Motorvejen ved Silkeborg

Motorvejen ved Silkeborg og Gudenådalen har været en af de mest omdiskuterede vejprojekter de sidste tyve år.

Der er blevet holdt den ene offentlige høring efter den anden, været indkaldt til utallige borgermøder, skrevet i hundredvis af læserbreve, indsamlet i tusindvis af underskrifter, og der har været opstillet flere forskellige modeller for motorvejens rute gennem, under og over Silkeborg by og omegn.

Plads til forbedring? Der har været mange forslag til den såkaldte "linjeføring" for motorvejen ved Silkeborg. Her ses dem, der var i spil tilbage i 1998.

Og nu - 18 år efter at Folketinget besluttede motorvejen - er man fortsat ikke blevet enige. Man er dog tæt på. Det seneste forslag - den såkaldte Kombilinje, ser ud til at løbe af med sejren. Det forventes at Folketinget beslutter den nødvendige planlægningslov i løbet af efteråret 2008, og så kan arbejdet gå i gang

Starter i 1990
Historien tager sin begyndelse i 1990, hvor et flertal i Folketinget beslutter, at der skal anlægges en motorvej mellem Herning og Århus. Derefter går Vejdirektoratet i gang med at undersøge, hvor motorvejen helt præcist skal placeres. Men det er ikke nemt; strækningen gennem Silkeborg er ikke lige til.

Borgerne i Silkeborg og omegn er nemlig særdeles glade for deres smukke natur. Og da en del af den er fredet, mener de, at de har en god sag. Så de gør modstand. Massiv modstand. Der bliver gjort indsigelser, samlet underskrifter, afholdt høringer og banket på døren til Folketingets Trafikudvalg. Og det var bare i 1991.

"Svøm mod motorvejen"
Protesterne fortsætter årene igennem. En af de mere kuriøse finder sted den 24. august 1997, hvor ”Jyder mod overflødige motorveje” arranger ”svøm mod motorvejen i Gudenåen”. 50 mennesker hopper i vandet.

Først i 1998 kan Vejdirektoratet fremlægge tre forslag til motorvejens tur gennem Silkeborg: Nord om, syd om og gennem. De tre forslag bliver sendt i offentlig høring, og det går ikke stille af sig. Protesterne fortsætter i form af demonstrationer, husstandsomdelte aviser, tidsskrifter og happenings.

Dropper syd-motorvejen
Politikerne står dog mere eller mindre fast. De beslutter at droppe det videre arbejde med det ene af Vejdirektoratets tre forslag, nemlig turen syd om Silkeborg. Denne rute går nemlig gennem store fredede skovområder i Søhøjlandet, og desuden mener man, at turen syd om Silkeborg vil være trafikalt uhensigtsmæssig for Silkeborg

Tilbage står to ruter: En rute, som går igennem Silkeborg by, og en rute, der går nord om Silkeborg.

Besværlige ruter
Begge ruter er besværlige for politikerne. Ruten gennem Silkeborg by er dyr for skatteborgerne. Der skal eksproprieres, graves tunneler og laves dyre støjdæmpende foranstaltninger. Ruten nord om Silkeborg går gennem Gudenådalen, og det falder ikke i god jord hos landets miljøforkæmpere - og mange borgere. De ser den fredede Gudenådal truet af larmende trafik og benzinos.

Blandt andet truer Danmarks Naturfredningsforening med at køre sagen hele vejen gennem fredningsnævn, naturklagenævn, landsret og EF-domstol.

Miljøundersøgelser
Politikerne sætter nu Vejdirektoratet til at gennemføre en VVM-undersøgelse af de to tilbageværende alternativer. Ved en VVM-undersøgelse forsøger man at vurdere virkningerne på miljøet.

Ringvejslinjen (gennem Silkeborg) og Resendallinjen (øverst)

I 2002 kan Vejdirektoratet fremlægge VVM-undersøgelserne for de to ruter: Ringvejslinjen, som går gennem Silkeborg by og Resendallinjen, som går nord om Silkeborg.

De to forslag bliver nu sendt til offentlig høring. Sammen med Vejdirektoratets anbefaling af Resendallinjen.

Kombiforslag sætter ny dagsorden
Men høringerne får en helt anden dagsorden. Jakob Løchte, der bor i Gjern Kommune, fremsætter nemlig et helt nyt forslag: Den såkaldte Kombilinje, som er en blanding af de to eksisterende forslag. Grafik: Kombilinjen

Med Kombilinjen undgås den del af Resendallinjen, som løber igennem den fredede del af Gudenådalen, og den del af Ringvejslinjen, som løber tæt på Silkeborg Langsø.

Kombilinjen er her optegnet med rødt

Dette forslag møder dog også modstand. Blandt andet fra gruppen borgere-mod-Kombilinjen. Og selvfølgelig fra foreningen ”Jyder mod overflødige motorveje”. En af argumenterne mod Kombilinjen er, at den går igennem en skov, der er fredet af EU-regler.

Opbakning fra Fogh
Modstanden er dog ikke større, end at Folketingets Trafikudvalg beslutter at gennemføre en VVM-undersøgelse af Kombilinjen. Undersøgelsen er færdig i 2006, og den gør så stort indtryk på VK-regeringen, at den beslutter at droppe Ringvejslinjen og Resendallinjen og alene arbejde videre med Kombilinjen.

Protesterne fortsætter dog og i et forsøg på at berolige folk, giver Anders Fogh Rasmussen personligt sin opbakning til Kombilinjen på et borgermøde i Silkeborg i 2006. Han lover samtidig, at man vil strække sig langt for at imødekomme kritikken af Kombilinjen og finde forbedringer til den.

Den sidste vaklen?
I 2007 er anlægsloven for motorvejen med i regeringens lovkatalog. Men i april 2008 begynder Dansk Folkeparti alligevel at ryste på hånden. Protesterne vil ikke stilne af. Derfor vælger regeringen af at udskyde anlægsloven.

Men i juni 2008 vælger De Radikale at skifte spor og støtte Kombilinjen. Det sker blandt andet som en reaktion på, at SF også støtter den, og der dermed er flertal for den.

SF’s støtte sker dog ikke med armene i vejret. Partiet siger selv, at det er ”den mindst ringe” af modellerne.

Som det ser ud nu, forventer transportminister Carina Christensen at fremlægge et forslag til en anlægslov inden udgangen af 2008.