Gode råd om netshopping
Der er gode penge at spare ved at købe tøj på nettet. Og især brugt tøj, som ofte er i fin stand. Samtidig kan du også tjene gode penge på at sælge egne køb videre til andre.
Huskeregler, når du køber over nettet
Hvad er vigtigt at huske, når du gerne vil købe noget på nettet - uden at blive snydt?
Følger du 3 ret enkle regler kan det ikke gå helt galt:
1. Betal altid med betalings- eller kreditkort, så kan banken tilbageføre dine penge, hvis du fx IKKE modtager varen eller noget andet går galt.
2. Oplys aldrig dit kontonummer via en formular eller via email! - Brug i stedet dit kortnummer.
3. Overfør aldrig penge til en privat konto! Eller betal først, når du HAR fået varen.
Tjek for E-mærke
Flere netbutikker er tilknyttet en mærkningsordning, så netbutikken overholder en række regler, der sikrer kunderne en ordentlig og fair handel.
Du kan normalt se på selve netbutikkens hjemmeside, om den er fx E-mærket, som er en garanti for god og sikker nethandel.
Når du ser e-mærket på en hjemmeside skal du klikke på mærket og tjek om den forbinder dig til E-mærkets hjemmeside, som ser sådan her ud
Et eksempel er Elgiganten.dk. Her finder du E-mærket nedest i venstre hjørne på siden.
Forbrugerstyrelsens hjemmeside om købesikkerhed
Du kan også tjekke netbutikken på Forbrugerstyrelsens
Se Forbruger Europas hjemmeside.
Under den særlige Howard-funktion på hjemmesiden, kan du taste netbutikkens navn eller hjemmesideadresse ind, og se en række oplysninger om butikken.
Se mere på forbrugerrådets hjemmeside
Returret på nettet
Du har minimum 14 dages returret på varer købt i en dansk netbutik. Og mindst syv dages returret på varer købt i en netbutik i et ANDET land indenfor EU.
Netbutikker uden for EU
Glem ikke, at hvis du handler i en netbutik uden for EU, skal du, udover varens pris og fragt, normalt også betale told, fortoldningsgebyr, moms og måske en grøn afgift på evt. miljøbelastende varer. Læs mere
Hvis du får problemer, så kan du klage. Det er det, der hedder din reklamationsret.
Læs mere om reklamationsret
Forbrugerstyrelsens sorte liste
Tjek også Forbrugerstyrelsens såkaldte sorte liste. HER er en oversigt over alle de butikker, der har undladt at følge Forbrugerklagenævnets afgørelser - også netbutikker. Dem skal man holde sig fra. Se www.forbrugerstyrelsen.dk
Mere om netsikkerhed
Du kan i øvrigt læse ALT om, hvordan du bevæger dig sikkert på nettet herinde på IT og Telestyrelsens website netsikker-nu.
Forbruger-fællesskab
Når det gælder om at finde de gode tilbud på nettet, ja så findes der også flere websites - man kunne kalde dem forbruger-fællesskaber - som hjælper dig til at få et overblik over, hvor de gode rabatter på nettet er.
Hos Forbrugerliv.dk kan du fx få rabatter på op til 8-20 procent, når du shopper i de onlinebutikker, du kender i forvejen og måske alligevel ville have brugt.
Du handler fuldstændig som normalt, men optjener såkaldte XtraPoints, som du siden hen kan bytte til kontanter eller fx gavekort til wellness-behandlinger eller andet. Besøg www.forbrugerliv.dk