10 jordskælv der rystede verden

14-03-2005 13:02:57


Det største jordskælv i historien fandt sted for 45 år siden. I 1960 rystede havbunden ud for Chiles kyst så kraftigt, at det målte 9,5 på Richterskalaen og skabte flodbølger, der raserede Hawaii og nåede helt over til Japan. Jordskælvet den 28. marts 2005 kravlede op på en syvendeplads.

1. Chile 9,5 - Verdens største jordskælv
22. maj 1960, kl. 20:11, dansk tid

Dræbte: 32.290
Sårede: 3000
Hjemløse: 2.000.000
Skader: Over 3 mia. kr.

Tsunamier dræbte 61 og forårsagede ødelæggelser for 450 mio. kr på Hawaii.

138 døde og skader for 300 mio. kr i Japan.

32 døde og savnede i Filippinerne.

Skader for 3 mia. kr. på USA's vestkyst.
 

valdivia
Byen Vadivia blev fuldstændigt ødelagt, da den lå tæt på 1960-skælvets epicenter nær Chile.
© USGS

2. Sumatra 9,3* - Historiens mest dødbringende tsunamier
26. december 2004, kl. 01:58, dansk tid
 
Dræbte: Mere end 283.100
Sårede: ?
Hjemløse: 1.126.000
Skader: Ukendt

10 lande i Sydøstasien blev ramt af de efterfølgende flodbølger.

Jordskælvet selv forårsagde voldsomme skader i det nordlige Sumatra, Indonesien og Nicobar-øerne i Indien. Det kunne mærkes i Banda Aceh (IX), i Meulaboh (VIII) og ved Medan, Sumatra (IV); ved Port Blair, Andaman-øerne, Indien (VII); i dele af Bangladesh, Indiens hovedland, Malaysia, Myan-mar, Singapore, Sri Lanka og Thailand (III-V).

Tsunamierne dræbte flere mennesker end nogen i historien, og kunne mærkes næsten over hele Jorden på tidevandsmålere i det Indiske Ocean, Stillehavet og Atlanterhavet.

Tsunamierne forårsagede skader i Madagascar og Mauritius og mindre ødelæggelser to steder på Australiens vestkyst.

Seicher (skvulpende bølger) blev observeret i Indien og USA, og forskellige steder i USA skvulpede vandstanden i brønde.

Sammensynkning og jordskred fandt sted i Sumatra. Den 28. december blev en muddervulkan nær Baratang, Andaman-øerne aktiv, og gas sivede ud i Arakan, Myanmar.

Jordskælvet skete på grænsen mellem den Indiske og den Burmesiske plade.


Vidste du...
...at verdens mest dødbringende jordskælv fandt sted i 1557 i Kina? Det ramte Shansi-provinsen, hvor folk levede i huler skåret ud af blød klippe. Rystelserne målte ca. 8 på Richterskalaen, og det fik hulerne til at kollapse, så de dræbte 830.000 mennesker!
*Jordskælvet blev først angivet til 9,0 men senere opgraderet til 9,3. Det er dog stadig ikke helt sikker, præcist hvor kraftigt skælvet var. 


3. Prince William Sound, Alaska 9,2 - Længste jordskælv
28. marts 1964. kl. 04:36, dansk tid

Dræbte: 131
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: 3 mia. Kr.

Rystelserne stod på i mellem 3-5 min.

Hovedstaden Anchorage ligger 120 km nordvest for epicentret og fik de værste skader. 30 bolig- og forretningsblokke fik skader eller blev ødelagt.

Alle skoler blev næsten fuldstændigt lagt i ruiner.

Jordskred i Anchorage forårsagede voldsomme skader. Der var enorme skred i bymidtens forretningsområde, og vand- og gasforsyningen, telefonledninger, kloaker og elektriske systemer blev afbrudt.

Jordskælvet blev ledsaget af en lodret forskydning over et område på 520.000 kvadratkilometer. Den lodrette forskydning nåede visse steder op på 15 meter.
 
45_909
Byen Ancud i Chile blev ramt af en 15 meter høj flodbølge efter skælvet i 1960.
© NOAA
Hovedchokket skabte en tsunami, der hærgede mange byer langs Alaskagolfen og ned til den amerikanske og canadiske vestkyst. Den dræbte 15 mennesker. Bølgen nåede op på 67 meter nær Valdez-vigen.

Seiche-bølger skvulpede i floder, søer og sumpede flodarme, og de kunne mærkes i beskyttede havne og vandveje langs Louisianas og Texas' kyster. Bølgerne blev også målt på tidevandsmålere på Cuba og Puerto Rico.

Rystelserne kunne mærkes i det mest af Alaska og langt ind i Canada.


4. Andreanof-øerne, Alaska 9,1 - Kraftige rystelser med 300 efterskælv
9. marts 1957, kl. 15:22, dansk tid.

Dræbte: Ukendt
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: Ukendt

Dette store jordskælv ødelagde to broer på Adak-øen, beskadigede huse og efterlod en 4,5 meter bred revne i en vej. På Umnak-øen blev dele af anløbshavnen ødelagt, og Mount Vsevidof gik i udbrud efter at have slumret i 200 år.

Hovedchokket skabte to tsunamier: En, der var 15 meter høj og bragede ind i Scotch Cap-kysten, samt en på 8 meter, som skyllede huse og bygninger væk og smadrede olierørledningerne ved Sand Bay. Denne tsunami fortsatte til Hawaii hvor den ødelagde to landsbyer og forårsagede skader for 30 mio. kr på Oahu og Kauai-øerne.

Tsunamien blev registeret i San Diego-bugten i Californien, Chile, El Salvador, Japan og andre lande langs Stillehavet.

Vidste du...
...at Californien ikke er USA's mest jordskælvsramte stat? Den titel har Alaska, som er et af verdens mest seismisk aktive områder.
5. Kamchatka, Sibirien 9,0 - Kæmpeskælv uden dræbte
4. november 1952, kl. 17:58, dansk tid

Dræbte: Ingen
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: Mellem 4,8 og 6 mia. kr.

Skaderne under skælvet blev forårsaget af den efterfølgende 9,1 meter høje tsunami. Den smed både op på stranden, fik huse til at støde ind i hinanden, ødelagde moler, udvaskede strande og flyttede veje.

En landmand på øen Oahu rapporterede, at seks køer blev dræbt.

I Honolulu-havnen rev bølgerne en cementpram løs fra fortøjningerne og smadrede den mod fragtskibet Hawaiian Packer.


6. Ud for Ecuador 8,8 - Katastrofalt jordskælv skaber tsunamier
31. januar 1906, kl. 16:35, dansk tid 

Dræbte: 500-1500
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: Ukendt

Et katastrofalt jordskælv ud for Ecuadors kyst skabte en stærk tsunami, der dræbte mellem 500 og 1500 mennesker. Bølgen kunne måles hele vejen op langs Mellemamerikas kyst til San Fransisco og vestpå til Japan.

Vidner i Honolulu har fortalt, at ca. 12 timer efter jordskælvet fandt sted, opstod der pludselig ebbe i havnen. Alle damp- og sejlbåde i bugten blev vendt rundt - og så fulgte et pludseligt højvande, der nåede lidt over normalen!


tsunami_big
Historiens mest dødbringende tsunamier fulgte efter det katastrofale jordskælv udfor Sumatra 2. juledag, 2004.
© USGS.
7. Sumatra 8,7 - Kraftigt efterskælv efter tsunami-rystelserne i december 2004
28. marts 2005, kl. 17:09, dansk tid

Dræbte: 1000*
Sårede: 100*
Hjemløse: Ukendt
Skader: 300 huse ødelagt på Nias. Omfattende skader på Simeulue.
Kunne mærkes i Indonesien, Malaysia, Singapore og helt nordpå til Bangkok, Thailand.

*Alle tal er foreløbige. Da dette tema blev skrevet var antal omkomne, sårede og hjemløse samt skadernes omfang endnu ikke opgjort.


8. Rat Islands, Alaska 8,7 - Dobbelt jordskælv flækker landingsbane

4. februar 1965, kl. 06:01 og kl. 09:40, dansk tid

Dræbte: Ukendt
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: 60.000 kr.

På øen Adak revnede prefabrikerede træbygninger.

På øen Shemya flækkede asfalten i enkelte motorveje. Tynde sprækker dukkede op i landingsbanen på U.S. Coast Guard Loran stationen på øen Attu, og jordskælvene skabte en tsunami, der blev rapporteret til at være 10,7 meter høj ved øen Shemya.


9. Assam og Tibet 8,6 - Det vigtigste jordskælv efter oprettelsen af seismologiske observationsposter
15. august 1950, kl. 15:09, dansk tid

Dræbte: 156
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: 60.000 kr.
 
Vidste du...
...at da det kraftige jordskælv rystede Chile i 1960, optog seismografer seismiske bølger, der rejste hele Jorden rundt? Bølgerne fik planeten til at dirre i dagevis. Et lignende fænomen blev observeret efter det kraftige jordskælv 2. juledag, 2004.

Rystelserne forårsagede voldsomme skader i Assam og Tibet. Ødelagte skovområder og kraftige stenskred ændrede helt landskabet. 

I Arbor blev 70 landsbyer ødelagt på grund af jordskred.

I Indien bristede en dæmning i Subansiri efter 8 dage og den efterfølgende 7 meter høje bølge oversvømmede adskillige landsbyer og dræbte 532 mennesker.

Ødelæggelsernes intensitet nåede op på X (på Mercalli-skalaen) i Sadya, Passighat, Dum Duma, Dibrugarh, den nordlige Lakhimpur og Sibsagar.


10. Banda Sea, Indonesia 8,5 -
1. februar 1938, kl. 20:04, dansk tid

Dræbte: Ukendt
Sårede: Ukendt
Hjemløse: Ukendt
Skader: Ukendt

Rystelserne kunne mærkes på øerne Banda og Kai, hvor tsunamier forårsagede store ødelæggelser (Intensitet VII).

På Tual knustes glas, og et pendulur stoppede. Skælvet kunne mærkes så langt væk som New Guinea og Australien.
 

1964_03_28_001_small
Skole ødelagt af jordskred i Anchorage, Alaska 1964.
© USGS

Kunne der have været kraftigere jordskælv tidligere i historien?
"Der er en disciplin inden for seismologien," fortæller seismolog Tine Larsen fra GEUS, "der hedder palæoseismisitet. Ligesom man har palæontologi, hvor man kigger på dyr, der levede for lang tid siden - så har man palæoseismologi, hvor man går ud og kigger på jordskælv, der har været for meget lang tid siden."

Men denne gren af seismologien har sine begrænsninger. Forskerne går ud og studerer forkastningerne og ser hvilke forskydninger, der har været i fortiden. Derefter skal de måle og datere forskydningen og afgøre, om den skete på én gang - eller om det er resultat af en masse små jordskælv.

"Det kan godt blive et meget kompliceret puslespil," fortæller Tine Larsen.
 

 
1964_03_28_013_small
Huse ødelagt under det kraftige jordskælv i Alaska, 1964. © USGS
 
Derfor ryster jorden

 Derfor skælver jorden

Forskellige typer jordskælv

10 jordskælv der rystede verden

Forside

Er der et ord du ikke forstår? Prøv ordbogen>

 

Send link til:

Videnskab i Radio/TV

viden om sendes ikke indenfor de kommende 3 dage.

Harddisken


P1,

onsdag

17. marts

kl. 13.03


Natursyn


P1,

onsdag

17. marts

kl. 02.03


Videnskabens verden


P1,

onsdag

17. marts

kl. 14.03


miljmagasinet sendes ikke indenfor de kommende 3 dage.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Videnskab > Emner > Jorden > byebye

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.