Richterskala - Når jorden ryster

Jordskælvet, der anden juledag udløste de enorme flodbølger i det Indiske Ocean, målte 9,3 på Richterskalaen. Det betyder, at kræfterne, da havbunden gav sig, svarede til eksplosionen af 1000 brintbomber. Det fortæller Richterskalaen.
  

Fra seismografer til skala
Richter-skalaen blev udviklet af geologen Charles F. Richter fra Californiens Teknologiske Institut i 1935.

Han ledte efter en matematisk metode til at sammenligne størrelsen af jordskælv ud fra den energi, der blev frigivet, og udsving på måleapparaterne.

Når jordskorpen ryster, giver det udslag på geologernes seismografer. Svingningsbredden af disse udslag - udsat for en bestemt matematisk funktion - angiver hvor på Richterskalaen, vi befinder os.

Sagt med andre ord: Størrelsen af et jordskælv er "logaritmen af svingningsbredden af de bøl-ger, seismograferne tegner, mens grunden dirrer."

Geofysikerne tager højde for afstanden mellem de forskellige måleapparater og jordskælvets epicentrum i deres beregninger, og kan ud fra den fundne størrelsesorden fortælle, hvor meget energi, jordskælvet frigav.

10 gange kraftigere for hvert trin

Det er værd at bemærke, at Richterskalaen er logaritmisk og dermed ikke lineær. Et 5,0 skælv er mellem 10 og 30 gange så kraftigt som et 4,0 skælv, og et 6,0 skælv er 100-300 gange så voldsomt som et 4,0 skælv.

At der kan være mellem 10 og 30 faktorer fra tal til tal på Richterskalaen skyldes, at undergrunden ikke er jævn. Geologien under Danmark er fx en anden end den er under Grønland eller Sumatra. Derfor anvender seismologerne ikke helt de samme ligninger, når de skal fra svingningsbredde til Richterskala rundt om på kloden.

Det kraftigste jordskælv målt i Danmark var 4,7. Rystelserne i det Indiske Ocean, som 2. juledag nåede op på 9,0 på Richterskalaen, var dermed 30.000 gange kraftigere.

Når det drejer sig om mængden af energi, svarer hvert trin på skalaen til en frigivelse på omkring 31 gange mere end det foregående hele tal.

I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5.
Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller i Nordsjælland.

Grunden flyttede sig 1,7 m vandret og 1,3 m lodret under Kobe-skælvet i Japan, 1995. (c)NASA

Skala for ødelæggelserne
Selvom hvert jordskælv har sin egen størrelsesorden på Richterskalaen, vil følgerne i høj grad afhænge af afstand, undergrundens beskaffenhed, bygningers standard og andre faktorer.

Seismologerne bruger ”Mercalli-intensitets-skalaen” for at udtrykke konsekvenserne af et skælv.

Intensiteten udtrykkes i romertal, hvor I er det laveste og XII det højeste.

Richterskalaen giver altså et mål for størrelsen af den frigivne energi, mens Mercalli-skalaen ser på jordskælvets følger for omgivelser.