endelige indretning.
Hvad mener du, eleverne fik ud af processen?
De fik vist andre sider af sig selv, og de så hinanden i andre roller end i den almindelige undervisning. Jeg oplevede at især elever der måske ikke har deres styrkesider i det boglige, viste at de var gode til det praktiske. For dem var det virkelig en succes. Der er masser af samarbejde i sådan et projekt og masser af konkret læring om lærings- og arbejdsmiljø , som de kan tage med videre i deres arbejdsliv.
Hvordan kan det lade sig gøre for så lidt penge?
De større ting kunne ikke have ladet sig gøre uden hjælp hos f.eks. servicemedarbejderen og forældre. Vi genbrugte ting fra skolens kældre, og så er der masser af små billige løsninger der kan gøre en forskel. F.eks. filtdutter under stolene der ikke koster mere end 6 kr. pr stol.
Hvad synes du var de tre bedste ideer?
Jeg synes, at skokasserne var en god løsning til opbevaring, da de er rummelige, og så lukker de helt af, så der ikke kommer skidt ind. Desuden er de nemme at gøre rene.
 Man anskaffede skokasser til opbevaring.
Filtdutterne er såre simple, men der var en verden til forskel i støjen før og efter de kom på stolebenene. Det er jo mange gange i løbet af en dag, at man flytter stolene.
 Fildutter under stolene dæmpede støjen markant.
Det orange hjørne-siddemøbel kan bruges både i undervisningen og i frikvarteret til alt lige fra gruppearbejde, spil i frikvarteret, almindelig hygge og fordybelse, når der f.eks. skal læses. Der er blevet et møbel der skaber helt andre siddemuligheder end stolen og som er et godt alternativt møbel i klasserummet.
 Det organge hjørne-siddemøbel kan bruges
både i undervisning og i frikvarteret.
Hvad skal vi være opmærksomme på, hvis vi vil forbedre vores klasseværelse?
En sådan proces kræver masser af koordinering og planlægning, og selv om man vil planlægge alt, så opstår der undervejs ting, som man ikke havde planlagt på forhånd. Der kan hurtig opstå kaos, når mange ting er i gang på en gang, men det er en del af den kreative proces. Det vigtigste er nok, at eleverne bliver oprigtig hørt, da det har en stor betydning for deres ejerskabsfølelse til ændringerne efterfølgende.
Ulla Kjærvang
Ulla Kjærvang er arkitekt, men hun er også underviser, skribent og foredragsholder. Hun er 35 år og uddannet fra Arkitektskolen i Århus. Hun har de sidste 6 år arbejdet med læringsmiljøer og kobler viden om pædagogik, læring og arkitektur, når hun arbejder med praksis.
Ulla Kjærvang har skrevet diverse artikler om æstetiske læringsmiljøer og tilrettelagt bogen Æstetik ja tak, som er udgivet ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Gennem hendes arbejde har hun set rigtig mange skoler der er triste og nedslidte. Ulla mener det er vigtigt, at vi gør noget ved de nedslidte rammer, også selv om man ikke har så mange penge at gøre godt med: ”Eleverne skal opholde sig her i rigtig mange år, og de skal tilbringe mange timer i disse lokaler. Det er her de skal lære, og her de skal udvikle en tro på fremtiden og ikke mindst på sig selv. Derfor er det vigtigt at lokalerne er rare at være i og ikke signalerer ligegyldighed”, pointerer hun.
Når Ulla Kjærvang har sagt ja til at være med i programmet, så er det for at sætte fokus på vigtigheden af at have gode fysiske rammer ude på skoler, uddannelsessteder og institutioner, og på at man godt kan forbedre elevernes omgivelser for få midler. ”Skolens fysiske omgivelser påvirker eleverne og deres læring. Der er undersøgelser der viser, at indlæringen bliver højere i godt indeklima, et godt lys, og når eleverne bliver inddraget i indretningen”, forklarer Ulla Kjærvang. Hun understreger: ”Rammerne kan ikke gøre det alene, det handler selvfølgelig også om den lærer man har og om hvordan man ellers trives i skolen. Iscenesættelsen af undervisningen skal ses som en helhed. Dårligt nedslidte rammer at undervise i giver ikke læreren og eleverne den optimale støtte i undervisningen”.
Læs mere om Ulla Kjærvangs ideer om arbejdsmiljø.
|