Hvad er det mest interessante videnskabelige spørgsmål, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan svare på?
Hver måned stiller vi et spørgsmål til vores skribentpanel, som de vil besvare efter bedste evne. Spørgsmålene er ikke altid lette at gå til, men sådan er det nu engang med de store og mere abstrakte spørgsmål.
Skribenterne har alle sammen en særlig indsigt i naturvidenskabens verden. Og udover svaret på månedens spørgsmål vil de på skift - én gang i ugen - med udgangspunkt i videnskaben komme med et indspark til den offentlige debat - for naturvidenskab er ikke mere eksakt, end at den kan - og bør - debatteres.
Hvordan opstår livet?
Af Anja C. Andersen
Anja C. Andersen, astrofysiker, Niels Bohr Instituttet
Det hele store spørgsmål rent videnskabeligt er, "hvordan opstår livet". Vi ved ikke, hvordan det første liv på Jorden opstod for små 4 milliarder år siden, og hvorvidt livet er en hyppig forekommende proces eller noget helt enestående, som stort set aldrig sker. Derfor kan vi ikke regne ud, om der er stor eller lille sandsynlighed for, at der findes liv på andre planeter, og hvilken form sådan liv under andre forhold kan have.
Det er endnu ikke lykkedes for nogen forsker at producerere liv ud af noget uorganisk i et laboratorium. Vi ved derfor ikke præcis, hvad der skal til for at skabe en eller anden form for organisme, som vi vil kunne genkende som værende levende. Det, at alle levende væsener på Jorden rent genetisk har vist sig at være meget ens, kan tolkes, som at vi alle stammer fra den samme oprindelige urcelle, men det kan også tolkes, som at livet kun kan forme sig på en og samme måde.
Hvad er vi mennesker egentlig for nogle væsener?
Af Bjarke Skipper Petersen
Bjarke Skipper Petersen, fysiker og filosof
Den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-1778) skrev i 1735 værket Systema Naturae, hvor han inddelte og klassificerede planter og dyr. Om mennesket skrev han til sidst blot ordene ”Kend dig selv!”. Hvad vi mennesker egentlig er for nogen væsener, synes jeg (ja, lidt selvcenteret) er det mest interessante videnskabelige spørgsmål.
Spørgsmålet om hvad og hvem vi mennesker egentlig er - og som har eksisteret lige siden videnskabens start i det antikke Grækenland. Eksempelvis skrev ’videnskabernes fader’ Aristoteles, at den, der er eneboer, enten er et dyr eller en gud. Aristoteles mente altså at mennesket inderst inde er et socialt væsen. Diskussionen går stadigvæk: hvor stor del af vores egenskaber skyldes arv og hvor stor del miljø? Vi er hverken engle eller dyr, men hvor meget af os er rå natur, og hvor meget er fornuft og rationalitet?
Spørgsmålet er også interessant, fordi svarene har haft og stadig vil have enorme etiske, sociale og politiske konsekvenser. Stikord som holocaust, ligestilling, racisme og menneskerettigheder er knyttet til det menneskesyn, vi har.
Hvordan bliver de fattige lande rigere?
Af Sine Zambach
Egentlig interesserer jeg mig mest for gener og genernes regulering; Hvor meget har vi selv og vores omgivelser indflydelse på, hvad vi bliver for nogle størrelser, hvilke sygdomme vi udvikler, og hvilken personlighed vi får. Og hvor meget styrer generne selv. Men nok om det.
Et mere interessant og vigtigt spørgsmål, som nok er vigtigere for verden i første omgang, er, hvordan man bekæmper verdens fattigdom, så flere mennesker får bugt med bare de helt basale infektionssygdomme og børnedødeligheden.
Hvad kan man gøre for, at de fattige lande i verden bliver mere velhavende, og flere får det bedre. Den debat virker meget præget af ideologier og følelser – men desværre ikke så meget af pragmatik. Enten mener folk, at vi redder verden ved at give en masse penge til ulandene, eller også skal vi bare tro på, at ulighed er godt for verdensøkonomien som sådan og for væksten, som nogle mener er naturligt god i sig selv.
Jeg kunne godt tænke mig at få et svar på, hvordan man bekæmper verdens fattigdom. Med penge? Med ejendomsret? Ved at åbne for handelsbarierrene? Problemet er som så mange andre videnskabelige problemer komplekst, men kan man ikke nærme sig bare en lille smule noget, der er efterprøvet, og som virker?
Hvor i hjernen sidder religionen?
Af Hans Meltofte
Der er flere store spørgsmål, som måske kunne vende op og ned på verdens gang. F.eks. kunne det være rart at få afdækket det center i hjernen, der motiverer hovedparten af menneskeheden til at være religiøse. Kombineret med en bevidsthed om, hvilke evolutionære drivkræfter, der står bag udviklingen af denne menneskelige egenskab, kunne vi måske nå frem til en almen bevidsthed om religionens biologi, og dermed hvordan vi styrer udenom det værste religiøse vanvid.
For menneskeheden slipper næppe foreløbig af med okkulte forklaringer på livet samt dets opståen og fortsættelse efter døden. I denne forbindelse kunne det være interessant at få styr på, om vi mennesker er i stand til at opretholde humanistiske samfund baseret alene på etik og moral uden trusler om helvedes pinsler eller blot klerikatets løftede pegefingre. Men det er det vel kun eksperimenter i verdenshistorisk skala, der kan afdække? Foreløbig har religion på godt og ondt været en voldsom drivkraft bag næsten alle menneskers gøren og laden, men spørgsmålet er, om vi ikke allerede fra naturens hånd er udstyrede med en etik og en moral?
Indgående undersøgelser af chimpanseflokke tyder i høj grad på, at der også er moralske spilleregler hos vores nærmeste slægtninge, og at asociale individer bliver straffet.
Hvorfor bliver vi gamle?
Af Mette Bill Ladegaard
Mette Bill Ladegaard, syge- og sundhedsplejerske
Aldring er en proces, der sker hele livet igennem og rammer alle kroppens organer med gradvis funktionssvigt. Et samspil af flere faktorer som for eksempel livsstil og miljø spiller jo nok en rolle for, hvor hurtigt mennesket ældes. En videnskabelig teori går ud på at arvematerialet styrer aldringen.
Om det er muligt ved genmanipulation at forsinke menneskets aldringsproces og dermed øge levealderen er et interessant spørgsmål, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan svare på. Set i et forebyggelses perspektiv ville man ved genmanipulation måske kunne forebygge kroniske sygdomme som omkring 40 procent af danskerne lider af.
Hvad sker der, når vi dør?
Af Jens Streibig
Jens C. Streibig, professor ved KVL
Hvad der sker, efter man er død, er et af de store spørgsmål, som alle mennesker, høj som lav, gerne vil have et entydigt svar på. Videnskabens bedste svar i dag er vel, at termodynamikkens anden lov om den stigende uorden (entropi) træder i kraft. Med andre ord, al den energi vi bruger på at opretholde livet, skaber orden i vores legeme og sjæl, men forsvinder, når vi dør: orden vil blive afløst af uorden og atomerne i vores afsjælede legeme vil på ny indgå i det store kredsløb.
Den forklaring har ikke rigtig fænget, så vi må komme op med noget bedre. Kunne vi give et klart svar, ville megen lidelse og usikkerhed forsvinde som dug for solen. Og om det er engle, jomfruer eller genfødsel, der venter forude vil ikke spille nogen rolle. Måske vil verden endda blive et lidt mere trygt sted at færdes i de år, vi nu engang har til rådighed.
Hvordan gemmer vi på energien?
Af Merete Nørby
Merete Nørby, centerchef, ph.d., Teknologisk Institut
Verden er fuld af interessante spørgsmål, heriblandt også mange spændende videnskabelige spørgsmål. Ganske ofte ligger det mest interessante faktisk i at kunne stille et spørgsmål. Når først man når til svaret, kan det faktisk være af mindre betydning. Det kan skyldes, at man for at svare på et interessant og samtidig komplekst spørgsmål, skridt for skridt må analysere sig frem mod et svar. Undervejs får man måske øje for nye spørgsmål, der overgår det oprindelige, fordi perspektivet udvides, og fokus flyttes da mod det nye spørgsmål i stedet.
Og hvad er så nu det mest interessante videnskabelige spørgsmål? To bud der begge har noget at gøre med energi, men repræsenterer to meget forskellige forskningsfelter er:
1. Hvordan kan vindenergi lagres så anvendelsen kan ske på et senere tidspunkt? og
2. Hvordan løses alderens gåde, så vi får energi til at leve længere? - og blive ved at stille spørgsmål, - for det er dem vi lærer af.