Tests & guider
Her kan
du blive klogere både på dig selv, din chef og dit arbejdsliv.
Det her er ikke videnskab, men mest for sjov!
Klik dig ind herunder og find de tests og guider, du synes passer dig bedst.
God fornøjelse!
10 trin til jobsamtalen
Hvordan sikrer du dig, at jobbet bliver dit, når jobsamtalen
er overstået? Ved hjælp af vores ti trins guide,
er du måske tættere på end du tror.
Her er vores ti trin til jobsamtalen.
1. Forbered dig
- vis interesse for virksomheden. Sæt dig ind i hvad de laver, hvilke planer de har og eventuelt hvad pressen skriver. Hvis du allerede ved en masse om virksomheden på forhånd vil du lettere kunne falde ind i en snak om forretningsstrategi og andet under samtalen.
2. Klæd dig
- dit tøj signalerer hvem du er, men tøj signalerer også en virksomheds kultur. Sørg for at klæde dig, så du føler dig tilpas, men samtidig passer til virksomheden du skal til samtale på. Afslappet tøj til jobbet som pædagogmedhjælper og jakkesættet til jobbet som jurist.
Tag aldrig for prangende tøj på. Drop den nedringede trøje og lad være med at tage alt for mange opsigtsvækkende smykker på.
Og husk at lade mobilen ligge slukket ude i jakkelommen!
3. Styr nerverne
- en jobsamtale er faktisk bare en samtale. Emnet er et job
i stedet for vejret, sygdom eller noget andet. Naturligvis skal
du sælge dig selv en del mere til en jobsamtale ned til en sludder
om vejret. Men det er stadig en samtale, du skal til og ikke
en afhøring. Så forsøg at slappe af. Tænk på, at interviewerne
har set nervøse ansøgere adskillige gange.
4. Styrker og svagheder
- skriv dine styrker og svagheder ned på et stykke papir. Tag
det med, men sørg for ikke at kigge ned i din blok eller på
dit papir hele tiden. Brug det kun som en støtte, hvis du går
i stå. Sørg for at nedtone dine svagheder og gør dine styrker
tydelige.
5. Smil
- ligegyldig hvilken stilling du skal have, så er et smil aldrig
af vejen. Når du møder dine - forhåbentligt - kommende
arbejdsgivere til samtalen, så vær åben, smil og giv hånd. Åbningen
er altid en god indikator for resten af mødet. Det er langt
sværere at vende en dårlig ankomst til noget godt end det er
at ødelægge en god ankomst. Du vil allerede være et skidt foran,
hvis din entre er god.
6. Stil spørgsmål
- en god jobsamtale foregår som en dialog mellem interviewer
og ansøger. Så sørg for at have spørgsmål parat. Det er ikke
kun intervieweren, der skal stille dig spørgsmål, du skal også
vise virksomheden og jobbet interesse ved at spørge ind til
det.
7. Fortæl hvad du kan
- når du går fra samtalen, skal du føle, at du har givet dem
hele dig. At de ved præcis, hvilke kvalifikationer du har. Fortæl
dem det uden at blive for selvhøjtidelig. Kom med eksempler
og ideer og forsøg at koble din kunnen sammen med virksomheden
du søger job i.
8. Vær ærlig
- vær dig selv og svar ærligt på interviewerens spørgsmål. Hvis
du forsøger at svare, som du tror virksomhedsejerne vil have
dig til at svare, viser du ikke, hvem du er. Vær ærlig, det
kommer dig kun til gode.
9. Lad dem komme med lønudspil
- det kan blive opfattet negativt, hvis du fokuserer på lønnen.
Lad derfor samtalen gå på dine kvalifikationer og forventninger
til jobbet. Lad intervieweren komme med et lønudspil. Oftest
vil det komme som det allersidste i samtalen. Hvis lønnen ikke
bliver nævnt med et ord, vil det under alle omstændigheder blive
et samtaleemne, når de ringer og tilbyder dig jobbet.
10. Hvis det ikke går ...
- selvfølgelig kan det gå galt selv til en god jobsamtale. Hvis
du er uheldig ikke at få jobbet, så vend det til din fordel,
så du kan gøre din næste samtale endnu bedre. Ring op og snak
med dem. Spørg hvad der gjorde, at de ikke valgte dig, og om
der var ting ved samtalen, de ikke syntes fungerede og andre
dele, der duede. Brug det næste gang du skal af sted.