preload loader
Foto: DR ©
5 Gode råd..



...Sørg for at give medarbejderne medindflydelse og lær derefter medarbejderen at påtage sig et større medansvar.(Louise Lindelof, Region Hovedstaden).
 

Få mere ud af medarbejderne

En leders succes kan måles på, hvor tilfredse medarbejderne er i deres job og hvor godt, de udfører det.

Tom Bjerregaard er ledelseskonsulent i FOA, og beskriver det sådan:

Den nye ledertype, der er nærværende og kommunikerende, er helt altafgørende for medarbejdernes trivsel. Når de ved, hvor de har deres leder, bliver de trygge og kan udføre deres arbejde ordentligt. De bliver mere modige og tør være mere til stede.

Her er tre bud på, hvordan ledere i det offentlige kan bruge medarbejderudvikling til at opnå bedre resultater på arbejdspladsen. 

1. Faglig stolthed og identitet
Louise Lindelof er serviceleder for rengøringspersonalet på Gentofte Hospital Hun arbejder dagligt med, at give sine medarbejdere den faglige stolthed, deres vigtige arbejde fortjener.

- Det er vigtigt at få opbygget en faglig identitet og stolthed hos medarbejderne, fordi rengøringsfaget er kendt for at være nederst i hierarkiet, og rengøringspersonalet bliver ikke nødvendigvis taget med i sammenholdet på et hospital, siger Louise Lindelof.

Hun sender ofte alle sine medarbejdere på kurser, der sikrer, at medarbejderne udvikler sig fagligt. Men også i dagligdagen er hun opmærksom på sine medarbejderes behov og situation. Hver dag hilser hun og taler med sine medarbejdere, og hun er heller ikke bleg for at tage en klud i hånden og hjælpe til.

2. Nytækning og selvudvikling
En indianer er måske ikke det oplagte valg som coach, når en medicinsk afdeling skal på kursus. Ikke desto mindre er det en vaskeægte indianer, som ledende overlæge på infektionsmedicinskafdeling på Skejby Sygehus, Lars Østergaard, har fået til at stå for selvudviklingen blandt afdelingens læger og sygeplejersker.

- Det er jo en utraditionel ting at få ind i en hospitalsverdenen. Derfor har reaktionerne også været meget forskellige fra dyb forundring til foragt og mistro, siger Lars Østergaard, der dog har fået overbevist en hel del medarbejdere om, at selvudviklingskurset med indianeren får øjnene op for helt nye aspekter.

3. Anerkendelse og påskønnelse
Da Christina Pawsø blev ny leder på institutionen Camillagården, satte hun fokus på alt det, der fungerede godt. Medarbejderne havde nemlig fokus på alt det, der ikke virkede.

- Det var en fejlfinderkultur. Så vi holdt en temadag, hvor vi fandt ud af, hvad der virkede rigtig godt, siger Christina Pawsø.

En øvelse, som virkede godt blandt medarbejderne, var det varme brusebad. Her bliver en medarbejder overdynget med rosende ord fra kollegerne. For når medarbejderne føler sig anerkendt, bliver det også nemmere at modtage kritik.











Se tre forelæsninger om ledelse på Danskernes Akademi.

Involverende ledelse
Thomas Jønsson, adjunkt

Den ordentlige medarbejder og hvordan man får en
 Henrik Jensen, lektor

Ledelse baseret på tillid
Niels Thygesen, lektor

 

Louise Lindelof, Gentofte Hospital

Giver sine medarbejdere faglig stolthed og identitet i det daglige arbejde.

 

Lars Østergaard, Skejby Sygehus

Fik en indianer til at lave selvudviklingskursus for læger og sygeplejersker.

 

Christina Pawsø, Camillagården

Et "brusebad" af ros har fået medarbejderne til også at kunne modtage kritik.

 
 

Godt arbejde

Se eller gense de fire programmer om god ledelse i serien "Godt arbejde", der sætter fokus på bl.a sygefravær og sundhed.

 

Ordbog

I tvivl om ord som APV, cvr-nummer og 300 timers reglen? Ordbogen giver en forklaring.

Slå op
 
 

Seneste nyt fra Jobliv

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > arbejdslivet > Mission_ledelse > Medarbejderudvikling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.