Moderne navigation
I dag har navigatøren en lang række hjælpemidler til rådighed på kommandobroen. Tendensen går i retning af, at alt samles og vises i store komplekse systemer (ECDIS) på en fladskærm. I systemerne indgår elektroniske søkort, GPS, radar, ekkolod, AIS (automatisk identifikationssystem af skibe) og log (fartmåler) som de vigtigste. Det er forskelligt fra skib til skib, om man mest bruger elektronisk navigation eller navigerer efter søkort i papirform. Men skibene i den danske handelsflåde har både elektroniske søkort og papirkort.
Lodsens rolle
De danske farvande er vanskelige at sejle igennem. Der er ikke ret meget vand under kølen, når de store skibe sejler gennem Øresund eller Storebælt. Desuden bugter ruterne sig noget. Derfor anbefales det, at skibene tager lods ombord, når de skal sejle gennem Danmarks internationale farvande. Når danske skibe sejler rundt i verden, tager de også lods ombord, når de skal gennem snævre farvande - eller ind og ud af havn. Skibene og deres laster er så værdifulde, og sikkerheden for mandskabet prioriteres så højt, at lodsen er pengene og ulejligheden værd.
Se mere:
Vil du vide, hvordan skibsfarten er lige nu? Hvis du klikker på dette linket nedenfor, så kan du se alle de AIS-signaler, som klodens skibe udsender.
Shipspotting
Print side
Navigation i vikingetiden
For 1000 år siden havde man ikke alle de hjælpemidler, vi kender i dag. Og alligevel har vikingerne formået at sejle meget langt væk. I dag forstår vi ikke, hvordan de har båret sig ad, og der er meget gætteri med, når vi skal prøve at forklare det. Vikingerne styrede efter sol, måne og stjerner, hvis gang over himlen de var fortrolige med hjemmefra. Og de aflæste naturens mange tegn i vind, bølger, skyer og i fugles og havdyrs adfærd. De brugte vindfløjen til at styre efter og har muligvis også brugt et primitivt solkompas til sejlads over Nordatlanten.
Navigation omkring 1500-tallet
I 1500-tallet var både loggen til at måle farten med og loddet til at måle dybden med i brug. Kompasset vandt indpas på danske skibe i løbet af 1500-tallet. I de følgende århundreder kunne navigatørerne ved hjælp af forskellige vinkelmålerinstrumenter - f.eks. sekstanten - bestemme deres position ved at måle stjerner, solhøjde og mærker på land.
Nyere navigation
Radaren blev opfundet og udviklet under Anden Verdenskrig. Den sender et signal ud, som reflekteres af omgivelserne og sendes tilbage til skibet, som viser det på en skærm. Senere i 1900-tallet kom der mange andre elektroniske navigationshjælpemidler, herunder radiopejling, den elektroniske log, ekkoloddet og det elektroniske søkort.
Print side
Søkort
Søkort var frem til midten af 1800-tallet militære hemmeligheder, og man kunne ikke bare gå ind i en forretning og købe dem. Det levede lodserne i f.eks. Øresundsområdet godt af, for så var de udenlandske skibe nødt til at tage en lods område, som kunne vise dem vej gennem farvandene. I 1857 opgav Danmark efter udenlandsk pres og økonomisk erstatning Øresundstolden, men da havde den også været i brug i mere end 400 år. De første pålidelige søkort over hele Danmark blev udført af Jens Sørensen, som i 1689 blev udnævnt til søkortdirektør. Han målte kysterne op ved at gå rundt om dem med en "milevogn" spændt efter en hest. Derved fik han nogle ganske nøjagtige søkort, men på grund af militære hemmeligheder blev de henlagt i Søkortarkivet i mere end 100 år. Staten ville ikke forære nøglen til riget ved at udlevere søkort til fjendtligt indstillede stater. I dag har man meget nøjagtige søkort, og Farvandsvæsenet opmåler løbende kyster og dybder i de danske farvande, så skibstrafikken har pålidelige og opdaterede søkort at sejle efter.
Fyr
Det første danske fyr blev oprettet ved Falsterbo i første halvdel af 1200-tallet. På Skagen, Anholt og Kullen blev de første danske vippefyr med åben ild oprettet i 1561. I midten af 1800-tallet lyste mange nye fyr for alvor op langs de danske kyster. Ude på havet blev der placeret fyrskibe til at lede skibstrafikken uden om grunde. I årene 1828-1988 havde Danmark i alt haft 25 fyrskibe. Nogle er nu blevet erstattet af bundfaste fyr, mens andre er blevet overflødige på grund af moderne navigationshjælpemidler.
Sømærker
Fra slutningen af middelalderen satte man koste og tønder op som afmærkning. Op gennem 1800-tallet udviklede de enkelte lande hvert deres system. I 1980 blev man internationalt enige om et næsten universelt system (IALA). I de europæiske farvande har man grøn som styrbords afmærkning og rød som bagbord. Sømærker findes i følgende. kategorier: Sideafmærkninger, kompasafmærkninger, midtfarvandsmærker, isolerede fareafmærkninger og specialafmærkninger.
Se mere:
Du kan læse mere om søafmærkning på Farvandsvæsenets hjemmeside:
Print side