- Og trænger du til en forklaring? Så kan du få det ved at klikke på ordene over denne tekst.
By- og landzoneloven er en tidligere gældende lov, der trådte i kraft den 1. januar 1970. Loven er nu afløst af Planloven.
Læs mere
Retsinformation:
Planloven
Et byomdannelsesområde er et område, hvor anvendelsen af bygninger og ubebyggede arealer for eksempel er til erhvervsformål, havneformål og på sigt skal laves til boligområde, institutionsformål, butikscentre, rekreative formål eller erhvervsejendomme, der er forenelige med anvendelse til boligformål.
Tvangsmæssig afståelse til det offentlige af privat ejendom. Kan ifølge grundloven kun finde sted, hvor almenvellet kræver det og mod fuld erstatning. Forekommer hyppigst af grundarealer til vejudvidelser, jernbaneanlæg, militære øvelsespladser og lignende.
Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget offentliggøres. Dette sker ved annoncering i lokalaviserne og på kommunens hjemmeside. Desuden sendes lokalplanforslaget direkte til grundejerne, lejerne, naboerne, organisationer og myndigheder.
Kommunen skal sikre, at grundejere, lejere, naboer og andre med interesse i det område, der lokalplanlægges for, bliver oplyst om indholdet i et lokalplanforslag.
Den offentlige høring skal være på mindst otte uger. Alle har i denne periode mulighed for at komme med indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget.
Foreninger og organisationer har efter anmodning ret til at blive holdt underrettet om forslag til lokalplaner.
Efter høringsperioden tager Kommunalbestyrelsen stilling til lokalplanforslaget på grundlag af de indkomne tilkendegivelser. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse beslutte at vedtage planen endeligt, eventuelt med ændringer i planen som følge af de indkomne indsigelser mv. Hvis der er tale om væsentlige ændringer i planen, offentliggøres lokalplanforslaget igen.
Når en lokalplan er endeligt vedtaget kan man klage til Naturklagenævnet, hvis man mener, at der er truffet beslutninger i strid med lovgivningen. Man kan ikke klage, hvis du blot er uenig i planens indhold. Klageadgang og klagefrister vil fremgå af annonceringen af planerne.
Læs mere
Naturklagenævnet:
Vejledning om klageregler
Med den nye kommunalreform har staten overtaget ansvaret for planlægningen af større tekniske anlæg af national og regional betydning.
Dette kan for eksempel være ved placering af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg, store vindmøller eller lignende.
Planlægningen sker gennem landsplanredegørelser, landsplandirektiver og oversigter over statslige interesser.
Miljøministeren sikrer desuden gennem indsigelser, at statens overordnede interesser varetages i kommunernes planlægning.
Læs mere
Miljøministeriet:
Landsplanlægning
By- og Landskabsstyrelsen:
Gældende landsplanredegørelse (fra 2006)
Siden 1970 har Danmark været opdelt i byzone, landzone og sommerhusområde.
I en landzone kræver det tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis man vil udstykke, opføre nyt eller ændre anvendelsen af eksisterende bygninger og ubebyggede arealer.
Landzoneadministration skal blandt andet medvirke til at opretholde en skarp grænse mellem by og land og sikre befolkningens adgang til naturen.
"En trafikrutes beliggenhed i et terræn" (Politikens Nudansk Ordbog).
Agenda 21 er navnet på en handlingsplan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Planen blev vedtaget af stats- og regeringschefer fra 181 lande på Rio-konferencen i 1992.
Idéen med planen er at gøre noget ved miljøtrusler, begrænse ressourceforbruget og styre udviklingen i en mere bæredygtig retning.
"Tænk globalt - handel lokalt" er en væsentlig del af planen. Det lokale engagement er - ifølge Agenda 21 - en vigtig forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer.
En lokalplan indeholder typisk bestemmelser om:
- Hvad området og bygningerne skal bruges til
- Hvor og hvordan, der skal bygges nyt
- Hvilke bygninger, der skal bevares
- Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes
- Vej-, og stiforhold
I en lokalplan fastlægger Kommunalbestyrelsen mere detaljeret, hvordan området skal anvendes og se ud i fremtiden. En lokalplan gælder for et mindre, afgrænset område i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner. Ifølge Planloven skal der laves lokalplan, før der kan gives tilladelse til:
- Større udstykninger
- Større byggerier og anlægsarbejder
- Større nedrivninger
Lokalplanen må ikke stride mod regionplanlægningen og kommuneplanen. Er der modstrid, skal region- og kommuneplan ændres, hvis kommunen ønsker at gennemføre lokalplanen.
Læs mere
Københavns Kommune:
Hvad er en lokalplan?
"Planloven regulerer den fysiske planlægning, altså vores fysiske omgivelser. Loven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø. Dette for at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet."
Læs mere
Retsinformation:
Planloven
På
plansystem.dk kan du finde alle planer, som hører under planloven. Dog ikke regionale udviklingsplaner.
Den private ejendomsret er i Danmark beskyttet af Grundlovens § 73:
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
De regionale udviklingsplaner indeholder det, som de fem regioner anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder.
Det er regionernes (regionsrådene) opgave at udvikle regionale udviklingsplaner.
Når en lokalplan er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal planen bekendtgøres offentligt.
Dette sker ved annoncering i lokalaviserne og gennem direkte besked til grundejerne og til de, der er kommet med indsigelser til lokalplanforslaget. Grundejerne vil efterfølgende modtage et eksemplar af den trykte lokalplan.
Lokalplaner tinglyses på de enkelte ejendomme og er juridisk bindende for grundejere og lejere.
En ejendoms eksisterende, lovlige anvendelse kan fortsætte også efter vedtagelsen af en lokalplan - også selv om anvendelsen er i strid med den nye plan. Grundejerne bliver ikke pålagt en handlepligt med lokalplanen. Det vil sige, at den ikke medfører krav om at etablere de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.
Men hvis grundejeren ønsker at ændre anvendelsen af arealer og bygninger eller at sætte nyt byggeri eller nye aktiviteter i gang, skal man følge bestemmelserne i lokalplanen.
VVM er en forkortelse for vurdering af virkninger på miljøet.
En VVM er en redegørelse for, hvor hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU's VVM-direktiv.
Miljøministeriet har i en liste over anlæg, der altid er VVM-pligtige, beskrevet de typer af virksomheder og anlæg, hvor kravet om en VVM-redegørelse altid gælder ved nyanlæg eller væsentlige ændringer. Det drejer sig for eksempel om
- Kraftværker
- Produktion af jern, stål eller cement
- Kemiske fabrikker
- Motorveje, jernbaner og lufthavne
- Behandling af affald og spildevand
- Store husdyrhold
- Detailhandelscentre med regional betydning
- Store feriebyer og hotelkomplekser
- Større vindmølleanlæg