Nattehimlen i april: Komet 73P kan ses med det blotte øje
April er måneden, hvor kometen 73P kan ses med det blotte øje, og hvor meteorsværmen Lyriderne dukker op mod øst. Og så får vi hele 2 timers lys mere at gøre godt med hver eneste dag.
Planeterne
Mars står lavt i sydvest lige efter solnedgang og i vest først på aftenen. Den er ikke så overvældende klar længere men let at kende på sin røde farve. Lige nu kan man dog blive snydt, for den står godt 10 grader over den lidt klarere stjerne Aldebaran (Tyrens øje), som også er rød.
Saturn står ret højt i sydøst ved solnedgang og lige i syd ved midnat, hvor den står godt 45 grader oppe.
Jupiter står op ved midnatstid og står lavt (15 grader over horisonten) i sydøst om morgenen. Men hvis man har en fri horisont til at se den, er den let at kende som en af de klareste stjernelignende objekter på himlen. I en fuglekikkert kan man desuden se op til 4 af dens måner.
Venus står op ved 5.30 tiden om morgenen – godt en times tid før Solen. Den er meget klar.
Merkur står op lige efter Venus. Den er også meget klar.
Uranus står tæt på Solen. Først i april står den meget tæt på Merkur, mens den senere på måneden står meget tæt på Venus. Uranus ligger lige over grænsen til, hvad man kan se med det blotte øje, men man kan fange den i selv den mindste fuglekikkert.
Kometer
Komet 73P med det sindssyge navn 73P/Schwassmann-Wachmann 3 (2006) er nu omkring 8 magnitude, så den kan ses i en håndkikkert. I løbet af april, vil den blive klar nok til at man kan se den med det blotte. I samme periode bevæger den sig op fra det lille stjernebillede Corona Borealis til Herkules. Se søgekort på http://aerith.net/comet/catalog/0073P/2006-chart1.gif
Komet 73P faldt faktisk fra hinanden og gik i 5 stykker, sidst den var inde at vende om Solen. Og de 5 kometstykker kan ses hver for sig, hvis man har en større fuglekikkert eller et teleskop.
Stjerneskud
22. april kan vi opleve meteorsværmen "Lyriderne". Sværmen ser ud som om, den stråler ud fra stjernebilledet Lyra, som derfor har lagt navn til meteorsværmen. Det er en mellemklar sværm, som i år desværre generes af månelys. Kig mod øst efter midnat for at få det bedste kig på sværmen.
Stjernehimlen
Ved 22-tiden står Karlsvognen meget højt – næsten lodret over hovedet.
Kigger man nærmere på Mizar, som er den stjerne, der udgør "knækket i stangen”, kan man se, at det faktisk er en dobbelt stjerne. Det er ikke to stjerner, der kredser om hinanden. Den anden stjerne – Alcor – er bare en stjerne der tilfældigvis ligger i samme retning. Men en fuglekikkert vil hurtigt afsløre, at Mizar som er den klareste af de to, også er en dobbeltstjerne. Det er til gengæld et ægte dobbeltstjernepar, som kredser om hinanden. Og faktisk er hver af de to stjerner et dobeltstjernepar hver især.
Hvis vi retter blikket lidt syd for Karlsvognen, kommer vi til Løven (Leo). Løven ligger udenfor mælkevejens plan og er derfor lidt stjernetom, men der er masser af galakser at kigge på. De er bare lige knap klare nok til at kunne ses i en almindelig fuglekikkert. De mange galakser ses bedst i en lidt større fuglekikkert og fra en mørk himmel. Men så kan man til gengæld også se så mange, at man kan panorere fra den ene til den anden.
Vest for Løven ligger der også en stor og spændende åben stjernehob. Den er let at finde lige øst (tv.) for Saturn. Den kan ses med det blotte øje, som en lille tåget sky, men tager sig betydeligt bedre ud gennem en fuglekikkert, hvor man kan se den som 20-30 tætliggende stjerner.
Solen
Dagens længde tiltager med 2 timer i april.
|
Dato
|
Op
|
Ned
|
Dagens længde
|
|
1. april
|
06:48
|
19:52
|
13t 04m
|
|
15. april
|
06:13
|
20:19
|
14t 06m
|
|
30. april
|
05:38
|
20:48
|
15t 09m
|
Månen
På grund af Månens banehældning, står Månen højt på himlen i begyndelsen af april, men lavt i slutningen af april. Den er længst væk fra jorden den 9. april (405.513 km) og tættest på den 25. april (363.737 km).
|
Månens faser:
|
|
|
5. april
|
Halvmåne (1. kvarter)
|
|
13. april
|
Fuldmåne
|
|
21. april
|
Halvmåne (3. kvarter)
|
|
27. april
|
Nymåne
|
Skrevet af:
Henrik Rosenørn, Astronomibladet. Redigering: Line Friis Møller