I vikingekongernes fodspor

Det danske kongeriges historie begynder i Jelling med Gorm den Gamle i vikingetidens sidste år. Og da hans søn Harald Blåtand, og derefter sønnensøn Svend Tveskæg, fører det unge kongerige videre, sætter de deres spor både rundt i Danmark - men også langt udover Danmarks grænser, i deres kamp for at sikre fædrelandet, æren og ja, endnu mere land! På kortet kan du følge i de tre kongers fodspor, ved at klikke på de gule flag, og få historierne.

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle er Danmarks konge i midten af 900-tallet. Han gjorde sig selv berømt på den lille Jellingsten, som i dag er det ældste skriftlige vidnesbyrd, vi har fra en dansk konge. Sammen med sin hustru, Thyra Danebod, fik de sønnen Harald, som blev konge efter faren.

Harald Blåtand

Harald Blåtands kongerige tæller både Danmark samt dele af Norge og Sverige i slutningen af 900-tallet. I følge hans egne ord på den store Jellingsten indførte han også kristendommen i Danmark. Han nåede i sit liv at opføre flere kristne kirker samt vikingetidens mest kendte trelleborge, inden han døde i år 987. Ifølge sagnet på flugt fra sin egen søn Svend, som ville stjæle hans fars kongerige.

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg var konge i Danmark fra ca. år 987 til år 1014. I sagn beskrives han som en krigerlysten viking, som mest af alt var optaget af erobringer i udlandet. Ikke mindst England, som han angreb flere gange med hele sin store vikingeflåde. Endelig i 1013 lykkes det ham at erobre England, og i 1014 dør han som konge over både Danmark, England, Sverige og Norge. Svend Tveskægs søn Knud efterfølger ham - den senere Knud den Store.

Vikingetidens danmarkskort

Det Danmark, som Gorm den Gamle og Harald Blåtand samlede i slutningen af 900-tallet, havde andre landegrænser end i dag. Jylland gik helt ned til Hedeby ved Eideren, hvor grænsen gik ved befæstningsanlægget Dannevirke.

Mod øst var hele den svenske vestkyst også dansk. Lige som det sydlige Norge.

Kilde: Nationalmuseet.