Langs kysten
Danmark er et ø-rige med en lang kystlinie på ca. 7.400 kilometer. Et imponerende tal sammenlignet med landets lille areal på omkring 43.000 km2. Langs de danske kyster ligger havne som perler på en snor.

Naturhavne
Ordet havn betyder oprindelig en god og tryg ankerplads. Det indgår i flere stednavne. Mest kendt er København - købmændenes havn. De første havne var naturhavne. De lå i bunden af fjorde eller oppe ad åer i læ for vind og strøm, og beskyttet mod fjendtligt angreb. Den typiske danske havn var i århundreder bolværk og en enkel skibsbro, hvor varer kunne lastes og losses.

Havnenes udvikling
Havnenes udvikling er tæt forbundet med udviklingen i skibsfarten. Jo større skibene blev, jo dybere skulle løbene ind til havnen og selve havnen være. Gennem århundrede foregik uddybningen med håndkraft, men i anden halvdel af 1800tallet kom mekaniserede muddermaskiner på banen.

Havnen som knudepunkt
I takt med industrialiseringens fremvækst steg behovet for transport over land og sø. Havnene blev vigtige knudepunkter for transit af råstoffer og kul til fabrikkerne, færdigvarer til afsætningsmarkederne, fødevarer og byggematerialer til de hastigt voksende byer. Fabrikkerne flyttede ind på havneområdet, og jernbanesporerne ført ned til kajen. I de store byer fik havnen vokseværk. Det pulsede af liv. Havnen var fyldt med skibe, kraner, søfolk og havnearbejdere. Der kom kajer og bygninger beregnet til kul og koks, stykgods, trælast, korn osv. Oliehavnen lå af sikkerhedsmæssige grunde afsondret fra de andre kajer.

Frihavnen
Tidligere var toldklarering en af havnenes vigtige funktioner. I 1891 blev Københavns frihavn i tråd med tidens liberalistiske strømninger etableret. Frihavnen er et toldfrit område for varer til reeksport.

Søfartens basis
Afsætning af varer kræver en velfungerende infrastruktur. Uden funktionelle havne ingen omsætning og dermed ingen søfart.

75 procent af Danmarks udenrigshandel går gennem danske havne. Selvom broer har erstattet færger, og det meste af indenrigsfarten nu foregår på lastvogn, er der stadig meget indenrigsgods, der transporteres via danske havne. Havnene er vigtige knudepunkter for videre befordring af varer.

Erhvervshavne
Den traditionelle trafikhavn, hvor gods fra nær og fjern blev lastet og losset, er erstattet af moderne færgehavne og erhvervshavne. De har havneanlæg specielt beregnet til passagertransport og til håndtering af gods i containere, af massegods som fx korn, salt, foderstoffer samt af olie, flydende gas og kemikalier.

Internationalt havnenetværk
Sammenlignet med internationale havne i USA, Sydafrika, Fjernøsten og Australien er de største danske havne små. Men de danske havne indgår i en slags fødekæde, hvor de mindre havne er såkaldte feederhavne for de større.

Se mere:
En lang række af de danske havne er samlet i en interesseorganisastion. Hvis du klikker på linket nedenfor, kommer du videre til foreningens hjemmeside:

Danske havne