preload loader

Hans idé blev hørt

Ole Klottrup fra Fredercia fik en idé til, hvordan kommunen kunne skabe nye grønne boligområder uden at inddrage flere af byens eksisterende grønne åndehuller til boligkvarterer. 

Smuk natur skal ikke bygges til
Fredericia er et attraktivt område for tilflyttere. Derfor har kommunen brug for nye boligområder. Et af de områder, som kommunen har overvejet at inddrage til villakvarterer, er et attraktivt grønt område nord for byen med udsigt over vandet.

Det var noget, Ole Klottrup som formand for den lokale Naturfredningsforening følte var helt forkert:

-Det åbne landskab, synes vi, at alle mennesker skal kunne have glæde af, og ikke kun nogle få boligejere der tilfældigvis kan betale et godt stykke over en million.

Kedelig pløjemark kan laves til naturskønt boligområde
Derfor kom Ole i tanke om en gammel idé, han havde, til hvordan man kunne skabe flere naturskønne boligområder uden at ødelægge de fælles naturperler, som allerede eksisterer lokalt.

Ideen går ud på at omdanne en flad og anonym pløjemark tæt på byen til et bakket landskab med græsbeklædte og miljøvenlige huse, små bække og bakker. Et område som i øjeblikket er mest kendt for at ligge tæt på motorvej, vindmøller og højspændingsmaster. 

-Det vi vil lave, er kunstig natur her, som er lige så flot som andre steder, så ingen har lyst til at bo andre steder, fortæller Ole.

Kommunen glad for ideen
Oles idé om Himmerigshusene er indtil videre faldet i god jord hos de kommunale politikere. Ideen er ikke realiseret eller vedtaget som ny lokalplan, men kommunen har indtil videre bevilget penge til, at ideen bliver yderligere visualiseret og konkretiseret.

Uanset om Himmerigshusene bliver en realitet i Fredericia eller ej, har Ole og den lokale Naturfredningsforening allerede opnået en lille sejr i forhold til kommunal indflydelse.
Hvor de førhen kun var i dialog med kommunen, når det handlede om indsigelser og klager overfor kommunens planer, har ideen om Himmerigshusene nu vist den lokale kommunalbestyrelse, at græsrødder også har gode ideer.

 

Få indflydelse

Ifølge planloven har vi alle ret til at blive hørt, når kommunen lægger nye planer for by og land. Men hvordan bliver man hørt?

 

Flere historier

 
 
 
  

Han må sælge sin jord

Søren mister sin landbrugsjord, hver gang Kommunen ønsker at udvide byen lige der hvor han bor.

 

Se programmer

Se eller gense programserien Plan dk om planlægning af bl.a. by, land, vindmøller, motorveje og sommerhusområder.

 

Hvad snakker de om?

Har du problemer med at forstå kommunen og tekniske planord, så er hjælpen nær.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > Plandk > Lokalsager > byogland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.