Han må sælge sin jord

Hver gang der kommer et brev fra kommunen, banker landmand Søren Knudsens hjerte lidt hurtigere. Et brev fra kommunen har nemlig flere gange betydet, at han har været nødt til at afgive jord til kommunen. Bliver det ved, kan Søren ikke forsætte som landmand.
 
Tvang eller aftale?
I marts i år modtog Søren et brev fra kommunen, som ønskede at "undersøge muligheden for nye villakvarterer på dele af Sørens jord", som der stod. På selve mødet opdagede Søren dog hurtigt, at det ikke kun var muligheder, men en reel handel om dele af hans jord, som borgmesteren ønskede at diskutere.

- Borgmesteren siger ret hurtigt, at han gerne vil give mig det samme for jorden, som han havde givet sidst, og endda lidt mere, fortæller Søren.

Den kontante udmelding kom lidt bag på ham.

- I forvejen har jeg allerede afgivet 5 hektar til kommunen, Og det var også af min bedste jord. Og der her var så jord af samme kvalitet.

Da kommunen har ret til at ekspropriere Sørens jord, og dermed i sidste ende tvinge ham til at afgive sin ejendomsret på jorden, er mulighederne for at kæmpe imod kommunens planer begrænsede.

Svært at overleve
Den manglende landbrugsjord gør det samtidig sværere og sværere  for Søren at overleve som fuldtidsbeskæftiget landmand. Søren har allerede tidligere gjort sin bestand af køer og mælkeproduktion mindre, pga. salg af jord til kommunen, og nu er det svært at tjene penge, hvis han skal gøre bestanden endnu mindre.

-Det er jo sådan, at det er de sidste køer i stalden der giver fortjenesten. Så det er jeg jo meget ked af, som Søren fortæller.

Usikkerheden er værst
For Søren er det værste ikke, at han muligvis på sigt må droppe sit liv som landmand og se sig om efter et andet job. Han har indset, at han nok bliver den sidste landmand på gården. Det værste for ham er usikkerheden omkring hvornår det bliver, og hvor meget mere jord kommunen ønsker i fremtiden. Så længe han ikke ved det, ved han heller ikke hvornår det er slut med gården og landmandslivet for ham og hans familie.