"Jeg gider ikke mere!"
Mor til to, 32 år
Hej - Jeg er mor til 2 børn, og jeg er alene med dem. Jeg gider ikke leve mere, men ved ikke, hvordan jeg skal tage mit liv på den mest nænsomme måde, så børnene nok skal komme over det. Har tænkt på flere måder, men da jeg er alene med børnene, er jeg bange for, at det er dem, der skal komme og finde mig, hvilket jeg ikke kan byde dem.
Jeg går til psykolog, men føler ikke, jeg kommer nogen vegne. Min kæreste gennem 3 år har forladt mig, og derfor er jeg langt, langt nede. Tuder hele tiden og kan ikke magte noget som helst. Jeg skal starte på pædagogstudiet i morgen, men kan slet ikke overskue det. Det hele er smuldret for mig, og ved, der ingen grund er til at kæmpe, da jeg ikke føler, jeg kan være en skid for mine børn.
Først forlod han mig, og jeg troede aldrig, jeg ville komme over det, men halvanden måned efter kontaktede han mig, og jeg tog ham selvfølgelig tilbage...lige siden har han taget mig tilbage og droppet mig, taget mig tilbage og droppet mig...nu kan eller gider jeg bare ikke mere. Døden er så befriende at tænke på, ikke mindst når jeg tænker på, hvad jeg er for en mor for mine børn. Jeg har intet at byde dem, og de er ikke tjent med mig i deres liv. Hvordan afbryder jeg bedst muligt det her lorte liv, så de ikke kommer til at lide skade... ?
Livslinien svarer:
"Du skal leve for dine børn og dig selv!"
Kære dig
Tak for din mail, som jeg er glad for, du har fået skrevet. Du skriver, du er enlig mor til to børn, og at din kæreste er gået fra dig adskillige gange. Du skriver også, at du har alvorlige selvmordstanker, fordi du ikke føler, du kan være nok for dine børn.
Jeg kan godt forstå, at du bliver træt og ked af det, når din kæreste ikke kan beslutte sig for, om han vil være sammen med dig eller ej. Det er utrolig opslidende følelsesmæssigt særlig hvis du har mange følelser for ham.
Dig selv
Det er hårdt arbejde, at være alene med to børn. Har du familie og venner, som kan aflaste dig ind imellem? Hvis ikke, så vil jeg anbefale, at du prøver at skaffe aflastning, så du kan være lidt alene og få ro til at tænke nogle tanker. Måske kan en forælder fra dine børns institution/skole have dem en weekend, hvis du ikke har andre muligheder.
Din kæreste
I hvert fald bliver du nødt til at tage en alvorlig samtale med din kæreste og forklare ham, at du ikke længere vil stå model til al den kommen og gåen. Han må beslutte sig én gang for alle ellers må du tage beslutningen og gå fra ham én gang for alle.
FORDI hverken du eller dine børn kan holde til det. Det kan være hårdt, hvis du holder af ham, men det er det bedste, du kan gøre for dig selv lige nu. Hans ubeslutsomhed tager jo al din tid og energi.
Dine børn
Dine børn vil aldrig komme sig over at have mistet deres mor og selvmord er en frygtelig måde at miste på. Børn føler ofte, det er deres skyld, og de tror, det er noget, de har gjort, der er skyld i selvmordet.
De har kun dig, så du bliver også nødt til at være der for dem også når livet gør ondt. Du må vise dem, at man kan løse sine problemer og blive glad igen. Dette skriver jeg ikke til dig for at give dig mere skyld, end du i forvejen har. Jeg kan læse på din mail, at du forestiller dig, at dine børn vil få det bedre uden dig. Det er almindeligt at tænke sådan, når man er i krise og har selvmordstanker, som du har.
Men det passer ikke alle undersøgelser viser netop, at børn, der mister en forælder ved selvmord, føler sig svigtet og forladt.
Professionel hjælp
Jeg ved godt, du har svært ved at overskue situationen lige nu. Du har kærestesorg, og måske er der også andre ting i vejen? Du skriver, du går til psykolog, men at det ikke rigtig hjælper.
Har du fortalt psykologen, at du har kærestesorg og selvmordstanker? En psykolog kan kun arbejde med det, der bliver sagt højt. Altså må du være meget åben, hvis du skal have effektiv hjælp.
Hvis det er kemien mellem dig og psykologen, som ikke fungerer, så kan du overveje at skifte, men det plejer at blive bedre, når man har besluttet sig for at arbejde med det, der gør rigtig ondt.
Har du talt med din læge om du måske kan have en depression? Jeg synes i hvert fald, at du skal tale med din læge om dine selvmordstanker.
Dit netværk
Du skriver ikke, om du har et job, familie eller venner. Har du nogen, som du føler, du kan tale med om det, der er svært for dig, og som måske kan hjælpe dig med nogle praktiske ting her i tiden, hvor du har det skidt?
Det er en kunst at kunne bede om hjælp, når man virkelig har brug for det. Du har netop taget det første skridt ved at skrive til os, og det er rigtig godt.
Tid
Du skal nok regne med, at det vil tage lidt tid, inden du får det bedre. Sådanne processer tager en del tid, og der er gode dage og dårlige dage.
Tag med dine børn på en lille udflugt og mærk glæden ved at have dem. Få lidt afstand til din kæreste, mens du arbejder med dig selv, og det du har brug for. Få ro til at mærke efter og lav en liste over de ting, du gerne vil have hjælp til. Tag så en ting af gangen og arbejd dig stille og roligt igennem listen.
Almindelige bekymringer
Mange i din situation er nervøse for, at deres børn vil blive tvangsfjernet, hvis man beder om hjælp eller siger, man har selvmordstanker. Det passer ikke. I stedet vil man forsøge at hjælpe dig, alt hvad man kan, så din lille familie netop kan forblive sammen. Dette skyldes, at det er bedst for børnene.
Ring til Livslinien
Ring til os, når du mærker, at selvmordstankerne er ved at tage overhånd, så du ikke kommer til at skade dig selv. Vi kan hjælpe dig med andre henvisningsmuligheder i dit lokalområde. Jeg håber virkelig, at du hjælper dig selv til at få den hjælp, du har brug for, så du kan begynde at tro på, at du kan være noget for dine børn. Det handler ikke om at ville dø, men turde leve livet.
Bedste hilsner
Livslinien |