preload loader

Mogens er ny chef for Odense Brandvæsen og skal sikre, at borgerne får hurtig og effektiv hjælp, når ulykken er ude. Men det halter i ledelsen, hvor der er et akut behov for bedre samarbejde. MISSION LEDELSE rykker Odense Brandvæsen til undsætning.

 

Odense Brandvæsen: Manglende samarbejde i ledelsesgruppen

22. november 2010 kl. 23:00 på DR2

Odense Brandvæsen har været igennem en hård periode. Brandvæsnet har i flere år kæmpet med et dårligt arbejdsmiljø, som bundede i en ekstremt topstyret organisation uden dialog.

I 2009 tog Odense Kommune konsekvensen, og fyrede den tidligere chef for brandvæsnet. I maj måned 2010 blev Mogens Bjerregaard fastansat som ny beredskabschef. 

Han satte hurtigt gang i en forandrings- og strategiproces, der blandt andet skulle gøre ledelsesgruppen mere synlig.

Svært med ny lederstil
Men de fire afdelingsledere på Danmarks største brandstation har det svært med den nye lederstil, der stiller krav om dialog og konstruktiv kritik i en grad, som ledergruppen ikke har været vant til. 

Mission Ledelse sender ledercoach Tune Hein. Han er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i ledelse og organisation.

Efter et ønske fra beredskabschefen Mogens Bjerregaard er det nu op til Tune Hein at få ledelsesgruppen toptunet til at kunne håndtere de mange lederudfordringer, der venter dem i de kommende år.

Høflige afdelingsledere
Problemet står hurtigt klart for Tune Hein; afdelingslederne er mærkede af det forløb, de har været igennem i det seneste stykke tid. Det viser sig helt konkret ved, at de har svært ved at relatere til hinanden på andet end et helt overfladisk og høfligt plan.

Der er sjældent en nerve i diskussionerne i gruppen, hvis diskussioner da overhovedet forekommer. Over alle møder i ledergruppen ligger en dyne af høflighed, hvor ingen har lyst til at rive dynen væk og blotte sig for at komme ind til benet i diskussionerne i gruppen.

Ingen orienterer sig imod gruppen, men hellere imod sin egen afdeling. Helhedsbilledet er væk, og enhver hytter sin egen lille silo.

Tune Hein vælger at gribe opgaven an i tre tempi: To workshops på en halv dag og tilsidst et seminar med overnatning - altsammen for at ryste ledergruppen sammen og styrke relationerne internt imellem de fire afdelingsledere og Mogens Bjerregaard.

Første workshop: Værdier og brandslukning
I førte workshop arbejdes der med at fastslå hvilke værdier, ledergruppen sætter højt og gerne vil opnå på sigt.

Derudover bliver hele ledelsegruppen sendt ud på brandstationens øveterræn for at arbejde som en gruppe om at slukke en brand og redde to tilskadekomne ud af en bil og et hus.

Derefter bliver gruppen sendt tilbage til arbejdet med en opgave. De får besked om nu at prøve at koncentrere sig om at være den leder, som de gerne vil være til daglig. Desuden skal de spørge en af deres leder-kollegaer om hjælp et antal gange for derved at lære at blotte sig.

Anden workshop: Nye rammer og klippekort
I anden workshop nogle uger senere bliver gruppen transporteret væk fra brandstationen og til DR Byen. Det handlerom at få dem ud af deres vante rammer og give dem en oplevelse for derved at prøve at ryste dem sammen.

Workshoppen fokuserer endvidere på den daglige feedback i arbejdsøjemed, den gode konstruktive kritik, og deltagerne får her også lov til at fortælle lidt om deres privatliv for at lære hinanden nærmere at kende.

Derefter bliver gruppen sendt tilbage til arbejdet med et klippekort med fem klip. Hvert klip repræsenterer et valg, de kan træffe uden at rådføre sig med Mogens Bjerregaard først. Alle klip skal være brugt inden de mødes næste gang.

Seminar: Madlavning og rollespil
Cirka en måneds tid efter bliver ledelsesgruppen sendt til et sommerhus på Falster i to dage. Her skal de selv stå for madlavning og aftenunderholdning. Tune Hein følger med på sidelinjen for at se, hvordan de arbejder sammen om disse opgaver.

Desuden skal gruppen arbejde med rollespil og så iøvrigt slappe af og lære hinanden yderligere at kende.

På seminarets anden dag arbejdes der blandt andet med en konflikt imellem to af de toneangivende mandlige afdelingsledere i gruppen. En konflikt, som Tune Hein allerede fornemmede første gang, han mødte gruppen.

Derfor arrangerer han en samtalesession mellem de to og med Tune Hein som mediator. Konflikten skal frem i lyset og fjernes, fordi den fungerer som et drivanker fra fortiden, der hæmmer gruppens arbejde.

 

 

Send eller anbefal link

Coach: Tune Hein

Som chef har man rigtig tit rigtig travlt. Men det er meget vigtigt at tage sig tid til eftertanke. I hvert fald hvis man spørger Tune Hein.

 

"Synes du selv, at du gjorde det godt?"

Tune Hein

 
 

Godt arbejde

Se eller gense de fire programmer om god ledelse i serien "Godt arbejde", der sætter fokus på bl.a sygefravær og sundhed.

 

Ordbog

I tvivl om ord som APV, cvr-nummer og 300 timers reglen? Ordbogen giver en forklaring.

Slå op
 
 

Seneste nyt fra Jobliv

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > arbejdslivet > Mission_ledelse > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.