Atomkraft: Fissions-, og fusionsenergi
Bevæbnet med bannere og barnevogne kæmpede danskerne i 1970'erne imod atomkraftværker i Danmark. Som et resultat vedtog Folketinget i 1985, at atomkraft ikke skulle indføres her i landet.
Andre steder i Europa har atomkraften anderledes medvind, og forskere eksperimenterer på livet løs med at finde løsninger på affaldsproblemer og reaktorsikkerhed:
I Finland forsøger man at opbevare atomaffald i - hævdes det - langt sikrere depoter dybt under jorden. Franskmændene eksperimenterer med at forbrænde atomaffald i såkaldte hurtigreaktorer. Og for nylig besluttede verdens mest energislugende nationer at investere ti milliarder kroner i et forskningscenter for fusionsenergi.
Med fusionsenergi forsøger videnskabsmænd at efterligne solens processer: Målet er at få brintkerner til at smelte sammen, altså fusionere, i stedet for at splitte dem. I denne proces er faren for en kernenedsmeltning minimal. Derfor tiltaler metoden mange forskere.
Om danskerne kan samles om atomkraft for at nedbringe forureningen fra fossile brændsler om kul, olie og gas er uvist.
Men atomkraft ses i stigende grad som et alternativ til konventionelle energikilder - og som et middel til at reducere CO2-udledningen.
Læs mere
Risø: Information om fusionsenergi
Joint Venture projektet ITER
OAA: Organisationen til oplysning om atomkraft
Reel Energi Oplysning
Wikipedia om atomkraft
Fusionsenergi - hvad er det?
Fusionsenergi er drømmen om at efterabe det, der hver dag sker oppe i solen: Nemlig at lave energi ved at få atomkerner til at smelte sammen. Det kaldes også at fusionere.
Det kræver et kraftværk, hvor temperaturen kan komme op omkring de 200 millioner grader. I solen er der så varmt, at al gas er blevet til plasma.
Solens fusionsproces
Plasma betyder, at atomernes almindelige strukturer er brudt op. Elektronerne har frigjort sig fra deres kerner og bevæger sig frit omkring.
I denne kæmpestore kogende atomsuppe er der så varmt, at brintkerner begynder at smelte sammen til heliumkerner.
Når fire brintkerner i en kompliceret proces smelter sammen - de fusionerer - og bliver til én heliumkerne, forsvinder en lille smule af kernernes masse. Denne lille smule masse bliver omskabt til enorme mængder energi.
Ovenstående er princippet bag forsøg med fusionsenergi, hvor fusionsforskere forsøger at kopiere solens processer.
Fusionsenergi
Fusionsenergi får man ved at få lette atomer til at smelte sammen.
Almindelig brint er det enkleste og letteste atom, der findes. Brint har en proton som kerne med en elektron svævende omkring sig.
For at lave fusionsenergi, skal man bruge to specielle typer brint. Den ene er tung brint, deuterium. Her består kernen både af en proton og en neutron. Meget tung brint hedder en anden type, navnet er her tritum. Tritum består af en kerne med en proton og to neutroner.
Under processen med at få atomkernerne til at smelte sammen, opvarmer forskerne en blanding af deuterium og tritum, som bliver til plasma. Elektronerne frigør sig, men i kernerne er protoner og neutroner stadig sammen.
Når temperaturen når op omkring de 200 millioner grader, går kerneprocesserne i gang. Deuterium fusionerer med tritum. Hermed bliver der frigjort en masse energi.
Læs mere om fusionsenergi på: Forskningscenter Risøs hjemmeside