preload loader
 

I tidslinjen besøger vi Roskilde for over 1000 år siden og bevæger os frem mod i dag, med historiske nedslag.

 

Se historien om søuhyret og Pave Lucius hovedskal. Vi tror den er sand!

 

Har paven nogensinde været på besøg i Roskilde Domkirke og hvilket symbol pryder Frederik den 9.'s gravsten? Test din viden om den gotiske perle, Roskilde Domkirke.

 

De arkitektoniske stilarter er mangfoldige i Roskilde Domkirke. Få et indblik i de forskellige gravkapellers stilhistorie.

 

Roskilde Domkirke - et glimt af evigheden ...

Roskilde Domkirke er historien om et Guds hus, hvor stor ikke er stort nok. Det handler om magt - kongens og kirkens.

På højdedraget 45 meter over fjorden knejser domkirken mægtig over Roskilde. I flere hundrede år messer præster over alt. Man kan spytte på dødens håndlanger, købe syndsforladelse, betale for en hurtig tur gennem skærsilden og ind i himlen.

Og blodet flyder foran alteret, da kongen likviderer sin svoger. Og kirken fester for en pandeskal, der har frelst to præster fra et djævelsk søuhyre. Og en mand køber kirkens fem meter høje krucifiks, for kort efter at flække Kristus-hovedet og stå med en splint fra Jesu kors.

Der er lig – kongelige, adelige og borgerlige - over alt. Harald Blåtand er her - måske. Nordens unionsdronning Margrethe den 1. er her - måske. Åbner man gravmæler og tjekker dna-profiler, risikerer man at skulle skrive danmarkshistorien om.

Domkirken er frygt, glæde og rigdom ud over alle grænser - og kirkearkitektur gennem 1000 år. Roskilde Domkirke er uvurderlig for Danmark - og hele verden. Domkirken er vores fælles verdensarv.

Træd indenfor.

Print side

UNESCO's udvælgelseskriterier

I 1995 udnævner UNESCO Roskilde Domkirke til verdensarv. Det vil sige, at domkirken har så stor betydning for os og resten af verden, at den skal bevares og beskyttes, så også kommende generationer kan glæde sig over domkirkens storhed.

Begrundelsen er, at Roskilde Domkirke er et af de tidligste eksempler på fransk gotik uden for fransktalende lande. Og at kirken står som et højdepunkt i dansk arkitektur og samtidigt illustrerer mange århundreders europæisk kirkearkitektur.

Det er også lykkedes at skabe en smuk og harmonisk helhed, selv om kirken og omgivelserne har været i konstant forandring gennem mange hundrede år.

Endelig har kirken været kongelig gravplads siden 1500-tallet, og den har haft stor politisk og kulturel betydning ikke kun i Danmark, men også i Skandinavien og Østersøområdet.

Bygningshistorien - Roskilde Domkirke:

Først en trækirke i vikingetiden, så en stenkirke, endnu en stenkirke og endelig en teglstenskirke på skrænten 45 meter over fjorden. Roskilde Domkirke er et arkitektonisk og kunsthistorisk pragt-eksempel på tidens gang og stilarternes vekslen.

Trækirken - Blåtands
I 985 bygger kong Harald Blåtand en trækirke, Treenighedskirken, og markerer, at Danmark har taget kristendommen til sig. Der er aldrig fundet spor efter trækirken, og Harald Blåtands tilknytning til Roskilde er uklar. Kun en enkelt kilde beretter om hans kirke i byen, og denne kilde er omdiskuteret.

Stenkirken - Estrids
I 1026 myrder kong Knud den Store sin svoger foran alteret i trækirken. Kongen betaler bod til sin søster Estrid, der skænker pengene til en ny et-skibet kirke i frådsten.

En større stenkirke - Nordmands
Rigmanden og biskoppen Svend Nordmand har ambitioner. Han beder til, at Roskilde bliver ærkebispesæde og vil imponere paven med en stor frådstenskirke. I 1080 opfører han en treskibet kirke med to tårne og et trefløjet kloster.

Teglstenskirken - Absalons
Stor er ikke nok for den magtfulde biskop Absalon. I 1170 begynder han på et vældigt kirkebyggeri opført i romansk stil og i teglsten, et nyt materiale. Først 100 år senere omkring 1280 står den færdig, men nu i gotisk stil med store glasvinduer og murede hvælvinger, der tvinger blikket opad.

Ydre
Kirkens ydre bliver siden forandret med utallige knopskydninger: våbenhuse, kapeller for kongelige og adelige i forskellige stilarter fx renæssance og nyklassicisme. Og kapitelhuset, hvor præsterne holdt til. Der er også bygget tre tårne med spir.

Indre
Indvendigt er domkirken ændret løbende, især under reformationen hvor mange sidealtre og andet katolsk inventar bliver fjernet. Kirkerummet er prydet af gravmæler og sarkofager placeret i koret, højkoret, kapeller og krypter. Og kirken er rigt dekoreret.


Ordforklaring:
Frådsten kaldes også kildekalk. Det er en porøs kalksten, som dannes ved kilder med et højt indhold af bikarbonat - Ca(HCO3)2. Når vandet kommer op i fri luft, damper CO2 væk, og tilbage bliver vand og kalk. Kalken er uopløselig og aflejres som frådsten. I frisk og våd tilstand er stenen let at forarbejde, men når den bliver tør, er den hård og vejrbestandig.

Print side

Roskilde Domkirke - i al evighed …

Nybyggeri, nedrivning, ombygning, konservering, genopbygning ... Tusindvis af håndværkere har med stolthed arbejdet i Roskilde Domkirke gennem mange hundrede år. Et mere end otte hundrede år gammelt hus skal passes.

I 1968 ødelægger en voldsom brand store dele af Roskilde Domkirke. Folk er i chok. Under genopbygningen får tømmeret til tagkonstruktion og spir en ordentlig omgang imprægneringsmiddel, der skal hindre brand, råd og svamp. Ulykkeligvis reagerer kemikalierne på hinanden og sætter gang i en kemisk forurening og nedbrydning af Roskilde Domkirkes Margretespir og tag.

I 1999 er Margretespirets tilstand så alvorlig, at spiret bliver udskiftet. I 2006 går håndværkerne så i gang med at forny korsskæringens tag og udskifte kobber på vesttårnenes spir, og håndværkerne binder fortiden sammen med nutiden og fremtiden, når de bruger samme slags værktøj som for 800 år siden.

I februar 2009 knejser domkirken igen 45 meter over fjorden.

Kunstprojekt
Verdensarv forpligter, og arbejdet fortsætter med kalkning af selve domkirken, våbenhuse, krypter og kapitelhus. Samtidigt skinner de kongelige kapeller, efter at kister, gravmæler og malerier er blevet renset og konserveret og væggene kalket.

I 2010 når udsmykningen i domkirken nye højder. Kongeporten i træ bliver udskiftet med en bronzeport, og Andreas’ Kapel bliver nyindrettet som en lille kirke i kirken med alterbord, krucifiks, altertavle og døbefont. Kunstneren Peter Brandes står for arbejdet.

Restaureringen har fået støtte fra både offentlige og private.

Skyline truet?
Mens domkirken vokser sig smukkere inden for sine rammer, vokser Roskilde samtidigt som kommune. Det giver fra tid til anden problemer.

UNESCO-anerkendelsen bygger blandt andet på domkirkens placering i landskabet; det at den kan ses fra alle indfaldsveje til byen. Et nyt stort forbrændingsanlæg med en kæmpe skorsten og bygning - KARA-katedralen - kan blive en konkurrent til byens skyline. Så Kulturarvsstyrelsen er på mærkerne i forhold til Roskilde Kommune og den lokalplan, der skal udarbejdes for KARA-projektet.

Det særlige ved verdensarven er i øvrigt, at domkirken ud over at være kongeligt mausoleum og museum også skal fungere som sognekirke med kirkelige handlinger.

Det medfører ind imellem uenighed, fx om hvorvidt besøgende skal betale entré uden for gudstjenesterne. Domkirken er en af bare to kirker i landet, der opkræver entré. Omkring 100.000 turister besøger årligt domkirken.

Læs mere om fremtiden på Roskilde Kommunes hjemmeside.

Læs om Nationalmuseets restaurering af de kongelige gravmæler

Middelalder-metropolen Roskilde

Masser af penge og masser præster. Sådan kan man, ganske kort, beskrive hverdagslivet i Roskilde i middelalderen.

 
 ER DU VILD MED KRONBORG, VIL DU SIKKERT OGSÅ GERNE SE...


 
  
 
  
 
  
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Undervisning > verdensarv > dk_verdensarv

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.