Kæledyr på nettet
Mangler du et kæledyr - eller har du mistet dit kæledyr? Gå på nettet og tjek, om et kæledyr mangler dig som ejer. Du kan også få gode råd om hunde og hundefoder. Der findes hjemmesider om næsten alle slags dyr - og hjemmesider for næsten alle typer dyreelskere. Her har vi samlet en række gode links for dyreelskere.
Fugleforum.dk
Køb og salg af fugle, siden kan også bruges til at efterlyse fugle. Fx grøn undulat på fri fod: dusør 500kr!
Kæledyr.dk
En omfattende hjemmeside med utroligt mange ting. Hvor får man fx passet sin slange, når man skal på ferie?
Kattegalleriet
For dig, som elsker katte.
Alfahund.dk
Hjemmeside om hunde - drevet af fagfolk. Fagligt funderet site om hunde drevet af fagfolk.
Hundegalleri
Masser af fotos af andres hunde og masser af gode råd. Køb og slag af alt havd der har med hunde at gøre.
Mangler du et kæledyr - eller har du mistet dit kæledyr?
Gå på nettet og tjek, om et kæledyr mangler dig som ejer. Du kan også få gode råd om hunde og hundefoder.
Hvis du søger et kæledyr
Så er Dyreværnets hjemmeside et godt sted at starte. www.dyrevaernet.dk
Her kan du bådefinde dyr, som søger et nyt hjem og fremlyse dyr, du har fundet.
Mangler du dit kæledyr?
Så kan du søge på hjemmesiden www.dyrefinder.dk
Fællesskab for hundeglade
Er du hundeelsker, så er hjemmesiden Hundegalleri.dk måske interessant. Den kan minde lidt om Facebook for hunde, men udover billeder og beskrivelser finder du også et glimrende debatforum, hvor diverse emner tages op af hundeejere fra hele landet.
Der er livlig trafik på sitet, og hundeejerne kommer hurtigt i kontakt med hinanden. Som regel besvares spørgsmål inden for et par timer, og svarer nogen forkert, ja, så varer det ikke længe, inden andre brugere retter fejlen.
Hundeejerne viser deres hunde frem med stolthed, og andre hundeejere kommenterer dem og deres udseende. Noget så simpelt som legeaftaler mellem hunde er også ganske normalt på sitet.
Hundefoder
Nu vi er ved hundene, så skal vovse jo også fodres en gang imellem. Og her er der penge at spare, hvis du kigger dig godt for.
I 2004 lavede Forbrugerbladet Tænk i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse en laboratorieanalyse af 21 forskellige slags fuldfoderprodukter til hunde. Konklusionen på undersøgelsen er, at det billige foder er lige så godt som det dyre, hvis din hund ellers er sund og rask.
Prisforskellen mellem de billige og dyre produkter er over 300 kroner om måneden! Se: www.taenk.dk/?sid=2&cid=3440
For fugleinteresserede
Netfugl.dk er for dig, der har tålmodighed til at sidde stille i laaang tid og vente på, at netop den fugl, du har drømt om at spotte, omsider dukker op i DIT kikkertsigte.
På det her website finder du så godt som alt, hvad der er værd at vide om fugle og hvis det ikke er her, så er der helt sikkert links til et sted, hvor du kan finde det.
I et mystisk og meget indforstået sprog redegør sitets brugere her blandt andet for, hvor de sidst har set en bestemt sjælden fugl: www.netfugl.dk/index.php
For de udenforstående er der også blevet plads til en ordforklaring, hvor man blandt andet kan læse, at en ”Birder” er et udtryk for en aktiv fuglekigger, og at ”Twitche” betyder, at man tager af sted for at se en sjælden fugl. Så ved du det!. Se: www.netfugl.dk/info.php?id=dictionary:
Hjemmesiden har også et stort galleri over fugle, som medlemmerne har filmet og lister over snart sagt alt indenfor fugleverdenen: www.netfugl.dk/pictures.php