Globalt erhverv
Søfart er et globalt erhverv og derfor afhængigt af udviklingen på verdensplan. Op- og nedture har altid været et grundvilkår for søfarten. Økonomisk fremgang og vækst har ligesom internationale kriser og krige sat rammerne.
I dag stammer mere end 90% af indtjeningen fra besejling mellem udenlandske havne. Dansk søfart er derfor stærkt afhængig af den frie adgang til det internationale fragtmarked.
Regulering
Søfarten er op gennem tiden blevet reguleret af danske myndigheder, dels gennem opkrævning af told og skat, og dels gennem love og regler om sikkerhed til søs.
Læs mere om sikkerhed under temaet "Sikkerhed til søs"
Told & skat
Siden middelalderen er varer blevet pålagt told og afgifter. I 1600-tallet begyndte man at registrere skibenes størrelse og lastevne som grundlag for beskatning. I 2002 blev den moderne tonnageskat indført som en fast skat - en slags vægtafgift på den tonnage, somet rederi disponerer over.
DIS
Efter en drastisk tilbagegang for dansk søfart i 1980erne blev Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, indført i 1988. Formålet med DIS var at fremme dansk søfarts konkurrenceevne ved at indføre nettohyrer uden skat.
Styrelserog væsener
Søfartsstyrelsens ansvarsområde er dansk søfart og dens rammevilkår, skibet og dets besætning. Farvandsvæsenet står for sejladssikkerhed først og fremmest i danske farvande og søredning
Læs mere:
Søfartsstyrelsen
Farvandsvæsenet
Dansk repræsentation
Søfart er et internationalt erhverv. Danmark deltager derfor i det internationale samarbejde omkring udformning af regler for søfarten, der gælder regionalt og globalt.
International Maritime Organization
FNs søfartsorganisation International Maritime Organisation, IMO, regulerer søfarten globalt.
IMO har eksisteret i et halvt århundrede og arbejdet med at sikre havets miljø og sikkerheden til søs.
I disse år er der fokus på miljø og klima. Danmark har bl.a. været drivkraften bag en global udfasning af enkeltskrogede tankskibe. Helt aktuelt er der forhandlinger om et dansk forslag om at stille verdensomspændende krav til nye skibes energieffektivitet. Danske forskere og embedsmænd har udviklet et såkaldt designindeks, der på baggrund af nøgletal som motorstørrelse, topfart og lasteevne udregner skibets gennemsnitlige CO2-udledning. Hvis forslaget vedtages i IMO, skal alle nye skibe - hvad enten de bygges i Kina, Indien eller Europa - leve op til mindstekrav om energieffektivitet.
EU
Når IMO har vedtaget regler, der skal gælde for hele verden, bliver reglerne omsat til regionalt brug i EU.
EU-landene har en fælles søfartspolitik, der dels går på at fremme søfartens konkurrenceevne og dels er fælles standarder til sikkerhed, miljø og klima.