Hvad er det mest interessante eksempel, hvor mennesket har ladet sig inspirere af naturen?
Hver måned stiller vi et spørgsmål til vores skribentpanel, som de vil besvare efter bedste evne. Spørgsmålene er ikke altid lette at gå til, men sådan er det nu engang med de store og mere abstrakte spørgsmål.
Skribenterne har alle sammen en særlig indsigt i naturvidenskabens verden. Og udover svaret på månedens spørgsmål vil de på skift - én gang i ugen - med udgangspunkt i videnskaben komme med et indspark til den offentlige debat - for naturvidenskab er ikke mere eksakt, end at den kan - og bør - debatteres.
Genetisk transformation
Af Jens C. Streibig
Jens C. Streibig, professor ved KVL
Det er det alle taler om og få ønsker at bruge. Gensplejsning eller genetisk transformation, som det også hedder . Naturen har gjort det alle dage, ved at arterne tilpasser sig til ændringer i deres omgivelser. Rotter udvikler resistens over for rottegift, og ukrudt udvikler resistent over for kemiske ukrudtsmidler.
Denne evne til at ændre på de arvelige egenskaber for at overleve bygger i bund og grund på en tilfældighed. Hvis man sprøjter en mark med et ukrudtsmiddel år efter år, vil der måske helt tilfældigt være én plante ud af en milliard, som kan modstå denne sprøjtning. Det er netop den plante og dens afkom, der overlever. Denne lidt langsommelige måde at fremme nye egenskaber på kan vi ikke vente på i planteforædling, så vi flytter egenskaber mellem arter. Ligesom med alt mulig anden teknologi, det være sig atomkraft, medicin og måneraketter, har vi ikke brudt en eneste naturlov; vi har bare udnyttet vores viden om naturlovene. Inden for afgrøder har genetisk transformation været en kæmpesucces, fordi man kan spare sprøjtemidler. I løbet af ca. 10 år er arealet med gensplejsede afgrøder på verdensplan steget fra 0 ha til ca. 100.000.000 ha, ca. 50 gange Danmarks landbrugsareal.
I Europa har befolkningen være meget negativ over for denne måde at forbedre afgrøder på, bl.a. fordi ”bekymringsindustrien” udtænker skrækscenarier. Deres bedste argument er at komme med hentydninger til, at vi aldrig ved, hvad der kan ske med disse transformerede afgrøder. Historien viser, at virkeligheden næsten altid overgår fantasien. Det er vores opgave at bruge de genetisk transformerede afgrøder på en fornuftig måde og ikke misbruge mulighederne, som blev nævnt i min tidligere klumme (link) Hvis man ønsker at se, hvad der sker på området, så er sitet http://www.isaaa.org et godt sted.
Flyvning
Af Hans Meltofte
Jeg tror, at mennesker lige siden Adam og Eva har været dybt fascinerede af fuglenes flugt. At kunne glide ubesværet gennem luften eller flyve højt til vejrs har helt sikkert været en udfordring for mennesker til alle tider, og det har været en helt afgørende drivkraft bag alle forsøg på at gøre dem kunsten efter.
Vi har ladet naturen og fuglen inspirere os til at flyve
Af Merete Nørby
Lige siden mennesket har kunnet skrive og tegne har store opfindere ladet sig inspirere af naturen i deres opfindelser.
Merete Nørby, Centerchef, ph.d.
Således tegner renæssancens store geni Leonardo da Vinci den første flyvemaskine efter at have studeret og gransket vinger fra fugle og flagermus. Leonardos vingemaskine, også kaldet orthopter, bygger på samme princip som den moderne helikopter. Inspirationen fra naturens fugle lader sig bedst understrege ved, at Leonardo da Vinci ved en afstemning for nylig er blevet udnævnt til den mest indflydelsesrige kunstner og opfinder i det sidste årtusinde. En mand hvis tegninger og modeller forudsagde nutidens maskiner 400 år før, de blev opfundet. Leonardo var en pioner inden for den motordrevne flyvning og opfandt en række flyvemaskiner. Luftskruen / en form for helikopter, en maskine til at afprøve vingeslag, et glideplan med bevægelige vingespidser, et luftskib, en ledformet vinge og en faldskærm var blandt hans berømte opfindelser.
Blandt danske opfindere, der har ladet sig inspireret af naturens fugle, finder vi Ellehammer, som var den første i Europa, der kom i luften med en flyvemaskine, der ”var tungere end luften”. Ellehammer var egentlig uddannet urmager, men først og fremmest var han en eksperimentator og opfinder. Lige fra sin tidlige barndom lavede han talrige eksperimenter med drager, og allerede dengang drømte han om at kunne efterligne naturens fugle og flyve til himmels.
Fremstillingen af motoren til Ellehammer-motorcyklen var et skridt på vejen til fremstilling af en flymotor. I 1905 byggede han den første rigtige, store flyvemaskine med en 3-cylinder stjernemotor af egen konstruktion. Efter talrige flyveforsøg lykkedes det Ellehammer den 12. september 1906 at komme i luften med sin model. Han fløj som den første i Europa, selvom det ikke var en fri flyvning helt lig fuglenes smukke glid på vinden.
At undvære søvnen vil være synd for vores efterkommere
Af Bjarke Skipper Petersen
Jeg vil tillade mig at være så fagligt snæversynet som fysiker og sige, at Newtons mekanik er det mest interessante eksempel på, at viden om naturen har inspireret mennesket.
Bjarke Skipper Petersen, fysiker og filosof
Newtons mekanik har inspireret hele vores retssystem, ja endog vores demokratiske tænkning. Det kan umiddelbart lyde overraskende. Forklaringen giver D'Alembert, som var redaktør på den store franske encyklopædi, der er en af Oplysningstidens milepæle, da han i 1759 skriver:
”Naturvidenskaberne går frem med stormskridt; geometrien udvider sine grænser og har kastet lys over fysikken, det område som ligger den nærmest; videre har man endelig kommet frem til en rigtig erkendelse af verdens opbygning. […] Alt dette har bidraget til en livlig åndelig gæring. Denne gæring, som virker på alle områder, har revet med alt som kom i dens vej på samme måde som en flod, som har brudt ud af sit leje. Alt har den gjort til genstand for diskussion og analyse, alt har den rørt op i lige fra videnskabens principper til den åbenbarede religion, fra de metafysiske til de æstetiske problemer, fra musik til moral, fra teologiske stridsspørgsmål til økonomiske og handelspolitiske problemer, fra politik til folke- og civilret.” (fra ”Essays om filosofiens elementer”, 1759).
De naturvidenskabelige landvindinger inden for fysikken i det 16. og 17. århundrede gav altså mennesket troen på, at naturen er rationelt struktureret, og at vi desuden kan beskrive og forstå naturens struktur og tillige forudsige hændelser i naturen. At indsigt i udsagn om naturen er knyttet til sandt og falsk gav i Oplysningstiden inspiration til at overføre ”denne gæring” til - blandt meget andet - retsvæsenet. Det 'at have ret' var ikke længere 'at have magt', men derimod at kunne bevise, at man talte sandt. Troen på rationaliteten og sandheden er grundlæggende for retssystemet og således også grundlæggende for det moderne demokrati, hvor rationel baseret dialog er central.
Fra plantefrø til velcro
Af Mette Bill Ladegaard
Mit første, umiddelbare svar på dette spørgsmål er Jørn Utzons operahus i Sidney, som er inspireret af bølger. Ud fra en mere poetisk fortolkning signalerer bygningsværket menneskets forhold til naturens elementer: Jorden, himlen og havet.
Mette Bill Ladegaard, Sundhedsfaglig konsulent, MPH
Set i lyset af mit eget fagområde, kom jeg i tanke om et interessant eksempel, inspireret af frøen fra en plante ved navn Filtet Burre. Denne art bærer sit navn på dansk, fordi undersiden af bladet simpelthen er filtet. Planten har utallige små, bitte kroge, som i naturen sikrer en effektiv spredning af frøene.
Den schweiziske ingeniør Georg de Mestral fik efter en tur med sin hund øje på de små frø, som sad fast i hundens pels. I stedet for at blive irriteret over at skulle fjerne de små frø, blev han så nysgerrig, at han undersøgte frøene under mikroskop. Derpå indså han, at hæftemekanismen kunne bruges i en anden sammenhæng, og i 1955 blev velcrolukningen patenteret. Hæftemekanismen anvendes i dag som erstatning for for eksempel trykknapper og snørebånd. Især gigtpatienter er taknemmelige for velcrolukningen, som gør dem langt mere selvhjulpne i hverdagen.
Trangen til at flyve
Af Anja C. Andersen
Anja C. Andersen, astronom
Mennsker har fra naturens side ikke fået evnen til at flyve. Men som en følge af vores trang til at lære nyt og mestre nye færdigheder har vi afluret fuglene og insekterne deres hemmelighed om, hvordan de bærer sig ad med at flyve. Og vi har benyttet denne viden til at bygge flymaskiner, som kan bringe os hvor som helst på jorden, vi måtte ønske det.
Virus og da Vinci
Af Sine Zambach
Menneskets historie byder i videnskabs- og teknologiudviklingen på en ren buffet af inspirationer siden stenalderen. I dag bygger vi kunstige neurale netværk, der efterligner vort eget nervesystem, og vi laver flyvemaskiner i fuglenes forbillede som Leonardo da Vinci knap drømte om. Jeg tør simpelthen ikke svare på, hvad der er det mest interessante eksempel.
Men et af de mest anvendelige eksempler er vaccinen. Inspireret af virussen selv, indsprøjter man en svækket udgave af den ind i systemet. Menneskets immunsystem reagerer mod sygdommen ved at danne antistoffer, der er klar til at slå igen, hvis et rigtigt virusangreb finder sted i kroppen.
Det er da inspirerende! Man skal kende fjenden for at kunne bekæmpe ham.