Nattehimlen i august: Stjerneskudsregn fra Perseiderne

Så er det tid til årets mest berømte og spektakulære stjerneskudssværm, der denne gang tegner til at blive voldsommere end normalt: Perseiderne topper fredag den 12. august, med op til 100 meteorer i timen! Planeten Mars begynder at stå flot på nattehimlen, når vi nærmer os et møde, der næsten er så tæt som for to år siden - og så kan du udforske et af august måneds flotteste stjernebilleder, Svanen.

Perseiderne liner op til flot show
Den 12. august har meteorsværmen Perseiderne maksimum. De forudses at blive ret voldsomme i år, med op til 100 stjerneskud i timen.
Månen er halv den dag, så den generer ikke så meget, men da stjerneskuddene, som navnet antyder, kommer fra konstellationen Perseus, som står lavt i øst, går halvdelen ned under horisonten.
Men der vil så stadig være 50 i timen, hvilket bliver et flot show!

Tempel 1 kommer tættere på Solen
Komet Temple-1, som havde et "lille" sammenstød med Impact sonden, står nu i stjernebilledet Virgo (Jomfruen).
Den er klaret op til 10'ernde størrelsesorden, som stadig er alt for svag at se, med mindre du har et teleskop og en mørk himmel.
Der er endnu ingen tegn på en klar hale, men det kan nås endnu.

Planeterne i august: Mars begynder at blive interessant
Venus rykker tættere på Solen i løbet af måneden. Det er ikke fordi Venus har stået specielt godt her i løbet af sommeren, men nu bliver det endnu ringere. Hvis man vil se den, skal man stå op 1-1½time før Solopgangen.

Merkur står for tæt på Solen til at kunne observeres.

Mars begynder at blive interessant i denne måned. Det sker både fordi den nu står højere på himlen, men også fordi vi nærmer os en konjunktion med Mars: Det vil sige, at Jorden og Mars står tættest på hinanden.

Stjernebilledet Cygnus (Svanen) og omegn.
[Se stort billede]

Dem der har et teleskop, vil dermed nu have en bedre chance for at kunne se detaljer på Den røde Planet. Og det bliver kun bedre de næste par måneder.

Man skal skynde sig, hvis man vil nå at se Jupiter. Den står allerede ret lavt ved solnedgang nu, og næste måned er den endnu længere nede om aftenen.

Saturn er forsvundet fra nattehimlen, fordi den nu står meget tæt på Solen set fra Jorden.

Svanen dominerer nattehimlen
Ved midnatstid i august er det stjernebilledet Cygnus (Svanen) der dominerer stjernehimlen.
Selv om Svanen ligger midt i mælkevejens stjernevrimmel, er den forholdsvist let at finde. Dels er det et stort stjernebillede med en let genkendelig form som et kors, og dels er den øverset stjerne, Deneb, meget klar. Den indgår i øvrigt i sommertrekanten, som den stjerne der er øverst til venstre.

Svanen indeholder ikke mange galakser eller kuglehobe, men byder til gengæld på masser af stjerner og stjernehobe, som er lette at se - flere af dem endda i en prismekikkert.

Nordamerikatågen.

Svanens mest markante træk
Nordamerikatågen (NGC7000) er et meget markant træk ved Svanen. Tågen har navn efter sin form, som tydeligt ligner det nordamerikanske kontinent.

Selve tågen er samlet set klar nok, men da den er spredt over et meget stort areal, er overfladelysstyrken lav. Den kan man faktisk ikke se, selv om man let kan bilde sig det ind. Der er et mylder af stjerner der følger tågens form, så man sagtens kan se omridset i en prismekikkert. Hvis man har en mørk himmel, kan den endda også ses med det blotte øje.

Dobbeltstjernen Albireos farver
Hvis man har et lille teleskop, skal man tage et kig på den nederste stjerne i Svanen. Den hedder Albireo, og er i virkeligheden en dobbeltstjerne.
De to stjerner er ret klare og vidt adskilt, så Albireo stiller ikke de store krav til teleskopet for at kunne blive opløst i 2 stjerner.
Som tidligere nævnt kan man ikke se så mange farver om natten. Men da Albireo er så klar og de to stjerner har så stor farveforskel, kan man ikke undgå at lægge mærke til stjernefarverne. Og det er et rigtigt flot syn!

Albireo fotograferet med 62cm Lomo RC med Canon 10D.
Fotograf: Michael Pagitz

Stock 1 - Åben stjernehob nær Svanen
Lidt under Albireo finder man den meget store åbne hob Stock-1. Den er 4 gange så stor som fuldmånen, så er rimelig nem at få øje på.
Den er dog lidt for lyssvag til, at man kan studere den med det blotte øje. I en prismekikkert er den tilgengæld let at se, men fordi den er så stor, kan den  være svær at få øje på i stjernemylderet - lidt som man ikke kan se skoven for bar træer.

Åben hobe i hjertet af stjernebilledet
I hjertet af Svanen finder man de to åbne hobe Blur-2 og NGC 6871. De er begge ca. ½ grad store, og altså på størrelse med fuldmånen.
Lige som med Stock-1 er de lette at se, men kan være svære at finde fordi de er så store.

M39 - Den flotteste stjernehob i Svanen
Øverst i Svanen ligger M39. Den er også let at se. I en prismekikkert med lav forstørrelse ligner den en tåget klat, men ved en lidt større forstørrelse, er det tydeligt at det er en stjernehob:

M39. (c) NASA

Dens stjerner er ret klare og spredt, men alligevel tydeligt afgrænset fra de omgivende stjerner.

Solen
Dagene bliver nu stille og roligt kortere og nætterne dermed også længere.

Samtidigt har vi fået tusmørket tilbage - eller i al fald det nautiske tusmørke. Astronomisk tusmørke, hvor Solen står mere ned 18 grader under horisonten indtræder først senere. 
Men det begynder at give lidt mere mening at holde sig oppe til efter midnat, for at få et glimt af nogle stjerner.

Månen