Kunstig intelligens

Selvstændige, intelligente computere har i årtier været et yndet science fiction-emne. Fra HAL i Rumrejsen 2001, over Terminator-filmenes Skynet til agenterne i The Matrix, og barnet i Spielbergs AI, er den sansende, tænkende computer, der tager styringen, modarbejder mennesket, tænker selv eller endda går i krig med os, et populært tema. Men er det overhovedet muligt at skabe maskinintelligens?

Èn ting er humanoide robotter, automatiske fly og legetøjshunde. Noget andet er computeren, der tænker selvstændigt, kan lære noget nyt og kan sætte nye viden i persepktiv.

Indtil videre har forskerne kun skabt modeller af biologiske systemer, simulationer af kunstig intelligens som Deep Blue, skakcomputer- programmet der i 1997 slog verdensmesteren Garry Kasparov. Der findes endnu ikke computere, der kan tænke selv, lære selv og opnå det, vi betegner som menneskelig intelligens.

Deep Blue mod Kasparov

WWII kodebrydere og AI
Traditionel AI (AI = Artificial Intelligence) dukkede op under Anden Verdenskrig i et forsøg på at bryde fjendens koder, men i dag har forskerne indset, at det er umuligt at skabe et program, der tænker selv.

I stedet er en ny bølge af AI langsomt ved at nå fra tegnebordet til markedet.
I stedet for at være intelligente og tænkende simulerer programmerne og efterligner kompleks opførsel, som f.eks. netværk af kunstige hjerneceller, der kan lære at genkende mønstre.
En af den slags netværk, kaldet agenter, bruges allerede af financielle troldmænd som rådgivere på investeringsområdet, mens et andet hjælper læger med at diagnosticere kræft.

Interview: Hør Harddiskens indslag med Terkel Tolstrup fra DTU, Ph.D studerende i Informatik og Matematisk Modellering fortælle om AI, svage og stærke kunstige intelligenser, og hvorfor vi nok aldrig ser den rigtige selvtænkende computer.