Mænd af format
En række mænd af usædvanligt format skabte i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet en bølge af fremgang inden for søfarten og for samfundsudviklingen.
C. F. Tietgen var Danmarks første finans- og industrimand på internationalt niveau. Han var direktør for Privatbanken, stiftede Det Forenede Dampskibsselskab DFDS i 1866 og stod bag anlæggelsen af Esbjerg Havn.
H. N. Andersen etablerede i handelsselskabet Det Østasiatiske Kompagni, ØK i 1897. Under Andersens ledelse voksede kompagniet og blev et verdensforetagende med linjefart på tre verdensdele. I mere end et halvt århundrede havde ØK førerstillingen som dansk handels internationale flagskib.
Ditlev Lauritzen stablede allerede som ganske ung en blomstrende import- og eksportvirksomhed på benene i Esbjerg. I 1890erne går han også ind i skibsfarten. Det blev startskuddet til et af Danmarks største rederier, J. Lauritzen. Rederiets blev førende inden for køleskibe og internationalt kendt for sine polarskibe brugt til videnskabelige ekspeditioner til Arktis og Antarktis.
A. P. Møller grundlagde i begyndelsen af 1900-tallet "Dampskibsselskabet Svendborg" og Dampskibsselskabet af 1912". I modsætning til ØK og Lauritzen var skibsfarten udgangspunktet for Møllers virksomhed, der i løbet af 1900tallet overhalede både DFDS og ØK inden om. I dag ejer koncernen verdens største containerrederi.
Fra selveje til partsrederier
Oprindeligt ejede skipperne selv deres skibe og de laster, de sejlede med. I takt med at skibene blev større og dermed dyrere at anskaffe, og lasterne blev større og dermed mere kostbare, blev det mere almindeligt med partsrederier. Her slog flere sig sammen og fik part i skib og last.
Aktieselskaber
Da dampskibene vandt indpas blev det nødvendigt at sprede finansieringen på en større kreds af investorer, og aktieselskabsformen blev fra da af den almindelige selskabsform for rederier.
Kommanditselskaber
Kommanditselskabsformen har været brugt til maritime anpartsprojekter. Selskabsformen blev især brugt til enkeltskibsprojekter af skatteplagede investorer i 1970erne og 80erne. I folkemunde blev de kaldt for "trusserederier".
Moderne rederier
I dag er førende danske rederier koncerner med datterselskaber placeret i både ind- og udland.