Opfindelseskanon: Carlsbergs gær

Hans mor var vaskekone og hans far var vagabond og alkoholiker, så da Emil Christian Hansen så dagens lys i Ribe i 1842, var der nok ikke mange, der havde troet, at han skulle stå fadder til moderne ølbrygning på verdensplan. Men sådan gik det altså.

Frem til slutning af 1800-tallet var der ingen, der præcis kunne forklare brygprocessen, når man bryggede øl. Og det på trods af en højtudviklet viden om brygning. Først da Emil Christian Hansen blev ansat på Carlsberg Laboratorium i 1877, blev låget løftet for en af øllets sidste hemmeligheder.

Mennesket kan alt hvad det vil
Emil Christian Hansen var oprindelig fra Ribe, hvor han havde arbejdet som malersvend. Men inspireret af sin fars motto, "Mennesket kan alt hvad det vil", tog han til København for at blive student. Studierne faldt i Emils smag, og han fortsatte på universitetet, hvor han blev præmieret med en guldmedalje for en afhandling om mikroorganismer i øl og ølurt.

Ølsyge
På trods af at øl var blevet brygget i flere tusinde år, så vidste ølbryggere faktisk ikke præcis, hvad det var der skete i den proces, hvor øllet blev til. De vidste heller ikke, hvorfor noget øl blev ramt af ølsyge - af og til var en produktion af øl fyldt med eddikesyre-, mælkesyre-, smørsyre- og slimdannende bakterier.

Især gæringsprocessen var noget mystisk for bryggerne - denne del af brygningen var i middelalderen blandt andet kendt processen, hvor guderne velsignede øllet. Og først i 1847, da franskmanden Louis Pasteur (efter hvilken pasteurisering har sit navn) fandt ud af, at det var en encellet mikroorganisme, der omdannede sukkeret til alkohol, kuldioxid og forskellige smagsstoffer, kom man tættere på at forstå gæringsprocessen.

Vildgær og kulturgær
Nogle år efter Emil Christian Hansen var blevet ansat på Carlsberg blev Carlsbergs øl ramt af ølsyge, og han fik til opgave at finde ud af hvorfor. Det var lykkedes Pasteur at rense gæren, men det stoppede ikke ølsygen. Det banebrydende Emil Christian Hansen nåede frem til var, at gær består af flere typer svampe - og på den baggrund kunne han opdele gæren i det han kaldte vildgær og kulturgær. Vildgær ødelagde øllet og var årsag til ølsyge, hvorimod kulturgær var ideel til brygning af øl. 

Han isolerede gærcellen og ved hjælp af en sukkeropløsning kunne han producere ren gær - det der kendes som rendyrkning. Den rene gær, som Emil Christian Hansen lavede, fik navnet Saccharomyces Carlsbergensis og JC Jacobsen stillede gæren til rådighed for bryggere over hele verden.

Videnskab+IT skriver henover sommeren om de opfindelser, der er taget med i Patent- og Varemærkestyrelsens Opfindelseskanon fra foråret. Dette er den sjette artikel i rækken.

Skrevet af: Mikkel Rytter Poulsen