Sådan jagter danske forskere ny medicin ved Great Barrier Reef

Penicillin og andre antibiotika var det 20. århundredes vidundermiddel. Ved et tilfælde fandt en engelsk læge en mugart, der kunne bekæmpe skadelige bakterier og hans opdagelse indvarslede en æra, hvor lægevidenskaben tog kampen op mod infektioner. Men mange bakterier har udviklet resistens mod medicinen og selv i dagens Danmark er livstruende infektioner ikke en sjældenhed.
Ved Great Barrier Reef har en gruppe danske forskere indsamlet prøver i et forsøg på at anvende moderne krigsstrategi mod mikroberne.

Helt frem til 1920'erne stod infektionssygdomme som tuberkulose, lungebetændelse og diarré bag 30 % af alle dødsfald i USA.
Så, i 1928, tog lægevidenskaben et kvantespring, da den engelske bakteriolog Alexander Fleming opdagede at muggen Penicillium notatum producerede et stof, som kunne slå bakterier ihjel. Han døbte stoffet penicillin og verden havde fået noget nær et vidundermiddel, der forhindrede end lang række betændelsestilstande i at udvikle sig fatalt.

Bakterierne er blevet immune
Mikroberne har dog slået igen. De er blevet modstandsdygtige overfor penicillin og andre typer antibiotika. Verden kæmper idag mod disse multiresistente bakterier, der hver dag gør mennesker syge, og lægerne er magtesløse.

Alexander Fleming fandt mug i en petriskål med bakterier - og havde opdaget penicillin.

"Problemet med den traditionelle måde at bekæmpe bakterier på er, at man ved at benytte stoffer, der hæmmer bakteriernes vækst eller slår dem ihjel er med til at udvælge de bakterier, der kan et eller andet trick, der gør dem i stand til at undslippe," fortæller Mette Skindersøe fra BioCentrum-DTU, et institut ved Danmarks Tekniske Universitet der repræsenterer den største koncentration af bioteknologisk universitetsforskning i Danmark.

De modstandsdygtige mikrober overlever antibiotika
"Og er der bare én bakterie," forsætter Mette Skindersø," ud af en million milliard bakterier, der besidder en eller anden mekanisme som gør, at den f.eks. kan pumpe antibiotikum ud af cellen, ja så er det den bakterie, der vil formere sig, da alle de andre bakterier jo er døde. Den vil videregive evnen til at tåle antibiotika videre til sit "afkom". Og på den måde er anvendelsen af antibiotika med til at give os (multi-)resistente bakterier. Derfor er der brug for nogle helt nye måder til at behandle bakterielle infektioner."

Naturen indeholder medicin
Alexander Flemings opdagelse var et tilfælde og rent held. Han havde groet bakteriekulturer i en petriskål, ladet den stå i en vask, og var taget på ferie. Da han vendte hjem, var der groet mug i skålen, en bestem type mug, der havde slået bakterierne ihjel.
Naturen har med andre ord selv medicin mod skadelige bakterier, og løsningen på de multiresistente mikrober findes måske i koralrevet udfor Australiens kyst - ved Great Barrier Reef.
Revet rummer tusindvis af forskellige arter af fisk, bløddyr, fugle, og planter. Og kan være en guldgrube af forskellige naturlige stoffer, der måske har hidtil ukendte medicinske egenskaber.

Forskerne indsamler prøver ved Great Barrier Reef.

Jagten på nye typer medicin
Bevæbnet med den ny teknologi udviklet på DTU udførte forskerne en omfattende screening af det australske koralrev. I samarbejde med australske marinebiologer tog de først prøver af alger, svampe og koraller, så det fredede område ikke led overlast - hvorefter prøverne blev testet på forskningsstationen på Orpheus Island. Og nu er jagten gået ind på nye typer medicin.

Tangplante bekæmper bakterier
"Det er ikke kun mennesker der ikke bryder sig om at blive angrebet af sygdomsfremkaldende bakterier," fortæller Mette Skindersø." "Det samme gælder for mange andre organismer. En særlig art tang fundet ud for Australiens kyst tilbage i halvfemserne ser ud til at have fundet på en smart strategi til at undgå bakteriebelægninger. Den producerer nogle stoffer, der slukker for visse bakteriers kommunikation, og er i modsætning til de fleste andre tangplanter ikke dækket af et slimlag af bakterier."

Moderne krigsstrategi mod bakterierne
"Vi leder efter stoffer der blokerer bakteriers evne til at "snakke sammen"," fortæller Mette Skindersø. Bakterier bruger bittesmå signalmolekyler når de skal koordinere deres "angreb", og forskerne regner med, at hvis de kan ødelægge mikrobernes "samtaler" så vil de blive mindre sygdomsfremkaldende.
"Det er simpelthen den moderne krigsstrategi om igen," forklarer Mette Skindersø. "Gå efter fjendens kommunikationslinier!"

(c) Orpheus Island Research Station

Orpheus Island

Den nye strategi går dermed ud på, at hæmme bakteriernes samtaler i stedet for at slå dem ihjel eller hæmme deres vækst. På den måde undgår forskerne den multiresistens, som har gjort penicillin og andre typer antibiotika virkningsløse mod en lang række infektionssygdomme.
Vi kommer dog til at vente lidt på den nye medicin.

"Der vil i hvert fald gå 5 år," fortæller Mette Skindersø, "Der skal jo laves diverse forsøg på såvel raske personer for at undersøge om der er bivirkninger, og på syge personer for at se om stoffet er bedre end dem der allerede findes."