preload loader
hjemløse fodbold

Gadefodbold for hjemløse (arkivfoto).

 

Skrevet af: 

 

Flere hjemløse i gang med fodbolden

12. sep. 2013 17.53 Nyheder

Inden for det næste år skal der oprettes ni gadefodboldforeninger for hjemløse og udsatte i Aarhus og andre større byer.

En ny partnerskabsaftale mellem DGI og gadefodboldorganisationen Ombold skal åbne foreningsidræt for hjemløse og socialt udsatte på deres egne hold.

-  De vil gerne dyrke idræt, men med ligesindede, for de føler sig udstillede og set skævt til. Så de er slet ikke interesserede i at komme ind på et almindeligt hold. Noget så enkelt som at få en øl efter en kamp kan alkohilmisbrugerne jo ikke være med til. De kan ikke gå ind på lige fod med alle andre og dyrke idræt og sidde i bestyrelsen, siger sekretariatsleder for Ombold, Martin Pedersen.

Ombold håber på sigt, at også kommuner og andre vil støtte op om projektet i takt med, at flere foreninger oprettes.

I Aarhus er en klub for hjemløse og udsatte allerede ved at blive stablet på benene som en selvstændig forening. Men mindre ambitioner kan bestemt også gøre det, siger Martin Pedersen.

- Jeg tror, den mest realistiske mulighed er, at man laver en form for lukket hold, som man så kobler på en allerede eksisterende forening. Så er man fri for at skulle vælge bestyrelse og alt det, men man kan alligevel være en del af en forening.
 
Randers lægger i morgen gader til, når DM i gadefodbold for hjemløse og udsatte løber af stablen.  

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > arkivP4 > Østjylland > Nyheder

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.