Lammede skal have det hele i munden

Mennesker, der er lammede som følge af en rygmarvsskade, kan i fremtiden få mulighed for at tage kontrol over eget liv ved hjælp af tungen. Forskere er nemlig ved at udvikle et system, hvor en metaldims i tungen og en ganebøjle med sensorer skal hjælpe lammede til at styre alt fra kørestol over computer til fjernsyn alene ved at bruge tungen.

Trafikuheld, styrt på ski og ulykker på arbejdspladsen er nogle af de uheld, der i værste fald kan føre til, at man mister førligheden, hvis ryggen eller nakken brækker. Og hvis uheldet er ude, skal man vænne sig til et liv i kørestol, hvor man næsten er total afhængig af andre mennesker. Det er virkelighed for omkring 3.000 mennesker i Danmark.

Ph.d. og forskningslektor, Lotte N. S. Andreasen Struijk, fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) ved Institut for Sundhedsvidenskab og -teknologi på Aalborg Universitet, har i en årrække arbejdet på et projekt, der kan give lammede større kontrol over eget liv og en væsentligt højere livskvalitet - et såkaldt tungestyringssystem.

Tungestyringssystem eller 'tunge-computer interface'
Skader på rygmarven ved nakken betyder helt konkret, at de signaler, hjernen sender ud til arme eller ben, simpelthen ikke kan nå frem. Men her forholder det sig anderledes med tungen. Den nerve i hjernen, der bruges til at styre tungen, går ikke via rygmarven, men derimod direkte til tungen - og derfor påvirkes tungen (som regel) ikke af rygmarvsskader.

I dag findes der forskellige systemer, der kan hjælpe lammede til for eksempel at styre en elektrisk kørestol. Et af de systemer er et sugerørssystem, hvor den lammede ved enten at puste eller suge i et rør, kan styre en kørestol eller enkelte funktioner på en computer. Men her er et trådløst tungestyringssystem - eller et 'tunge-computer interface' - langt mere avanceret.

Mulighed for op mod 32 knapper
"Man kan forestille sig, at tungestyringssystemet har en funktionsknap, hvor man med et enkelt tryk kan ændre funktion, så det styrer dørsensorer det ene øjeblik, fjernsynet det næste og computeren det tredje," siger Lotte N. S. Andreasen Struijk fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion.

Funktionsknappen vil kun være en af en række knapper, man kan trykke på. I øjeblikket arbejder Lotte N. S. Andreasen Struijk på at finde ud af, hvor mange knapper, der skal være i forhold til, hvad der er praktisk. Man ved, at mennesker kan identificere hver enkelt tand med tungen og det giver i princippet mulighed for at have 32 knapper - det vil sige hele alfabetet og lidt til. Men om det er mere praktisk at have få knapper, f.eks. svarende til tasterne på en mobiltelefon, er målet med undersøgelser på nuværende tidspunkt. 

Tre grundelementer
Overordnet består tungestyringssystemet af tre elementer - en ganebøjle med induktionssensorer, en sender og en lille metaldims på tungen. I systemet, som Center for Sanse-Motorisk Interaktion arbejder på, kan man forestille sig, at en meget lille metalenhed sættes ind i tungen som et implantat og at ganebøjlen kan tages ud efter behov, når man skal spise eller børste tænder. Den lille sender skal trådløst videresende informationer til enten en modtagerstation, der videreformidler ordrerne, eller direkte til den genstand, der er mål for ordren.

Når metalenheden presses let mod en af induktionssensorerne, aktiveres den knap eller funktion, der er associeret til sensoren i en given situation, og informationen sendes til modtagerstationen, der sender den videre.

I USA kan man allerede nu købe et tungestyringssystem, der består af ni knapper på en ganebøjle, men uden metalenheden i tungen. Her er det selve tungen, der trykker på knapperne i ganen. Informationerne sendes til en lille modtagerstation, som sidder gemt omme ved nakken, og herfra sendes informationerne videre. Ulempen ved det amerikanske system er, at knapperne i ganebøjlen meget let bliver aktiveret - også selvom det ikke er hensigten. Det kan være, hvis personen spiser eller snakker.

Tungestyringssystem klar om et år.
Lotte N. S. Andreasen Struijk siger, at Center for Sanse-Motorisk Interaktion nu mangler at lave endelige tests på rygmarvsskadede - teknologien er i og for sig på plads. Om cirka ét år skulle der derfor gerne være en prototype på plads, der både er teknologisk duelig og tilpasset de specifikke behov hos de rygmarvsskadede. Derefter er det bare et spørgsmål om at finde en producent, der vil sætte systemet i produktion.

Kilde: Aktuel Naturvidenskab #2 2006

Skrevet af: