preload loader

Isen smelter - vandet stiger. Det var noget af det, en grønlandsk delegeret ved klimatopmødet kunne fortælle på en workshop.

© colourbox

 

Tilpasninger til en vamere fremtid

 

- Vandstigningerne er meget synlige i Grønland. Da jeg flyttede til den by, jeg bor i nu i 2007 lå vores hus fem meter fra vandet, nu ligger det to meter fra vandet, siger 14 årige Kathrine Balkan fra Aasiaat i Grønland.

Det er søndag formiddag på Københavns Rådhus. Sammen med 154 unge fra 44 forskellige lande har hun indtaget bygningen for at diskutere og udveksle erfaringer fra hjemlandet, skriver elever fra Ørestad Gymnasium i manddagens udgave af Urban.

Klappeleg
I workshop syv på anden sal er emnet tilpasning aktuelt og stigende vandstand i verdenshavene bliver diskuteret.  Byrådssalen er fuld af forvirring og workshoplederen forsøger at få styr på de mange unge, der hver er kommet for at repræsentere deres land til klimatopmødet .

I forsøg på at lette stemningen indleder hun workshoppen med en fælles leg, hvor de unge ambassadører præsenterer sig selv. Derefter tager begivenhederne en sjovere drejning med klappeleg. Det får deltagerne til at slappe af.

Tolk ingen hindring
Alle sætter sig på gulvet i den sal, der normalt huser Københavns Borgerrepræsentation. Enkelte smider skoene. Der udvises stort engagement blandt de unge og alle er ivrige efter at
beskrive situationen i deres land, på trods af, at flere af dem ikke kan tale engelsk og derfor har en tolk ved deres side.

- Workshoppen var spændende, fordi den også omhandlede vandstigningerne i min egen by i Nordøstgrønland. Vi diskuterede hvilke ændringer, der bør fortages for, at mindske CO2-udslippet i Grønland,” siger Kathrine Balkan afslutningsvis.

I den kommende uge skal de unge deltage i en række aktiviteter. Det skal ved udgangen af ugen munde ud i en deklaration, der skal overrækkes til Connie Hedegaard. Hun er minister for de voksnes klimakonference, COP15, som begynder i næste uge.

Artiklen er  skrevet af elever fra Ørestad Gymnasium - for avisen Urban og dr.dk/varmenyheder.


 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > varmenyheder > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.