preload loader

Skriv en artikel til Videnskab + IT

07. apr. 2006 14.46 


Del din viden med os andre på Videnskab + IT.

Her er en grundig skrivevejledning. Du er dog også velkommen til bare at sende os et par linier og et link til en spændende historie.

Send historien til videnskab@dr.dk


Skrivevejledning

Når du har opdaget en nyhed indenfor videnskaben, som du absolut må dele med os andre, så sørg for følgende; beret om det nye, forklar det for os andre og fortæl til slut hvilken betydning det har for dagligdagen eller for vores liv i al almindelighed.

Artiklerne skal være ret korte og på max. 2000 tegn, hvilket ca. svarer til en A4-side.

Artiklen skal bestå af fem tekst-dele i denne rækkefølge (se hele artikel-eksemplet nederst):

En overskrift: Hvepse kan erstatte specialtrænede hunde

En indledning: I lufthavne hjælper specialtrænede bombehunde med at under-søge tasker og anden bagage...bla bla bla.

En tekst: Det er ekstremt nemt at træne en hveps til at reagere på bestemte kemiske duftstoffer, og dermed...bla bla bla.

En under-overskrift: Reagerer på mad

En tekst: De trænede hvepse bliver holdt i en lille, kopformet beholder. Med et kamera kan man registrere...bla bla bla.

En artikel kan godt være længere - så vil den f.eks. have endnu en underrubrik og et efterfølgende afsnit.

Derudover skal der være en dato, et billede og et link til der, hvor du har historien fra. 

Overskriften skal være fængende og få læserne til at ville læse historien. Den skal samtidig være dækkende for indholdet. Indledningen skal fortælle hele historien og samtidig give læserne lyst til at læse resten af artiklen. Resten af teksten er selve hi-storien. Under-overskriften skal være kort og skal være en slags overskrift for det afsnit, som kommer umiddelbart efter.

Når du synes, du er færdig med at skrive, så tænk lige over følgende, så artiklen kan blive endnu bedre:

1. Det er godt, hvis du gør klart for dig selv, nøjagtigt hvad du vil fortælle; Formulér inde i ho-vedet din historie i en enkelt sætning: ”Jeg vil fortælle, at…”

I eksemplet "Hvepse kan erstatte specialtrænede hunde" kan historien formuleres som: ”Jeg vil fortælle, at hvepse kan erstatte hunde som bombe- og nar-kohunde.”

2. En artikel bliver ofte bedre, hvis du skriver den og så går den igennem en gang til og skriver de sætninger om, som du anden gang ikke synes om. Når du læser artik-len, skal den virke som en færdig historie. Og du skal ikke synes, at du mangler noget information, der er nødvendigt for at forstå historien. Få evt. en anden til at læse ar-tiklen igennem, inden du sender den til os.

3. At ord er stavet rigtigt vil selvfølgelig også være godt, men ellers tillader vi os at rette i teksten og sætte et komma, hvis det bliver nødvendigt.

God fornøjelse!

Artikel-eksempel:

Hvepse kan erstatte specialtrænede hunde

I lufthavne hjælper specialtrænede bombehunde med at undersøge tasker og anden bagage for at se, om det udgør en sikkerhedstrussel. Men måske bliver disse hunde snart erstattet af noget så usædvanligt som en hveps.
(Jakob Vedel Lisbjerg, 21. oktober, 2005)

Det er ekstremt nemt at træne en hveps til at reagere på bestemte kemiske duftstof-fer, og dermed kan hvepsen hjælpe med at finde sprængstoffer, euforiserende stoffer, nedgravede lig og endda kræftknuder hos patienter.

Reagerer på...mad
De trænede hvepse bliver holdt i en lille, kopformet beholder. Med et kamera kan man registrere hvepsens bevægelser, som meget tydeligt viser, når hvepsen registrerer den kemiske duft, som den er trænet til at reagere på. Det tager så lidt som fem mi-nutter at træne en hveps, og grunden til at hvepsen kan lære at reagere på forskellige dufte er, at den simpelthen lærer at forbinde denne duft med mad.

Kilde: American Chemical Society (EurekAlert)>


Send historien til videnskab@dr.dk

Du kan hente skrivevejledningen som (PDF)>


 

Send eller anbefal link

Videnskab i Radio/TV

viden om sendes ikke indenfor de kommende 3 dage.

Harddisken


P1,

søndag

12. februar

kl. 15.03


natursyn sendes ikke indenfor de kommende 3 dage.

Videnskabens Verden


P1,

lørdag

11. februar

kl. 18.03


Videnskabens Verden


P1,

søndag

12. februar

kl. 21.03


miljmagasinet sendes ikke indenfor de kommende 3 dage.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Videnskab > Brugernes Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.