Overspringshandling med bidende fisk

Jeg er ikke helt rask for tiden. Er svimmel og har en hyletone i venstre øre. Måske lidt feber? Måske er det bare varmen.
Eller overspringshandlingerne....

Jeg tror, det er dem! De går en i blodet og hvis jeg fortsætter som jeg har gjort indtil nu, ender de med at gøre helt kål på mig.
For min hjerne KOGER med info! Og det kommer til at gå ud over DIG, kære læser...!

Vidste du f.eks., at boligpriserne i københavn generelt er alt for høje og at husene ifølge ejendomsmæglerne ikke kan sælges til prisen, men at Realkreditrådet, en nobel, nærmest uvildig organisation af neutrale mennesker, der ganske vist lever af at låne lidt penge ud til netop huskøb og den slags, nu igen er helt sikre på at huse og ejerlejligheder fortsætter med at stige alligevel, at boligfesten fortsætter, så de og boligejerne kan fortsætte med at tjene svinsk mange skattefrie penge uden at skulle røre en finger?
Vidste du, at popgruppen Nik og Jay har tegnet brystvorter på en t-shirt, der tilhørte en af deres yngre pigefans, og at hun havde den PÅ imens? Og at det godt nok undrede hende lidt, at de gjorde DET, "jeg er kun 12 år", som hun skrev på websitet heste-nettet.dk
Vidste du at Bush har sagt, at Syrien "should tell Hizpollah to stop doing that SHIT"?
Og her kommer det aller, allerværste:
Vidste du, at der lige er blevet fanget en fisk, der har tænder, der ligner menneskers?!

Forestil dig at gå fredeligt ved en strandkant og så blive hapset i tæerne af et ti kilo stort karpe-lignende dyr, der har tænder som Rasmus Nøhr...

Av, siger jeg bare.

Og av mit hoved. Det dunker. Af overspringshandlingernes nytteløse informationsvirus, der netop nu brister som blodbobler i mine hjertekamres allerhelligste....Blop!

Overspringshandlinger er på ganske få år blevet et ganske almindeligt begreb, ja, et center for internetafhængighed har sågar optaget ordet, som dækkende en stor del af netop internetafhængighed.
Men nettet opfordrer jo også nærmest til at spilde tiden. Det er dets natur. Alt er et klik væk. Og det hedder jo altså at SURFE, på nettet. Det lugter af frihed, surfing. Det gør det altså!

At underholde sig på nyheds-sidernes bølger og lave et lille rejehop forbi sladderblade og sider med nye, fantastiske dimser, jeg måske bare må eje, at vælte mig i billeder af mennesker, der er smukkere end mig selv som en gris i muddder, og at forsøge, aldeles omsonst, at trænge til bunds i væsentlige emmer og løse udenrigspolitiske gåder via google.com, det er frihed, ihvertfald indtil arbejdets uafvendelighed viser sig for mig igen.

Søger man ordet overspringshandlinger på google, får man først en endeløs række af blogs op, hvor folk skriver om et eller andet emme og fortæller, at det i virkeligheden er en overspringshandling for dem at gøre det, at de BURDE gøre noget helt andet.
Men egentlig stammer ordet fra biologien.
Det eksempel, jeg kender, er fra ænder.
Ænder har et godt øje til store rovfugle.
Hvis der kommer sådan een forbi, flyver anden sin vej i en helvedes fart.
Undtagen, når den altså glemmer, at det er det, den skal, måske fordi den ikke lige kan finde en vej at flyve væk.
Så bliver den siddende, anden. Selvom den har set rovfuglen, bliver den siddende. Og istedet for at flygte begynder den at pudse sine fjer.
Det er en overspringshandling, der vil noget.

Hunde gør det også. Hunden viser sin underlegenhed overfor en anden hund eller et menneske med højere status ved at sænke kroppen eller krybe, mens den kigger op, eller ved at vende siden til. Det handler om rangfølgen i flokken. Fremmede hunde, der ikke behøver at få en fuld afgørelse på rangfølgen, kan nøjes med at vdemonstrere neutralitet ved at sætte sig ned, mens de andre snuser. Men de kan også ignorere hinanden ved overspringshandlinger som at kigge væk, grave i jorden eller klø sig. Kort sagt lade som om, de ikke er der.

Men hvorfor laver mennesker så overspringshandlinger? Hvorfor sidder jeg og surfer www.drudgereport.com eller Ekstrabladet eller Politiken eller dr.dk eller søger på e-bay efter en helt bestemt type briller designet af Phillip Starch i timevis, når jeg faktisk burde foretage mig noget fornuftigt, arbejde f.eks, blive færdig og se at komme ud i solen og til stranden?
(Ups, her melder fisken med mennesketænder sig igen...Måske er der bedre på arbejdets relative sikkerhed? Måske vil jeg simpelthen ikke ud længere!)

Jeg tror, det er såre menneskeligt at forsøge at undgå arbejdet, der mere og mere kommer til at ligne det, digteren Charles Baudelaire kaldte ”det moderne livs frastødende nytte”.  
Det meste af det vi foretager os for en løncheck i dag, er så surreelt og umenneskeligt, at ens hoved eksploderer hvis man begynder at tænke over den dybere mening med det, i hvert fald hvis man ser det i forhold til simpel eksistens her på den blå planet.
Vi udfylder regneark og sidder helt stille og laver invaliderende mikrobevægelser med vores mus, vi trykker på en knap og skriver nogen emails. Vi tager telefoner og vi ringer op og vi sælger ting til hinanden. Vi sidder i hvide, rene kontorlokaler, der ingen umiddelbar forbindelse har med den jord vi bebor, snarere med noget ude i rummet, en science fictiondrøm af de allervådeste. Og i fritiden? Der er det endnu værre...For der sætter vi os igen foran maskinerne og spiller og ser fjernsyn på vores samtaletoiletter mens vi tjekker vejret på dmi.dk istedet for at se ud af vinduet...men måske er det bare mig. Igen. 

Vore instinkter er således sat helt og aldeles ud af kraft og sådan har det været længe. Og så er det, overspringshandlingerne begynder. Vi udsætter det, der byder os imod og søger mod det, der gør os gladere, bare for et øjeblik, det, der kan definere os som de mennesker, vi stadig er inde i nervesystemerne.
For jeg tror ikke vi er som ænder. Lidt som hunde måske, ihvertfald nogen af os. Men ikke ænder. I modsætning til dem, befinder vi os nemlig behageligt højt oppe i fødekæden, vi er ikke byttedyr for andre end hinanden...noget som Israel og Hizpollah iøvrigt er igang med at demonstrere for tiden. 
Og de skal passe på, skal de.
Ikke på Bush eller Syrien.
Men på fisken! En dag kommer den, og snapper dem i tæerne når de mindst venter det, og når den først har fået fat, så slipper den ikke igen...

Og så ville de nok ønske, de havde siddet hjemme foran computerens blå skær istedet sammen med alle os andre, blege, over-informationssamfunds hærgede mennesker istedet...
Nå. Jeg skal arbejde. Lige om lidt. Men først skal jeg lige søge noget meget vigtigt frem. Om...nå. Det har jeg glemt. Nå ja, Det var netdoktor.dk. Og center for internetafhængighed.
Og Blop. Og Blop. Og Blop.

KOMMENTARER - UDFALD - INPUT? SKRIV EN MAIL TIL afc@dr.dk

Skrevet af: