preload loader
Det er nemt - bliv klogere på it og din computer.

--:--:--

Se hvad skuespiller og musiker Jimmy Jørgensen laver på nettet

Klik med de kendte

Hvilke hjemmesider klikker Jimmy Jørgensen på?
Det nye quiz-program "Til tasterne" går tæt på danskernes brug af nettet - også de kendtes. En af dem er musiker og skuespiller Jimmy Jørgensen.

Fra nybegynder til online aktiekøber
I dag har Jimmy Jørgensen sin bærbare MAC-computer med overalt - bl.a. når han har pauser under prøverne på Østre Gasværk, hvor han for tiden spiller med i stykket "Come Together". Men sådan har det ikke altid været.

- Mit computerliv startede meget meget sent. Jeg var 40 år, da jeg fik min første hotmail, fortæller nu 45-årige Jimmy. Og jeg er virkelig dårlig til at svare på en mail. Det er noget med "hjælp - kh. Jimmy" eller "det en aftale" - jeg vil meget hellere ringe til folk!

Selvom Jimmy er ordknap på nettet, er han storforbruger af diverse nyhedssites, og så har nettet givet ham en ny hobby - nemlig at købe aktier.

- På grund af den her finanskrise, så har jeg handlet lidt aktier. Ja, tænk at jeg skulle sidde og snakke om aktier, det er jo fuldstændigt latterligt - men det er jo nettet, som har gjort det ved mig.

Pinligt at google sig selv
Der er kun en ting, som Jimmy er flov over at indrømme, at han også bruger nettet til: Nemlig at google sig selv.

- Ja, jeg har googlet mig selv! Det er sgu pinligt. Det er ikke noget, jeg er stolt af på nogen måde. Jeg synes bare ikke, det er i orden, griner han.

Se flere tips til nettet i "Til tasterne" i aften kl. 19:30 på DR1.

 

Send eller anbefal link

Til tasterne!

Se med mandage kl. 19:30 på DR1, når Peter Kær i programmet "Til tasterne" inviterer os alle sammen med på det teknologiske A-hold - med quiz, tips, lækre præmier og gode råd fra kendte danskere.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > Til_tasterne > kendis_nye

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.