Leder efter mammutter i en skefuld jord!

Hvordan har jordens plante- og dyreliv set ud igennem tiderne? Det skal et nyt dansk center undersøge ved at kigge efter ældgammelt dna i iskerner og fossile ekskrementer.

Mammutternes uddøen, neanderthalernes levevis og det moderne menneskes indvandring i USA er bare nogle af de ting, forskerteamet ved Center for Fossil Genetik skal undersøge.

”Vi opererer helt vildt bredt og mulighederne er utallige,” fortæller Eske Willerslev begejstret. Han er Danmarks yngste professor og leder af centret, der netop har modtaget 7,4 mio. kr. til forskningen.

Hvorfor uddøde mammutterne?
Vi kan rekonstruere hele palæomiljøer - altså finde ud af hvilke planter og dyr, der levede i fortiden,” forklarer Eske Willerslev. ”Og vi kan undersøge hvor stor genetisk variation, der var blandt neanderthalerne, og måske opklare hvorfor mammutterne egentlig uddøde.

Eske Willerslev, professor ved Niels Bohr Instituttet

Ældgammelt dna er nøglen
Listen over de ting, centrets forskerteam skal bidrage med, er lang. Men metoden, der lægger til grund for det hele, er den samme: Ældgammelt dna fra fossiler, frossen jord eller iskerner skal isoleres og afkodes.

At man kan finde dna i gamle fossiler har været kendt i et par årtier. Men at man også kan finde dna fra mammutter, neanderthalere og andre forhistoriske væsener i små jordprøver, har kun været kendt kort tid.

”Jeg gjorde opdagelsen sammen med en anden dansk forsker i 2003,” siger Eske Willerslev. ”Vi fik den idé at kigge efter dyre-dna i en 30.000 år gammel jordprøve fra Sibirien - og pludselig stod vi med spor af mammutter, steppebisoner og vildheste.”

Søger i iskerner og frossen jord
Problemet med dna er, at det normalt nedbrydes meget hurtigt, når det ikke længere befinder sig i den beskyttende celle - eller når cellen dør. Tilpas lave temperaturer - som der findes i permafrost-jord eller iskerner - forsinker dog nedbrydelsen af dna. Og det sker åbenbart i så høj grad, at Eske Willerslev i en jordprøve har fundet rester af dna, der er 300.000 år gammelt.for meget.

Fossile ekskrementer fortæller om invasioner
Udover at lede i frossen jord og iskerner skal teamet også kigge efter dna i gamle ekskrementer. ”Vi kan sige noget om, hvornår de første mennesker invaderede USA ved at undersøge gammelt lort,” siger Eske Willerslev, ”og vi skal på den måde også undersøge, hvordan neanderthalerne levede.”

Ekskrementerne kan nemlig fortælle noget om, hvor store flokke neanderthalerne dannede, og om de holdt sig sammen med familiemedlemmer eller ej.

Heldragter, ansigtsmasker og handsker er påkrævet
"Centret skal jævnligt sende ekspeditioner af sted til iskolde områder eller fjerne huler for at indsamle materiale til forskningen. Det er krævende og tager tid - men problemerne er ikke ovre, når prøverne er hentet hjem til Danmark.

Dna-prøverne er hyper-følsomme overfor forurening. De dna-rester, vi har siddende på fingrene, eller som findes i vores spyt, er nok til at ødelægge resultaterne fuldstændig. Derfor skal laboratorierne være hysterisk rene og alle medarbejdere have nyvaskede heldragter, ansigtsmasker og handsker på.

Om natten skinner der tilmed et kraftigt ultraviolet lys i laboratoriet, så det dna, der måske har forvildet sig derind, omgående slås i stykker.

Var der en mammut i prøven?
Når forskerne har fået isoleret små stykker dna fra prøverne, skal det mangedobles, så der bliver nok at måle på. Også denne proces er kompliceret og kræver omhu. Omsider kommer så det store øjeblik: dna´et proppes ind i en maskine, der sammenholder det med kendte dna-sekvenser, og minutter senere spyttes svaret ud - var der faktisk spor af en mammut i prøven?!

Skrevet af: Line Friis Møller