Danmark en skibsbygningsnation
I mere end 1000 år har Danmark været en skibsbygningsnation. Først sejlskibe, siden damp- og dieselmotorskibe.
Skibsbyggere har altid været optaget af at udvikle skibenes fart, stabilitet og bæreevne. Og for at gøre skibsfarten rentabel skulle det samtidig være skibe, der kunne betjenes af så få hænder som muligt.
Fra klamp til konstruktion
Oprindeligt blev skibene skabt ude på beddingen efter rent håndværksmæssige traditioner. Resultatet afhang af øjemål, erfaring og tommerfingerregler. I 1700-tallet begyndte man at bygge efter konstruktionstegninger, først på statens orlogsværfter - siden på de private værfter.
Moderne skibsbygning
I dag bygges handelsflådens nye skibe først og fremmest på værfter i Fjernøsten. Men megen maritim know-how er fortsat placeret i Danmark, hvor skibsdesignere og rederier blandt andet har fokus på at mindske skibenes CO2-udslip og miljøbelastning
Læs mere:
Green Ship of the Future
Under sejl, for dampmaskine og dieselmotor
Traditionelt inddeles skibe efter den kraft, der driver skibet frem: Vindkraft eller mekanisk kraft.
Sejlskibe
Sejlet dukker op i danske farvande i perioden op til vikingetiden. Fra ét stort sejl, råsejlet, blev skibenes rigning i de efterfølgende århundreder forsynet med forskellige typer sejl og flere master. I vikingetiden brugte man stadig kombinerede ro- og sejlskibe, men herefter blev handelsskibene for store til, at de kan manøvreres med årer. Mellem 1300 og 1800 opstod mange forskellige typer sejlskibe, hvor det først og fremmest var størrelse og skrogform, der varierede. I løbet af 1800-tallet blev de helt store sejlskibe, barkskibe og fuldriggere udviklet. De var rene vindmaskiner.
Dampskibe
Dampskibet blev introduceret i danske farvande 1824. De første dampskibe var hjuldampere, der blev drevet frem af stempeldampmaskiner koblet til skovlhjul på aksler. Skovhjulene var følsomme over for hårdt vejr, og den driftsikre skibsskrue vandt derfor indpas fra midten af 1800-tallet. Langt op i 1800-tallet brugte man stadig sejl og sejlede kun for damp, når vinden svigtede. I begyndelsen af 1900-tallet vandt dampturbinen indpas. Store skibe, som Atlanterhavsdampere, kunne ved dampturbinens kraft komme hurtigere frem.
Dieselmotorskibe
I 1912 blev "Selandia" søsat. Den var verdens første oceangående dieselmotorskib, og der var mange fordele ved dieselmotoren i forhold til dampmaskinen. Den var energieffektiv, dieselmaskineriet fyldte mindre og skabte dermed plads til mere fragt, og så skulle der langt færre hænder til at betjene maskineriet.
Specialiserede skibe
Siden Anden Verdenskrig er handelsskibene blevet stadig mere specialiserede i forhold til lasten. I dag er de mest benyttede skibstyper containerskibe, bulkcarriers, tankskibe og passagerskibe.
Containerskibe sejler med forskellige slags varer lastet i ens beholdere, containere. Skibets kapacitet opgøres efter, hvor mange standardcontainere på 20 fod, det kan sejle med. Containerne transporteres til og fra skibene på lastvogn eller jernbane. Containerskibene indgår på den måde i transportkæder fra fabrik til butik eller forbruger.
Bulkcarriers er tørlastskibe med kun eet dæk og store åbne lastrum til massegods som korn, kul eller malm.
Tankskibe er beregnet til transport af væsker som olie, benzin og flydende kemikalier. Skibets lastrum er opdelt i separate tanke. Det har dobbeltskrog for at undgå eller mindske udslip ved kollision eller grundstødning.
Færger er skibe, der fragter gods, biler og passagerer og jernbanematerial. De kan have op til tre vogndæk og roll-on-roll-off faciliteter, så lasten kan køres om bord og fra borde via ramper eller elevatorer mellem dækkene.
Specialskibe
Ud over fragtskibe findes en række specialskibe, der servicerer søfarten inden for forskellige områder. Det kan være feederfartøjer, der er mindre containerskibe. Der kan også være tale om lods-, bjergnings- og redningsskibe samt off-shore fartøjer.