Farer du vild i økonomiens ordjungle?

Det er ikke nok at have en god idé - du er også nødt til at vide noget om økonomi.

Det stiller størst krav til din viden om økonomi, hvis du vil starte eget firma med ansatte, fx en frisør eller en restaurant, og mindst krav til din viden om økonomi at være lønmodtager. Uanset om du vil åbne en enkeltmandsvirksomhed eller et aktieselskab med en bestyrelse, bør du lave en forretningsplan og sætte dig ind i skattereglerne.

Klik på de ord herover, du gerne vil vide mere om.

Du har brug for at alliere dig med en advokat til at navigere i lovjunglen, når du vil starte eget firma. På den måde undgår du en masse begynderfejl og dyre retssager. Og så kan du trække udgifter til advokaten i opstartsfasen fra i skat. Rådfør dig med dit lokale Væksthus om, hvad du skal bruge en advokat til, og led efter en advokat, der har erfaring med at rådgive andre iværksættere.

Advokaten kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilken virksomhedstype, der er den rigtige for dig, da det økonomiske ansvar er forskelligt, alt efter hvilken virksomhedstype du vælger. Men husk altid at spørge, hvor meget rådgivningen koster, inden I taler videre.

Mere om advokatbistand på 100svar.dk
Se også Finansrådets iværksætterguide og "Iværksætterhistorier", Annelise Jensen, 2002

Langt de fleste iværksættere har brug for et banklån for at starte deres firma. Derfor er det afgørende, at du er godt forberedt til mødet med bankrådgiveren. Bankrådgiveren vil forvente, at du har en række dokumenter med inden mødet i banken:

• Forretningsplan
• Etableringsbudget
• Driftsbudget
• Likviditetsanalyse: Hvor stor kassekredit har du brug for, og hvornår har du brug for pengene

Det kan være en god ide at få en revisor, en bogholder eller en anden økonomikyndig til at kigge dine budgetter og din likviditetsanalyse igennem, inden du går i banken. Gå til din egen bankrådgiver først, men kontakt også et par andre banker. Der er nemlig forskelligt fra bank til bank, hvad det koster at låne, og om banken overhovedet vurderer, at din idé holder.

Rådgivning
Hver fjerde, der overvejer at blive iværksætter, søger råd hos sin bankrådgiver, inden de går i gang. Men endnu flere søger råd hos en revisor og familiemedlemmer, der har prøvet at starte deres eget firma, henholdsvis 35 procent og 39 procent. Derudover samler fire ud af 10 viden fra internet, bøger og artikler.
(Kilde: Iværksættere i det danske Rådgivningssystem, SDU, 2006)
Se også Finansrådets iværksætterguide og "Iværksætterhistorier", Annelise Jensen, 2002

Ca. en gang om måneden skal du sørge for, at dine bilag bogføres på mindst to konti i et såkaldt dobbelt bogholderi. Dine konti skal fremgå af en kontoplan med hver deres navn og nummer, når du opretter dit firma. Du skal gemme bilag, fakturaer og regnskaber i fem år.

Bilag
Hold øje med, om der står alt det, der skal på dine bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvad du har købt, hvornår, hvor og til hvilken pris. Bed evt. om en kvittering. Hvis firmaets navn, adresse og virksomhedsnummer ikke står på kvitteringen, må du bede dem om at stemple kvitteringen.

Loven
Bogholderi er ikke kun noget, du skal lave for din egen skyld. Bogføringsloven og skatte- og afgiftslove stiller også krav til din bogføring og dit regnskab. Bogføringsloven kræver, at din bogføring overholder "god bogføringsskik" (§6 i bogførings-loven). Det betyder bl.a., at regnskabsmaterialet ikke må blive ødelagt, forvansket eller smidt ud, og at det skal sikres mod fejl og misbrug. Bogføringen skal ske hurtigst muligt, efter at du har fået eller brugt penge.

Hvis du selv vil stå for bogføringen, er det en god idé at købe et bogføringsprogram. Overvej også at tage et kursus i bogføring. Ellers kan du hyre en bogholder til at stå for bogføringen. Det er dog ofte både billigst og sikrest at hyre en revisor i de første år, ifølge Ernst & Young-hæftet fra 2006, "Start af egen virksomhed", s 14.

Se også under årsregnskab.
E&S om bogføring
Bogføringsvejledning fra E&S
Bogføringsloven

Jo bedre overblik du har over udgifter og indtægter, des større chance har dit firma for at overleve og få overskud. Læg derfor et etableringsbudget og et driftsbudget, gerne med hjælp fra en revisor, uanset om du har brug for at låne penge til at starte dit firma eller ej.

Etableringsbudget
Etableringsbudgettet kaldes også for investeringsbudget og viser, hvor mange penge du skal bruge til at oprette dit firma. Jo mere detaljeret dit etableringsbudget er, des bedre sikrer du dig mod uforudsete udgifter, og des mere troværdigt ser dit projekt ud i långivers øjne. Det betyder, at banken er mere tilbøjelig til at låne dig penge til en lavere pris, end hvis du kun viser banken et overfladisk etableringsbudget.

Driftsbudget
Driftsbudgettet, også kaldet resultatbudgettet, viser de forventede indtægter og udgifter i dit firma. Budgettet tager udgangspunkt i din forretningsplan ved at sætte kroner og ører på dine forventninger til omsætning og omkostninger. Driftsbudgettet laves typisk for to år ad gangen.

Likviditetsbudget
Desuden skal du lave et likviditetsbudget. Likviditetsbudgettet viser måned for måned, om dit firma kan betale regningerne. Likviditetsbudgettet er et nødvendigt værktøj til at fastlægge, hvor stor erhvervskredit du skal bruge for at sikre likviditeten. Det kaldes også betalingsstrømmen i virksomheden. Likviditeten er afgørende for, at dit firma kan overleve.

Dine budgetter skal gennemgås i detaljer og revideres løbende med rettelser og tilføjelser.

Udfyld dit eget etableringsbudget
Udfyld dit eget driftsbudget
Udfyld dit eget likviditetsbudget
Udfyld dit eget balancebudget

Overvejer du at starte som selvstændig lønmodtager, så udfyld et freelance-budget og et likviditetsbudget for selvstændige lønmodtagere

Dækningsbidraget udregnes forskelligt, alt efter om dit firma producerer en vare eller udelukkende sælger andres varer. Hvis du producerer varer selv, er dækningsbidraget det, du har tilbage, når du trækker de variable omkostninger fra omsætningen. Det viser, hvor meget der er tilbage til at betale faste omkostninger og overskud.

Sælger du varer, som andre har produceret, er regnestykket lidt længere: Da skal du først trække dit vareforbrug fra omsætningen. Resultatet viser din bruttofortjeneste. Derefter trækker du andre variable omkostninger fra bruttofortjenesten. Resultatet viser nu dækningsbidraget.

Variable omkostninger
Variable omkostninger stiger eller falder i takt med, at salget i dit firma stiger eller falder. De mest almindelige variable omkostninger i et handelsfirma er vareforbrug, provision til sælgere, emballage og fragt af solgte varer.

I et firma, der fremstiller varer, er de mest almindelige variable omkostninger råvarer, materialer og komponenter, løn til ansatte i produktionen, emballage, fragt og provision til sælgere. Faste omkostninger er fx lokaler, løn til funktionærer og afskrivninger på anlægsaktiver. De er uafhængige af, hvor meget du sælger.

Dækningsbidraget bruges også til at udregne dækningsgraden. Dækningsgraden viser, hvor mange procent af omsætningen, dækningsbidraget udgør.
(Kilde: "Iværksætterens grundbog", 1999, s. 353-257)

Se også oversigt om "Virksomhedens økonomi og regnskab"

Factoring er det samme som en fakturabelåning og er et middel til at skaffe likviditet i dit firma. Du kan lave en factoringaftale med banker og såkaldte factoringselskaber.

Aftalen går ud på, at du låner penge af banken/factoring-selskabet mod, at du stiller dit firmas tilgodehavender hos kunderne som sikkerhed. Dvs. at kunderne skal betale til banken/factoringselskabet i stedet for til dit firma. Derefter afregner du jævnligt med banken/factoringselskabet. Lånet udgør typisk mellem 60 og 90 procent af fakturaernes værdi.
(Kilde: "Start din egen virksomhed", Libris, 2006, kap 8: Finansiering, s 56)

Når du sælger en vare eller en ydelse, skal du sende en faktura til kunden, hvis kunden selv er et firma, der er momsregistreret. Det gælder dog ikke, hvis du er indehaver af en butik og sælger fra kasseapparatet. Inden du sender en faktura af sted, skal du sørge for skrive en række oplysninger på den:

• Dit firmas navn, adresse og CVR/SE-nr.
• Kundens navn og adresse
• Fakturanummer og dato (nummereringen af dine fakturaer skal være i uafbrudt rækkefølge)
• Leveringsdato, hvis den afviger fra fakturadatoen
• Forfaldsdato - dvs. hvornår kunden senest skal betale
• Mængde og art af den solgte vare eller ydelse
• Enhedspris minus moms
• Afgiftsgrundlaget (beløbet, der skal betales moms af)
• Eventuel rabat eller bonus, hvis det ikke allerede er regnet ind i prisen per enhed
• Momssats (25% i 2007) og momsbeløbet

Hvis regningen er på under 750 kr., eller du sælger til privatpersoner, kan du nøjes med en enklere faktura, der indeholder:

• Dit firmas navn, adresse og CVR/SE-nr.
• Fakturanummer og dato (nummereringen af dine fakturaer skal være i uafbrudt rækkefølge)
• Leverancens art - hvilken vare eller ydelse har du solgt
• Afgiftsbeløbet

Husk altid at gemme en kopi af alle fakturaer. Du skal bruge dem til dit regnskab.

Det koster som regel noget at starte eget firma. Alt efter hvad du vil producere eller sælge og i hvor stort omfang, har du forskellige muligheder, når du skal beslutte, hvordan du vil skaffe penge til at få dit firma op at stå.

Egenfinansiering: Fx opsparing. Måske har du sparet penge sammen til at starte dit firma, eller du har (forskuds-)arv eller friværdi i din bolig, du kan trække på.

Fremmedfinansiering: Typisk banklån, men du kan også låne penge eller finde investorer andre steder. Find ud af, hvor meget du har brug for at låne, forhør dig om, hvilke betingelser långiverne stiller, og find ud af, hvilken lånetype du har brug for: Et etableringslån, et fast lån eller en kassekredit? Husk, det er bedre at sidde med et lån med lang løbetid, som du eventuelt betaler ud før tid end at have sat sig i højere månedlige afdrag, end økonomien kan bære.

Du kan få såkaldt VækstKaution fra VækstFonden. Det er en lånegaranti, som du søger i dit pengeinstitut, når det bevilger dig et lån til at starte virksomhed. Hvis du har fået en unik idé, kan du få medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud fra et af landets innovationsmiljøer.

Innovationsmiljøer: Du kan også skaffe penge fra godkendte innovationsmiljøer. Innovationsmiljøerne giver støtte eller forprojektkapital til forskere og innovative iværksættere, der vil starte eget firma "baseret på et højteknologisk produkt, en ny produktionsmetode, en perspektivrig opfindelse, en ny serviceydelse eller et innovativt og videnbaseret forretningskoncept." (Ernest&Young: "Start af egen virksomhed", 2006, s.9) Støtten fra innovationsmiljøer kan enten være tilskud, lån, ansvarlig kapital eller en kombination. For at få støtten, skal du have tæt kontakt til innovationsmiljøet.

Andre finansieringsmuligheder er:

• Finansierings- og kautionsinstitutter fordelt efter branche
• Realkreditinstitutter låner penge til nybyggeri, om bygning og maskiner
• Erhvervs-og Byggestyrelsen
• Finansieringsguiden

Læs mere om finansiering på ivaekst.dk og Startvækst

Firmabilen
Det er forskelligt, hvad du kan trække fra, hvis du vil have firmabil. Du får intet momsfradrag, når du køber en personbil som firmabil, men hvis du vil være bilhandler, have en køreskole eller udleje biler, kan momsen på bilerne trækkes fra. Køber du en almindelig varevogn på gule plader til firmaet, kan momsen på købet kun trækkes fra, hvis du ikke også bruger varevognen privat.

Du kan trække momsen på driftsudgifter til bilen fra, hvis du kører i en varevogn på gule plader - også når du kører i den privat. Kører du i en lastbil eller en varevogn på over tre tons, kan du trække momsen fra, når du køber den og på driftsudgifterne, men kun hvis du ikke også bruger lastbilen eller varevognen privat. Gør du det, får du et mindre fradrag på køb og drift.

Broafgifter gælder også som driftsudgifter, så du kan også trække momsen fra her. Bringer dit arbejde dig over øresundsbroen med din personbil, kan du også trække momsen på broafgiften fra.

Leasing/leje af bil
Der er særlige regler for, hvornår du kan trække moms fra i skat, hvis du lejer eller leaser en bil i mere end seks måneder. Spørg dit skattecenter, om du kan trække noget fra.

Lejer eller leaser du en almindelig varevogn, en lastbil eller en varevogn på over tre tons, kan du trække momsen fra, hvis du kun bruger vognen i arbejdstiden. Bruger du en almindelig varevogn både privat og på arbejdet, kan du trække 1/3 af momsen på lejen fra og al momsen på drift. Kører du i lastbil eller stor varevogn privat og i arbejdstiden, får du et mindre fradrag.

Læs mere om fradrag på startvækst
Se også hæftet "På vej - mod egen virksomhed" fra skat.dk
Statsskatteloven om fradrag
Ligningsvejledning for erhvervsdrivende
Bindende svar fra SKAT

Forretningsplanen er det fundament, din virksomhed hviler på. Her beskriver du alle forhold omkring dit firma:

• Idé
• Skønsberegning
• Kapitalbehov
• Målsætninger
• Vision/mission
• Udviklingsplaner
• Dine og eventuelle partneres/ansattes kompetencer sammenholdt med de kompetencer, som du anser for nødvendige for virksomhedens positive udvikling. du anser for nødvendige for virksomhedens positive udvikling. (evt. som SWOT-analyse) - SWOT-analyse: Dit firmas og dit produkts styrker, svagheder, muligheder og trusler (på engelsk strengths, weaknesses, opportunities og threats)

En gennemarbejdet forretningsplan kan holde dig fast på, hvad du vil med dit firma og er en forudsætning for, at långivere eller investorer vil finansiere opstarten af dit firma.

Faldgruber
Investorerne er ikke altid glade, bare fordi du har lavet en detaljeret forretningsplan. Undgå derfor:

• At lave den for lang. Lav evt. en længere version til dig selv, hvis du har brug for det
• Meget tekniske forklaringer
• Svagt formulerede og ubegrundede påstande
• Rygter og udokumenterede påstande
• Flot layout til at camouflere tyndt indhold
• Optimisme i forhold til økonomi og tidsramme. Regn med minimum seks måneder til at få gang i indtjeningen
• Slå- og stavefejl
• At lave et overfladisk og sjusket budget. Få en revisor til at kigge det igennem eller lave det.

(Kilde: Ernst & Young: "Start af egen virksomhed - fra ide til virkelighed", s. 11-12)

Udfyld din egen forretningsplan
Læs mere om forretningsplaner på ivaekst.dk og Iværksættermappen

Husk at få dine forsikringer på plads, inden du tager springet fuldt ud som selvstændig. Har du kontor, butik eller lager, er det meget vigtigt, at du får dem forsikret mod tyveri, brand- og vandskader. Men du kan også forsikre dit firma moderstatningskrav for fejl, som du eller dine eventuelle ansatte har begået.

Hvis du har ansatte, er du forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker dine ansatte.

Lovpligtige forsikringer
Forsikringstyper
Klageinstanser

Som udgangspunkt kan du trække alle udgifter til firmaets drift fra i skat: Fx advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, løn og reklame. Men gem regningerne/fakturaerne - ellers kan du ikke trække udgifterne fra i dit skatte- og momsregnskab.

Delvise fradrag
Generelt kan udgifter, der overlapper din private økonomi og firmaets økonomi, trækkes delvis fra. Særlig fordelagtig er udgifter til telefon: Den del af din private telefonregning, der er brugt på dit firma, kan trækkes fra. Hvis du starter firmaet op derhjemme, kan du trække delvis husleje, el, computere m.m. fra i momsregnskabet.

Bindende ligningssvar
Spørg SKAT, hvis du er i tvivl om, hvad du kan trække fra. Ellers risikerer du at få et skattesmæk, fx hvis SKAT vurderer, at du ikke driver eget firma. For at være på den sikre side, kan du bede SKAT om et såkaldt bindende ligningssvar på, om de ser dig som erhvervsdrivende eller ej. Det koster 300 kr.

Fradrag ved opstart
Som udgangspunkt kan du ikke trække udgifter til start af virksomhed fra i skat, men i nogle tilfælde kan du trække forskellige udgifter fra, fx advokat- og revisorbistand og markedsundersøgelse.

I praksis kan du trække de fleste udgifter til opstart af eget firma fra i skat, så længe du har gemt regningerne for dine indkøb. Almindeligvis kan du trække udgifter fra til start af eget firma op til seks måneder før, dit firma er oprettet. Udgifter til patentret, forsøg og udvikling kan trækkes fra, selvom de ligger længere tilbage i tiden end seks måneder, før dit firma åbner.
(Kilde: SKAT: "På vej - mod egen virksomhed", 2006, s. 23)

Hvis dit enkeltmandsfirma giver underskud - hvilket ikke er sjældent i nystartede firmaer - kan du eller din ægtefælle trække underskuddet fra i indkomstskatten.

Læs mere om fradrag på startselv.dk

Hidtil har mange danske iværksættere opgivet drømmen om eget firma, efter at deres firma er gået konkurs. Indtil 2005 havde Danmark nemlig nogle af de strengeste regler blandt OECD-landene, når det gælder gældssanering. Det betød, at mange hang på gammel gæld fra et konkursbo 10-15 år, efter deres firma lukkede.

Men fra 2005 kan de fleste iværksætter ryste en konkursgæld af sig efter tre år. Det betyder, at iværksættere i Danmark nu har samme mulighed for at få gældssanering som iværksættere i Holland og England.

(Kilde: Behandling af konkursboer)
Læs konkursloven

Hovedtallene er de væsentligste tal i dine regnskaber og budgetter: Omsætning, omkostninger, egenkapital, afskrivninger, renter, gæld, tilgodehavender hos debitorer og driftsresultat før og efter skat.

Se også oversigt om "Virksomhedens økonomi og regnskab"

Du skal rejse nogle penge - kapital - for at få dit firma op at stå. Du kan skaffe kapitalen på flere måder. De mest almindelige er ved at søge om lån i banken, lånegaranti fra Vækstfonden, brancheopdelte finansierings- og kautionsinstitutter, realkreditinstitutter eller innovationsmiljøer.

Læs mere under Finansiering.

Alle firmaer skal aflevere momsregnskab til SKAT. Momsregnskabet viser, hvor meget du har betalt i moms, og hvor meget dine kunder har betalt i moms til dit firma. Visse ydelser er dog undtaget for moms, fx taxakørsel, salg af finansielle ydelser, eller hvis du arbejder som tandlæge, læge eller psykolog. Du har først pligt til at lade dig momsregistrere, når din omsætning (uden moms) er på mere end 50.000 kr. om året.

Det første år som virksomhedsejer vil du hvert kvartal modtage et girokort. Her skriver du, hvor mange penge du har fået ind i moms, og hvor mange du har betalt ud i moms. Differencen mellem de to beløb betaler du til Told og Skat. Senere aftaler Told og Skat og du, hvordan momsafregningen skal forfalde fremover.

Import og eksport
Hvis du vil importere eller eksportere varer til udlandet, skal du betale told, med mindre Danmark har en aftale om toldfrihed. EU-landene betaler fx ikke told til hinanden. Hvis du køber varer i udlandet, skal du selv lægge 25 procent moms oven i prisen. Momsen på udenlandske varer skal med i dit momsregnskab, men den kan trækkes fra ligesom moms på varer, dit firma har købt i Danmark.

Du kan ikke automatisk trække udenlandsk moms fra i dit momsregnskab. Er du fx til møde i udlandet, skal du betale udenlandsk moms, som du måske kunne have trukket fra i Danmark. Nogle gange kan du få den udenlandske moms, du har betalt, retur, men det er op til dig selv eller din revisor at ordne det med det land, du har købt varerne i.
(Kilde: På vej - mod egen virksomhed, s 19)

Læs mere om moms på eogs.dk
Læs mere om regnskabspligt på startogvaekst.dk
Læs mere om regnskabspligt og moms på 100svar.dk

Selvom du brænder for at starte dit eget firma op, gør du dig selv en tjeneste ved at erkende, hvad du er god til, og hvad du ikke er god til: Popper der hele tiden nye idéer op inde i dit hoved? Er det salget og menneskekontakten, der gør det hele værd for dig? Eller er du en blæksprutte, der også er taljonglør og juraekspert?

Sparring
De færreste har alle de egenskaber, du som selvstændig har brug for. Kig dig derfor omkring i dit netværk, om der er nogen, der har de egenskaber, du selv mangler. Vær parat til at øse af dine erfaringer til gengæld. Det kan være, at du mangler nogle tip til at føre regnskab, mens en regnskabskyndig i dit netværk mangler en at sparre med, når det gælder marketing, som du måske er stærk i.

Samarbejde
Brug dit netværk til at lede efter mulige samarbejdspartnere, kunder, rådgivere mm. Det er lettere at komme i kontakt med en person, du kender lidt i forvejen - og ofte er det mere økonomisk at bruge.

Du kan også lede efter andre nyopstartede selvstændige, der arbejder inden for samme branche som dig, så I kan slå jer sammen om større opgaver eller supplere hinanden, når I er på ferie, syge eller bare ved, at en af de andre kan løse præcis den opgave bedre. Det kræver selvfølgelig, at I kan regne med, at den, der sender en kunde videre i netværket, vil få en kunde igen den anden vej en anden gang.

Oversigt over netværk for iværksættere
Iværksætterdebat

Uanset hvad du sælger, vil du have nogle omkostninger ved at starte dit firma op. Startudgifterne svinger meget, alt efter hvad du vil sælge: Hvor dyrt er det at producere? Skal du have ansatte? Udlicitere? Importere eller eksportere? Skal du have et kontor, en butik eller et lager? Maskiner og teknisk udstyr? Selv det at sælge koster dig noget i form af administrationsudgifter til fx marketing, administration, porto og telefon.

Variable og faste udgifter
Du skal regne med, at dit firma vil have både variable og faste omkostninger. Variable omkostninger der dem, der ændrer sig i takt med, hvor meget du sælger. Det kan fx være udgifter til varer, løn til sælgere, emballage og fragt. Faste omkostninger er ikke afhængige af, hvor meget du sælger: Fx lokaler, løn og afskrivning af maskiner og andre anlægsaktiver.

Kig evt. på budgetterne for firmaer, der ligner dit, for at få en fornemmelse for, hvad det vil koste dig at starte firmaet op. Endelig er det en god idé at få en revisor eller en anden regnskabskyndig til at hjælpe dig med at regne ud, hvad det vil koste at starte og drive dit firma.
(Kilde: "Iværksætterens grundbog", 1999, s. 116-119, 154, 253-256)

Se mere under Dækningsbidrag og Fradrag

Prisen er vigtig for, om du kan sælge dit produkt eller din serviceydelse. Du kan regne dig frem til, hvad dit produkt skal koste, for at du får dække dine omkostninger i firmaet og helst også tjener lidt på det, samtidig med at prisen ikke må blive for høj til, at du kan sælge din vare. Derfor er det lige galt, om prisen er for høj, så du ikke får solgt nok, eller om prisen er for lav, så du ikke får dækket dine omkostninger.

Hensyn
Du kan vælge at tage forskellige hensyn, når du afgør, hvad din vare skal koste, fx konkurrence på markedet, kundernes forventninger og dine omkostninger.

Hvis du vil ind på et marked, hvor konkurrencen er hård, vil det være svært for dig at sælge dit produkt til en højere pris end den, konkurrenterne tager. Derfor vælger mange nyopstartede firmaer at følge prisen hos den ledende konkurrent på markedet.

Forventer kundernes en lav pris, vil de ikke købe, hvis din pris er for høj. Sætter du prisen lavere, end kunderne forventer, risikerer du, at de tror, du også sælger et dårligere produkt. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i kundernes forventninger og behov, når du fastsætter prisen på dine produkter.

Pristyper
Du har forskellige muligheder for at vælge prisleje, alt efter hvad du sælger. Hvis du sælger et unikt produkt, som er svært at kopiere, er det ofte en god idé at sætte prisen højt - også kaldet en skimmingpris. Fordelen er, at du hurtigere får dækket de udgifter, du har haft til at starte firmaet op. Ulempen ved en høj pris fra starten er, at andre vil fristes til at konkurrere med dig.

Sælger du noget, der er billigt for dig at producere - fx konsulentbistand eller firmamassage - kan du vælge at sælge til en lav introduktionspris for lettere at komme ind på markedet og så hæve prisen senere. Ulempen ved denne taktik er, at du risikerer at miste kunder, når du sætter prisen op.

Hvis du både sælger et hovedprodukt og tilbehør til det, kan du overveje, om du vil sælge hoved produktet billigt og så hive pengene hjem på tilbehøret i stedet. Sådan gør flere firmaer, der sælger printere og printpatroner, og firmaer, der sælger barbergrej.

Du kan lægge renter til købsprisen på en vare, hvis kunden ikke har betalt senest på forfaldsdatoen, dvs. den dato, du har skrevet som betalingsfrist på girokort eller faktura.

Der er præcise regler for, hvor meget du må opkræve i rykkergebyr, hvis en kunde ikke betaler sin regning. Renteloven siger, at du højst må sende tre rykkere om samme skyldige beløb, og at du for hver rykker højst må opkræve 100 kr. inklusive moms. Endelig skal der gå mindst 10 dage mellem hvert rykkerbrev.

Læs renteloven

En af de første rådgivere, der er god at kontakte, når du vil starte eget firma, er en revisor. Revisoren kan nemlig hjælpe dig med at lave etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget og statusbudget eller rådgive dig, hvis du laver dem selv. Derfor er det en god idé at sætte revisoren grundigt ind i dine planer om at starte eget firma.

Revisoren kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilken virksomhedstype, der er den rigtige for dig, da det økonomiske ansvar er forskelligt, alt efter hvilken virksomhedstype du vælger. Husk altid at spørge, hvor meget rådgivningen koster, inden I taler videre, og lav en skriftlig aftale om, hvilke opgaver revisor skal udføre, og hvilke dit firma selv tager sig af.

Mindre virksomheder behøver ikke have en revisor til at gennemgå dit firmas årsrapport, hvis du ellers følger de regler, der gælder, når du fravælger revision af årsrapporten.

Mere om revisorbistand på 100svar.dk
Se også Finansrådets iværksætterguide og "Iværksætterhistorier", Annelise Jensen, 2002.

Alle private firmaer skal lave et årsregnskab, men du behøver ikke sende det til SKAT, med mindre du bliver bedt om det. Til gengæld skal du fortælle SKAT, om du har fået hjælp fra en revisor, når du sender din selvangivelse til SKAT.

Noget af det første du skal gøre, når du vil starte eget firma, er at ændre din forskudsregistrering hos SKAT - også selvom du fortsætter som lønmodtager lidt endnu. Fortæl SKAT, at du vil starte eget firma.

Når du stopper som lønmodtager, har du ikke brug for dit skattekort længere. Til gengæld skal du selv sørge for at betale skat, Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og fra 2008 også den særlige pensionsopsparing (SP), som regeringen suspenderede fra 2004 til 2007.

Opretter du dit firma som et selskab, skal dit selskab trække A-skat på dit skattekort. Oveni kommer selskabsskat på 28 procent.

Du kan vælge mellem tre forskellige typer beskatning, hvis du opretter et enkeltmandsfirma.

Personskat
Hvis du starter et enkeltmandsfirma eller et interessentskab, betaler du efter reglerne om personskat. Dvs. at underskud eller overskud regnes ind i din personlige indkomst, og renter beskattes som kapitalindkomst. Denne form for beskatning er mest interessant for díg, hvis dit firma har få renteudgifter.

Virksomhedsskat
Vil du have, at din privatøkonomi er adskilt fra dit firmas økonomi, skal du vælge at betale skat efter ordningen for virksomhedsskatter. Lader du en del af firmaet overskud blive i firmaet, skal du betale en lavere skatteprocent, 30 procent i 2007, end hvis du blander privatøkonomi og firmaøkonomi sammen. Du kan også trække alle renteudgifter fra.

Kapitalafkast
Alternativt kan du vælge at betale skat efter ordningen om kapitalafkast. Her betaler du også den lave skatteprocent på 30 procent af kapitalindkomst, og du kan trække alle renteudgifter fra. Men du behøver ikke adskille din privatøkonomi fra dit firmas økonomi.

Du behøver ikke beslutte dig med det samme, men du skal senest gøre det den 1. juli efter indkomståret.

Eksperthjælp
Skattereglerne bliver ofte lavet om, så hvis du vil være sikker på at undgå et skattesmæk, bør du bede SKAT om at hjælpe dig. En revisor kan hjælpe dig med spørgsmål om skat, afskrivning og andre spørgsmål til dit regnskab. Hvis du ikke selv er fortrolig med at lægge regnskab, bør du få hjælp af en regnskabskyndig, eller helt overlade det til en regnskabskyndig. Det er typisk billigere end at overlade det til en revisor, men det sparer dig for en masse tid, som du kan bruge på ting, du er bedre til.

Læs Lov om indkomstskat
Læs lov om skatteafskrivninger
Mere om skat på Startvækst

Alle firmaer skal lave et skatteregnskab.

Hvis du har et enmandsfirma har du pligt til at aflevere et skattemæssigt årsregnskab og et regnskab med årets indtægter og udgifter, som du skal vedlægge din selvangivelse. Når regnskabsåret slutter, skal du optælle dit varelager og lave en oversigt over debitorer og kreditorer i dit firma.

Nogle mindre virksomheder kan nøjes med at sende en undtagelseserklæring.

Læs mere om undtagelseserklæringen på eogs.dk
Bekendtgørelse om skattemæssigt årsregnskab

Når du vil starte eget firma, skal du hurtigst muligt regne på, hvad det i grove træk vil koste at starte firmaet op. Kan ideen overhovedet lade sig gøre, kan ideen justeres, så den koster mindre i starten?

Du kan gøre dit skøn mere præcist ved at indhente tilbud fra leverandører, fx af kontorudstyr, maskiner, bil mm eller få en revisor til at vurdere, hvor meget du skal regne med, tingene koster. Skønsberegningen skal indgå i din forretningsplan.

I vækstfonden kan du få risikovillig lånekapital til projekter inden for forskning, udvikling, internationalisering og markedsudvikling. Renten på lånet er lav, og lånet betales tilbage efterhånden som du tjener penge på dit projekt.
(Kilde: Ernest&Young: "Start af egen virksomhed", 2006, s.9)

Vækstfonden

Som udgangspunkt har du pligt til at lave et årsregnskab ifølge årsregnskabsloven. årsregnskabet skal vise firmaets over- eller underskud efter afskrivninger og de indtægter og udgifter, du har haft i årets løb, som også fremgår af din bogføring.

Hvis du har et enkeltmandsfirma, skal du betale indkomstskat af firmaets overskud. Derfor skal det klart fremgå, hvordan du er nået frem til tallet på bundlinjen. Ifølge Ernest & Young "Start af egen virksomhed" er det nok, hvis du afleverer et såkaldt driftsøkonomisk regnskab. Det kaldes også driftsregnskabet eller resultatopgørelsen, og det behøver ikke være revideret og skal ikke offentliggøres.

Derudover skal du lave en status, også kaldet en balance, der viser dit firmas aktiver og passiver ved udgangen af året.

Årsrapport
Alle firmaer, der er omfattet af årsregnskabsloven, skal aflevere en årsrapport. Årsrapporten skal indeholde:

• årsregnskab
• Beskrivelse af dit firmas væsentligste aktiviteter og en ledelsesberetning
• Ledelsespåtegning
  Evt. revisionspåtegning

Det er frivilligt, om du vil tage mere med i din årsrapport, fx videnregnskab, etisk regnskab og miljøregnskab. Du bestemmer selv, om du vil sende et grønt regnskab med i årsrapporten, men hvis din type firma er på listen over dem, der skal lave et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) efter miljølovgivningens regler, kan du let inddrage det i din årsrapport.

Hvis du har et enkeltmandsfirma, skal årsrapporten ikke offentliggøres.

E&S om regnskaber
E&S om årsrapport
E&S om undtagelseserklæring
Årsregnskabsloven
Ernst & Young: ”Start af egen virksomhed”, 2006
Læs mere om grønne regnskaber på eogs.dk
Se, om du er på listen for grønne regnskaber i bunden af loven