Storheden er svær helt at forstå

Grønland er en lang rejse i fantastisk natur. Men det er kun Ilulissat Isfjord der er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Når man har besøgt stedet, er man ikke i tvivl om hvorfor.

For man kan ikke undgå at blivebetaget, når man ser gigantiske isbjerge brække af en imponerende gletsjer, og starte på en cirka 50 kilometer lang rejse mod fjordens udmunding ved Ilulissat.

Unik skønhed
Mængden af is, der flyder igennem fjorden, erenorm - den svarer til godt 50 gange det årlige danske vandforbrug. Og det er også svært helt at forstå områdets unikke skønhed, før man selv har besøgt det.

Her kan du få en forsmag på noget af det, der venter, hvis du skal en tur til den grønlandske verdensarv. Ilulissat er for øvrigt - meget passende - det grønlandske ord for isfjelde.

En isfjord for forskere - og turister

Ingen gletsjer på Grønland producerer så meget is som Sermeq Kujalleq. Og ingen gletsjer er så undersøgt som den. Forskere har i 250 år arbejdet i området, og det har givet et dybt indblik i klodens seneste istid.

Det er nogleaf grundene til, at gletsjeren - og isfjorden ved Ilulissat - kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2004.

Men isfjorden er også med, fordi den er et ganske særligt naturfænomen,som kun kan opleves på dette ene sted.

En rejse i opbrud
Ved gletsjerens front knækker de kæmpe isbjerge af i et imponerende sceneri med bulder og brag som lydtapet. I den godt 50 kilometer lange fjord flyder de massive isbjerge i retning mod Ilulissat. På den rejse er de under konstant opbrud.

Når isbjergene når fjordens udmunding, bliver havdybden lavere. Det får dem til at tippe rundt.

Kombinationen af is i alverdens former der bevæger sig, havet og de imponerende bjerge på land er så unik, at det er værdigt til en status som verdensarv.

Det unikke - og de mange turister
Verdensarv eller ej. For den lokale befolkning i Ilulissat har isfjorden altid haft enorm betydning. Og i dag lever mange af den turisme, der sætter større og større præg på byen.

Dermed er Ilulissat havnetmidt i spændingsfeltet mellem masseturisme og unik, uberørt natur. Hele området ved isfjorden har været fredet siden 2003, og der er sat begrænsninger for, hvordan turisterne må færdes.

Alligevel er det en speciel oplevelse for mange, at se krydstogtskibe ankomme til Ilulissat og observere, hvordan flere hundrede turister går rundt på afmærkede stier.Hvor mange turister skal der til, før isfjorden bare bliver en seværdighed på linje med så mange andre?

Det er den udfordring, de lokale myndigheder står med nu, hvor rigtig mange tager på ferie til isfjorden.

I 2008 besøgte godt 45.000 turister Ilulissat.

Én fjord under forandring - to forklaringer

Beboerne i Ilulissat glemmer aldrig efteråret 2002. De isbjerge, der kom flydende gennem isfjorden, så ikke ud, som de plejede. De var mørke og piggede, og der var rigtig mange af dem. Satellitbilleder viste senere, at der var sket noget ved gletsjerens front, hvor de store isbjerge brækker af. Den havde flyttet sig 12 kilometer mod øst siden året før. Det bekymrede forskere og politikere, men der er endnu ikke fundet nogen sikker forklaring på, hvorfor gletsjeren rykkede sig så markant.

Temperaturen er steget
En årsag til den dramatiske udvikling kan være den stigning i temperatur, der har ramt Grønland. Da den danske regering inviterede statsledere som Angela Merkel og markante politikere som John McCain til Ilulissat, var det for, at de kunne se et konkret eksempel på konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning.

Ny viden
Faktum er da også, at det er blevet varmere i Ilulissat. Og indtil for nylig var det de stigende temperaturer, der blev brugt som forklaring på gletsjerens tilbagetrækning. Øgede varmegrader skulle også være grunden til, at Disko-bugten ved isfjordens udmunding ikke længere fryser helt til is om vinteren. Men ny forskning har vist, at der også kan være en anden årsag til forandringerne ved Ilulissat

Varme strømme
Nogle klimaeksperter mener, at ændringer i havstrømme kan være forklaringen på gletsjerens voldsomme opbrud. Det vand, der strømmer ind i fjorden ved Ilulissat, er varmere end tidligere. Det varme vand befinder sig meget dybt, og flere steder på den grønlandske kyst når det ikke ind i fjordene, fordi der er naturlige forhøjninger ved havbunden. Men ved Ilulissat er forhøjningen ikke så stor, og derfor når de varmere havstrømme ind i fjordenog hele vejen ind til gletsjeren. Strømmene er så kraftige, at det kan have fået gletsjerens kant til at trække sig så markant tilbage, som det skete i slutningen af 2002.

Syv år senere har man stadig ikke fundet en sikker forklaring på, hvorfor det skete, men i løbet af 2009 vil flere hundrede forskere besøge Ilulissat i jagten på et mere præcist svar.

Store kræfter og gode spor

Ilulissat er et sandt paradis for glaciologer. For hvis man arbejder med videnskaben om is, så er den gletsjer, isfjeldene brækker af, en af de mest interessante i verden.

Den ligger ved kanten af indlandsisen, på det sted der er den største udløbskanal fra Grønlands massive isdække. Det er dannet af fortidens snefald og rummer mange svar om jordens og klimaets udvikling.

Fra oldtid til indlandsis
Den sne, der er faldet på Grønland, rummer spor fra dramatiske begivenheder langt fra klodens nordligste egne. Glaciologers dybe boringer har blandt andet vist aske, der menes at stamme fra et vulkanudbrud i oldtidens Grækenland.

Det er meget koldere, men lige så stærke naturkræfter, der er på spil, når isen flyder mod gletsjeren ved Ilulissat. Det sker i en strøm, der ligger i et smalt og kilometerdybt trug.

Som varm sirup
Forholdene i undergrunden betyder, at isen flyder hurtigere end alle andre steder i verden. Trykket bliver ganske enkelt så kraftigt, at stenhård is får en konsistens som noget, der bedst kan sammenlignes med varm sirup.

Ekspert og webtv
Ovenfor kan du se og høre mere om isen ved Ilulissat. Glaciolog Andreas P. Ahlstrøm fra GEUS er eksperten, der kan sætte ord på, hvorfor området er så unikt. Han er der flere gange hvert år.