Redningsmidler
Ombord på skibene i den danske handelsflåde har man redningsveste og overlevelsesdragter, så man kan overleve en tur i vandet. Desuden er skibene udstyret med gummiredningsflåder og i visse tilfælde redningsbåde og fritfaldsbåde. En fritfaldsbåd kan sejle gennem både ild og vand. Skibene har også bøjer, som automatisk begynder at sende nødsignaler op til satellitterne, når de kommer i vandet. Så skibe går ikke længere ned, uden at der er nogen, der opdager det.
Kystredningsstationerne
Kystredningstjenesten har 21 redningsstationer i Danmark. Mange af dem er placeret ved den jyske vestkyst og i de indre danske farvande, hvor risikoen for søulykker er størst. Tilbage i 1800-tallet var det helt nødvendigt, at man i fiskerisamfundene havde en redningstjeneste. I dag er fritidssejlere blevet en stor del af redningstjenestens arbejde. Redningsstationerne bemandes af tilkaldevagt.
Søredning i praksis
Når et skib kommer i nød, kan mandskabet kontakte Lyngby Radio via skibets radio (typisk en VHF-radio). Det er SOK (Søværnets Operative Kommando), som koordinerer redningsindsatsen med f.eks. helikopter eller skib. Kystredningsstationerne hører under Farvandsvæsenet. Hos TDC Lyngby Radio har de lyttevagt året rundt på VHF kanal 16 og DSC kanal 70. Fordelen ved at bruge skibsradioer i forhold til f.eks. mobiltelefoni er, at de har en længere rækkevidde, og at alle andre skibe kan lytte med. På den måde kan en redningsaktion koordineres bedre.
Du kan læse mere om søredning i de danske farvande, hvis du klikker på de tre links nedenfor.
Farvandsvæsenet
Søfartsstyrelsen
Lyngby Radio
Søen var en farlig arbejdsplads
Helt op i 1800-tallet var forlis meget forekommende i de danske farvande. Mange søfolk oplevede at forlise flere gange i løbet af deres liv, og et forlis var ikke nødvendigvis det samme som at drukne. Forlis var tidligere en del af erhvervsrisikoen ved at være sømand. I dag sker der sjældent forlis, og når det sker, har vi gode redningsmidler. Specielt redningsflåderne er meget sikre, når man først er kommet op i dem. De gammeldags redningsbåde er mere problematiske, for de har været skyld i flere dødsfald ved øvelser end de har reddet menneskeliv.
Moderne forlis
Der sker stadig forlis - også i danske farvande, men de er heldigvis sjældne. Årsagerne til forlisene er som oftest, at to skibe misforstår vigepligten og kolliderer. Eller skibe går på grund ved fejlnavigation, manglende årvågenhed eller maskin-/rorskade.
Forebyggelse af forlis
Søfartens Arbejdsmiljøråd har oprettet en hjemmeside, hvor skibene anonymt kan indberette såkaldte "near-miss", dvs. situationer, som ville kunne have udviklet sig til et forlis eller en anden alvorlig ulykke. Databasen er en hjælp til vidensdeling, så en gentagelse af situationerne forhindres. Læs mere om "near-miss" ved at klikke på linket her:
Near-miss
Søredningsøvelser
Fremtidens søfolk lærer at bruge nødsignaler, overlevelsesdragter, udsætte og vende redningsflåder og at kommunikere. På skibene er der faste planer for evakuering, og der er jævnlige øvelser med redningsmidlerne. Alle besætningsmedlemmer har en rolle i forbindelse med evakuering og søredning.
Brandslukning
Brande på et skib er meget farlige. Da man ikke umiddelbart kan få hjælp udefra, må man på skibet være sin egen brandstation. Uddannelse i brandslukning omfatter slukning af oliebrande med vandtåger. Desuden lærer man om slukning af brande med brandtæpper, CO2 og pulverslukkere.
Førstehjælp
På skibene må man klare sig selv, og eleverne lærer derfor om emner som kunstigt åndedræt, hjertemassage og standsning af blødninger.