Derfor skælver jorden

14-03-2005 13:00:42

Jordoverfladen er gennemfuret af revner, der har delt den op i en række plader. Disse tektoiske plader bevæger sig i hver deres retning og derfor ryster jorden.

Jordens kontinenter sidder fast på enorme stenplader. De skrider rundt på en varm grød af smeltet sten og når disse plader støder sammen, ryster jorden.

Derfor har vi jordskælv.
"Jorden er dynamisk, vores jord lever," fortæller seismolog Tine Larsen fra Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser - GEUS.
"Den yderste del af Jorden er opbygget af store stenplader - ligesom brikkerne i et puslespil."

"Brikkerne bevæger sig i forhold til hinanden, fordi der er varme inde i Jorden, der gerne vil slippe ud," fortsætter Tine Larsen. "Pladerne passer ikke fint sammen i kanterne ligesom et puslespil.
Pladerne støder sammen og dykker ned under hinanden og skubber sig op over hinanden.  Det er ved kanterne af pladerne, at vi har jordskælv fordi de gnubber mod hinanden.
De kan også glide fra hinanden eller forbi hinanden, og det er det de gør ved San Andreas-forkastningen."

Forkastninger er Jordens urolige sprækker
"En forkastning er en revne langs hvilken, der sker jordskælv eller har været jordskælv," fortæller Tine Larsen. "Der er mange revner i jordskorpen og nogen af dem er ikke særlig dybe. Men forkastninger er typisk dybe revner, hvor der sker jordskælv, eller hvor der har været jordskælv."

Et jordskælv opstår, når en forkastning pludselig giver sig.
Spændinger i Jordens ydre lag skubber forkastningens kanter sammen. Der opbygges spænding og pludselig giver klippen efter, som en bøjet gren, der pludselig knækker. 

Det får jorden til at ryste.

San Andreas-forkastningen skurer under Californien
Lige under Californien møder Stillehavspladen den Nordamerikanske plade. Grænsen hedder San Andreas-forkastningen. Den er mere end 1000 km lang og 15 km dyb.

Stillehavspladen skurer nordpå forbi den Nordamerikanske plade med en hastighed på ca. 5 cm om året. San Andreas-forkastningen prøver at tilpasse sig denne bevægelse ved at "krybe", og det giver mange små skælv og et par moderate jordrystelser.
Men hvor pladerne ikke kan "krybe", opbygges spændinger - nogen gange i hundredvis af år -  og når pladerne endelig giver sig, opstår kraftige og ødelæggende jordskælv.

Derfor er Danmark et roligt sted
I Danmark har vi sjældent jordskælv som kan mærkes.

Det skyldes, at vi ligger langt inde på den Euroasiatiske plade, og langt fra de store revner og sprækker som jordskorpen er dækket af.
Vi har dog hvert år mellem fem og ti jordskælv på vores breddegrader, fordi selv inde på de store tektoniske plader kan der opstå spændinger, så undergrunden giver sig.

Sådan startede det hele
De ældste klippe-mineraler blev aflejret i Godthåbsfjorden for mere end 3,8 mia. år siden!

Geologerne regner med, at magma størknede på 20-30 km's dybde i Urhavet og dannede små kontinenter, da Jorden altså kun var 700 mio. år gammel.
Jordskorpen var allerede da flækket, så de ny-dannede kontinenter sejlede rundt på deres kontinentalplader, stødte sammen, gnubbede sig mod hinanden og gled fra hinanden.

Urkontinentet Pangea
Lige før dinosaurernes tidsalder samlede alle Jordens kontinenter sig i ét stort superkontinent, Pangea.
"Pangea var sat sammen af allerede eksisterende kontinent-bidder," forklarer geologi-professor Minik Rosing," og er altså ikke skabt, hvor du ser det. Det er også vigtigt at huske, at de bidder det er sat sammen af, har været under stadig bevægelse, og at Pangea også har været under bevægelse."

Billedet af Superkontinentet Pangea er blot et "øjebliks-foto" af, hvordan kontinenterne så ud for 250 mio. år siden.
Historien om plade-tetoknik og kontinentaldrift er meget ældre, fortsætter den dag i dag - og måske vil alle Jordens kontinenter igen, om nogle mio. år - alle mødes et sted og danne et nyt Superkontinent.