Verdensarv er vores fælles arv i hele verden. Kun fire af de 890 verdensarvssteder (antallet i august 2009) er hos os i Danmark og Grønland, så når vi taler verdensarv, er det umuligt ikke at tænke internationalt.
Hvert af vores verdensarvssteder har haft stor betydning for vores samfund. På samme måde har de andre verdensarvssteder ude i verden haft stor betydning for samfundet der. Så når vi hører om verdensarv ude i verden, lærer vi noget om de andres kulturer.
Hvis dit gymnasium eller bare din klasse har lyst til at få kontakt med gymnasier ude i verden, er der gode muligheder for det. Især hvis det er i den vestlige verden. Det er straks mere kompliceret i fx Mellemøsten.
Vesthimmerlands Gymnasium og HF har gennem flere internationale projekter - blandt andet EuroMed Schoool Forum - samlet en række erfaringer:
Gode råd:
-
Brug dit netværk, fx i faglærergruppen, skab nye kontakter på ferier og kurser i udlandet. En række danske skoler og gymnasier har udvekslingsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner i udlandet, som kan bruges. Eller brug kommunens eventuelle venskabsbyer. Det er lettest, når det går gennem en eller anden organisation eller et samarbejde, fx UNESCO's ASP-skoler, hvor formålet netop er internationalt samarbejde - interkulturel dialog.
-
Det er bedst, hvis lærerne har mødt hinanden tidligere. En kontakt er svær at holde, hvis man kun har mødt hinanden virtuelt.
-
Der skal være en god kemi mellem lærerne fra skolerne.
-
Skolerne og lærerne skal oprigtigt være interesserede i den internationale kontakt, ellers dør kontakten ud. Og der skal være ildsjæle blandt lærerne begge steder.
-
Der hvor det rykker er, når eleverne møder hinanden ansigt til ansigt. Det fysiske møde - ikke det virtuelle.
-
Det er bedst, når det er den samme klasse, der kører projektet hele vejen igennem.
-
Det er en god idé at begynde et samarbejde med en 1. G-klasse midt i året, og så køre projektet frem til slutningen af 2.G. - 3.G vil normalt virke for presset til at dyrke internationale kontakter.
-
Kontakten skal helst køre over 1-1,5 år, derfor egner AT-forløb sig ikke så godt. Der kan måske i stedet være et forløb op til AT-dagene, hvor eleverne løbende har været i kontakt med hinanden. Hvis kontaktperioden er for kort, risikerer man at strande, fordi de andre skoler ikke lige får svaret på mails osv.
-
Studieturene - typisk i 2.G - kan være med til at skabe tættere bånd mellem skolerne.
-
Et kulturmøde med unge fra Mellemøsten virker interessant på mange. Erfaringen er dog, at det praktisk talt er umuligt at rejse til Mellemøsten med klasser. Landene er for urolige, der er krig, terror, bombninger osv. De gange Vesthimmerlands Gymnasium har forsøgt at lave rejser til Mellemøsten er de blevet aflyst. Flere gymnasier har også oplevet, at kontakten til Mellemøsten kan stoppe helt i perioder, fx under Muhammedkrisen, så alt arbejde nærmest kan virke spildt.
-
Husk: Det handler om elevernes stillingtagen til sig selv og andre. Det vil sige, at resultatet af samarbejdet ikke nødvendigvis er at se verdensarven eller kulturmødet som sort og hvidt. Der er ikke kun ét facit. Det er lige så vigtigt, at elever kan reflektere over forskelle mellem dem selv og de andre og deres liv.
-
Det er vigtigt, at det er elevernes projekt. De skal brænde for det. Lærerne har en tilbøjelighed til at tage over, og det virker ikke motiverende for eleverne. Fx kan projektet tage udgangspunkt i elevernes opfattelser og forestillinger om hinandens kulturer. Og så kan klasserne ved hjælp af mails, blogs, Facebook, film m.m. kommunikere med hinanden om netop de emner.
-
Nogle elever er straks åbne for at flytte sig i sine forestilling om andre, andre "lader" sig flytte og endelig er der nogle, der holder ved deres egne meninger og opfattelser. Men alligevel kan alle godt reflektere over sine egne holdninger, og på den måde få udbytte af kulturmødet.