Diggit?
27. sep. 2006 12.15 Jeg har klikket på det link mindst 50 gange nu. For at se billederne. Satellitbillederne af den onanerende hollandske dame.
Aviserne skriver, at hun er blevet fotograferet af satellitterne, mens hun lå og tog solbad på sin tagterrasse, og så var billederne røget ud på google-earth. Google Earth er en søge-tjeneste hvor man kan se satellitbilleder fra det meste af verden, undtagen naturligvis nogen få strategiske, som f.eks. militære anlæg, kongelige slotte eller noget andet uhyre vigtigt som ondsindede terrorrister kunne bruge som gps-målangivelse for deres raketter.
Men hollandske damer på en tagterrasse, uden tøj på, dem kan man altså godt se, og det var det link, jeg nu på tredjedagen forsøgte at få åbnet, sammen med et par millioner andre, med det resultat, at ingen af os kunne se noget som helst.
Det var og er en fuldkommen idiotisk mission. Tåbelig.
Men også pornografisk og poetisk på en gang.
Og det er jo svært at stå for.
Som Ekstra Bladet skrev det i det, der må være årets ultimative overskrift:
Udsyn fra rummet til onanerende kvinde!
Ved siden af artiklen var der et billede....som IKKE havde noget som helst med den hollandske kvinde at gøre, jeg ved jeg har set det før et eller andet sted, det er et paparazzi-billede af en eller anden kendt...men ikke et sattellitfoto, hvis nogen kender det igen, skriv hertil....
Men EB havde faktisk også historien fra nogen andre. Nemlig online-mediet COMOM.dk. Som ganske vist ikke skrev noget om, at kvinden skulle have onaneret. Kun at hun havde ligget nøgen på sin tagterrasse og at billedet var blevet kult, og at et, unavngivet, hollandsk tv-hold havde banket på hendes dør for at få hendes kommentar.
Heldigvis for hende selv og Holland, Ekstra Bladet og COMON.dk var hun ikke hjemme. Ellers havde der måske slet ikke været nogen historie.
Comon havde nu heller ikke selv fundet hende. De har læst den i et Norsk blad, ITavisen.no - der heller ikke selv havde fundet den.
De havde den fra TheRegister.com, der den 21.9 fortæller om ”The Google Sunbather”.
Det tog mig det meste af formiddagen at spore historien om kvinden tilbage til kilden, men så gik tiden jo med det...
Samtidig klikkede jeg på ekstrabladets link til billedet ca. hver tiende minut og sent på aftenen var der hul igennem til et website kaldet google sightseeing.
Men heller ikke noget billede her. I første omgang kun ord. For det faktisk hverken TheRegister eller Google Sightseeing HELLER, der havde fundet historien. For selv om billedet så på google sightseeing, var historien ikke noget som helst, før den var blevet DIGGET frem.
Google sightseeing(som ikke har noget med google at gøre, iøvrigt) fortalte at de var blevet DIGGET seriøst på det det sidste. Så seriøst, at sitet havde været nede i en uge. Men nu var de oppe igen.
DIGG betyder at grave, men er også sådan et lidt hash-sløvt 70er hippieudtryk, der betyder noget i stil med DET ER FEDT eller ”det kan jeg lide”.
Og når man bliver DIGGET kommer der hits. MANGE hits.
For DIGG er også fremtidens bruger-genererede nyhedsmedie.
Mener nogen.
DIGG er ihvertfald en flok tilsyneladende mindst ligeså forstyrrede netbrugere som undertegnede, der samler nogen historier til hinanden via websitet digg.com.
De smider et link og skriver nogen linier om hvad den går ud på, og så kan de andre brugere kommentere noget, ingen af dem rigtig har læst og så klikke på en ”I DIGG” knap ved siden af historien, hvis de synes den er ok...
Og hvis historien bliver DIGGET rigtig meget, så kommer den automatisk på forsiden af sitet, hvor der er en liste over de mest DIGGEDE historier for tiden.
Og så klikker alle på den.
Og inden man har set sig om, bliver den til en vaskeægte HC.Andersen`sk fjer, der vokser sig til 22 fuldfede rumfærger med indbyggede satellitter, der zapper verden rundt, fra the register, til itavisen til comom til Ekstra Bladet - og nu også her til mit lille beskidte hjørne af medievirkeligheden.
Og billederne. Var de så ventetiden værd?
Selvfølgelig ikke!
Det originale google-earth billede angiver en præsis position i længde og breddegrader og viser det meste af en bydel, og i midten noget, der godt kunne være en tagterrasse og midt på den, en ca. 4 mm stor menneskefigur, der enten ligger på maven eller på ryggen.
Jeg er ret overbevist om at mennesket på tagterrassen er nøgent. Men mere kan man ikke være sikker på.
DIGG-folket, der i fuldt alvor må tro, at livet varer evigt, har så forsøgt sig med diverse forstørrelser, men erkender dog selv, at der ikke skal ret meget mere end et par enkelte pixels til, før hele billedet ændrer karakter, når man forstørrer i den målestok. Det er også forstørrelsernes skyld at udtrykket onanere er kommet med i historien: for med usædvanlig god vilje og måske lidt fotomanipulation, kunne det se ud til, at kvinden(hvis det er en kvinde..) holder sin ene hånd mellem benene....
Men det kunne også være en pixel der har flyttet sig et forkert sted hen.
Eller noget, der kløede på låret....
GOOGLE earth er et øje i det høje. Et øje der viser os verden set ovenfra og som giver os Orwelske muligheder for at se ind og ned til hinanden. Endnu ikke i passende skarphed. Men det kommer vel.
Hvis det bliver DIGGET nok...
Og indtil da kan man jo, som DIGG-folket, så sidde og fantasere om, hvad millitært personale med adgang til RIGTIGE højtopløste sattelitbilleder, dem hvor man kan læse alle siderne i en morgenavis fra 4 kms højde, egentlig foretager sig, når de ikke søger terrorister? Mon ikke de leder efter onanerende kvinder på tagene?
Udfald? Kommentarer? Ideer? Skriv til Anders Kjærulff!
Skrevet af:
Anders Kjærulff Christensen