Hvorfor bo på en brudzone?
14-03-2005 12:54:26
Californien er ufattelig rig. Det er USAs folkerigeste stat,
der huser alt fra filmverdnens mekka Hollywood til hi-tech oasen
Silicon Valley. De betagende bjerge, gyldne strande og
urgamle kæmpefyrreskove tiltrækker tusindvis af turister hver dag
og driver grundpriserne til astronomiske højder.
Men kan det betale sig at bo på en tikkende
jordskælvsbombe?
Verden over bor
folk på ventende katastrofer
"Folk bor der, hvor det er muligt at have et livsgrundlag,"
fortæller seismolog Tine Larsen fra Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser. "Det er selvfølgelig langt sikrere at bo
inde på Grønlands indlandsis, men der er ikke så meget mad at finde
og så mange ting at gøre, så derfor bor folk jo der, hvor de kan
fiske og dyrke landbrug. Og det er typisk de samme steder, som der
sker jordskælv og hvor der er vulkaner."
Frugtbar jord er knyttet til vulkaner og
jordskælv
"Traditionelt er frugtbar jord, gode transportmuligheder og en
strategisk lokalisering (knude-punkt, handelsruter, militært)
vigtige lokaliseringsbetingelser for befolkninger," forklarer
kulturgeograf Søren Pilgaard Kristensen fra Københavns Geocenter.
"Frugtbar jord er ofte knyttet til vulkaner - og det er jordskælv
jo også."
Rækker af afgrøder rykket af en
vandret forskydning af en forkastning under El Progesso-jordskælvet
i Guatemala 1976. (c)USGS
"Derfor finder vi befolknings-koncentrationer langs med
bjergkæder (fx Andesbjergene), hvor stillehavspladen jo dykker ind
under den sydamerikanske plade og forårsager jordskælv," fortsætter
Søren Pilgaard kristensen. "Kystnær lokalisering opfylder de sidste
to betingelser og er ofte også knyttet til den første (Sydamerikas
vestkyst, San Fransisco, Japan, Philipinerne)."
Vi bor, hvor der er farligt
"Der er derfor en sammenhæng mellem disse faktorer. Andre typer af
potentielle katastrofe-områder, hvor vi finder store
befolkningskoncentrationer, er floddeltaer (f.eks. Bangladesh), som
jo er hyppigt ramt af oversvømmelser."
"Derfor er der en tendens til - hvis man kigger på et kort -
over verdens befolkningskoncentration, og sammenligner det med et
kort over seismisiteten i verden, så ligner de to kort hinanden
utroligt meget," fortæller Tine Larsen.
...at det første jordskælv europæere oplevede
i Californien fandt sted i 1796?
Klima, skønhed og fare hænger
sammen
"Klimaet er jo godt i Californien," fortæller Tine Larsen. "Så
derfor vil man gerne bo der, og i Indonesien - der er klimaet jo
også godt."
Den vestamerikanske stat er et yndet turistmål, og hver eneste dag
drager tusindvis af mennesker på ferie for at nyde Solen og de
bakker og bjerge, der har udsigt over den gyldne kyst.
Men det er netop Californiens jordskælvs-historie som har skabt det
landskab, der tiltrækker både turister og bosættere.
Og statens jordskælvs-historie er uløseligt forbundet med San
Andreas-forkastningen.
San Andreas-
forkastningen. (c) USGS
San Andreas-forkastningen skaber
Californiens jordskælv
"San Andreas-forkastninen er så berømt, fordi den er meget
vel-studeret," fortæller Tine Larsen. "Og fordi den ligger i et
område hvor der bor mange mennesker, som har mange
ressourcer."
"Det er klart, at et land altid ønsker at beskytte sig selv og sine
egne indbyggere, og da USA er et meget velstående land har de mange
ressourcer til at studere deres egne mest aktive forkastninger. San
Andreas-forkastningen er især berømt, fordi der var det store
jordskælv i 1906 i San Fransisco, hvor mange mennesker blev dræbt.
Og San Fransisco er jo et sted, hvor der sker meget. Det er et
meget vigtigt område for USA's økonomi og faktisk også for
verdensøkonomien - hele området i Californien. Så derfor er den
meget velstuderet, fordi der bliver brugt mange ressourcer på
det."
San Andreas-forkastningen er ikke
speciel
"Der findes lignende forkastninger andre steder," forklarer Tine
Larsen. "F.eks. i Tyrkiet, hvor der bliver dræbt langt flere
mennesker, fordi man ikke har de samme ressourcer til at bygge på
den rigtige måde langs forkastningen."
San Andreas-forkastningen er ikke verdens største brudzone. Den
er heller ikke enestående. Men den løber gennem et rigt og
tætbefolket område, i en af verdens rigeste nationer, der bruger
masser af ressourcer på at studere den.
Og så har San Andreas-forkastningen haft en rolle i indtil flere
amerikanske katastrofefilm.