Til DR Undervisnings forside
dr.dkundervisningarbejdsliv
Til Arbejdslivs forside

Velkommen til tests og guider -  en verden mest for sjov...
 DR © DR Undervisning
Tests & guider
Her kan du blive klogere både på dig selv, din chef og dit arbejdsliv.
Det her er ikke videnskab, men mest for sjov!

Klik dig ind herunder og find de tests og guider, du synes passer dig bedst. God fornøjelse!
Vælg test eller guide
10 trin mod mobning

Mobning er under ingen omstændigheder i orden, men hvordan kommer man mobningen til livs? På ti trin guider vi dig til at tackle de andres mobberi.

1. Sig fra
- mobberen skal have at vide, at han eller hun har overtrådt dine grænser, så sig fra. Hvis det ikke lader sig gøre verbalt, så gør det på skrift. Gem dokumentationen, det kan være, du får brug for den senere.

2. Synliggør mobningen
- det er ikke dig, men mobberen, der har et problem, så lad andre se, at du bliver mobbet. Det vil øge chancerne for, at andre er med til at stoppe mobberen.

3. Bliv klogere
- hvis du er usikker på, om det måske bare er dig, der misforstår situationen, så søg viden. Jo mere du ved om mobning, jo bedre vil du kunne afkode, om det, du oplever, er chikane eller bare almindeligt drilleri.

4. Tal med nogen
- det er aldrig godt at gå med problemet selv. Så snak med nogen om det. Fortæl, hvad du oplever, føler og tænker. Tag en snak med venner, kollegaerne eller fagforeningen. Der skal fokus på mobningen, inden den udvikler sig til et varigt mén.

5. Lyt til dig selv
- du må ikke sidde hverken dine fysiske eller psykiske reaktioner overhørig. Har du svært ved at sove, føler du dig mindre værd, er du bange for at komme på arbejde? Reager på dine reaktioner, de er gode indikatorer for, om det, du oplever, overskrider dine grænser.

6. Gå til chefen
- hvis mobningen ikke stopper, når du konfronterer mobberne med dit ubehag ved deres handlinger, så gå til din chef. Han har en forpligtigelse til at lytte på dig. Det er dog desværre ikke altid, at han gør noget ved problemet.

7. Brug fagforeningen
- er alle dine egne tiltag på arbejdspladsen slået fejl, så brug din fagforening. Tag eventuelt din tillidsrepræsentant med. De vil kunne hjælpe dig, hvis du altså vil have dem til det. For hvis du ikke selv vil gå videre med sagen, kan fagforeningen det heller ikke.

8. Søg væk
- hvis mobningen trods alle forsøg på at stoppe den fortsætter, så søg væk. Det er ikke et nederlag, derimod en måde at tage vare på dig selv på. Det er ikke dig, men mobberne, der er noget i vejen med. Så lad være med at se det som et nederlag at søge væk. Se det som en mulighed for at få dig selv tilbage.

9. Søg psykolog
- det er meget vigtigt, at du får arbejdet dit selvværd op igen. Søg eventuelt psykolog, og få talt dig ud af de psykiske problemer, der meget naturligt kommer under og efter mobning.

10. Tro på dig selv
- mobning er ikke i orden, derfor skal du reagere på det. Både hvis du selv oplever mobning, eller hvis du ser andre blive udsat for mobning. Konfronter mobberne. Også selvom du "bare" er iagttager. Foreslå eventuelt din virksomhed at indføre en mobbepolitik, eller på anden måde sætte fokus på problemet. På den måde bliver det dårlige psykiske arbejdsmiljø sat i fokus.
Sendetid & omtale Se eller gense de 30 Arbejdsliv-programmer ...
Se TV-klip
  Teater & debat
Gå til Dacapos arbejdslivs teater....
   Spørgsmål & svar
Se spørgsmål & svar
   Debat
Deltag i debatten
DR Undervisning - DR Byen 0999 København C - Tlf: 3520 8201 - E-mail: arbejdsliv@dr.dk - www.dr.dk/undervisning